I medfør af lov nr. 172 af 27. februar 2018 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning.
Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.
Masteruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriet bekendtgørelse nr. 19 af 9. januar 2020 (masterbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 2272 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på deltid (deltidsbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 1125 af 4. juli 2022 (karakterskalabekendtgørelsen).
Uddannelsen udbydes i København.
Masteruddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Masteruddannelsen hører under Studienævn for Masteruddannelsen i Offentlig Ledelse (MPG).
Masteruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Historie.
Adgang til masteruddannelsen er betinget af, at ansøgeren har gennemført mindst:
Adgang forudsætter endvidere, at ansøgeren, uanset uddannelsesbaggrund, har mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Relevant erhvervserfaring kan f.eks. være erfaring med informationsteknologier og informationsarkitektur, informationshåndtering og -sikkerhed, lovgivning og standardcompliance ifm. dataindsamling, -analyse og -etik, videndeling, brugeradfærd og -kontakt samt AI, machine-learning og visualisering. Der lægges vægt på, at ansøgerens erhvervserfaring som helhed er relevant for uddannelsen.
Ansøgeren skal dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk på gymnasialt B-niveau.
Dispensation
På grundlag af konkret vurdering kan universitetet dispensere fra adgangsbetingelserne, hvis det skønnes, at ansøgeren har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med de uddannelsesmæssige adgangskrav.
Universitetet kan ikke dispensere fra kravet om to års relevant erhvervserfaring.
Masteruddannelsen giver ret til betegnelsen Master i informationsforvaltning. Den engelske betegnelse er Master of Information Management.
Masteruddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret deltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 60 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).
Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).
Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.
Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Det afsluttende masterprojekt skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forventes at de studerende kan læse akademiske tekster på engelsk, jf. adgangskravet om sproglige færdigheder i engelsk svarende til gymnasialt B-niveau.
Masteruddannelsen i Information Management (MIM) ved Aalborg Universitet har til formål at kvalificere og udvikle den studerendes evne til at udføre information management i en privat virksomhed eller i en offentlig organisation med henblik på at styrke den enkeltes evne til at analysere behov for information management tiltag og videreudvikle en arbejdsplads information management strategi og praksis.
Uddannelsen er en internationalt anerkendt videregående uddannelse inden for humaniora, samfundsvidenskab og Information management. Uddannelsen er for personer med et fagligt og evt. personalemæssigt ansvar for information management i enten private eller offentlige organisationer, virksomheder, foreninger mv. eller der udfører opgaver indenfor information management.
Uddannelsen skal sætte den studerende i stand til at bruge en bred vifte af metoder, teorier og perspektiver, der bidrager til indsigt i og udsyn om vilkår og muligheder for Information Management uanset kontekst (privat eller offentlig organisation).
På Master i Information Management får den studerende en indføring i AAU's PBL-model således at evnen til at arbejde problemorienteret og tværfagligt styrkes, både selvstændigt og i samarbejde med andre. Dette opnås blandt andet gennem projektarbejde på en del af uddannelsens semestre, samt i aktiv inddragelse i undervisningen, gennem f.eks. gruppearbejde og praksisnære cases.
Kompetenceprofil for studerende, der gennemfører et fuldt uddannelsesforløb:
Viden:
Færdigheder:
Kompetencer:
Uddannelsen er opdelt på tre obligatoriske moduler på hver 10 ECTS-point (i alt 30 ECTS), hertil kommer et antal valgfagsmoduler* på hver 5 ECTS-point (i alt 15 ECTS) og endelig masterprojektet på 15 ECTS.
* Såfremt der ikke er tilstrækkelig tilslutning til et givent valgmodul, forbeholder universitetet sig retten til ikke at udbyde modulet, og i stedet tilbyde den studerende et andet valgmodul.
Uddannelsen er tilrettelagt som deltidsstudium, idet der afvikles 30 ECTS pr. år.
Uddannelsens enkelte elementer, herunder masterprojektet, kan efter studienævnets nærmere bestemmelse udbydes som enkeltfag.
Det er en forudsætning for indskrivning til masterprojektet, at den studerende har gennemført samtlige af uddannelsens øvrige moduler. Universitetet kan dispensere fra disse krav, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Regler om afslutning af uddannelsen
Uddannelsen kan gennemføres som en 2-årig deltidsuddannelse, og skal senest være afsluttet senest 6 år efter studiestart.
Studienævnet kan dispensere herfra, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Udbydes som:
1-faglig | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Information Management – Offentlige, private, nationale og internationale perspektiver
(MIM20241) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Valgmoduler | Kursus | 5 | ||||
2. Semester
| ||||||
Informationsteknologier og informationsarkitektur
(MIM20242) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Valgmoduler | Kursus | 5 | ||||
3. Semester
| ||||||
Informationssikkerhed
(MIM20243) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Valgmoduler | Kursus | 5 | ||||
4. Semester
| ||||||
Masterprojekt
(MIM20244) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt | Dansk |
Valgmoduler | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
Cybersecurity
(MIMVM20241) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Dataetik
(MIMVM20242) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Exploratory Data Analysis
(MIMVM20243) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
AI chatbot teknologier
(MIMVM20244) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Undersøgelse af brugeradfærd
(MIMVM20245) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Yderligere oplysninger om uddannelsen kan findes på www.mim.aau.dk.
Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2024.