Studieordning for masteruddannelsen i trivsel og psykologisk velfærd, 2025

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.

Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Masteruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriet bekendtgørelse nr. 19 af 9. januar 2020 (masterbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 2272 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på deltid (deltidsbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 1125 af 4. juli 2022 (karakterskalabekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Masteruddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Masteruddannelsen hører under Studienævn for Psykologi.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Masteruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Psykologi.

7: Adgangskrav

Adgang til Master i Trivsel og Psykologisk Velfærd er betinget af, at ansøgeren skal have gennemført en relevant humanistisk, samfundsfaglig eller sundhedsfaglig diplom-, bachelor-, kandidat- eller professionsbacheloruddannelse.

Relevante adgangsgivende uddannelser karakteriseres ved at rumme mindst 30-ECTS-point inden for et eller flere følgende områder:   

• Psykologi, filosofi, teologi og antropologi  
• Sundhed, omsorg  
• Formidling, undervisning og pædagogik  
• Kommunikation, ledelse, HR, organisation  
• Kultur, samfundsforhold, sociologi   

Ansøgeren skal have minimum to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Relevant erhvervserfaring betyder at ansøger i tidligere eller nuværende jobfunktioner har beskæftiget sig med formidling, ledelse, læring eller menneskelig udvikling eller lignende: herunder også arbejde inden for de professioner, som de adgangsgivende professionsbacheloruddannelser er rettet mod.   

Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder de beskrevne betingelser, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. 

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Masteruddannelsen giver ret til betegnelsen Master i trivsel og psykologisk velfærd. Den engelske betegnelse er Master of Well-Being and Psychological Welfare.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Masteruddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret deltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 60 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. 

Det afsluttende masterprojekt skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

En master har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er baseret på en integration af forskningsresultater og praksiserfaring.
En master kan gennem videnskabeligt grundlagte personlige og faglige kompetencer varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v. 

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Uddannelsens overordnede formål er at udvikle og udvide eksisterende kompetencer og færdigheder hos den studerende med psykologisk viden og redskaber til at forstå og afdække problemområder samt indgå i indsatser af praktisk konkret karakter med relevans for uddannelsens fokus på trivsel og psykologisk velfærd. Trivsel og psykologisk velfærd afspejler uddannelsens fokus på både individet og organisationen, det sociale og det samfundsmæssige. 

Igennem uddannelsen opnår den studerende også et sprog for og færdigheder til i højere grad at kunne arbejde tværfagligt sammen med fageksperter på det psykologiske område i f.eks. PPR, i kommunernes familiecentre og socialforvaltninger, i de arbejdspsykologiske enheder eller på det terapeutiske område og i sundhedssektoren i bredere forstand. Den studerende får indsigt i mekanismer relateret til trivsel og psykologisk velfærd, der gør dem i stand til tidligt at opdage problemstillinger relateret hertil, samt indsigt i hvornår der er behov for inddragelse af andre relevante faggrupper. 

Uddannelsens dimittender vil opnå følgende kompetenceprofil:   

De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende har: 

• Grundlæggende viden om menneskets grundlæggende almene tilblivelsesprocesser   
• Viden baseret på højeste internationale forskning inden for psykologisk funderede tilgange til trivsel og psykologisk velfærd   
• Viden om kvalitative og kvantitative metoder til at undersøge trivsel og psykologisk velfærd, herunder forskningsetiske problemstillinger   
• Viden om mulighederne for at foretage interventions- og forandringsprocesser med det mål at forebygge mistrivsel og øge psykologisk velfærd, samt relevant indsigt i inddragelsen af andre relevante faggrupper med henblik på en tidlig og forebyggende indsats. 

De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende skal kunne:    

• Undersøge konkrete og praksisrelevante områder med brug af relevante videnskabelige metoder fra psykologien og andre beslægtede fagområder med henblik på at forstå, forebygge og forbedre trivsels- og psykologiske velfærdsproblemstillinger i specifikke sammenhænge    
• Vurdere og vælge blandt psykologiens og beslægtede fagområders videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag forslag til konkrete tiltag og løsninger indenfor inden for fagfeltet trivsel og psykologisk velfærd    

De overordnede mål for den studerendes erhvervelse af kompetencer er, at den studerende skal kunne:    

• Styre arbejds- og udviklingsprocesser, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller med afsæt i fagområderne trivsel og psykologisk velfærd       
• Forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets viden samt identificere videnskabelige problemstillinger   
• Selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for fagområderne trivsel og psykologisk velfærd    
• Igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar med afsæt i fagområderne trivsel og psykologisk velfærd 
• Vurdere behovet for inddragelse af andre faggrupper   
• Formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister   

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er opdelt på et introducerende fagmodul på 15 ECTS, to fællesfag på hver 5 ECTS, to valgfagsmoduler på hver 10 ECTS og endelig masterprojektet på 15 ECTS. 

På de første tre semestre udbydes fællesfag som introducerer og behandler begreber, teorier, metoder og praksis som er relevant for trivsel og psykologisk velfærd.  

Obligatoriske moduler: 

På andet semester udbydes endvidere to valgfagskurser, hvor den studerende skal vælge et. Her lærer den studerende om undersøgelse og analyse og skal selvstændigt eller i grupper kunne indsamle data inden for et selvvalgt område.  

På tredje semester udbydes ligeledes to valgfagskurser, og på dette semester lærer den studerende om intervention og forandring med det formål at kunne handle på de undersøgte problemer. Dette samles til sidst i masterprojektet, hvor den studerende udfører undersøgelser indenfor konkrete og praksisrelevante områder med brug af relevante videnskabelige metoder fra psykologien.   

Bemærk at såfremt der ikke er tilstrækkelig tilslutning til et givent valgmodul, forbeholder universitetet sig retten til ikke at udbyde modulet, og i stedet tilbyde den studerende et andet valgmodul. 

Generelle prøvebestemmelser 

Skriftlige opgaver udarbejdes individuelt. Projekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil fem studerende. Masterprojekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil tre studerende.   

Ved prøver gælder normalt en af følgende prøveformer: 

a) En mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i hele det skriftlige arbejde. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation.  

Prøvetiden er, hvor intet andet er bestemt normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højest i alt to timer ved store grupper, 30 minutter i alt ved individuelle prøver. Disse angivelser er inklusive tid til votering og karaktergivning. 

b) En individuel skriftlig prøve. Den studerende afleverer en skriftlig hjemmeopgave. Der gives en karakter for den skriftlige præstation. 

Prøven i masterprojektet følger altid prøveform a. 

Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 enheder, dvs. skrifttegn inkl. mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet f.eks. titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres på forsiden. 

Regler om afslutning af uddannelsen

Uddannelsen kan gennemføres som en 2-årig deltidsuddannelse, og skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Studienævnet kan dispensere herfra, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen ”Bestået”. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. 

Information vedr. normering og ECTS-belastning

Uddannelsen er tilrettelagt som deltidsstudium, idet der afvikles 30 ECTS pr. År. 

De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusive ferie. Et årsværk er lig 60 ECTS-point. 

Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusive ferie, hvilket svarer til en årlig arbejdsbelastning på 1650 arbejdstimer. Arbejdsbelastningen omfatter skemalagt undervisning, hjemmeforberedelse, udarbejdelse af skriftlige arbejder, projekter, øvrige aktiviteter i forbindelse med undervisningen samt selvstudium og eksamensforberedelse og –deltagelse.

Undervisning 

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

- forelæsninger
- klasseundervisning
- projektarbejde
- workshops
- opgaveløsning (individuelt og i grupper)
- lærerfeedback
- faglig refleksion
- porteføljearbejde

18: Uddannelsesoversigt

19: Henvisninger til uddybende information

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. februar 2025.

21: Ændringer til studieordningen