Studieordning for Masteruddannelsen i Procesledelse og Organisatorisk forandring, 2023

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Masteruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriet bekendtgørelse nr. 19 af 9. januar 2020 (masterbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 2272 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på deltid (deltidsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 1125 af 4. juli 2022 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Masteruddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Masteruddannelsen hører under Studienævn for Efter- og videreuddannelse i Kultur og Læring.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Masteruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Uddannelsesvidenskab, Gymnasiepædagogik og Læring.

7: Adgangskrav

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Masteruddannelsen giver ret til betegnelsen Master i procesledelse og organisatorisk forandring. Den engelske betegnelse er Master of Process Leadership and Organizational Change.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Masteruddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret deltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 60 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. 

Det afsluttende masterprojekt skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

En master har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er baseret på en integration af forskningsresultater og praksiserfaring.

En master kan gennem videnskabeligt grundlagte personlige og faglige kompetencer varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

De overordnede mål for tilegnelsen af kompetencer er, at den studerende efter endt masteruddannelse skal have opnået:

• Kompetencer til selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde omhandlende coachingbaset procesfacilitering af læreprocesser i organisationer samt påtage sig et professionelt ansvar
• Kompetencer til at kunne lede, facilitere og udvikle komplekse og uforudsigelige arbejdssituationer og bidrage til udvikling af nye løsningsmodeller til de aktuelleproblemstillinger
• Kompetencer til at kunne integrere etiske overvejelser i det interpersonelle arbejde med procesledelse og dialogbaserede tilgange til læreprocesser ogorganisatorisk forandring
• Kompetencer til at praktisere procesledelse og coaching under hensyntagen til den interpersonelle rollerelation mellemparterne
• Kompetencer til selvstændigt at kunne varetage egen faglige udvikling, herunder at være i stand til at begrunde egenpraksis og reflektere kritisk og fagligt begrundet over egen praksis og udviklingen deraf.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen bygger på en tværfaglig, problemorienteret tilgang og vil i sin tilrettelæggelse inddrage deltagernes erfaring og praksis. Uddannelsen involverer en betydelig grad af samarbejde blandt de studerende samt blandt de studerende og organisatoriske aktører i de studerendes arbejdspladsorganisationer eller øvrige professionelle virke. Uddannelsen vil være tilrettelagt som en kombination af forskellige undervisnings-, arbejds- og samarbejdsformer:

• Forelæsninger
• Problembaseret projektarbejde
• Formidling
• Workshops
• Gruppebaserede øvelser, træning ogdiskussionsfora
• Praktisk gennemførelse af teoretisk kvalificeret procesledelse og coaching i egenorganisation
• Coachingbaserede udviklingssamtaler
• IKT-netværl
• Logbog

Uddannelsen tilrettelægges som en kombination af klasserumsundervisning (auditorium), træning (laboratorium) og praktiske eksperimenter med afsæt i konkrete organisatoriske kontekster og organisationsrelevante problemstillinger (praktikum), der kombinerer refleksion og handling. De studerende fører gennem uddannelsen logbog for at fastholde egen lære- og udviklingsproces.

17.1 GENERELLE PRØVEBESTEMMELSER
Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået.

Stk. 2.
Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og /eller ekstern censor.

Stk. 3.

Projekter, emnestudier mv. kan udarbejdes i fællesskab af indtil 6 studerende. Masterprojekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Ved prøver i projekter, emnestudiermv. gælder normalt følgende prøveform:

En mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten / det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar.

Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksaminationen og bedømmelsen og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præsentation. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerene eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation.

Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i den af den/de studerende udarbejdet projektrapport.

Den enkelte studerende har mulighed for at få meddelt bedømmelsen i enerum. I givet faldf, skal dette ønske meddeles ved eksaminationens begyndelse.

Stk. 4.
Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn med mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord.

Stk. 5.
De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.

Stk. 6.
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på baggrud af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke at bestå alene på grund af den ringe sproglige præstation.

Stk. 7.
Uddannelsen skal være afsluttet senest seks år efter, at den er påbegyndt. Der kan ikke holdes orlov på uddannelser under Lov om åben uddannelse.

Stk. 8.
De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inkl. ferie. Et årsværk er lig 60 ECTS-point.

Stk. 9.
For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen "bestået". Der udregnes et vægtet gennemsnit af karakterne fra de prøver, som bedømmes af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summe af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet.  

18: Uddannelsesoversigt

Prøverne i uddannelsens moduler kan enten være interne eller eksterne og bedømmes enten efter 7-trinsskalaen eller bestået/ikke bestået.

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet formidler løbende mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder eksamen.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. februar 2023.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2020 efter vintereksamen 2024/25.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen

Prodekanen for uddannelse har den 20. september 2023 godkendt en opdatering af adgangskravene i § 7 gældende fra februaroptaget 2024.
Der er ikke tale om en skærpelse af adgangskravene.

Prodekanen for uddannelse har den 9. oktober 2023 godkendt, at det tilføjes i § 7, at en diplomuddannelse (60 ECTS) kan give adgang til masteruddannelsen.