I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.
Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 69 af 26. januar 2023 (universitetsadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1125 af 4. juli 2022 (karakterskalabekendtgørelsen).
For to-faglige uddannelsesforløb er uddannelsen endvidere tilrettelagt i henhold til vejledning nr. 9698 af 28. august 2018 (Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb)
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Dansk, Engelsk, Kulturforståelse og Anvendt Filosofi.
Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Dansk.
Adgangsgivende uddannelser på kandidatuddannelsen i Dansk som centralt fag (2-faglig)
Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse
Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse
Adgangsbetingelserne for optagelse på Dansk som centralt fag er, at den studerende har gennemført en bacheloruddannelse i Dansk som centralt fag.
Adgang til kandidatuddannelsen i Dansk forudsætter, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende to-faglig bacheloruddannelse. En bacheloruddannelse defineres som relevant, hvis uddannelsens centrale fag og/eller fagområder giver kompetencer i et omfang svarende til et minimum af ECTS indenfor:
Adgangskrav for optagelse på kandidatuddannelsen med Dansk som sidefag
Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse
Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse
Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.mag. i dansk og (sidefagstitel). Den engelske betegnelse er Master of Arts (MA) in Danish and (sidefagstitel).
Kandidatuddannelsen er en to-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).
Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).
Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.
Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
I bedømmelsen af alle skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, hvorimod en prøve, hvis formål angår sproglige færdigheder i et bestemt sprog, godt kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en meget ringe sproglig præstation.
Specialet skal indeholde et resumé. Reglerne for, hvilket sprog resumeet kan udarbejdes på, findes i det pågældende specialemodul. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.
Kandidatuddannelsen i dansk er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på ph.d.- og masteruddannelser.
Uddannelsens formål
Det overordnede formål for kandidatuddannelsen i dansk er, at uddannelsen giver den studerende adgang til videregående videnskabelige kvalifikationer inden for danskfagets tre hovedområder: sprog, litteratur og medier. Det er muligt for den studerende at tone kandidatuddannelsen i en individuel retning.
Uddannelsens kompetenceprofil
De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal have:
De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af færdigheder er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal:
De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af kompetencer er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal:
Kandidatuddannelsen med dansk som centralt fag (1.-4. semester) består af et centralt fag i dansk med et omfang på 75 ECTS-point og et kandidatsidefag med et omfang på 45 ECTS-point (ved studietidsforlængelse 75 ECTS-point). I det centrale fag indgår valgfag med et omfang på i alt 10 ECTS-point.
Kandidatspecialet (30 ECTS-point) skrives på uddannelsens 4. semester. I uddannelsens 3. semester indgår et praksisforløb, hvor den studerende er i praktik i enten en gymnasieskole eller i en virksomhed eller organisation.
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret og overvejende projektorganiseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.
Forud for hvert semester fastlægger studienævnet de valgfag, der vil blive udbudt i det kommende semester.
Studienævnet forbeholder sig retten til ikke at udbyde valgfag, hvor der er for få studerende tilmeldt. Såfremt valgfag ikke udbydes, vil de studerende blive tilbudt andre valgmuligheder.
Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:
Obligatoriske fagområder
Den studerende skal i kandidatuddannelsens centrale fag dansk dække følgende fagområder:
Den studerende fastlægger selv, inden for hvilke af ovenstående tre fagområder modulet ’Aktuelle danskfaglige teorier og metoder’, projektmodulet og kandidatspecialemodulet placeres, og kan herved profilere sin kandidatuddannelse.
1. semester
Den studerende er på sit sidefag (30 ECTS).
2. semester
Uddannelsens 2. semester (15 ECTS på danskfaget) er forankret i modulet ’Aktuelle danskfaglige teorier og metoder’ samt to valgfagsmoduler. Til at understøtte den studerendes arbejde udbydes der kurser inden for alle moduler udbudt på semestret.
Desuden arbejder den studerende med sit sidefag (15 ECTS).
3. semester
Uddannelsens 3. semester er forankret i modulerne ’Praksistonet projekt i litteratur, sprog eller medier’ og ’Praksisforløb’. For 9. semesterversionen ’Gymnasielinjen’ udbydes desuden modulet ’Danskfagets didaktik’.
Til at understøtte den studerendes arbejde udbydes der kurser med sigte på projektmodulet inden for litteratur, sprog eller medier. Desuden arbejder den studerende med et praksismodul, hvor der skelnes mellem to versioner, som de studerende skal vælge én af: en gymnasielinje og en kommunikationslinje.
Gymnasielinjen inkluderer modulet ’Danskfagets didaktik’ samt undervisning i generel læringsteori og formidlingsteknik.
Kommunikationslinjen inkluderer typisk et længere praktikforløb med særlig fokus på at skrive projekt i samarbejde med den eksterne samarbejdspartner. Praksisforløb omfatter i begge tilfælde et praktikforløb gennemført ved en relevant institution, organisation eller virksomhed.
4. semester
Uddannelsens 4. semester er forankret i kandidatspecialearbejdet.
Den studerende udarbejder under vejledning et kandidatspeciale inden for uddannelsens faglige områder, dansk litteratur, sprog eller medier. Kandidatspecialet kan udarbejdes i fællesskab af op til 3 studerende.
Sidefag i dansk
Bachelor- og kandidatsidefagene i Dansk varer 1½ år, svarende til 90 ECTS-point og strækker sig over fire semestre. Bachelorsidefaget læses på 5. og 6. semester af den studerendes bacheloruddannelse. Kandidatsidefaget læses på 1. og 2. semester af den studerendes kandidatuddannelse.
Bachelor- og kandidatsidefaget består af 4 moduler på tilsammen 15 ECTS-point på den studerendes 5. semester, 4 moduler på tilsammen 30 ECTS-point på den studerendes 6. semester, 5 moduler på tilsammen 30 ECTS-point på den studerendes 1. semester af kandidatuddannelsen og 2 moduler på tilsammen 15 ECTS på den studerendes 2. semester af kandidatuddannelsen.
KA-sidefag i Dansk med studietidsforlængelse (studerende med centralt fag på andet hovedområde og sidefag på Dansk)
Hvis den studerendes centrale fag ligger på et andet hovedområde end humaniora, forlænges sidefaget på kandidatdelen i Dansk med 30 ECTS til i alt 75 ECTS. Jf. http://www.aau.dk/uddannelser/bliv-gymnasielaerer/gymnasielaereruddannelser/
De ekstra 30 ECTS placeres på kandidatuddannelsens 2.-3. semester. Se § 18 for en oversigt over forløbet.
Centralt fag i Dansk med studietidsforlængelse (studerende med centralt fag i Dansk og sidefag på andet hovedområde)
Hvis den studerendes centrale fag ligger på Dansk og sidefaget ligger på et andet hovedområde end humaniora, skal den studerende følge følgende studieforløb på det centrale fag i Dansk (samtidig med, at studietiden på sidefaget forlænges). På 3. semester skal vælges mellem versionerne gymnasielinjen eller kommunikationslinjen:
Forløb ved hovedområdeskift med Dansk som centralt fag
1. semester
Sidefag 30 ECTS.
2. semester
Sidefag 30 ECTS.
3. semester
Sidefag 15 ECTS
Centralt fag (gymnasielinjen): Danskfagets didaktik 5 ECTS, Praksisforløb (undervisning) 10 ECTS
eller
Centralt fag (kommunikationslinjen): Praksisforløb (kommunikation) 15 ECTS.
4. semester
Centralt fag: Praksistonet projekt i litteratur, sprog eller medier 15 ECTS, Aktuelle danskfaglige teorier og metoder 5 ECTS og valgfag 10 ECTS.
5. semester
Centralt fag: Speciale 30 ECTS.
Generelle prøvebestemmelser
Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået.
Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern eller ekstern censor.
Hvor intet andet er anført, er prøverne på dansk. Dette gælder både skriftlige og mundtlige prøver.
Projekt
Projekter kan udarbejdes i fællesskab af op til 5 studerende. Kandidatspecialer kan udarbejdes i fællesskab af op til 3 studerende.
Ved prøver i projekter gælder følgende prøveform:
En projektprøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. De studerende, som i fællesskab har udarbejdet et projekt, går til eksamen som gruppe. Projektet eller det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektet udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektet og den mundtlige præstation. Projektprøven er mundtlig og den enkelte studerende skal eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstation.
Den enkelte studerende har mulighed for at få meddelt bedømmelsen i enrum. Hvis den studerende ønsker dette, meddeles det ved eksaminationens påbegyndelse.
Regler vedr. det skriftlige arbejdes omfang
Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn inkl. mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal og antal skrifttegn inkl. mellemrum medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres ved aflevering.
Mundtlige prøver
De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.
Bedømmelsen af skriftlige arbejder
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Årsværk
De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Et årsværk er lig 60 ECTS-point.
Vægtet gennemsnit
For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen ”Bestået”. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet.
Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.
Eksamensordning
Studieordningens prøvebestemmelser er underordnet den til enhver tid gældende eksamensordning ved Aalborg Universitet.
Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Prøverne er enten interne eller eksterne.
Udbydes som:
2-faglig | ||||||
Linje: Kandidat i Dansk | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Sidefag | 30 | |||||
2. Semester
| ||||||
Sidefag | 15 | |||||
Aktuelle danskfaglige teorier og metoder
(KADANSK2401) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
KA Dansk valgfag | Kursus | 10 | ||||
3. Semester
Valgmulighed A: Gymnasielinjen
| ||||||
Praksistonet projekt i litteratur, sprog eller medier
(KADANSK2402) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Praksisforløb (Undervisning)
(KADANSK2404) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Danskfagets didaktik
(KADANSK2406) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
3. Semester
Valgmulighed B: Kommunikationslinjen
| ||||||
Praksistonet projekt i litteratur, sprog eller medier
(KADANSK2402) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Praksisforløb (Kommunikation)
(KADANSK2405) | Kursus | 15 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
4. Semester
| ||||||
Kandidatspeciale
(KADANSK2407) | Projekt | 30 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt | Dansk |
KA Dansk valgfag | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
Diskurs, identitet og magt
(KADANSK2410) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Kreativ skrivning
(KADANSK2411) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Litteratur og kultur
(KADANSK2412) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Medieformidling
(KADANSK2413) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Medier og kultur
(KADANSK2414) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Sprogfilosofi
(KADANSK2415) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Strategisk kommunikation
(KADANSK2416) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Tekstproduktion
(KADANSK2417) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Verdenslitteratur
(KADANSK2418) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Udbydes som:
2-faglig | ||||||
Linje: Centralt fag i Dansk med studietidsforlængelse | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Sidefag | 30 | |||||
2. Semester
| ||||||
Sidefag | 30 | |||||
3. Semester
Valgmulighed A: Gymnasielinjen
| ||||||
Sidefag | 15 | |||||
Praksisforløb (Undervisning)
(KADANSK2404) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Danskfagets didaktik
(KADANSK2406) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
3. Semester
Valgmulighed B: Kommunikationslinjen
| ||||||
Sidefag | 15 | |||||
Praksisforløb (Kommunikation)
(KADANSK2405) | Kursus | 15 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
4. Semester
| ||||||
Praksistonet projekt i litteratur, sprog eller medier
(KADANSK2402) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Aktuelle danskfaglige teorier og metoder
(KADANSK2401) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
KA Dansk valgfag | Kursus | 10 | ||||
5. Semester
| ||||||
Kandidatspeciale
(KADANSK2407) | Projekt | 30 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt | Dansk |
Udbydes som:
Sidefag | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Sprogvidenskabeligt projekt (Problemorienteret sprogbrugsanalyse)
(BADANSK2410) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Litterær tekstanalyse III (Litteraturteoretiske retninger)
(BADANSK2411) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Medievidenskab III (Medieplatforme og serialitet)
(BADANSK2412) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Norsk og svensk
(BADANSK2413) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Litteraturhistorie III (1900 til i dag)
(BADANSK2414) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | Dansk |
2. Semester
| ||||||
Centralt fag | 15 | |||||
Litteraturvidenskabeligt projekt
(BADANSK2415) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Litterær tekstanalyse IV (Litteraturteoretiske tekster)
(BADANSK2416) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
3. Semester
| ||||||
Centralt fag | 30 | |||||
4. Semester
| ||||||
Centralt fag | 30 |
Udbydes som:
Sidefag | ||||||
Linje: KA-sidefag i Dansk med studietidsforlængelse | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Sprogvidenskabeligt projekt (Problemorienteret sprogbrugsanalyse)
(BADANSK2410) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Litterær tekstanalyse III (Litteraturteoretiske retninger)
(BADANSK2411) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Medievidenskab III (Medieplatforme og serialitet)
(BADANSK2412) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Norsk og svensk
(BADANSK2413) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Litteraturhistorie III (1900 til i dag)
(BADANSK2414) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | Dansk |
2. Semester
| ||||||
Litteraturvidenskabeligt projekt
(BADANSK2415) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Litterær tekstanalyse IV (Litteraturteoretiske tekster)
(BADANSK2416) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Aktuelle danskfaglige teorier og metoder
(KADANSK2401) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Valgfag studietidsforlængelse
Valgfrie moduler hvoraf den studerende skal vælge to
| Kursus | 10 | ||||
3. Semester
| ||||||
Centralt fag | 15 | |||||
Praksistonet projekt i litteratur, sprog eller medier
(KADANSK2403) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Danskfagets didaktik
(KADANSK2406) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
4. Semester
| ||||||
Centralt fag | 30 | |||||
5. Semester
| ||||||
Centralt fag | 30 |
Valgfag studietidsforlængelse Valgfrie moduler hvoraf den studerende skal vælge to | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
Diskurs, identitet og magt
(KADANSK2410) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Kreativ skrivning
(KADANSK2411) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Litteratur og kultur
(KADANSK2412) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Medieformidling
(KADANSK2413) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Medier og kultur
(KADANSK2414) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Sprogfilosofi
(KADANSK2415) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Strategisk kommunikation
(KADANSK2416) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Tekstproduktion
(KADANSK2417) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Verdenslitteratur
(KADANSK2418) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Studienævnet offentliggør og vedligeholder i Moodle mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen. Du kan læse mere om uddannelsen på https://www.aau.dk/uddannelser/kandidat/dansk
Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2024.
Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2022 efter sommereksamen 2025.
Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.
Prodekanen for uddannelse har den 16. juni 2024 godkendt, at teksten i § 17 vedrørende tilladte hjælpemidler og AI slettes. Dispensationen er gældende fra efteråret 2024.