Hent studieordning som pdf
Hent moduler som pdf
Andre versioner
Andre studieordninger

Studieordning for masteruddannelsen i IKT og læring (MIL) ved Aalborg Universitet, IT-Vest samarbejdet Deltidsuddannelse, 2024

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.
Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Masteruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriet bekendtgørelse nr. 19 af 9. januar 2020 (masterbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 2272 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på deltid (deltidsbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 1125 af 4. juli 2022 (karakterskalabekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

Masteruddannelsen i IKT og Læring udbydes i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Copenhagen Business School, Københavns Universitet, Roskilde Universitet og Aalborg Universitet. Undervisningen er tilrettelagt som webbaseret fjernundervisning med virtuelle perioder i kombination med fremmødeseminarer. 

4: Fakultetstilhørsforhold

Masteruddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Masteruddannelsen hører under Studienævn for Masteruddannelsen i IKT og Læring (MIL)

6: Censorkorpstilhørsforhold

Masteruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Kommunikation og oplevelsesdesign.

7: Adgangskrav

Masteruddannelsen i IKT og Læring er tilrettelagt for studerende, der har gennemført en relevant videregående uddannelse (kandidatuddannelse, bacheloruddannelse, professions- bacheloruddannelse, mellemlang videregående uddannelse eller diplomuddannelse) inden for humaniora, samfundsvidenskab, ingeniør-, sundheds- og naturvidenskab eller de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet. For at kunne betegnes som relevant, jf. ovenfor, skal den pågældende uddannelse indeholde dels væsentlige elementer af videnskabsteori, dels grundlæggende ikt.

Adgangen til Masteruddannelsen i IKT og Læring forudsætter endvidere, at ansøgeren har mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse, eksempelvis erfaring med informations- og kommunikationsteknologi; pædagogisk erfaring på forskellige niveauer i det formelle skole- og uddannelsessystem og på førskoleområdet; erfaring med udvikling af menneskelige ressourcer og videnledelse i organisationer og virksomheder; erfaring med softwaredesign og -udvikling.

Studienævnet kan give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder de nævnte betingelser, men som skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen, eventuelt efter nærmere fastsat supplering. Der kan indgå en prøve som led i studienævnets vurdering af den enkelte ansøgers forudsætninger. 

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Masteruddannelsen giver ret til betegnelsen Master i ikt og læring. Den engelske betegnelse er Master of ICT and Learning.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Masteruddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret deltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 60 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. 

Det afsluttende masterprojekt skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

En master har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er baseret på en integration af forskningsresultater og praksiserfaring. 

En master kan gennem videnskabeligt grundlagte personlige og faglige kompetencer varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v. 

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Formålet med Masteruddannelsen i IKT og Læring er at kvalificere den studerende til at arbejde med specialiserede teorier og metoder i de forskellige, tværgående krydsfelter mellem læring, kommunikation, digitale teknologier, design og organisation. Omdrejningspunktet for uddannelsen er de udfordringer og muligheder, som teknologier og digitaliseringsprocesser bringer, og som til stadighed udvikles og ændres.  

Uddannelsen har særligt fokus på at bidrage til udvikling og integration af teknologiforståelse og digital dannelse på alle niveauer i uddannelsessystemet, i fagene og i samfundet. Uddannelsen undersøger relationer mellem mennesker og digitale teknologier i specifikke kontekster. Tilgangen er kritisk og konstruktiv i et demokratiserende læringsperspektiv, og tager afsæt i signifikante problemstillinger i praksis. 

Målet er at uddanne indsigtsfulde og metodisk bevidste forandringsagenter, som kan bidrage til kompetenceudvikling af samfundets medlemmer til at interagere med den stigende grad af digitalisering og krav om teknologiforståelse. 

Uddannelsen sigter mod at uddanne: 

  • undervisere og konsulenter, der kan udvikle og integrere teknologiforståelse på alle niveauer i uddannelsessystemet, i fagene og i samfundet 

  • undervisere, der kan integrere ikt i læreprocesser. 

  • konsulenter eller projektledere, der kan tilrettelægge og implementere ikt i uddannelse og kompetenceudvikling. 

  • uddannelsesudviklere, der arbejder med design af online og hybride uddannelser og kursusforløb. 

  • uddannelsesledere med ansvar for implementering af ikt i forbindelse med udviklingen af menneskelige ressourcer i organisationer og virksomheder. 

  • konceptudviklere og designere i virksomheder inden for læringsteknologi, der kan integrere læringsaspektet i forbindelse med design og udvikling af ikt-produkter og læringsrum.

Viden

De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende indenfor fagområdet ikt og læring skal kunne: 

  • tilegne sig, forstå og kritisk reflektere over teorier, metoder, læringsdesign og praksis. 

  • identificere og udvikle det videnskabelige grundlag gennem at undersøge relationer mellem mennesker, digitale teknologier, læringsdesign og kontekster 

  • planlægge, designe og evaluere udviklingen af teknologiforståelse, digitale artefakter og digital transformation i organisationer 

  • begrebsliggøre, kritisk reflektere og forholde sig til læring, teknologiforståelse, digitale teknologier, design og organisation med udgangspunkt i problemorienteret projektpædagogik og studier af praksis.  

Færdigheder

De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder indenfor fagområdet ikt og læring er, at den studerende skal kunne: 

  • anvende et eller flere af fagområdets teorier, metoder og redskaber samt kunne oversætte til brug i egen eller andres praksis. 

  • anvende udvalgte læringsteoretiske positioner og teknologibegreber ift. udvikling af teknologiforståelse, digital læring, læringsdesign samt digital transformation i organisationer  

  • gennemføre, selvstændigt styre, dokumentere udvikling af teknologiforståelse, digitalt læringsdesign og digitale transformation i organisationer igennem det problemorienterede projektarbejde. 

  • formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister, samarbejdspartnere og brugere. 

Kompetencer

De overordnede mål for den studerendes erhvervelse af kompetencer inden for feltet ikt og læring er, at den studerende selvstændigt skal kunne: 

  • arbejde forskningsbaseret og systematisk med at undersøge og designe for teknologiforståelse, digitale teknologier og læring med udgangspunkt i en praksisudfordring i samspillet og friktionen mellem digitale teknologier og læringspraksisser. 

  • Udarbejde strategier for, gennemføre og facilitere udvikling og integrering af teknologiforståelse, digitale designs til læringskontekster og håndtere kompleks digital transformation i organisationer. 

  • indgå samarbejdende, ansvarligt og selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. 

  • selvstændigt identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer inden for feltet ikt og læring. 

  • arbejde problemorienteret i digitalt understøttede samarbejdsprocesser. 

  • agere indsigtsfulde og metodisk bevidste forandringsagenter, som kan bidrage til kompetenceudvikling af voksne professionelle og til den digitale transformation af samfundet. 

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er opdelt på tre kernemoduler på hver 10 ECTS-point samt tre valgfagsmoduler på hver 5 ECTS-point og et masterprojektmodul på 15 ECTS. 

Uddannelsen er tilrettelagt som deltidsstudium, idet der afvikles 30 ECTS-point pr. år. Uddannelsen, herunder masterprojektet, kan efter studienævnets nærmere bestemmelse gennemføres som heltidsstudium. Uddannelsens enkelte elementer, herunder masterprojektet, kan efter studienævnets nærmere bestemmelse udbydes som enkeltfag. 

Uddannelsen er tilrettelagt sådan, at den studerende forventes at starte med kernemodulet ”Læring og digitale teknologier”, men hvorefter der ikke progressionsmæssig forskel på rækkefølgen af, hvilket af uddannelsens øvrige kernemoduler, den studerende vælger. 

Den studerende kan også starte sit uddannelsesforløb med et valgmodul, men det forventes stadig, at den studerende vælger ”Læring og digitale teknologier” som det første af de tre kernemoduler. 

Det er en forudsætning for indskrivning til masterprojektet, at den studerende har gennemført samtlige af uddannelsens øvrige studieelementer. Universitetet kan dispensere fra disse krav, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 

Obligatoriske moduler

Kernemodul 1

Læring og digitale teknologier

1. sem10 ECTS-point
Kernemodul 2

Digitalt læringsdesign 

2.-3. sem10 ECTS-point
Kernemodul 3

Læring og digitalisering i organisationer 

2.-3. sem10 ECTS-point
Masterprojektmodul

Masterprojekt 

4. sem15 ECTS-point

 

Valgfrie moduler, hvoraf den studerende skal bestå tre i alt*

ValgmodulValgmodul i ikt og læring: Data, demokrati og algoritmer A1.-3. sem5 ECTS-point
ValgmodulValgmodul i ikt og læring: Data, demokrati og algoritmer B1.-3. sem5 ECTS-point
ValgmodulValgmodul i ikt og læring: Data, demokrati og algoritmer C1.-3. sem5 ECTS-point
ValgmodulValgmodul i ikt og læring: Design A1.-3. sem5 ECTS-point
ValgmodulValgmodul i ikt og læring: Design B1.-3. sem5 ECTS-point
ValgmodulValgmodul i ikt og læring: Design C1.-3.sem5 ECTS-point
ValgmodulValgmodul i ikt og læring: Digital didaktik A1.-3. sem5 ECTS-point
ValgmodulValgmodul i ikt og læring: Digital didaktik B1.-3. sem5 ECTS-point
ValgmodulValgmodul i ikt og læring: Digital didaktik C1.-3. sem5 ECTS-point
ValgmodulValgmodul i ikt og læring: Digitale kompetencer A1.-3. sem5 ECTS-point
ValgmodulValgmodul i ikt og læring: Digitale kompetencer B1.-3. sem5 ECTS-point
ValgmodulValgmodul i ikt og læring: Digitale kompetencer C1.-3. sem5 ECTS-point
ValgmodulValgmodul i ikt og læring: Materialitet og brugerpraksis A1.-3. sem5 ECTS-point
ValgmodulValgmodul i ikt og læring: Materialitet og brugerpraksis B1.-3. sem5 ECTS-point
ValgmodulValgmodul i ikt og læring: Materialitet og brugerpraksis C1.-3. sem5 ECTS-point
ValgmodulValgmodul i ikt og læring: Metoder til videnudvikling i digitale praksisser A1.-3. sem5 ECTS-point
ValgmodulValgmodul i ikt og læring: Metoder til videnudvikling i digitale praksisser B1.-3. sem5 ECTS-point
ValgmodulValgmodul i ikt og læring: Metoder til videnudvikling i digitale praksisser C1.-3. sem5 ECTS-point
ValgmodulValgmodul i ikt og læring: Organisationer, udvikling og teknologi A1.-3. sem5 ECTS-point
ValgmodulValgmodul i ikt og læring: Organisationer, udvikling og teknologi B1.-3. sem5 ECTS-point
ValgmodulValgmodul i ikt og læring: Organisationer, udvikling og teknologi C1.-3. sem5 ECTS-point
ValgmodulValgmodul i ikt og læring: Teknologiforståelse og kritik A1.-3. sem5 ECTS-point
ValgmodulValgmodul i ikt og læring: Teknologiforståelse og kritik B1.-3. sem5 ECTS-point
ValgmodulValgmodul i ikt og læring: Teknologiforståelse og kritik C1.-3. sem5 ECTS-point

 

*Såfremt der ikke er tilstrækkelig tilslutning til et givent valgmodul, forbeholder universitetet sig retten til ikke at udbyde modulet, og i stedet tilbyde den studerende et andet modul.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges på baggrund af følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion: 

  • forelæsninger 

  • projektarbejde 

  • feltarbejde 

  • workshops 

  • samskabelse 

  • prototyping  

  • opgaveløsning (individuelt og i grupper) 

  • peer- og lærerfeedback 

  • faglig refleksion 

  • porteføljearbejde

Uddannelsen er fleksibelt organiseret som face-to-face-seminarer, virtuelt, interaktivt samarbejde, virtuelle rum samt computermedieret kommunikation og læring. Undervisningen er tilrettelagt som netværksbaseret læring, problem- og projektpædagogik. 

Generelle prøvebestemmelser

Masterprojekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Prøven i masterprojektet afholdes som en kombineret skriftlig og mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er lavet individuelt eller i samarbejde med andre. Det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i hele det skriftlige arbejde. Der gives en samlet karakter for den mundtlige og den skriftlige præstation, og vægtningen af de to elementer ift. hinanden anføres under den enkelte prøve. 

Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 anslag, dvs. skrifttegn inkl. mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet f.eks. titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles (fod)noter, men ikke illustrationer. Tekststykker – såsom citater – må ikke indsættes som illustrationer, men skal indsættes som tekst. 
Det samlede antal anslag anføres på opgavens forside. 

Ved brug af mediemateriale (lyd og/eller video), som indhold til del af bedømmelsen i projekter, gælder følgende: 

  • 2 min. materiale svarer til en normalside på 2400 anslag. 

  • Forbrug opdeles i 30 sekunders intervaller af 600 anslag, dvs.: 

  • 0-30 sekunder = 600 anslag 
  • 31-60 sekunder = 1.200 anslag
  • 61-90 sekunder = 1.800 anslag
  • 91-120 sekunder = 2.400 anslag 

  • Masterprojektet må maksimalt indeholde mediemateriale svarende til 5% af opgavens samlede omfang. 

  • Omfanget af den tilladte brug af mediemateriale i andre skriftlige fremstillinger angives i de respektive modulers modulbeskrivelser, og besluttes af de modulansvarlige efter godkendelse fra studienævnet. 

Det afsluttende masterprojekt skal desuden indeholde et resumé på engelsk på 1800-2400 anslag. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resuméet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

Uddannelsen skal være afsluttet senest seks år efter, den er påbegyndt. De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Et årsværk svarer til 60 ECTS-point.

For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen ”Bestået”. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, der bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet.

Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal. 

Undervisning

Undervisningen er tilrettelagt som net-baseret undervisning, workshops og vejledning med online perioder i kombination med fremmødeseminarer.

18: Uddannelsesoversigt

Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern medbedømmer eller en ekstern censor.

Udbydes som: 1-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
Læring og digitale teknologier
(MASMIL20241) 		Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Valgmoduler
2. Semester
Digitalt læringsdesign
(MASMIL20242) 		Projekt 10 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Valgmoduler
3. Semester
Læring og digitalisering i organisationer
(MASMIL20243) 		Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Valgmoduler
4. Semester
Masterprojekt
(MASMIL20247) 		Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt Dansk

Studieordningen for Masteruddannelsen i IKT og Læring indeholder otte valgfagsmodulområder, hvoraf alle udbydes som A, B og C således det er muligt for den studerende at tage alle tre valgmoduler inden for samme fagområde.

 
Valgmoduler
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
Valgmodul i IKT og læring: Data, demokrati og algoritmer A
(MILVM20211) 		Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Valgmodul i IKT og læring: Data, demokrati og algoritmer B
(MILVM20212) 		Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Valgmodul i IKT og læring: Data, demokrati og algoritmer C
(MILVM20213) 		Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Valgmodul i IKT og læring: Design A
(MILVM20214) 		Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Valgmodul i IKT og læring: Design B
(MILVM20215) 		Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Valgmodul i IKT og læring: Design C
(MILVM20216) 		Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Valgmodul i IKT og læring: Digital didaktik A
(MILVM20217) 		Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Valgmodul i IKT og læring: Digital didaktik B
(MILVM20218) 		Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Valgmodul i IKT og læring: Digital didaktik C
(MILVM20219) 		Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Valgmodul i IKT og læring: Digitale kompetencer A
(MILVM202110) 		Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Valgmodul i IKT og læring: Digitale kompetencer B
(MILVM202111) 		Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Valgmodul i IKT og læring: Digitale kompetencer C
(MILVM202112) 		Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Valgmodul i IKT og læring: Materialitet og brugerpraksis A
(MILVM202113) 		Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Valgmodul i IKT og læring: Materialitet og brugerpraksis B
(MILVM202114) 		Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Valgmodul i IKT og læring: Materialitet og brugerpraksis C
(MILVM202115) 		Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Valgmodul i IKT og læring: Metoder til videnudvikling i digitale praksisser A
(MILVM202116) 		Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Valgmodul i IKT og læring: Metoder til videnudvikling i digitale praksisser B
(MILVM202117) 		Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Valgmodul i IKT og læring: Metoder til videnudvikling i digitale praksisser C
(MILVM202118) 		Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Valgmodul i IKT og læring: Organisationer, udvikling og teknologi A
(MILVM202119) 		Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Valgmodul i IKT og læring: Organisationer, udvikling og teknologi B
(MILVM202120) 		Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Valgmodul i IKT og læring: Organisationer, udvikling og teknologi C
(MILVM202121) 		Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Valgmodul i IKT og læring: Teknologiforståelse og kritik A
(MILVM202122) 		Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Valgmodul i IKT og læring: Teknologiforståelse og kritik B
(MILVM202123) 		Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Valgmodul i IKT og læring: Teknologiforståelse og kritik C
(MILVM202124) 		Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk

19: Henvisninger til uddybende information

Uddannelsen offentliggør og vedligeholder på sin hjemmeside mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder modulbeskrivelser: www.mil.aau.dk.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 01.09.2024.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2021 efter sommereksamen 2026.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen. 

21: Ændringer til studieordningen

Relaterede Links