Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi-jura, 2022

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.

Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 104 af 24. januar 2021 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Juridisk Studienævn.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for De Erhvervsøkonomiske Censorkorps.

7: Adgangskrav

Optagelse forudsætter en bacheloruddannelse.

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse:

  • HA.jur fra Aalborg Universitet

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse:

  • HA.jur fra Århus Universitet
  • HA.jur fra Syddansk Universitet
  • HA.jur fra Copenhagen Business School

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.merc. (jur.). Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Business Administration and Commercial Law.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, ligesom flere af uddannelsens moduler udbydes på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Uddannelsens formål
Kandidatuddannelsen har til formål at udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge den studerendes teoretiske og metodiske kvalifikationer, samt dennes selvstændighed i forhold til niveauet på bacheloruddannelsen. Uddannelsen skal konstituere kendskabet til grundsætninger og regler inden for de centrale dele af det danske og andre retssystemer og sikre opøvelse af færdigheder i anvendelse af juridisk teori og metode.

Kandidatuddannelsen har videre til formål at give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner.

Uddannelsen har videre til formål at kvalificere den studerende til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde og hermed kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til Ph.d.-uddannelsen jf. Ph.d.-bekendtgørelsen.

De faglige og erhvervsrelevante kompetencer
Uddannelsens formål betinger, at den studerende opnår viden, kompetencer og metodiske færdigheder gennem faglig fordybelse og anvendelse af videregående elementer i fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetencer til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner med juridisk og erhvervsøkonomisk indhold i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner og organisationer. En kandidat i erhvervsøkonomi og erhvervsjura skal således i bred forstand mestre fagområdernes videnskabelige metoder og opnå omfattende viden og generelle færdigheder og kompetencer.

Kandidatuddannelsen giver følgende faglige og erhvervsrelevante kompetencer:

Viden

  • Relevante fagområder, baseret på højeste internationale forskning inden for fagområderne
  • Fagområdernes videnskabelige metoder
  • Juridisk informations- og litteratursøgning vedrørende nationale og internationale retsforhold

Færdigheder

  • Mestre fagområdets/fagområdernes videnskabelige metoder og redskaber
  • Selvstændigt at identificere og reflektere over videnskabelige problemstillinger inden for de juridiske og erhvervsøkonomiske fagelementer
  • På et videnskabeligt grundlag at kunne opstille nye løsninger, vælge relevante løsninger, og begrunde valget
  • At kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger inden for jura og erhvervsøkonomi med både fagfæller, ikke-specialister, samarbejdspartnere og brugere i et korrekt sprog

Kompetencer

  • Problemløsning: selvstændigt at kunne identificere, formulere og håndtere såvel erhvervsjuridiske problemstillinger inden for juridiske fagelementer, knyttet til danske, EU-retlige eller internationale retsområder som mikro- og makroøkonomiske problemstillinger
  • Projektarbejde: identifikation, behandling og præsentation af komplekse faglige problemfelter
  • Formidling: skriftlig og mundtlig kommunikation i et præcist sprog med systematisk fremstilling og overbevisende argumentation
  • Selvstændighed: Selvstændigt at kunne påtage sig professionelt ansvar og kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse og uforudsigelige og finde løsningsmodeller
  • Samarbejde: selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde
  • Projektstyring: professionel håndtering af projektsamarbejder
  • Refleksionskompetence: selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

En kandidatuddannelsen er et afrundet forløb, der bygger videre på de færdigheder, den studerende har erhvervet i den adgangsgivende bacheloruddannelse. Modulernes omfang angives i ECTS og afsluttes med en eller flere prøver.

De obligatoriske juridiske fagelementer udgør i alt 15 ECTS, der fordeler sig på markedsret (10 ECTS) og selskabsskatteret (5 ECTS).

De obligatoriske økonomiske fagelementer udgør i alt 15 ECTS, der fordeler sig på Finansiering II (10 ECTS) og selskabsskatteret (5 ECTS).

60 ECTS omfatter uddannelsens specialiseringsfag med erhvervsøkonomisk eller juridisk indhold (efter den studerendes valg) og yderligere 30 ECTS omfatter et kandidatspeciale.

Der skal minimum vælges for 10 ECTS og maksimum for 55 ECTS engelsksproget specialiseringsfag i løbet af uddannelsen.

De erhvervsøkonomiske fagelementer skal tilsammen udgøre mindst 45 ECTS på uddannelsen, hvoraf de 15 erhvervsøkonomiske ECTS findes på de obligatoriske fagelementer. Der skal derfor vælges for minimum 30 erhvervsøkonomiske ECTS af specialiseringsfagene i løbet af uddannelsen.

Studienævnet forbeholder sig retten til ikke at udbyde specialiseringsfag, hvor der er for få studerende tilmeldt. Såfremt faget ikke udbydes eller oprettes, vil de studerende blive tilbudt andre valgmuligheder.

Skriftlige opgaver – herunder miniprojekter, synopsis og kandidatspecialer – kan kun tage udgangspunkt i fremmed ret, hvis dette er bestemt eller godkendt af den fagansvarlige eller følger af fagbeskrivelsen.

Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng.

18: Uddannelsesoversigt

Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedøm­melsen bestået/ikke bestået. Prøverne er enten interne eller eksterne.

Udbydes som: 1-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
Selskabsskatteret
(KA-EJ-20-1)
Kursus 10 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig Dansk
Finansiering II
(KAFIN202015)
Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
Markedsret
(JUR-SM-57-22)
Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
2. Semester
Specialiseringsfag Kursus 30
3. Semester
Specialiseringsfag Kursus 30
4. Semester
Kandidatspeciale
(KA-EJ-20-4)
Projekt 30 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt Dansk

Studienævnet orienterer forud for hver tilmeldingsperiode de studerende om, hvilke valgfag fra studieordningen, som vil blive udbudt i det kommende semester.

Studienævnet forbeholder sig retten til ikke at udbyde valgfag, hvor der er for få studerende tilmeldt. Såfremt valgfag ikke udbydes, vil de studerende blive tilbudt andre valgmuligheder.

 
Specialiseringsfag
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
Willem C. Vis International Commercial Arbitration Moot
(JUR-SM-20-22)
Kursus 20 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Engelsk
EU Forbrugerret
(JUR-SM-21-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Engelsk
Børns rettigheder
(JUR-SM-22-22)
Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt Engelsk
Videregående international kontraktsret
(JUR-SM-23-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig Engelsk
International menneskeret
(JUR-SM-24-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Engelsk
Energiret
(JUR-SM-25-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig Engelsk
Entrepriseret
(JUR-SM-26-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig Dansk
Personskadeerstatningsret
(JUR-SM-27-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Erhvervserstatningsret
(JUR-SM-30-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig Dansk
Forsikringsret
(JUR-SM-32-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig Dansk
Lejeret
(JUR-SM-33-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig Dansk
Børsret
(JUR-SM-28-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig Dansk
Moms
(JUR-SM-29-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig Dansk
Sportsjura
(JUR-SM-38-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig Dansk
Udlændingeret
(JUR-SM-34-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig Dansk
Udbudsret
(JUR-SM-66-24)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig Dansk
Økonomisk Kriminalitet & Cybercrime
(JUR-SM-36-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig Dansk
Udvidet Ansættelsesret og Arbejdsret
(JUR-SM-37-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig Dansk
Fast ejendom
(JUR-SM-53-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig Dansk
Projektorienteret forløb
(KA-EJ-22-S42)
Projekt 10 Bestået/ikke bestået Intern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Management Control Systems
(KAØKS20221)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Dansk
Managerial Accounting 1
(KAØKS20222)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Dansk
Eksternt regnskab
(KAØKS20224)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
Accounting Information Systems
(KAØKS20225)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
Bæredygtighed i organisationer
(KAORS20209)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig og mundtlig Engelsk
Business design
(KAORS202010)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
Strategisk brandledelse
(KAMAR202011)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
Ledelse af kunderejser og værdisamarbejde
(KAMAR202012)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
Internationalisering af forskellige organisatoriske former
(KAINB202013)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig Engelsk
Multinationale selskaber og økosystemer: Innovation og værdiskabelse for bæredygtig udvikling
(KAINB202014)
Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
Videregående innovationsledelse
(KAINB202022)
Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
Socialforvaltningsret
(JUR-SM-40-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Børns menneskerettigheder
(JUR-SM-39-22)
Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt Engelsk
Klimaændringer og energilovgivning
(JUR-SM-41-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig Engelsk
Miljøbeskyttelse i international ret og EU-ret
(JUR-SM-42-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig Engelsk
Comparative Private Law
(JUR-SM-44-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Skriftlig Engelsk
Folkeret
(JUR-SM-43-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Engelsk
Klimaforandringer og energiret
(JUR-SM-47-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig Engelsk
Immaterialret
(JUR-SM-12-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig Engelsk
Produktansvar
(JUR-SM-54-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig Engelsk
Transfer Pricing i multinationale koncerner
(JUR-SM-45-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig Dansk
International flygtningeret
(JUR-SM-46-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Engelsk
Forbrugerret
(JUR-SM-48-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Mediation
(JUR-SM-49-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Nordisk processpil for menneskerettigheder
(JUR-SM-52-22)
Projekt 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Case-baseret international skatteret
(JUR-SM-50-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig Dansk
Socialret - Børn og unge (offentligretlig børneret)
(JUR-SM-51-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig Dansk
Udvidet konkurs- og rekonstruktionsret
(JUR-SM-8-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig Dansk
Immaterialret
(JUR-SM-11-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig Dansk
Erhvervsmiljøret
(JUR-SM-9-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig Dansk
IT- og internetret
(JUR-SM-10-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig Dansk
Persondataret
(JUR-SM-13-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig Dansk
Køb og salg af virksomheder og aktier
(JUR-SM-14-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig Dansk
Punktafgifter
(JUR-SM-15-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig Dansk
Familieret og arveret
(KA-EJ-20-S41)
Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig Dansk
Videregående selskabsret – International selskabsret og selskabsret i praksis
(JUR-SM-16-22)
Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Fremme af innovation og iværksætteri
(KAINB202023)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
Effektbaseret økonomistyring i kommuner og regioner
(KAØKS20209)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Dansk
Strategisk brandledelse
(KAMAR202213)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
Globale miljømæssige dynamikker og virksomhedsrespons
(KAINB202015)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
EU-konkurrenceret
(JUR-SM-17-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig Dansk
Data-drevne forretningsmodeller – informationsteknologi, databeskyttelsesret og markedsføringsret
(JUR-SM-18-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Masterclass: Juridisk formidling og publicering
(JUR-SM-19-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Projektorienteret forløb
(JUR-SM-55-22)
Projekt 20 Bestået/ikke bestået Intern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk og Engelsk
Forvaltningsret II
(JUR-SM-7-22)
Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig Dansk
Animal Law and Welfare in a Multi-regulatory Perspective
(JUR-SM-56-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig Engelsk
International forretningsteori: Handel, investering og MNE
(KAINB20221)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
Business design
(KAORS202014)
Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Engelsk
Funktioner i multinationale virksomheder
(KAINB20224)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
International strategisk ledelse
(KAINB20223)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
Introduktion til datahåndtering, udforskning og anvendt maskinlæring
(KADAT20222)
Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig Engelsk
Videregående strategi
(KAORS20221)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig Dansk og Engelsk
Organisationsteori og analyse
(KAORS20222)
Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Dansk
Virksomhedsoverdragelse
(JUR-SM-31-22)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig Dansk
Financial Management and Control
(KAØKS20226)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Dansk
Datastyring og etik
(JUR-AND-2-23)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
HRM
(KAORS20225)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Management og leadership
(KAORS20226)
Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Dansk
Non-equity Modes of Internationalization
(KAINB202217)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig Engelsk
Equity Modes of Internationalisation
(KAINB202218)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
GDPR Compliance for databeskyttelsesrådgivere (DPO’er)
(JUR-SM-60-23)
Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig Dansk
Komparativ familieret
(JUR-SM-59-23)
Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig Engelsk
International marketing
(KAMAR202210)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
Børneret (privatret)
(JUR-SM-62-23)
Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Ledelses- og præstationsstyringssystemer
(KAHAJU202302)
Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Dansk
Strategisk ledelse og HRM
(KAHAJU202301)
Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Dansk
Sundhedsret
(JUR-SM-64-24)
Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Markedsføringsret
(JUR-SM-65-24)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk

19: Henvisninger til uddybende information

Yderligere informationer ses på uddannelsens hjemmeside

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2022.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2020 efter sommereksamen 2023.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen

Prodekanen for uddannelse har den 26. april 2022 godkendt, at valgfaget "Animal Law and Welfare in a Multi-regularory Perspective" udbydes gældende fra efteråret 2022.

Prodekanen for uddannelse har den 24. juni 2022 godkendt, at følgende valgfag udbydes fra efteråret 2022:

  • International forretningsteori: Handel, investering og MNE
  • Business Design
  • International strategisk ledelse
  • Funktioner i multinationale virksomheder
  • Introduktion til datahåndtering, udforskning og anvendt maskinlæring
  • Videregående strategi
  • Organisationsteori og analyse

Prodekanen for uddannelse har den 13. juli 2022 godkendt følgende gældende fra efteråret 2022:

  • Tilføjelse af nyt "Markedsret"
  • Tilføjelse af valgfaget "Virksomhedsoverdragelse"

Prodekanen for uddannelse har den 15. september 2022 godkendt tilføjelse af emnet "Persondataretlige aspekter" under viden-læringsmålene i modulet "Virksomhedsoverdragelse" gældende fra efteråret 2022.

Prodekanen for uddannelse har den 14. november 2022 godkendt en revision af modulet "Forvaltningsret II" gældende fra foråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 29. november 2022 godkendt en titelændring for modulet ”Socialret - Børn og unge (offentligretlig børneret)” gældende fra foråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 29. november 2022 godkendt en revision af modulet ”IT- og Internetret” gældende fra foråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 29. november 2022 godkendt, at valgfagene ”Financial Management and Control”, ”Data Governance and Ethics”, "HRM”, ”Management og leadership”, “Non-equity Modes of Internationalisation” og “Equity Modes of Internationalisation” udbydes gældende fra foråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 14. november 2022 godkendt, at modulet ”Projektorienteret forløb” kan udbydes på engelsk gældende fra foråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 30. november 2022 godkendt en revision af modulet ”Organisationsteori og analyse” gældende fra foråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 26. januar 2023 godkendt, at modulet ”Eksternt regnskab” udgår, idet modulet allerede indgår i studieordningen i en nyere version. Dispensationen er gældende fra foråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 7. marts 2023 godkendt en tilføjelse af tekst til studieordningens § 17 vedr. skriftlige opgaver.

Prodekanen for uddannelse har den 9. marts 2023 godkendt, at valgfaget ”GDPR Compliance for databeskyttelsesrådgivere (DPO’er)” udbydes gældende fra efteråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 27. marts 2023 godkendt, at valgfaget ”Komparativ familieret” udbydes gældende fra efteråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 18. maj 2023 godkendt, at følgende valgfag udbydes fra efteråret 2023:

  • International Marketing

Prodekanen for uddannelse har den 4. maj 2023 godkendt, at valgfaget "Børneret (privatret)" udbydes gældende fra efteråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 20. oktober 2023 godkendt en mindre revision af et vidensmål i modulet "Socialret – børn og unge" gældende fra foråret 2024.

Prodekanen for uddannelse har den 22. november 2023 godkendt, at prøveformen ændres fra "Skriftlig" til "Skriftlig eller mundtlig" i modulet ”Management and Leadership”. Dispensationen er gældende fra foråret 2024. 

Prodekanen for uddannelse har den 15. december 2023 godkendt en opdatering af læringsmålene i valgfaget "Klimaforandringer og energiret" gældende fra foråret 2024.

Prodekanen for uddannelse har den 30. november 2023 godkendt, at valgfagene "Strategisk ledelse og HRM" og "Ledelses- og præstationsstyringssystemer"  udbydes fra foråret 2024.

Prodekanen for uddannelse har den 27. marts 2024 godkendt, at prøveformen i modulet "Organisationsteori og analyse" på 1. semester ændres fra "skriftlig" til "skriftlig eller mundtlig". Dispensationen er gældende fra efteråret 2024. 

Prodekanen for uddannelse har den 27. marts 2024 godkendt at der foretages mindre præciseringer i læringsmålene i modulet "Børneret (privatret)". Dispensationen er gældende fra efteråret 2024.

Prodekanen for uddannelse har den 8. maj 2024 godkendt, at prøveformen ændres fra "Mundtlig pba. projekt" til "Mundtlig" i modulet "Socialret - Børn og unge". Dispensationen er gældende fra foråret 2025. 

Prodekanen for uddannelse har den 8. maj 2024 godkendt, at der foretages en mindre revision af vidensmålene i modulet "Erhvervserstatningsret". Dispensationen er gældende fra efteråret 2024. 

Prodekanen for uddannelse har den 8. maj 2024 godkendt, at modultitlen ændres fra "EU udbudsret" til "Udbudsret" gældende fra efteråret 2024.

Prodekanen for uddannelse har den 15. maj 2024 godkendt en tilføjelse af valgfaget "Sundhedsret". Dispensationen er gældende fra efteråret 2024. 

Prodekanen for uddannelse har den 13. juni 2024 godkendt en revidering af læringsmålene i modulet "Virksomhedsoverdragelse". Dispensationen er gældende fra efteråret 2024.

Prodekanen for uddannelse har den 30. september 2024 godkendt, at det nyoprettede valgfag "Markedsføringsret" udbydes gældende fra efteråret 2024.

Prodekanen for uddannelse har den 7. november 2024 godkendt en sletning af tekst under ’Yderligere information’ i overensstemmelse med prøveformen i modulet ”Socialret - Børn og unge (offentligretlig børneret)” gældende for foråret 2025.