Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, 2025

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.

Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 51 af 14. januar 2024 (universitetsadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1125 af 4. juli 2022 (karakterskalabekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Politik og Samfund.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Statskundskab/Samfundsfag.

7: Adgangskrav

Optagelse forudsætter en gymnasial uddannelse.

Der er fastsat et karakterkrav på mindst 6,0 i gennemsnit i kvote 1.

I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:

• Dansk A
• Engelsk B
• Matematik B
• Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i statskundskab. Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Political Science.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, ligesom flere af uddannelsens kurser kan udbydes på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen.

Derudover forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og anvende opslagsværker m.v. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Uddannelsens formål
Bacheloruddannelsen i statskundskab giver studerende kompetencer til selvstændigt at anvende centrale teorier, begreber og metoder indenfor det politologiske fagområde med det formål at kunne gennemføre videnskabelige analyser af politiske og samfundsmæssige problemstillinger i en foranderlig verden. Pædagogisk lægger uddannelsen vægt på det problembaserede projektarbejdes betydning for at fremme evner til selvstændighed, dybdegående og kreativ problemløsning, fremme af samarbejdsevner, træning i skriftlig formidling og evne til at indgå i projektorganiserede læringsmiljøer. Der lægges også gennem uddannelsen vægt på opøvelsen og udviklingen af digitale kompetencer, både de mere generelle akademiske (fx kompetencer til digital informationssøgning og informationsbehandling samt digital formidling og kommunikation) såvel som de mere fagspecifikke (fx kompetencer til at mestre bestemte digitale værktøjer til strukturering og analyse af kvalitative og kvantitative data i en politologisk kontekst).

Bacheloruddannelsen kvalificerer den studerende til videreuddannelse på kandidatuddannelsen i statskundskab og andre beslægtede uddannelser som fx, IT-ledelse og internationale forhold. Bacheloruddannelsen kvalificerer også til at arbejde med politologiske og samfundsvidenskabelige udrednings- og analyseopgaver i den offentlige og private sektor – nationalt og internationalt.

Efter afsluttet uddannelse har den studerende erhvervet sig faglige og erhvervsrelevante kompetencer i at:

Viden

• Have dyb og bred faglig viden indenfor politologiens kerneområder (komparativ politik, international politik, europæisk politik, offentlig politik, offentlig forvaltning samt politisk teori) samt grundlæggende viden indenfor tilgrænsende samfundsvidenskabelige discipliner.
• Have viden om statskundskabens centrale metoder og deres videnskabsteoretiske grundlag, herunder forståelse af kvantitative og kvalitative metoder samt viden om digitale værktøjer til at strukturere og analysere kvalitative og kvantitative data.

Færdigheder

• Kunne udvælge og anvende centrale begreber, teorier og metoder til analyser af konkrete samfundsmæssige problemer inden for uddannelsens kerneområder og støttediscipliner.
• Selvstændigt kan tilrettelægge og gennemføre samfundsvidenskabelige undersøgelser, herunder at kunne anvende relevante digitale værktøjer hertil, og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag inden for uddannelsens fagområder.  
• Kunne skabe overblik over store informationsmængder, f.eks. data eller litteratur.
• Foretage selvstændige dataindsamlinger ved brug af kvalitative eller kvantitative metoder.
• Til at formidle samfundsvidenskabelig viden på en velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form.

Kompetencer

• Have evner til på en faglig sikker måde at tilegne sig videnskabelig produceret viden og tage stilling til videnskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde.
• Have evner til selvstændigt og professionelt at indgå i faglige og tværfaglige samarbejder.
• Være i stand til at identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Regler om moduler og fagelementer
Bacheloruddannelsen i statskundskab er et afrundet forløb, der bygger videre på de færdigheder, de studerende har erhvervet i den adgangsgivende uddannelse.

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

• forelæsninger
• forelæsninger med tilknyttede øvelser
• workshops
• projektarbejde
• seminarer

Udbud af valgfag
Studienævnet forbeholder sig retten til ikke at udbyde valgfag, hvor der er for få studerende tilmeldt. Såfremt valgfag ikke udbydes, vil de studerende blive tilbudt andre valgmuligheder.

Udlandsophold
Der er mulighed for at blive tilknyttet et udenlandsk universitet i et semester. Udgangspunktet er, at det kan ske enten på 3. eller 4. semester.

Supplerende prøvebestemmelser
Det normerede omfang af projekter og opgaver fremgår af ”formalia vedr. eksamen” på studiets intranet, Moodle  og "Eksamensordning for prøver ved Aalborg Universitet". 

En opgaves eller et projekts maksimale omfang er fastsat som normalsider. En normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum mv. udgør alle et anslag).

Ved beregning af omfang af skriftlige opgaver og projekter indgår noter, mens titelblad, indholdsfortegnelse og resumé ikke indgår i beregningen. Et projekt kan forsynes med bilag. Bilag vil typisk ikke være eksaminandens egen tekst, men præsentation/reproduktion af kildemateriale, og indregnes ikke i sidetallet, men skal stå i rimeligt forhold til projektets omfang.

Ved aflevering af en skriftlig opgave eller et projekt skal antal anslag altid angives. Overskrides det normerede omfang, kan opgaven/projektet afvises.

Projektgrupper defineres som min. 3 og max. 6 studerende. Projektprøven afholdes samtidig for de studerende, som i fællesskab har udarbejdet projektet. Til grund ligger et fælles skriftligt projekt, hvor den enkelte deltagers bidrag ikke skal markeres. Under prøven skal det sikres, at der gives en individuel bedømmelse af den enkelte studerende.

Regler on forløb af bacheloruddannelsen

Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.

Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispensere fra ovenstående.

18: Uddannelsesoversigt

Følgende moduler indeholder videnskabsteori og videnskabelig metode:

• Design, metode og videnskabsteori
• Kvalitativ Metode
• Kvantitativ Metode
• Politologisk datavidenskab
• Bachelorprojekt

19: Henvisninger til uddybende information

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2025.

21: Ændringer til studieordningen