Studieordning for kandidatuddannelsen i sociologi, 2024

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. 

Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.

2: BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 69 af 26. januar 2023 (universitetsadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1125 af 4. juli 2022 (karakterskalabekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Sociologi og Kriminologi.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Sociologi

7: Adgangskrav

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse

  • Bacheloruddannelse i sociolog, Aalborg Universitet

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse

  • Bacheloruddannelsen i Sociologi fra Københavns Universitet
  • Bacheloruddannelsen i Sociologi og Kulturanalyse fra Syddansk Universitet
  • Bacheloruddannelsen i Socialvidenskab fra Roskilde Universitet

Adgang til kandidatuddannelsen i Sociologi forudsætter, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende bachelor- eller professionsbacheloruddannelse. En bachelor- eller professionsbacheloruddannelse defineres som relevant, hvis uddannelsens centrale fag og/eller fagområder giver kompetencer i et omfang svarende til et minimum af 60 ECTS indenfor det sociologiske fagområde, med følgende minimumskrav:

  • Kvantitativ metode 15 ECTS
  • Kvalitativ metode 15 ECTS
  • Sociologisk teori 20 ECTS

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.scient.soc.. Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Sociology.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Kandidatuddannelsen i sociologi er et afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og indsigter, den studerende har erhvervet gennem deltagelse og færdiggørelsen af bacheloruddannelsen. Formålet med kandidatuddannelsen er at kvalificere den studerende til selvstændigt og kritisk at kunne identificere, analysere og bidrage til løsning af komplekse problemstillinger inden for det sociologiske fagområde. Dette sikres gennem forskningsbaseret undervisning på højeste akademiske niveau, der bibringer den studerende viden om videnskabeligt og samfundsmæssigt relevante problemstillinger. Efter endt uddannelsen kan kandidater i sociologi selvstændigt gennemføre kritiske, teoretiske funderet samt metodiske sikre analyser af sociologiske problemstillinger på højt niveau, samt formidle og omsætte resultaterne af analysen til potentielle forandringer af praksis. Kandidatuddannelsen kvalificerer til varetagelsen af specialiserede akademiske jobfunktioner indenfor i den offentlige, private samt tredje sektor både nationalt og internationalt. Endelig kvalificerer kandidatgraden i sociologi til at deltagelse i erhvervsorienteret og videnskabeligt udviklingsarbejde, herunder forskeruddannelse (ph.d.-uddannelse).

Efter endt uddannelse har kandidaten opfyldt følgende læringsmål for viden, færdigheder og kompetencer.

Viden

  • viden om sociologiske fagområder og relevante forskningsproblemstillinger 
  • viden om praksisrelaterede sociologiske problemstillinger i organisationer og virksomheder (projektorienteret forløb)
  • bredt funderet viden om teori, herunder videnskabsteori, design og metoder relevant for det sociologiske fagområde
  • forståelse for og på et videnskabeligt grundlag kunne reflektere over fagrelevant viden samt fagrelevante teorier og metoders analytiske potentiale og begrænsninger

Færdigheder

  • kan diskutere og kritisk vurdere fagets teorier og metoders analytiske potentialer og begrænsninger i konkrete undersøgelser af sociologiske problemstillinger 
  • kan identificere, tilrettelægge og gennemføre videnskabelige undersøgelser af komplekse sociologiske problemstillinger
  • kan kritisk udvælge, begrunde og anvende fagrelevante teorier og metoder i analysen af komplekse sociologiske problemstillinger
  • kan operationalisere og indsamle relevant empirisk grundlag til en analyse af komplekse sociologiske problemstillinger
  • kan overføre viden om og indsigt i sociologiske problemstillinger fra et område til et andet. 
  • kan håndtere indsamling og analyse af empirisk materiale ved hjælp af relevante digitale værktøjer samt formidle resultaterne på en etisk forsvarlig måde 
  • formidle sociologiske analyser og løsningsmodeller på en systematisk og velstruk­tureret måde i skriftlig og mundtlig form til fagfæller og ikke-specialister

Kompetencer

  • kan identificere, forstå og formidle overordnede udviklings­tendenser i samfundet, samt de afledte samfundsmæssige konsekvenser
  • kan selvstændigt og i samarbejde med andre planlægge, koordinere og analysere konkrete sociologiske problemstillinger
  • kan selvstændigt og i samarbejde med andre håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer, herunder at identificere behovet for ny viden og analyser til identifikation af nye løsningsmodeller
  • kan arbejde problemorienteret og indgå i projektorganiserede læringsmiljøer 
  • kan selvstændigt løbende tilegne sig ny viden, omstille og forny sig under indtryk af skiftende betingelser og behov for nye faglige kompetencer

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Kandidatuddannelsen i sociologi er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

- forelæsninger
- holdundervisning
- projektarbejde
- projektorienteret forløb (praktik)
- workshops
- opgaveløsning (individuelt og i grupper)
- underviserfeedback
- Peer-to-peer feedback
- faglig refleksion
- portfolioarbejde

Kandidatuddannelsen i sociologi har et samlet omfang på 120 ECTS-point, fordelt med 95 ECTS til obligatoriske moduler og 25 ECTS til valgfrie moduler. Sidstnævnte er placeret på 3.semester af kandidatuddannelsen.

1.semester består af et 15 ECTS-modul ”Sociologien i praksis”, hvor den studerende skal skrive et projekt, et 10 ECTS metodefag, hvor den studerende kan vælge imellem ”Social Data Science I”, ”Forløbsanalyse på registerdata” samt ”Biografisk Narrative Metode”, og et 5 ECTS ”Introduktion til sociologisk forskningsarbejde”.

2.semester består af et 15 ECTS-modul ”Sociologien i forskning”, hvor den studerende skal skrive et projekt, et 10 ECTS metodefag, hvor den studerende kan vælge imellem ”Social Data Science II”, ”Videregående kvantitative metoder: Kausal inferens i sociologien” samt ”Videregående kvalitativ metode”, og et 5 ECTS ”Sociologisk værklæsning”.

På tværs af 1. og 2. semester er der krav om, at den studerende følger to metodemoduler (20 ECTS), hvoraf minimum det ene modul er undervisning i kvantitative metoder.

Der udbydes på kandidatuddannelsens 3.semester et projektorienteret forløb (praktik) med et omfang på 25 ECTS-point. Dertil skal den studerende deltage i det obligatoriske modul ” Specialeforberedende forløb” på 5 ECTS. Det projektorienterede forløb kan afløse valgfag. Der er følgende valgfrie muligheder på 3.semester af kandidatuddannelsen i sociologi:

  • Projektorienterede forløb i private og offentlige organisationer og virksomheder i ind- eller udland (25 ECTS)
  • Valgfag (metodemoduler) udbudt af kandidatuddannelsen i sociologi eller i samarbejde med andre studienævn på Aalborg Universitet, andre nationale eller udenlandske universiteter

Kandidatspecialet er placeret på kandidatuddannelsens 4.semester og har et omfang af 30 ECTS-point. 

En oversigt over uddannelsens moduler findes i § 18.

Studienævnet forbeholder sig retten til ikke at udbyde metodemoduler, hvor der er for få studerende tilmeldt. Såfremt et metodemodul ikke udbydes, vil de studerende blive tilbudt andre valgmuligheder. Minimumskravet til oprettelsen af metodemodulerne fremgår af semesterbeskrivelsen.

Studerende, der gennem uddannelsen har haft særligt fokus "social data science", har mulighed for at få dette tilføjet i et tillæg til eksamensbeviset.

 For at opnå betegnelsen ”med særligt fokus på social data science” kræves som minimum:

  • At den studerende har bestået modulerne Social Data Science I og II (20 ECTS)
  • At den studerende har anvendt centrale metoder fra modulerne Social Data Science I eller II i kandidatspecialet.

For at opnå betegnelsen "med særligt fokus på" i tillægget til eksamensbeviset gælder det, at den studerende skal søge studienævnet om betegnelsen samt indhente vurdering fra vejleder af projektets eller specialets emneområde.  

Supplerende prøvebestemmelser

En opgaves eller et projekts maksimale omfang er fastsat som normalsider. En normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle et anslag).

Ved beregning af omfang af skriftlige opgaver og projekter indgår resumé, titelblad, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag ikke i beregningen. Alt andet indgår i beregningen, herunder også referencer til litteraturliste, noter, tabeller mv. Et projekt kan forsynes med bilag. Bilag vil typisk ikke være eksaminandens egen tekst, men præsentation/reproduktion af kildemateriale, og indreg­nes ikke i sidetallet, men skal stå i rimeligt forhold til projektets omfang.

Ved aflevering af en skriftlig opgave eller et projekt skal antal anslag altid angives. Overskrides det normerede omfang, kan opgaven/projektet afvises.

Max. 6 studerende kan deltage i udarbejdelse af skriftlige gruppeprojekter.

18: Uddannelsesoversigt

Udbydes som: 1-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
Sociologien i praksis
(KASOC2024_SP)
Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk og Engelsk
Metodefag - 1.semester Kursus 10
Introduktion til sociologisk forskningsarbejde
(KASOC2024_IF)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk og Engelsk
2. Semester
Sociologien i forskning
(KASOC2024_SF)
Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk og Engelsk
Metodefag - 2.semester Kursus 10
Sociologisk værklæsning
(KASOC2024_SV)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk og Engelsk
3. Semester
Projektorienteret forløb
(KASOC2024_PF)
Projekt 25 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
Specialeforberedende kursus
(KASOC2022SK9)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
4. Semester
Kandidatspeciale
(KASOC2024_S)
Projekt 30 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt Dansk

 
Metodefag - 1.semester
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
Biografisk narrativ metode
(KASOC2024_BM)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Forløbsanalyse på registre
(KASOC2024_FA)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Social Data Science I: Dataanalyse med Python
(KAPAS22VF07)
Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk

 
Metodefag - 2.semester
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
Videregående kvalitativ metode
(KASOC2024_VK)
Projekt 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Videregående kvantitativ metode: Kausal inferens i sociologien
(KASOC2024_KV)
Projekt 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Social Data Science II: Machine Learning i samfundsvidenskaben
(KASOC2022D10)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet offentliggør på studiets hjemmeside: http://sociologi.samf.aau.dk/  mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2024.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2022 efter sommereksamen 2025.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra hidtidige studieordninger, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen