Studieordning for kandidatuddannelsen i Dansk, 2022

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 104 af 24. januar 2021 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

For to-faglige uddannelsesforløb er uddannelsen endvidere tilrettelagt i henhold til vejledning nr. 9698 af 28. august 2018 (Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb)

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Dansk, Engelsk, Kulturforståelse og Anvendt Filosofi.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Dansk.

7: Adgangskrav

Adgangsgivende uddannelser på kandidatuddannelsen i Dansk som centralt fag (2-faglig) 

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse

• Bacheloruddannelse i Dansk som centralt fag (2-faglig), Aalborg Universitet.

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse

• Bacheloruddannelse i Dansk (Københavns Universitet)
• Bacheloruddannelsen i Dansk (Roskilde Universitet)
• Bacheloruddannelsen i Dansk (Aarhus Universitet)
• Bacheloruddannelsen i Dansk (Syddansk Universitet)

Adgangsbetingelserne for optagelse på Dansk som centralt fag er, at den studerende har gennemført en bacheloruddannelse i Dansk som centralt fag.

Adgang til kandidatuddannelsen i Dansk forudsætter, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende to-faglig bacheloruddannelse. En bacheloruddannelse defineres som relevant, hvis uddannelsens centrale fag og/eller fagområder giver kompetencer i et omfang svarende til et minimum af ECTS indenfor:

• Mindst 35 ECTS inden for dansk litteraturvidenskab og -historie
• Mindst 25 ECTS inden for dansk medievidenskab og -historie
• Mindst 25 ECTS inden for dansk sprogvidenskab (grammatik og fonetik)

Adgangskrav for optagelse på kandidatuddannelsen med Dansk som sidefag

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse

• Bacheloruddannelse med Dansk som sidefag, Aalborg Universitet

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse

• Adgangsbetingelserne til kandidatsidefaget i Dansk er, at den studerende har gennemført en bacheloruddannelse med Dansk som bachelorsidefag. 

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.mag. i dansk og (sidefagstitel). Den engelske betegnelse er Master of Arts (MA) in Danish and (sidefagstitel).

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en to-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: REGLER OM SKRIFTLIGE OPGAVER, HERUNDER KANDIDATSPECIALE

I bedømmelsen af alle skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, hvorimod en prøve, hvis formål angår sproglige færdigheder i et bestemt sprog, godt kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en meget ringe sproglig præstation.

Specialet skal indeholde et resumé. Reglerne for, hvilket sprog resumeet kan udarbejdes på, findes i det pågældende specialemodul. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Kandidatuddannelsen i dansk er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på ph.d.- og masteruddannelser.

Uddannelsens formål

Det overordnede formål for kandidatuddannelsen i dansk er, at uddannelsen skal give den studerende videregående videnskabelige kvalifikationer inden for mindst to af danskfagets tre hovedområder: sprog, litteratur og medier.

Uddannelsens kompetenceprofil

De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal have:

• viden om videnskabeligt anerkendte teorier og metoder, som er relevante for udforskning og bearbejdning/behandling af danskfaglige problemstillinger
• viden om principper for videnskabelig vidensproduktion
• viden om det danske sprogs opbygning, brug, historie og variation samt hertil hørende teorier og metoder
• periodemæssigt bred og genremæssigt varieret viden om den danske, sekundært den nordiske litteraturs historie i en international sammenhæng samt hertil hørende teorier og metoder
• viden om de vigtigste mediegenrer og om den nyere medieudvikling i Danmark samt hertil hørende teorier og metoder
• teoretisk og praktisk viden om undervisningstilrettelæggelse og læringsformer, herunder problembaseret læring og projektarbejde.

De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af færdigheder er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal:

• kunne evaluere vidensressourcer selvstændigt og kritisk
• kunne analysere og forholde sig kritisk reflekterende til egen viden og herudfra tilrettelægge egen læreproces
• kunne beherske dansk skrift- og talesprogsnorm
• kunne analysere og fortolke tekster og andre medieprodukter fra forskellige perioder og i forskellige genrer
• kunne arbejde problemorienteret og kreativt med det danskfaglige område.

De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af kompetencer er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal:

• have indsigt i principper for læring gennem tværfagligt samarbejde
• have indsigt i danskfagets anvendelsesmuligheder og samfundsmæssige betydning
• have faglig kompetence til at formidle danskfaglige emner og problemstillinger inden for rammerne af undervisning og andre formidlingskontekster, herunder at undervise i dansk på gymnasialt niveau
• have faglig kompetence til at fremme indlæring af dansk sprog og til at fremme tilegnelsen af dansk litteratur samt til at fremme tilegnelsen af viden om danske medieprodukter.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Kandidatuddannelsen med dansk som centralt fag (1.4. semester) består af et centralt fag i dansk med et omfang på 75 ECTS-point og et kandidatsidefag med et omfang på 45 ECTS-point (ved studietidsforlængelse 75 ECTS-point). I det centrale fag indgår valgfag med et omfang på i alt 10 ECTS-point.

Kandidatspecialet (30 ECTS-point) skrives på uddannelsens 4. semester. I uddannelsens 3. semester indgår et projektorienteret forløb (praksisforløb), hvor den studerende er i praktik i enten en gymnasieskole eller i en virksomhed eller organisation.

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret og overvejende projektorganiseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.

Studienævnet forbeholder sig retten til ikke at udbyde valgfag, hvor der er for få studerende tilmeldt. Såfremt valgfag ikke udbydes, vil de studerende blive tilbudt andre valgmuligheder. Valgfag/valgfrie moduler skal under alle omstændigheder tilsammen udgøre 10 ECTS-point.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

• forelæsninger
• klasseundervisning
• projektarbejde
• workshops
• opgaveløsning (individuelt og i grupper)
• lærerfeedback
• faglig refleksion
• porteføljearbejde.

Obligatoriske fagområder

Den studerende skal i kandidatuddannelsens centrale fag dansk dække følgende fagområder:

• litteratur
• sprog
• medier.

Den studerende fastlægger selv, inden for hvilke af ovenstående tre fagområder modulet ’Aktuelle danskfaglige teorier og metoder’, modulet ’Emnekursus i aktuel dansk og nordisk forskning’, projektmodulet og kandidatspecialemodulet placeres, og kan herved profilere sin kandidatuddannelse. To områder skal dog være dækket.

1. semester

Den studerende er på sit sidefag (30 ECTS).

2. semester

Uddannelsens 2. semester (15 ECTS på danskfaget) er forankret i modulerne ’Emnekursus i aktuel dansk og nordisk forskning’ samt ’Aktuelle danskfaglige teorier og metoder’. Til at understøtte den studerendes arbejde udbydes der kurser inden for begge moduler.
Desuden arbejder den studerende med sit sidefag (15 ECTS).

3. semester

Uddannelsens 3. semester er forankret i modulerne Projekt i litteratur, sprog eller medier og Praksisorienteret forløb.

Til at understøtte den studerendes arbejde udbydes der kurser med sigte på projektmodulet inden for litteratur, sprog eller medier. Desuden arbejder den studerende med et projektorienteret modul med kurser inden for danskfagets didaktik, generel læringsteori og formidlingsteknik. Det projektorienterede modul omfatter et praktikforløb gennemført ved en relevant institution, organisation eller virksomhed, hvor den studerende kan vælge mellem undervisningspraktik og formidlingspraktik. Hertil kommer to valgfag.

4. semester

Uddannelsens 4. semester er forankret i kandidatspecialearbejdet.

Den studerende udarbejder under vejledning et kandidatspeciale inden for uddannelsens faglige områder, dansk litteratur, sprog eller medier.

Sidefag i dansk

Bachelor- og kandidatsidefagene i Dansk varer 1½ år, svarende til 90 ECTS-point og strækker sig over fire semestre. Bachelorsidefaget læses på 5. og 6. semester af den studerendes bacheloruddannelse. Kandidatsidefaget læses på 1. og 2. semester af den studerendes kandidatuddannelse.

Bachelor- og kandidatsidefaget består af 4 moduler på tilsammen 15 ECTS-point på den studerendes 5. semester, 4 moduler på tilsammen 30 ECTS-point på den studerendes 6. semester, 5 moduler på tilsammen 30 ECTS-point på den studerendes 1. semester af kandidatuddannelsen og 2 moduler på tilsammen 15 ECTS på den studerendes 2. semester af kandidatuddannelsen.

KA-sidefag i Dansk med studietidsforlængelse (studerende med centralt fag på andet hovedområde og sidefag på Dansk)

Hvis den studerendes centrale fag ligger på et andet hovedområde end humaniora, forlænges sidefaget på kandidatdelen i Dansk med 30 ECTS til i alt 75 ECTS. Jf. http://www.aau.dk/uddannelser/bliv-gymnasielaerer/gymnasielaereruddannelser/

De ekstra 30 ECTS placeres på kandidatuddannelsens 2.-3. semester. Se § 18 for en oversigt over forløbet.

Centralt fag i Dansk med studietidsforlængelse (studerende med centralt fag i Dansk og sidefag på andet hovedområde)

Hvis den studerendes centrale fag ligger på Dansk og sidefaget ligger på et andet hovedområde end humaniora, skal den studerende følge følgende studieforløb på det centrale fag i Dansk (samtidig med, at studietiden på sidefaget forlænges):

Forløb ved hovedområdeskift med Dansk som centralt fag

Generelle prøvebestemmelser

Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedøm­melsen bestået/ikke bestået.

Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af ek­sa­minator og en intern eller ekstern censor.

Hvor intet andet er anført, er prøverne på dansk. Dette gælder både skriftlige og mundtlige prøver.

Projekt

Projekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 5 studerende. Kandidatspecialer kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Ved prøver i projekter gælder følgende prøveform:

En projektprøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. De studerende, som i fællesskab har udarbejdet et projekt, går til eksamen som gruppe. Projektet eller det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektet udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektet og den mundtlige præstation. Projektprøven er mundtlig og den enkelte studerende skal eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstation.

Den enkelte studerende har mulighed for at få meddelt bedømmelsen i enrum. Hvis den studerende ønsker dette, meddeles det ved eksaminationens påbegyndelse.

Regler vedr. det skriftlige arbejdes omfang

Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn inkl. mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal og antal skrifttegn inkl. mellemrum medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord.

Mundtlige prøver

De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.

Bedømmelsen af skriftlige arbejder

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurde­res til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Årsværk

De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Et årsværk er lig 60 ECTS-point.

Vægtet gennemsnit

For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen ”Bestået”. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet.

Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gen­nemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.

Eksamensordning

Studieordningens prøvebestemmelser er underordnet den til enhver tid gældende eksamensordning ved Aalborg Universitet.

18: Uddannelsesoversigt

Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedøm­melsen bestået/ikke bestået.Prøverne er enten interne eller eksterne.

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet offentliggør og vedligeholder i Moodle mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen. Du kan læse mere om uddannelsen på https://www.aau.dk/uddannelser/kandidat/dansk

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2022.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2020 efter sommereksamen 2023.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen

Prodekanen for uddannelse har den 22. februar 2023 godkendt en ændring af modultitlen fra "Projektorienteret forløb" til ”Praksisorienteret forløb” gældende fra foråret 2023.