Studieordning for kandidatuddannelsen i IT-ledelse, 2022

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.

Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 104 af 24. januar 2021 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Politik og Samfund

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for De Erhvervsøkonomiske Censorkorps

7: Adgangskrav

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse

• Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, Aalborg Universitet
• Bacheloruddannelsen i Informationsteknologi (Forretning-sporet), Aalborg Universitet

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse

• Anvendt filosofi, AAU
• Erhvervsøkonomi (HA), AAU
• Erhvervsøkonomi-jura (HA-JUR), AAU
• Erhvervsøkonomi-jura (HA-JUR), AAU
• HA - entreprenørskab og innovation, SDU
• Informationsteknologi, AAU
• Informationsteknologi, AU
• Informationsvidenskab og kulturformidling, AAU
• Informationsvidenskab og kulturformidling, KU
• Informationsvidenskab, it og interaktionsdesign, SDU
• International virksomhedskommunikation, tysk, AAU
• International virksomhedskommunikation, spansk, AAU
• International virksomhedskommunikation, engelsk, AAU
• International virksomhedskommunikation, engelsk, SDU
• International virksomhedskommunikation, spansk, SDU
• International virksomhedskommunikation i engelsk og europæiske studier, AU
• International virksomhedskommunikation i engelsk og kommunikation, AU
• Kognitionsvidenskab med tilvalg i informationsvidenskab, IT og organisation, AU
• Kommunikation og digitale medier, AAU
• Marketing and Management Communication, AU
• Naturvidenskab med datalogi og informatik, RUC
• Organisatorisk læring, AAU
• Politik og administration, AAU
• Sociologi og kulturanalyse, SDU
• Sociologi, AAU
• Software, AAU
• Sprog og internationale studier, engelsk, AAU
• Sundhedsteknologi, AU
• Teknoantropologim, AAU

Øvrige ansøgere optages ud fra en konkret faglig vurdering baseret på følgende kriterier i prioriteret rækkefølge:

1. Karaktergennemsnit på adgangsgivende bachelor uddannelse baseret på de karakterer der er kendt på ansøgningstidspunktet.
2. Ansøgers motivation for gennemførelse af studiet. Dokumenteres gennem en skriftlig ansøgning.

Optag fra øvrige bacheloruddannelser sker efter konkret vurdering. I vurderingen lægges vægt på, at ansøgeren har fag svarende til mindst 10 ECTS-point inden for organisation og ledelse eller digitalisering eller kvantitativ metode og kvalitativ metode. 

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.it. i it-ledelse. Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Information Technology (IT Management).

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk og anvende opslagsværker m.v. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Uddannelsens formål

Kandidatuddannelsen i it-ledelse har til formål at tilgodese arbejdsmarkedets behov for højtuddannede it-ledere og -specialister, som kan styre komplekse it-udviklingsorganisationer og -projekter ud fra et organisatorisk og forretningsorienteret perspektiv.

Kandidatuddannelsen i it-ledelse uddanner således kandidater til it-relaterede jobfunktioner i både offentlige og private virksomheder. Kandidaterne skal primært kunne fungere som: 

1. It-ledere i offentlige og private virksomheder.
2. Forretningsanalytikere og konsulenter som arbejder med it-baseret forretningsudvikling, teknisk innovation og design af informationssystemer.
3. It-projektchefer og -projektledere med ansvar for gennemførsel af komplekse og omfattende it-udviklingsprojekter.
4. Forskere indenfor informationssystemer og it-ledelse.

Uddannelsens kompetenceprofil

På kandidatuddannelsen undervises der i informationssystemer og it-ledelse. Ved at kombinere de it-ledelsesmæssige kompetencer der erhverves her med tidligere erhvervede kompetencer fra bacheloruddannelsen indenfor f.eks. økonomi, organisation, kommunikation, innovation og/eller forvaltning, opnås både den faglige specialisering samt den tværfaglighed som efterspørges på arbejdsmarkedet: Kombinationen af IT, ledelse og forretningsforståelse.

Kandidaten opnår

Viden

• der er baseret på højeste internationale forskning inden for it-ledelse og informationssystemer, og kan tilpasse, indarbejde, anvende og formidle denne viden som en integreret del af egen praksis
• til at kunne forstå og reflektere over it-ledelse og informationssystemer på et videnskabeligt grundlag, samt identificere relevante videnskabelige problemstillinger inden for it-ledelse og informationssystemer

Færdigheder

• til at anvende generelle samfundsvidenskabelige teorier og metoder – analoge såvel som digitale –  til analyse af problemstillinger angående informationssystemer og ledelsen af disse
• til at arbejde og samarbejde tværfagligt samt drage nytte af generel forståelse for hvordan både offentlige og private virksomheder fungerer
• til kritisk at kunne vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber og færdigheder inden for it-ledelse og informationssystemer samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller på et videnskabeligt grundlag

Kompetencer

• til kunne anvende principper, metoder, redskaber og færdigheder – analoge såvel som digitale – indenfor software design og udviklingsprocesser, særligt med henblik på at kunne indgå i og sprogmæssigt forstå it-udviklingsprojekter, lede tekniske teams samt være brobygger mellem teknisk udvikling og andre interessentgrupper
• til at kunne forstå og lede arbejds- og udviklingssituationer i projekter og organisationer, der er behæftet med politisk, organisatorisk og teknologisk kompleksitet, usikkerhed, uforudsigelighed og risici
• til at kunne identificere, etablere og fastholde de forudsætninger og rammer der gør, at arbejds- og udviklingsopgaver kan gennemføres produktivt og med høj kvalitet i både dansk og international samt flerkulturel kontekst
• til at kunne forstå og gennemføre innovativ it-baseret forretningsudvikling, digitalisering og design af informationssystemer, herunder skabe sammenhæng mellem organisationers generelle mål og strategier og den it-baserede forretningsudvikling.
• til at kunne facilitere design- og forandringsprocesser og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger og løsningsforslag med både fagfæller og ikke-specialister, herunder fx ledere, kunder, leverandører, brugere samt tekniske specialister inden for udvikling og drift af it-systemer
• til selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Dette omfatter både den mere langsigtede faglige udvikling og specialisering og den specifikke kortsigtede og afgrænsede faglige udvikling og specialisering, som er nødvendig for at kunne løse en selvvalgt problemstilling, som forudsætter ny viden, kompetence eller færdigheder
• til selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde med mange forskellige interessenter samt påtage sig et professionelt ansvar for både processen og resultatet.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Kandidatuddannelsen er opbygget af 12 moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelemen­ter, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre progression og sammenhæng, både fagligt og mht. problembaseret læring.

Fagligt sikres progressionen ved at der, på de forskellige moduler og semestre, arbejdes med forskellige emner, der dækker fagfeltet it-ledelse og informationssystemer bredt (se nedenstående oversigt over kandidatuddannelsens moduler) og således at de ovennævnte kompetencer opnås (se ovenstående oversigt over faglige og erhvervsrettede kompetencer). Mht. problembaseret læring foregår progressionen primært via studieprojekter, hvor den studerendes kompetencer opbygges ved at et givent semesterprojekt ligger særligt vægt på en bestemt kompetence samtidig med at der bygges videre på allerede erhvervede kompetencer fra tidligere projekter. Progressionen er som flg.: forskningsmetodiske og meta-kognitive kompetencer (1. semester), interpersonelle kompetencer (2. semester), selvvalgt specialisering (3. og 4. semester) samt høj grad af selvstændighed (4. semester).  

Modulernes omfang angives i ECTS-point og afsluttes med en eller flere prøver, som det angives i denne studieordning. 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudie.

Udbud af valgfag

Studienævnet orienterer forud for hver tilmeldingsperiode de studerende om, hvilke valgfag fra studieordningen, som vil blive udbudt i det kommende semester.
Studienævnet forbeholder sig retten til ikke at udbyde valgfag, hvor der er for få studerende tilmeldt. Såfremt valgfag ikke udbydes, vil de studerende blive tilbudt andre valgmuligheder.

Oversigt over kandidatuddannelsens moduler

18: Uddannelsesoversigt

19: Henvisninger til uddybende information

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2022.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2020 efter sommereksamen 2023.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

Regler om afslutning af kandidatuddannelsen
Kandidatuddannelsen i it-ledelse skal være afsluttet senest 4 år efter den er påbegyndt.
 

21: Ændringer til studieordningen

Prodekanen for uddannelse har den 26. januar 2023 godkendt, at retskravsbacheloruddannelsen i datalogi (F-sporet) fjernes i § 7.

Prodekanen for uddannelse har den 15. februar 2023 godkendt, at valgfagene ”Social Data Science I: Dataanalyse med Phyton” og ”Cybersikkerhed i Organisation og Samfund” udbydes gældende fra efteråret 2023. Det er desuden godkendt, at der tilføjes tekst vedr. udbud af valgfag til studieordningens § 17.

Prodekanen for uddannelse har den 13. februar 2024 godkendt, at bacheloruddannelsen i informationsteknologi (Forretning-sporet) tilføjes som retskravsbacheloruddannelse i § 7 gældende fra optaget september 2024.