Studieordning for kandidatuddannelsen i jura, 2020

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.

Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Juridisk Studienævn.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for De Juridiske Uddannelser

7: Adgangskrav

Optagelse forudsætter en bacheloruddannelse.

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse:

• BA.jur fra Aalborg Universitet

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse:

• BA.jur fra Århus Universitet
• BA.jur fra Syddansk Universitet
• BA.jur fra Københavns Universitet

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.jur.. Den engelske betegnelse er LL.M. (Master of Laws).

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, ligesom flere af uddannelsens moduler udbydes på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Uddannelsens formål
Kandidatuddannelsen har til formål at udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge den studerendes teoretiske og metodiske kvalifikationer, samt dennes selvstændighed i forhold til niveauet på bacheloruddannelsen. Uddannelsen skal konstituere kendskabet til grundsætninger og regler inden for de centrale dele af det danske og andre retssystemer og sikre opøvelse af færdigheder i anvendelse af juridisk teori og metode.

Kandidatuddannelsen har videre til formål at give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner.

Uddannelsen har videre til formål at kvalificere den studerende til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde og hermed kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til Ph.d.-uddannelsen jf. Ph.d.-bekendtgørelsen.

De faglige og erhvervsrelevante kompetencer
Uddannelsens formål betinger, at den studerende opnår viden, kompetencer og metodiske færdigheder gennem faglig fordybelse og anvendelse af videregående elementer i fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetencer til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner med juridisk indhold i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner og organisationer.

Kandidatuddannelsen giver følgende faglige og erhvervsrelevante kompetencer:

Viden

• Indgående kendskab til juridisk metode
• Specialiseret faglig viden inden for et eller flere af studiets fagområder, der er baseret på højeste internationale forskning inden for fagområdet 
• Indgående kendskab til juridisk informations- og litteratursøgning vedrørende nationale og internationale retsforhold

Færdigheder

• Selvstændigt at kunne identificere og formulere videnskabelige problemstillinger inden for de juridiske fagelementer, der er knyttet til danske, EU-retlige eller internationale retsområder
• Mestre juridisk metode, herunder videnskabelige metoder og redskaber samt mestrer generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/fagområderne
• På et videnskabeligt grundlag at kunne opstille nye løsninger, vælge relevante løsninger og begrunde valget i forhold til en kompliceret juridisk problemstilling
• At kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller, ikke-specialister, samarbejdspartnere og brugere i et korrekt sprog

Kompetencer

• Problemløsning: selvstændigt at kunne identificere, formulere og håndtere juridiske problemstillinger inden for juridiske fagelementer, knyttet til danske, EU-retlige eller internationale retsområder og at kunne rådgive om juridiske forhold i bred forstand
• Projektarbejde: identifikation, behandling og præsentation af komplekse faglige problemfelter
• Formidling: skriftlig og mundtlig kommunikation i et præcist sprog med systematisk fremstilling og overbevisende argumentation
• Selvstændighed: Selvstændigt påtage sig professionelt ansvar og kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse og uforudsigelige og finde løsningsmodeller
• Samarbejde: selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde
• Projektstyring: professionel håndtering af projektsamarbejder
• Refleksionskompetence: at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering

   

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

En kandidatuddannelse er et afrundet forløb, der bygger videre på de færdigheder, den studerende har erhvervet i den adgangsgivende bacheloruddannelse. Modulernes omfang angives i ECTS og afsluttes med en eller flere prøver.

Den juridiske kandidatuddannelse består af i alt 120 ECTS, hvoraf 20 ECTS omfatter uddannelsens konstituerende obligatoriske juridiske fagelementer. 70 ECTS omfatter uddannelsens specialiseringsfag med juridisk indhold (efter den studerendes valg) og yderligere 30 ECTS omfatter et kandidatspeciale.

Der skal minimum vælges for 10 ECTS og maksimun for 55 ECTS engelsksproget specialiseringsfag i løbet af uddannelsen.

Studienævnet forbeholder sig retten til ikke at udbyde specialiseringsfag, hvor der er for få studerende tilmeldt. Såfremt faget ikke udbydes eller oprettes, vil de studerende blive tilbudt andre valgmuligheder.

Skriftlige opgaver – herunder miniprojekter, synopsis og kandidatspecialer – kan kun tage udgangspunkt i fremmed ret, hvis dette er bestemt eller godkendt af den fagansvarlige eller følger af fagbeskrivelsen.

Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng.

18: Uddannelsesoversigt

Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedøm­melsen bestået/ikke bestået. Prøverne er enten interne eller eksterne.

I oversigten nedenfor vises der semestervis de obligatoriske moduler og specialiseringsfagene. Det står dog den studerende frit for, at tilrettelægge rækkefølgen af modulerne. Moduler, som udbydes om efteråret, skal dog følges i et efterårssemester, ligesom moduler, der udbydes om foråret, skal følges i et forårssemester.

Studienævnet orienterer forud for hver tilmeldingsperiode de studerende om, hvilke valgfag fra studieordningen, som vil blive udbudt i det kommende semester.

Studienævnet forbeholder sig retten til ikke at udbyde valgfag, hvor der er for få studerende tilmeldt. Såfremt valgfag ikke udbydes, vil de studerende blive tilbudt andre valgmuligheder.

19: Henvisninger til uddybende information

Yderligere informationer ses på uddannelsens hjemmeside

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2020.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2013 efter sommereksamen 2021.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen

Prodekanen for uddannelse har den 11. september 2020 godkendt, at valgfaget "Barnet i familieretten" flyttes til at være et forårsspecialiseringsfag gældende fra foråret 2021.

Prodekanen for uddannelse har den 30. september 2020 godkendt, at følgende valgfag udbydes gældende fra foråret 2021:

• Familieskifteret
• Governance and Law of Climate Change, Oceans & Cryosphere in the Polar Systems

samt at følgende valgfag udbydes gældende fra efteråret 2021:

• Children's Rights and Human Rights
• Governance and Law of Climate Change, Oceans & Cryosphere in the Polar Systems
• The Protection of the Environment in International Law and EU Law

Prodekanen for uddannelse har den 10. oktober 2020 godkendt, at valgfaget "Videregående selskabsret" udbydes fra foråret 2021.

Prodekanen for uddannelse har den 9. december 2020 godkendt, at der tilføjes en forudsætning for indstilling til eksamen i modulet "EU Consumer Law" gældende fra foråret 2021.

Prodekanen for uddannelse har den 14. april 2021 godkendt, at følgende valgfag udbydes gældende fra efteråret 2021:

• Data-drevne forretningsmodeller - informationsteknologi, databeskyttelsesret og markedsføringsret
• EU-konkurrenceret og udbudsret

Prodekanen for uddannelse har den 4. maj 2021 godkendt, at valgfaget "Masterclass: Juridisk formidling og publicering" udbydes som valgfag fra efteråret 2021.

Prodekanen for uddannelse har den 22. september 2021 godkendt, at prøveformen i valgfaget "Videregående selskabsret - International selskabsret og selskabsret i praksis" ændres fra 15 til 20 minutters mundtligt forsvar pr. studerende gældende fra efteråret 2021.

Prodekanen for uddannelse har den 1. november 2021 godkendt, at valgfaget "EU-konkurrenceret og udbudsret" udskiftes med valgfaget "EU-konkurrenceret" gældende fra efteråret 2022.

Prodekanen for uddannelse har den 1. november 2021 godkendt, at valgmodulet "Projektorienteret forløb" (20 ECTS) udbydes fra foråret 2022.

Prodekanen for uddannelse har den 26. april 2022 godkendt, at valgfaget "Animal Law and Welfare in a Multi-regularory Perspective" udbydes gældende fra efteråret 2022.

Prodekanen for uddannelse har den 15. september 2022 godkendt tilføjelse af emnet "Persondataretlige aspekter" under viden-læringsmålene i modulet "Virksomhedsoverdragelse" gældende fra efteråret 2022.

Prodekanen for uddannelse har den 29. november 2022 godkendt en titelændring for modulet ”Socialret - Børn og unge (offentligretlig børneret)” gældende fra foråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 29. november 2022 godkendt en revision af modulet ”IT- og Internetret” gældende fra foråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 29. november 2022 godkendt, at valgfagene ”Financial Management and Control”, ”Data Governance and Ethics”, "HRM”, ”Management og leadership”, “Non-equity Modes of Internationalisation” og “Equity Modes of Internationalisation” udbydes gældende fra foråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 14. november 2022 godkendt, at modulet ”Projektorienteret forløb” kan udbydes på engelsk gældende fra foråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 21. december 2022 godkendt, at valgfagene ”Financial Management and Control”, ”Data Governance and Ethics”, "HRM”, ”Management og leadership”, “Non-equity Modes of Internationalisation” og “Equity Modes of Internationalisation” ikke udbydes gældende fra foråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 29. november 2022 godkendt, at valgfaget "Familieformueret” udbydes gældende fra foråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 7. marts 2023 godkendt en tilføjelse af tekst til studieordningens § 17 vedr. skriftlige opgaver.

Prodekanen for uddannelse har den 9. marts 2023 godkendt, at valgfaget ”GDPR Compliance for databeskyttelsesrådgivere (DPO’er)” udbydes gældende fra efteråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 27. marts 2023 godkendt, at valgfaget ”Komparativ familieret” udbydes gældende fra efteråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 4. maj 2023 godkendt, at valgfaget "Børneret (privatret)" udbydes gældende fra efteråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 20. oktober 2023 godkendt en mindre revision af et vidensmål i modulet "Socialret – børn og unge" gældende fra foråret 2024.

Prodekanen for uddannelse har den 27. marts 2024 godkendt at der foretages mindre præciseringer i læringsmålene i modulet "Børneret (privatret)". Dispensationen er gældende fra efteråret 2024.

Prodekanen for uddannelse har den 8. maj 2024 godkendt, at prøveformen ændres fra "Mundtlig pba. projekt" til "Mundtlig" i modulet "Socialret - Børn og unge". Dispensationen er gældende fra foråret 2025. 

Prodekanen for uddannelse har den 15. maj 2024 godkendt en tilføjelse af valgfaget "Sundhedsret". Dispensationen er gældende fra efteråret 2024. 

Prodekanen for uddannelse har den 30. september 2024 godkendt, at det nyoprettede valgfag "Markedsføringsret" udbydes gældende fra efteråret 2024.