I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.
Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 35 af 13. januar 2022 (universitetsadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1125 af 4. juli 2022 (karakterbekendtgørelsen).
For to-faglige uddannelsesforløb er uddannelsen endvidere tilrettelagt i henhold til vejledning nr. 9698 af 28. august 2018 (Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Internationale og Tværkulturelle Studier
Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Erhvervskommunikation, sprog og medier
Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse:
Bacheloruddannelsen i International Virksomhedskommunikation, engelsk (Aalborg Universitet).
Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse
Adgang til kandidatuddannelsen i International virksomhedskommunikation forudsætter, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende bachelor- eller professionsbacheloruddannelse. En bachelor- eller professionsbacheloruddannelse defineres som relevant, hvis uddannelsens centrale fag og/eller fagområder giver kompetencer i et omfang svarende til et minimum af 45 ECTS indenfor:
Kandidatuddannelsen uden specialiseringer giver ret til betegnelsen Cand.mag. i international virksomhedskommunikation i engelsk. Den engelske betegnelse er Master of Arts (MA) in International Business Communication in English.
Kandidatuddannelsen med specialisering i Markedskommunikation giver ret til betegnelsen Cand.mag. i international virksomhedskommunikation i engelsk med specialisering i Markedskommunikation. Den engelske betegnelse er Master of Arts (MA) in International Business Communication in English with specialisation in Market Communication.
Kandidatuddannelsen med specialisering i Organisation og ledelse giver ret til betegnelsen Cand.mag. i international virksomhedskommunikation i engelsk med specialisering i Organisation og ledelse. Den engelske betegnelse er Master of Arts (MA) in International Business Communication in English with specialisation in Organization and Management.
Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).
Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).
Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.
Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.
Kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation i engelsk er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en ph.d.-uddannelse.
Det overordnede formål med kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation i engelsk, er, at den studerende skal erhverve sig den nødvendige viden samt de nødvendige færdigheder og kompetencer til at kunne arbejde selvstændigt inden for fagets rammer på et niveau, der lever op til internationale standarder.
Kandidaten
Viden
De overordnede mål for den studerende er, at vedkommende efter endt kandidatuddannelse skal have viden om, forståelse af og indsigt i:
samt evne til:
Færdigheder
De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse ved hjælp af fagets teorier og metoder skal:
Kompetencer
De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af kompetencer er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal:
Kandidatuddannelsen løber over fire semestre (1.-4. semester). På 1. og 2. semester har den studerende mulighed for at tone uddannelsen ved hjælp af valgfag. 3. semester udgøres af et projektorienteret forløb eller et studieophold, og på 4. semester skrives kandidatspeciale.
Uddannelsen er modulopbygget og er tilrettelagt som en kombination af kurser, hjemmeopgaver samt problemorienterede og projektorganiserede emnestudier. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.
Kandidatuddannelsen i international virksomhedskommunikation i engelsk er kendetegnet ved problembaseret projektarbejde, som tager udgangspunkt i et sæt principper for uddannelse, der udgør Aalborgmodellen for problembaseret læring (PBL). Aalborgmodellen er baseret på følgende grundprincipper:
Problemet som udgangspunkt
Problemet er omdrejningspunktet for den studerendes læreproces. Problemet kan være af både teoretisk og praktisk karakter. Det skal endvidere være autentisk og videnskabeligt funderet. ”Autenticitet” indebærer, at problemet har relevans uden for universitetet. ”Videnskabeligt” indebærer, at det er muligt at begribe, analysere og behandle problemstillingen teoretisk og metodisk inden for en eller flere fagdiscipliner.
Projektorganisering i grupper
Et projekt udgør en tidsbegrænset og målrettet proces, hvor et problem kan formuleres, analyseres og bearbejdes, så det resulterer i et håndgribeligt produkt, eksempelvis en projektrapport. Projektet målstyres gennem problemformuleringen, der i lighed med projektets metoder udvikles løbende gennem projektforløbet.
Projektet understøttes af kurser
For at sikre, at de studerende stifter bekendtskab med et bredt udvalg af teorier og metoder, de kan benytte i projektarbejdet, deltager de studerende i obligatoriske og valgfrie kurser. Kurserne forudsætter en høj grad af studenteraktivitet og består af fx forelæsninger, workshops, seminarer og øvelser.
Samarbejde – grupper, vejleder, eksterne parter
En gruppe af studerende styrer og gennemfører i fællesskab et projekt over et længerevarende forløb, hvor gruppen tager udgangspunkt i et problem. De studerende støtter hinanden i indsatsen for at opnå de opstillede faglige mål. Samarbejdet rummer aspekter som vidensudveksling, kollektive beslutningsprocesser, faglige diskussioner, handlingskoordinering og gensidig kritisk feedback. Gruppen samarbejder desuden tæt med vejleder(e) og eksterne partnere, for eksempel virksomheder eller andre projektgrupper.
Eksemplaritet
Studieordningens rammer, understøttet af vejlederen, sigter mod, at de studerendes projektarbejde er eksemplarisk i indhold og fremgangsmåde. Eksemplariteten består i, at læringsudbyttet fra det konkrete projektarbejde kan overføres til lignende situationer, den studerende vil møde i sit professionelle arbejde. Dette forudsætter en forståelse for problemets kontekst og for rækkevidden af gruppens konklusioner. Projektets eksemplaritet sikrer, at de studerende gennem projektarbejdet tilegner sig viden og kompetencer, som de kan anvende i en bredere sammenhæng end selve projektet.
Ansvar for egen læring
De studerende har en betydelig frihed til selv at vælge projekternes – og dermed centrale dele af studiets – indhold inden for studieordningens rammer og målbestemmelser. Samtidig bærer de studerende ansvaret for en væsentlig del af den løbende, faglige selvvurdering. Evnen til kritisk at vurdere kvaliteten af egen indsats og eget videngrundlag i forhold til en given problemstilling er en vigtig målsætning for det problembaserede projektarbejde. Gruppen støttes af en eller flere vejledere, der medvirker til, at gruppens arbejde opfylder studieordningens krav. Det er dog alene de studerende, der har ansvaret for samarbejdet i gruppen, tilrettelæggelse af læringen og for projektets forløb og resultat.
Obligatoriske moduler og valgfag
Der oprettes et antal valgfrie moduler efter studienævnets bestemmelse (se § 18).
Obligatoriske moduler, valgfag og projektorienteret forløb giver samlet den studerende mulighed for at nå de i § 16 formulerede mål.
På uddannelsens 1. semester afholdes der kurser inden for følgende fagområder: sprogforståelse og sprogbrug, virksomhedens image og identitet og virksomheden i den globale verden. Herudover afholdes der kurser i valgfag.
På uddannelsens 2. semester afholdes der kurser inden for følgende fagområder: virksomheden i den globale verden og virksomhedens PR og strategiske markedskommunikation. Herudover afholdes der kurser i valgfag.
På uddannelsens 3. semester kan den studerende vælge mellem et projektorienteret forløb i en virksomhed eller organisation i udlandet eller Danmark og et studieophold ved et universitet i udlandet med kurser på kandidatniveau inden for uddannelsens centrale fagområder, svarende til mindst 30 ECTS-point. Plan for det projektorienterede forløb henholdsvis studieophold udarbejdes af den studerende og godkendes af studienævnet inden semestrets begyndelse. Retningslinjerne for studiets projektorienterede forløb er, at det projektorienterede forløb skal have et omfang svarende til mindst 3 måneders fuldtidsarbejde, indeholde fagligt relevante arbejdsopgaver og have et væsentligt fremmedsprogligt, interkulturelt og/eller internationalt indhold, der relaterer sig til det studerede fremmedsprog/fremmedsprogsområde.
På uddannelsens 4. semester skrives kandidatspeciale. Den studerende vælger et specialeemne inden for uddannelsens rammer, idet fremmedsproget/fremmedsprogsområdet skal indgå heri. Specialeemnet godkendes af studienævnet på baggrund af en kort problemformulering. Ved godkendelsen fastsættes en frist for indleveringen af specialet. Den studerende kan ikke påregne at modtage vejledning efter udløbet af denne frist. Der afholdes specialeforberedende forelæsninger/workshop med særlig vægt på metodiske spørgsmål.
Specialiseringsmuligheder
Den studerende har mulighed for at specialisere sig i Organisation og ledelse og Markedskommunikation. Hvis den studerende vælger en specialisering, skal der vælges et valgfag på 1. semester og et valgfag på 2. semester inden for den valgte specialisering. Desuden skal det projektorienterede forløb på 3. semester samt specialet på 4. semester ligge inden for den valgte specialisering.
Regler for skriftlige arbejder
Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 (typografiske) tegn med mellemrum, også kaldet enheder. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres på forsiden. Som referencesystem anvendes Chicago Manual of Style (author-date systemet).
Projekter
Projekter, emnestudier mv. kan udarbejdes i fællesskab af indtil 5 studerende. Ved prøver i projekter, emnestudier mv. gælder følgende prøveform:
En projektprøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. De studerende, som i fællesskab har udarbejdet en projektrapport, går til eksamen som gruppe. Projektrapporten eller det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Projektprøven er mundtlig og den enkelte studerende skal eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstation.
Den enkelte studerende har mulighed for at få meddelt bedømmelsen i enrum. I givet fald dette ønskes meddeles det ved eksaminationens påbegyndelse.
Prøvetider
De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inklusive votering og meddelelse af resultatet.
Årsværk
De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusive ferie. Et årsværk er lig med 60 ECTS-point.
Bedømmelse af prøver
For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen ’Bestået’. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet.
Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studieordningens prøvebestemmelser er underordnet den til enhver tid gældende eksamensordning ved Aalborg Universitet.
Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern medbedømmer eller en ekstern censor.
Udbydes som:
1-faglig | ||||||
Linje: Kandidatuddannelsen i International virksomhedskommunikation, engelsk | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Sprogforståelse og sprogbrug
(KAINV2201) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Engelsk |
Virksomhedens image og identitet
(KAINV2202) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Engelsk |
Valgfrie moduler på 1. semester
Vælg 5 ECTS
| Kursus | 5 | ||||
2. Semester
| ||||||
Virksomheden i den globale verden
(KAINV2203) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig | Engelsk |
Virksomhedens PR og strategiske markedskommunikation
(KAINV2204) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Engelsk |
Valgfrie moduler 2. semester
Vælg 5 ECTS
| Kursus | 5 | ||||
3. Semester
| ||||||
Projektorienteret forløb i en virksomhed samt mundtlig sprogfærdighed og formidling på engelsk
(KAINV2302) | Projekt | 20 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Engelsk |
5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | |||
International virksomhedskommunikation i praksis
(KAINV2301) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig | Engelsk |
4. Semester
| ||||||
Kandidatspeciale
(KAINV2206) | Projekt | 30 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt | Engelsk |
Udbydes som:
1-faglig | ||||||
Specialisering:
Organisation og ledelse | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Sprogforståelse og sprogbrug
(KAINV2201) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Engelsk |
Virksomhedens image og identitet
(KAINV2202) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Engelsk |
Valgfrie moduler på 1. semester
Vælg 5 ECTS
| Kursus | 5 | ||||
2. Semester
| ||||||
Virksomheden i den globale verden
(KAINV2203) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig | Engelsk |
Virksomhedens PR og strategiske markedskommunikation
(KAINV2204) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Engelsk |
Valgfrie moduler 2. semester
Vælg 5 ECTS
| Kursus | 5 | ||||
3. Semester
| ||||||
Projektorienteret forløb i en virksomhed samt mundtlig sprogfærdighed og formidling på engelsk
(KAINV2302) | Projekt | 20 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Engelsk |
5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | |||
International virksomhedskommunikation i praksis
(KAINV2301) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig | Engelsk |
4. Semester
| ||||||
Kandidatspeciale
(KAINV2206) | Projekt | 30 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt | Engelsk |
Udbydes som:
1-faglig | ||||||
Specialisering:
Markedskommunikation | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Sprogforståelse og sprogbrug
(KAINV2201) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Engelsk |
Virksomhedens image og identitet
(KAINV2202) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Engelsk |
Valgfrie moduler på 1. semester
Vælg 5 ECTS
| Kursus | 5 | ||||
2. Semester
| ||||||
Virksomheden i den globale verden
(KAINV2203) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig | Engelsk |
Virksomhedens PR og strategiske markedskommunikation
(KAINV2204) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Engelsk |
Valgfrie moduler 2. semester
Vælg 5 ECTS
| Kursus | 5 | ||||
3. Semester
| ||||||
Projektorienteret forløb i en virksomhed samt mundtlig sprogfærdighed og formidling på engelsk
(KAINV2302) | Projekt | 20 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Engelsk |
5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | |||
International virksomhedskommunikation i praksis
(KAINV2301) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig | Engelsk |
4. Semester
| ||||||
Kandidatspeciale
(KAINV2206) | Projekt | 30 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt | Engelsk |
Valgfrie moduler på 1. semester Vælg 5 ECTS | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
CSR- og bæredygtighedskommunikation
(KAINV2207) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Engelsk |
Multimodal og grafisk kommunikation
(KAINV2214) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Krisekommunikation og kriseledelse
(KAINV2215) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Engelsk |
Valgfrie moduler 2. semester Vælg 5 ECTS | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
HR- og ledelseskommunikation
(KAINV2210) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Engelsk |
Den sociale organisation
(KAINV2211) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Engelsk |
Forbrugerkultur og branding
(KAINV2212) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Engelsk |
Social marketing og adfærdsdesign
(KAINV2213) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Engelsk |
Studienævnet offentliggør og vedligeholder mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder eksamen.
Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2023. Studieordningen træder i kraft for studerende, der pr. 1. september 2023 påbegynder deres 1. og 3. semester.
Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2022 efter sommereksamen 2023.
Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.
Prodekanen for uddannelse har den 13. januar 2023 godkendt en sproglig ændring i studieordningens § 17 gældende fra efteråret 2023.
Prodekanen for uddannelse har den 26. januar 2023 godkendt en revision af 3. semester for specialiseringerne i ”Organisation og ledelse” samt ”Markedskommunikation” gældende fra efteråret 2023.
Prodekanen for uddannelse har den 15. februar 2023 godkendt en revision af prøveformen i modulet ”Sprogforståelse og sprogbrug” gældende fra efteråret 2023.
Prodekanen for uddannelse har den 30. maj 2023 godkendt en ensretning af valgfagene på 1. og 2. semester af specialiseringerne gældende fra efteråret 2023.
Prodekanen for uddannelse har den 6. december 2024 godkendt en ændring af tekst i § 17 samt en revision af prøveformen i modulet "Sprogforståelse og sprogbrug” gældende fra foråret 2025.