Studieordning for kandidatuddannelsen i Psykologi, 2024

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 69 af 26. januar 2023 (universitetsadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1125 af 4. juli 2022 (karakterskalabekendtgørelsen).

For to-faglige uddannelsesforløb er uddannelsen endvidere tilrettelagt i henhold til vejledning nr. 9698 af 28. august 2018 (Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Psykologi.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Psykologi. 

7: Adgangskrav

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse:

•  Bacheloruddannelsen i psykologi fra Aalborg Universitet

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse:

• Bacheloruddannelsen i psykologi (Københavns Universitet)
• Bacheloruddannelsen i psykologi (Syddansk Universitet)
• Bacheloruddannelsen i psykologi (Aarhus Universitet)

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse:

Adgang til kandidatuddannelsen i Psykologi forudsætter, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende bachelor- eller professionsbacheloruddannelse. En bachelor- eller professionsbacheloruddannelse defineres som relevant, hvis uddannelsens centrale fag og/eller fagområder giver kompetencer i et omfang svarende til et minimum af 180 ECTS indenfor Psykologi, med et pensum på mindst 15.000 sider, herunder specifikt:

1. Almenpsykologiske grunddiscipliner med samlet mindst 80 ECTS og et pensum på mindst 6.000 sider, fordelt efter nedenstående minimumskrav:
   • Personlighedspsykologi med mindst 10 ECTS og et pensum på mindst 1.000 sider
   • Socialpsykologi med mindst 10 ECTS og et pensum på mindst 1.000 sider
   • Udviklingspsykologi med mindst 10 ECTS og et pensum på mindst 1.000 sider
   • Kognitionspsykologi og Biologisk psykologi samlet med mindst 20 ECTS og et pensum på mindst 2.000 sider
2. Psykologisk forskningsmetodologi herunder kvalitativ og kvantitativ forskningsmetode inkl. statistik med mindst 10 ECTS og et pensum på mindst 1.000 sider.
3. Psykologiens videnskabsteori med mindst 5 ECTS og et pensum på mindst 500 sider.
4. Pædagogisk psykologi med mindst 10 ECTS og et pensum på mindst 1.000 sider.
5. Arbejds- og Organisationspsykologi med mindst 10 ECTS og et pensum på mindst 1.000 sider.
6. Klinisk psykologi med mindst 10 ECTS og pensum på mindst 1000 sider
7. En almenpsykologisk Bachelorafhandling på mindst 20 sider med mindst 15 ECTS og et selvstændigt pensum på mindst 1.200 sider.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand. psych.. Den engelske betegnelse er Master of Science in Psychology (MSc (Psych.)).

Gennemført kandidatuddannelse giver i henhold til lov om psykologer m.v. ret til den beskyttede titel psykolog. 

Efter endt kandidatuddannelse kan der opnås adgang til autorisation som psykolog efter reglerne i lov om psykologer m.v.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Kandidatuddannelsens kompetenceprofil: 

Kandidatuddannelsen i psykologi er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af psykologfaglige erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en ph.d.-uddannelse.

Det overordnede formål med kandidatuddannelsen i psykologi er, at den studerende skal erhverve sig den nødvendige viden samt de nødvendige færdigheder og kompetencer til at kunne virke selvstændigt inden for psykologien på et niveau, der lever op til internationale standarder, bl.a. for senere at søge autorisation som psykolog eller optagelse på en ph.d.-uddannelse.

Viden

Det overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden og forståelse er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse inden for det psykologiske fagområde skal

• have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning
• have bred indsigt i centrale og aktuelle discipliner, teorier og begreber
• kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over områdets viden samt
• kunne identificere videnskabelige problemstillinger

Færdigheder

Det overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal

• mestre psykologiens videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for psykologiske fagområder i private og offentlige virksomheder og institutioner samt i selvstændig praksis
• kunne anvende de psykologiske teorier i praktisk psykologarbejde, rådgivning og intervention
• kunne erkende den psykologiske videns medvirken i konstituering af problemer
• kunne udvise forståelse for og indsigt i psykologfaglig intervention
• kunne vurdere og vælge blandt psykologiens videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller
• kunne foretage analyser og diskussioner under anvendelse af videnskabelige fremgangsmåder inden for eller på tværs af humanistiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige forskningsparadigmer
• kunne koble problemstillinger i psykologfagligt arbejde med almenpsykologisk viden
• kritisk reflekteret, ansvarligt og lovligt anvende digitale værktøjer til tilegnelse, bearbejdning, deling og formidling af viden inden for en psykologfaglig praksis
• kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister.

Kompetencer

Det overordnede mål for den studerendes dannelse af kompetencer er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal

• kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller
• selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og på- tage sig professionelt ansvar
• selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering
• kunne reflektere over forvaltningen af den psykologiske profession
• kunne udvise forståelse for relationen mellem teoretiske og praktisk-professionelle problemstillinger
• kunne erkende grænserne for psykologfaglig kunnen og viden i relation til praktiske problemstillinger

PBL-relaterede kompetencer:

De PBL-relaterede kompetenceområder samt deres progression.

Kandidatuddannelsen giver den studerende grundlæggende, anvendt psykologiske kompetencer, der på Aalborg Universitet hænger uløseligt sammen med bærende PBL- kompetencer, som hhv. understøttes og udspringer af studiets problembaserede og projektorganiserede pædagogik. Den anvendt psykologiske kompetencetilegnelse under studiet forstås som et samspil mellem to former for progression: horisontal progression (udbygning af det faglige indhold) og vertikal progression (udvikling mod et højere og mere integreret niveau af kompetencer samt øgning af selvstændighed). Den vertikale progression indbefatter endvidere udvikling af de studerendes almene studiekompetencer, herunder øget samarbejdskompetencer inklusive fortrolighed med anvendelsen af digitale redskaber til dette formål. Progressionen i studiet går på tværs af bachelor- og kandidatuddannelsen, idet bacheloruddannelsen giver grundlæggende almenpsykologiske kompetencer, mens kandidatuddannelsen på et forskningsbaseret grundlag introducerer til mere anvendelsesorienterede kompetenceområder inden for psykologien.

Kandidatsidefagets kompetenceprofil:

En kandidat med sidefag i Psykologi har nedenstående specifikke psykologfaglige kompetencer. Derudover har kandidaten fagspecifikke kompetencer opnået gennem sit centrale fag og generelle akademiske kompetencer opnået gennem både centralfaget og sidefaget.

De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende efter afsluttet sidefag skal have:

• forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for centrale dele af almenpsykologien og i et begrænset omfang inden for den anvendte psykologi og kunne forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis inden for psykologien.

De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt sidefagsuddannelse skal kunne:

• anvende psykologiens teorier og metoder til at analysere psykologfaglige problemstillinger i forskellige typer af kontekster.
• vurdere teoretiske og praktiske psykologfaglige problemstillinger 
• reflekteret og ansvarligt anvende digitale værktøjer til tilegnelse, bearbejdning, deling og formidling af viden og
• formidle teoretisk og forskningsbaseret viden om psykologfaglige emner på en overskuelig og systematisk måde, under hensyntagen til målgruppe og kontekst.

De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af kompetencer er, at den studerende efter endt sidefagsuddannelse skal kunne:

• håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge inden for det almenpsykologiske handlingsrum
• identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Kandidatuddannelsen løber over fire semestre (1.-4. semester). I uddannelsen indgår valgfag på i alt 10 ECTS-point. Kandidatspecialet (30 ECTS-point) gennemføres på uddannelsens 4. semester. I uddannelsen kan indgå et studieophold i udlandet efter studienævnets nærmere godkendelse; studieaktiviteterne ved det pågældende udenlandske universitet træder da i stedet for studieaktiviteter inden for kandidatuddannelsen.

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret og delvist projektorienteret studium. Studieaktiviteterne omfatter kurser, et  psykologisk praktisk forløb, og projektenheder. De obligatoriske fag omfatter i alt 105 ECTS-point, mens de valgfrie fag omfatter i alt 15 ECTS-point. Disse fag giver tilsammen den studerende mulighed for at nå de i § 16 formulerede mål.

Uddannelsens valgfrie moduler er placeret på 1. og 3. semester på kandidatuddannelsen. Deltagerforudsætninger fremgår af modulbeskrivelserne. De angivne valgfrie moduler udbydes og oprettes efter studienævnsbeslutning. Hvis et valgfag ikke oprettes, tilbydes de studerende andre valgfag.

På 1., 2. og 3. semester har den studerende mulighed for at indgå i et såkaldt struktureret kandidatforløb (professionsprogram). Det indebærer specielt tilrettelagte kursusforløb med tilhørende pensa til "Videregående anvendt psykologi I og II". Derudover skrives et projekt inden for programmet (modulet "Teori, praksis og videnskabelig metode") og et specielt tilrettelagt "Psykologisk praktisk forløb" kan indgå.

Udover det valgte professionsprogram skal den studerende på 1.semester følge fællesforløbene "Den psykologiske profession" og "Psykologisk testning" samt et valgfag på 5 ECTS.

På 2. semester af kandidatuddannelsen følger den studerende modulerne ”Videregående anvendt Psykologi II”, ”Psykologisk praksis og interventionsmetode” og det ”Psykologisk praktiske forløb”. Det er en betingelse for at påbegynde det Psykologisk praktiske forløb på kandidatuddannelsens 2. semester, i Videregående anvendt Psykologi I, Den psykologiske Profession og Psykologisk testning på 1. semester er bestået.

De enkelte professionsprogramansvarlige udarbejder en redegørelse for, hvordan tilrettelæggelsen af programmet overholder modulets bestemmelser i studieordningen, herunder for hvordan og hvor ofte den regelmæssige psykologfaglige supervision finder sted. Denne redegørelse skal godkendes i studienævnet.

En oversigt over uddannelsens moduler findes i §18.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra en kombination af følgende arbejds- og evalueringsformer:

• forelæsninger
• seminarundervisning
• projektarbejde
• workshops
• opgaveløsning (individuelt og i grupper)
• underviserfeedback
• casestudies
• faglig refleksion
• litteraturstudier (i gruppe og individuelt)

KA-sidefag:

Sidefagene består af et bachelorsidefag, som læses på 5. og 6. semester af den studerendes bacheloruddannelse og et  kandidatsidefag, som læses på 1. og 2. semester af den studerendes kandidatuddannelse.

Kandidatsidefag i Psykologi forlænges med et semester (30 ECTS), hvis det kombineres med et centralt fag fra den gymnasiale fagrække udenfor det samfundsvidenskabelige hovedområde. En række fagkombinationer er undtaget fra sidefagsforlængelse. En liste over fagkombinationer findes på AAUs hjemmeside vedrørende gymnasielæreruddannelser.

Sidefagsforlængelse på 30 ECTS ligger på 2. og 3. semester af den studerendes kandidatuddannelse. De valgfrie moduler i sidefagsforlængelsen ligger på 2. semester. De angivne valgfrie moduler udbydes og oprettes efter studienævnsbeslutning. Hvis et valgfag ikke oprettes, tilbydes de studerende andre valgfag.

En oversigt over kandidatsidefagets fagmoduler findes under §18.

Generelle prøvebestemmelser

De generelle prøvebestemmelser er fastlagt i AAUs eksamensordning

Supplerende prøvebestemmelser

1) Projekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 6 studerende. Kandidatspecialer kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende.

2) Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer én side til 2400 tegn med mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet f.eks. titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal og samlet antal tegn anføres enten på titelbladet (på forsiden, hvis arbejdet er uden titelblad) eller i et forord.

3) Prøver og anden bedømmelse kan tilrettelægges særskilt for deltidsstuderende.

18: Uddannelsesoversigt

Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedøm­melsen bestået/ikke bestået. Prøverne er enten interne eller eksterne.

Undervisning i videnskabelig metode foregår primært i modulet ”Forskningsmetoder: Potentialer og begrænsninger i et omfattende metodefelt”, ”Teori, praksis og videnskabelig metode” og ”Kandidatspeciale”, men indgår i øvrigt i samtlige moduler i forhold til modulernes faglige indhold.

Undervisning i videnskabsteori foregår primært i modulet ”Forskningsmetoder: Potentialer og begrænsninger i et omfattende metodefelt”, men indgår i øvrigt i samtlige moduler i forhold til modulernes faglige indhold.

Valgfrie moduler oprettes i det omfang, studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilmelding til dem. Hvis et valgfag ikke oprettes, tilbydes de tilmeldte studerende andre valgfag. De angivne valgfrie moduler udbydes og oprettes efter studienævnsbeslutning. Det betyder, at ikke alle valgfagsmoduler oprettes hvert år. 

På 1. semester følger den studerende modulerne kognitionspsykologi, Udviklingspsykologi og Pædagogisk psykologi.
På 2. semester følger den studerende modulet almenpsykologi med psykologiens historie samt 3 valgfag à 5 ECTS.
På 3. semester vælger den studerende enten Klinisk psykologi eller Biologisk Psykologi og følger Arbejds- og organisationspsykologi.

Valgfrie moduler oprettes i det omfang, studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilmelding til dem. Hvis et valgfag ikke oprettes, tilbydes de tilmeldte studerende andre valgfag. 

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet offentliggør og vedligeholder på sin hjemmeside mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder semesterplaner. Du kan læse mere om uddannelsen på http://www.psykologi.aau.dk/

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2024.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2022 efter sommereksamen 2025.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen

Prodekanen for uddannelse har den 14. februar 2024 godkendt, at modulet "Introduktion til arbejds- og organisationspsykologi" udskiftes med en nyere version på 3. semester af sidefaget i psykologi med studietidsforlængelse "Version B" gældende fra efteråret 2024. 

Prodekanen for uddannelse har den 27. marts 2024 godkendt, at valgfaget "Familien" tilføjes som valgfag på 1. semester. Dispensationen er gældende fra efteråret 2024. 

Prodekanen for uddannelse har den 9. juli 2024 godkendt, at prøveformen i modulet "Den psykologiske profession" på 1. semester ændres fra en 7-dages skriftlig hjemmeopgave til en 72-timers skriftlig hjemmeopgave. Dispensationen er gældende fra efteråret 2024.