1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 396 af 12. april 2024 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven) fastsættes følgende studieordning.

Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Diplomingeniøruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2674 af 28. december 2021 om uddannelserne til professionsbachelor som diplomingeniør og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer samt § 5 i bekendtgørelse nr. 863 af 14. juni 2022 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 87 af 25. januar 2023 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, bekendtgørelse nr. 1125 af 4. juli 2022 (karakterskalabekendtgørelsen) samt bekendtgørelse nr. 2672 af 28. december 2021 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Esbjerg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Diplomingeniøruddannelsen hører under Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Diplomingeniøruddannelsen hører under Studienævn for Byggeri, Energi, Elektronik og Maskin i Esbjerg.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Diplomingeniøruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Diplomingeniøruddannelsernes censorkorps.

7: Adgangskrav

Optagelse på diplomingeniøruddannelsen i maskinteknik forudsætter en gymnasial uddannelse eller adgangseksamen til ingeniøruddannelserne.

I medfør af Adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:

• Matematik A (med et gennemsnit på minimum 4,0)
• Fysik B eller Geovidenskab A og
• Kemi C eller Bioteknologi A
• Engelsk B

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Diplomingeniøruddannelsen giver ret til betegnelsen Diplomingeniør i maskinteknik; Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed. Den engelske betegnelse er Bachelor of Engineering in Mechanical Engineering.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Diplomingeniøruddannelsen er en 3½-årig heltidsuddannelse, hvor uddannelsens vidensgrundlag er karakteriseret ved udviklingsbasering, professionsbasering og forskningstilknytning. Uddannelsen er normeret til 210 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside:https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse tekster inden for uddannelsens fag på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Regler om afslutning af diplomingeniøruddannelsen

Diplomingeniøruddannelsen skal være afsluttet senest to år efter normeret studietid.

16: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En professionsbachelor har kompetencer erhvervet i et udviklingsbaseret studiemiljø med forskningstilknytning og med relevante, obligatoriske praktikforløb i dialog med aftagerne.

En professionsbachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i de centrale fag og metoder, der er behov for i professionen. Disse egenskaber kvalificerer professionsbacheloren til at udøve erhvervsfunktioner og fungere selvstændigt inden for fagområdet samt til videreuddannelse på et relevant master eller kandidatstudium

17: Uddannelsens kompetenceprofil

Studerende der har gennemført diplomingeniøruddannelsen i maskinteknik har følgende kompetenceprofil:

Viden

• Har viden om teori, metode og praksis inden for maskinteknik og maskinkonstruktion.
• Har grundlæggende viden om projektorganisation og projektstyring herunder mødeplanlægning, problemløsning og processtyring.
• Har grundlæggende viden om business cases, forretningsforståelse, entreprenørskab og innovationsmetoder.
• Kan forstå og reflektere over teorier, metode og praksis.
• Har viden om dynamiske belastningers påvirkning på sammensatte maskinsystemer og stålstrukturer.
• Har kendskab til digitalisering inden for maskinteknik.
• Har kendskab til digitale læringsprocesser.
• Har viden om og indsigt i grundlæggende reguleringsteknik, samt laboratorieteknik, digital dataopsamling inkluderende deres lagring og behandling.

Færdigheder

• Kan anvende problembaseret læring i en ingeniørmæssig kontekst og digitale metoder relateret hertil.
• Kan anvende metoder og redskaber indenfor maskinteknik og maskinkonstruktion samt kunne anvende disse færdigheder ved beskæftigelse inden for det maskinteknisk område.
• Kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller til maskinteknisk design og konstruktion.
• Kan formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere.
• Kan varetage projektledelse, projektstyring, produktudvikling og produktdesign.
• Kan vurdere forskellige materialers anvendelighed i en maskinteknisk sammenhæng og foretage et materialevalg.
• Kan styre et projektforløb baseret på et iterativt og reflekterende procesforløb frem mod projektløsningen.
• Kan anvende moderne metoder og redskaber til at beskrive og løse problemstillinger på et videnskabeligt grundlag inden for maskinteknik.

Kompetencer

• Kan designe og konstruere maskinkomponenter og maskinsystemer ved brug af computerbaserede metoder til produktudvikling så som CAD og FEM. 
• Kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge.
• Kan selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang indenfor det maskintekniske område.
• Kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer også inkluderende e-læring.
• Kan arbejde med forskellige projekttyper, herunder multi- (med flere grupper i et større samlet projekt, hvor hver gruppe tager sig af et del-emne) og tværfaglige projekter.

De opnåede kompetencer sætter den studerende i stand til at udføre funktioner inden for projektering, udvikling, rådgivning i danske eller udenlandske virksomheder og offentlige institutioner. Eksempler på typer af virksomheder og erhverv, der ansætter diplomingeniører i maskinteknik er rådgivende ingeniører, offshore energi og den maritime sektor, maskinkonstruktion, vindmølleindustrien, procesvirksomheder og offentlige myndigheder.  

18: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

• forelæsninger
• klasseundervisning
• projektarbejde
• Studiekreds
• workshops
• opgaveløsning (individuelt og i grupper)
• laboratorieforsøg
• målinger og registreringer i felten
• lærerfeedback
• faglig refleksion
• porteføljearbejde
• selvstudium

Hvor der for moduler gælder særlige forhold vedrørende undervisningsformen, vil dette være anført ved pågældende modulbeskrivelse, jf. nedenfor.

Modulerne evalueres enten ved individuelle mundtlige eller skriftlige prøver som angivet i modulbeskrivelserne.

For individuelle skriftlige prøver opererer studienævnet med følgende muligheder:

• Skriftlig prøve med løsning af udleveret opgavesæt
• Multiple choice
• Løbende evaluering af skriftlige opgaver

For individuelle mundtlige prøver opererer studienævnet med følgende muligheder:

• Mundtlig prøve med eller uden forberedelse
• Mundtlig prøve baseret på projektrapport (gruppeeksamen med individuel bedømmelse)
• Mundtlig prøve baseret på fremlæggelsesseminar
• Portfoliobaseret mundtlig prøve

Regler om forløb af diplomingeniøruddannelsen

Inden udgangen af første studieår på diplomingeniøruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin diplomingeniøruddannelse.

Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående.

AAU micro moduler

I løbet af uddannelsen udbydes der en række AAU micro moduler.

AAU micro er små frivillige læringsmoduler inden for et afgrænset emne. AAU micro kan bruges som understøttende læringsmoduler i forbindelse med projekter såvel som uddannelsens øvrige moduler.

19: Uddannelsesoversigt

Efterfølgende skema angiver ECTS-fordelingen på uddannelsens moduler på de enkelte semestre.

Alle moduler bedømmes med individuel karakter efter 7-trins-skalaen (7-skala) eller bestået / ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur).

Af uddannelsens 210 ECTS bedømmes 170 ECTS efter 7-trinsskalaen, og 70 ECTS bedømmes med ekstern censur.

Videnskabsteori og videnskabelig metode indgår i uddannelsen i kursusmodulet Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund samt i projektmodulerne på 1., 4. og 6. semester.

Studiestartsprøven

Omfang
0 ECTS-point

Formål
Formålet med studiestartsprøven er at fastslå, om de nye studerende har påbegyndt uddannelsen. Nye studerende på uddannelsen skal derfor deltage i og bestå studiestartsprøven for at fortsætte på uddannelsen. Hvis ikke den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen bestås, bliver de studerende udmeldt af studiet den 1. oktober.

Indhold
Studiestartsprøven er en skriftlig prøve baseret på introduktionsforløbet og de studerendes forventninger til og motivation for studiet.

På baggrund af de studerendes svar er det muligt at bedømme, hvorvidt de studerende reelt har påbegyndt uddannelsen.

De studerende modtager bedømmelsen ”Godkendt” eller ”Ikke-godkendt” baseret på deres svar på den skriftlige prøve. Bedømmelsen ”Godkendt” gives, når den skriftlige prøve er besvaret og afleveret. 

Reeksamen
Hvis de studerende ikke deltager i eller består studiestartsprøven, skal de studerende deltage i og bestå reeksamen, som også er en skriftlig prøve. De studerende skal deltage i og bestå reeksamen for at kunne fortsætte studiet.

Hvis de studerende ikke deltager i eller består reeksamen, og de studerende ikke har særlige omstændigheder, der kan medføre dispensation, vil de studerende blive udmeldt fra deres studie uden yderligere varsel d. 1. oktober.

Tidspunkt for studiestartsprøven
Studiestartsprøven vil blive afholdt i de første uger af semesteret. Reeksamen vil blive afholdt umiddelbart herefter.

Klageadgang
De studerende kan påklage resultatet af studiestartsprøven til Universitetet. Klagen fremsendes til sl-klager@adm.aau.dk senest to uger efter, at resultatet fra studiestartsprøven er meddelt. Hvis Universitetet ikke giver medhold i klagen, kan Universitetets afgørelse påklages til Styrelsen for Forskning og Uddannelse, såfremt klagen vedrører retlige spørgsmål.

20: Henvisninger til uddybende information

Når du skriver en projektrapport, skal følgende omfang og format overholdes:

Maks. antal sider

Det tilladte maksimale antal sider for en rapport fastlægges ud fra semester og antal studerende i projektgruppen og beregnes ved hjælp af følgende formel:

Maksimale antal sider = fast værdi + faktor x ECTS x antal studerende

‘ECTS’ refererer til antallet af ECTS for projektmodulet.

‘Fast værdi’ er:

• 5 sider for miniprojekter
• 20 sider for 1. – 5. semester bacheloruddannelser
• 30 sider for diplomingeniørpraktikrapport, diplomingeniør- og bachelorprojekt og virksomhedsophold
• 30 sider for 1. – 4. semester kandidatuddannelser

‘Faktor’ er:

• 0,8 for miniprojekter
• 1,0 for semesterprojekter
• 1,2 for lange kandidatspecialer
• 1,5 for bachelor-, diplomingeniør- og kandidatspecialer
• 1,5 for diplomingeniørpraktikrapport og virksomhedsophold

Et eksempel på beregning af det maksimale antal sider for en bacheloropgave af 4 studerende: 30 + 1,5 x 15 x 4 = 120 sider.

Antallet af sider tælles fra den første indholdsside, inkl. appendix. Appendix er en samling af materiale, der er relevant for projektet, men ikke en del af hovedfokus og derfor ikke hører hjemme i rapporten; f.eks. detaljeret beskrivelse af forsøgsopstillinger, yderligere eksperimentelle eller modelresultater, teoretiske udledninger osv. Forside, titelblad, resumé, indholdsfortegnelse, liste over tabeller og figurer, nomenklatur og kildehenvisninger tælles ikke med i sideantallet. Bilag tælles heller ikke med i sideantallet. Et bilag er teknisk dokumentation, der ikke indeholder væsentlige tekstafsnit skrevet af de studerende. Det kan være datablade fra instrumenter, udskrift af programkode, diagrammer, yderligere tabeller eller figurer, der samler data uden ledsagende tekst, kopi af kommunikation med eksterne kontakter osv. Desuden tælles blanke sider før begyndelsen af et nyt kapitel ikke med.

Skriftstørrelsen skal være minimum 11 pt.

Den nuværende version af studieordningen er offentliggjort på Aalborg Universitets hjemmeside for studieordninger.

Semesterbeskrivelser

Yderligere information om semesterbeskrivelser er tilgængelig i Moodle. Moodle indeholder studierelateret information, dvs. kursusbeskrivelser, kursuslitteratur, tidsplaner og information om aktiviteter og begivenheder.

21: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2025.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2024 efter vintereksamen 2027.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

22: Ændringer til studieordningen