Studieordning for Kandidatuddannelsen (cand.tech.) i ledelse og informatik i byggeriet, 2021

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.

Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Kandidatuddannelsen udbydes i København.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Byggeri, By og Miljø.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Ingeniørernes Landsdækkende Censorkorps/Bygning.

7: Adgangskrav

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse
Aalborg Universitet udbyder ingen bacheloruddannelser med retskrav på optagelse på denne kandidatuddannelse.

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse

• Bygningskonstruktør / Bachelor of Architectural Technology and Construction Management, UCN
• Bygningskonstruktør / Bachelor of Architectural Technology and Construction Management, VIA University College
• Bygningskonstruktør / Bachelor of Architectural Technology and Construction Management, Erhvervsakademi Sydvest
• Bygningskonstruktør / Bachelor of Architectural Technology and Construction Management, Erhvervsakademiet Lillebælt
• Bygningskonstruktør / Bachelor of Architectural Technology and Construction Management, Erhvervsakademi Sjælland
• Bygningskonstruktør / Bachelor of Architectural Technology and Construction Management, Københavns Erhvervsakademi
• BSc i Byggeri og anlæg med specialisering i bygge- og anlægskonstruktion, Aalborg Universitet
• BSc i Byggeteknologi, Danmarks Tekniske Universitet
• Diplomingeniør i Byggeri og infrastruktur, Danmarks Tekniske Universitet
• Diplomingeniør i Bygning, Aarhus Universitet
• Diplomingeniør i Bygningsteknik, Syddansk Universitet
• BSc Arkitekt , Arkitektskolen Aarhus (AARCH) 
• BSc Arkitekt,  Kunstakademiets Arkitektskole (KADK)
• BSc Bygningsdesign, Danmarks Tekniske Universitet

Adgang til kandidatuddannelsen i ledelse og informatik i byggeriet forudsætter, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende bachelor- eller professionsbacheloruddannelse. En bachelor- eller professionsbacheloruddannelse defineres som relevant, hvis uddannelsens centrale fag og/eller fagområder giver kompetencer i et omfang svarende til et minimum af ECTS indenfor:

• Byggeriets projektering, produktion samt kommunikation og samarbejde (minimum 30 ECTS)

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.tech. i ledelse og informatik i byggeriet. Den engelsksprogede betegnelse: Master of Science (MSc) in Technology (Construction Management and Informatics).

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende ved uddannelser, der udbydes på dansk, kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog. Ved uddannelser der udbydes på engelsk, forudsættes det, at den studerende kan læse akademiske tekster samt anvende opslagsværker mv. på engelsk.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Viden

• Har forskningsbaseret viden om byggeprocesser (design, projektering, planlægning, koordinering, udførelse, drift) samt viden om teorier og metoder til studiet heraf. Dette indebærer viden om relationer mellem teknologisk udvikling og byggeriets organisering, regulering og institutionalisering, samt viden om udviklingen af byggeriets produkter og forretningsprocesser.
• Har kendskab til international socio-teknisk forskning i relationer mellem byggeriets aktører igennem byggeprocessen, med henblik på at kunne vurdere hvordan forskelle i videngrundlag, meningsdannelse og interesser påvirker teknologianvendelse og effektivitet i den samlede byggeproces.
• Har forskningsbaseret viden om problemstillinger forbundet med byggeriets digitalisering, herunder distribution af data og information mellem byggeriets parter, implementering af informatiksystemer, om parternes beslutningsovervejelser, strategier og relationer, samt viden om forskelle i byggeorganisationernes anvendelse af kommunikations­teknologier.

Færdigheder

• Kan, ved begrundet og kritisk anvendelse af videnskabelig teori og metode, designe og gennemføre socio-tekniske analyser af relationer mellem byggeorganisationer, med hensyn til deres opgaveløsning, forretningsdrift, og effekter af reguleringstiltag.
• Kan analysere og vurdere effekter og muligheder for at iværksætte innovations-, koordinerings- og udviklingsinitiativer, og kan formidle og diskutere væsentlige sammenhænge mellem regulering og byggeorganisering, samt teknologi og effektivitet i relation til udvalgte byggereguleringsområder.
• Kan analysere relationer mellem digitale teknologier og arbejdsprocesser i byggeriets forskellige organisationer, og vurdere muligheder og effekter ved forskellige organiseringer af informations- og datastrømme i byggeriet.

Kompetencer

• Kan mestre komplekse planlægnings-, arbejds- og udviklingssituationer i byggeriet, og påtage sig koordinerings-, faciliterings- og ledelsesopgaver med iagttagelse af professionel faglig etik.
• Kan identificere problemer i relationer mellem informationsprocesser og arbejdsprocesser med henblik på opfyldelse af forretningsmæssige og reguleringsmæssige fordringer, samt foreslå hensigtsmæssige forandringer i organisation og teknologi.
• Kan igangsætte og gennemføre tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde og kommunikere problemstillinger, løsninger og konsekvenser målrettet mod forskellige sociale og faglige grupper.
• Skal kunne vurdere og forholde projektets indhold til de af FN's Verdensmål, som er relevante.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende undervisnings- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

• projektarbejde
• forelæsninger
• klasseundervisning
• studiekreds
• workshop
• opgaveløsning
• laboratorieforsøg
• målinger og registreringer i felten
• feedback fra undervisere
• refleksion
• portfolioarbejde
• selvstudium

Modulerne evalueres enten ved individuelle mundtlige eller skriftlige prøver som angivet i modulbeskrivelserne.

For individuelle skriftlige prøver opererer studienævnet med følgende muligheder:

• Skriftlig prøve med løsning af udleveret opgavesæt
• Multiple choice
• Løbende evaluering af skriftlige opgaver

For individuelle mundtlige prøver opererer studienævnet med følgende muligheder:

• Mundtlig prøve med eller uden forberedelse
• Mundtlig prøve baseret på projektrapport
• Mundtlig prøve baseret på fremlæggelsesseminar
• Portfolio-baseret mundtlig prøve

18: Uddannelsesoversigt

Efterfølgende skema angiver ECTS-fordelingen på uddannelsens moduler på de enkelte semestre. Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinsskalaen (7-skala) eller ved bestået/ikke bestået. Alle moduler bedømmes enten ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

Af uddannelsens 120 ECTS bedømmes 95 ECTS efter 7-trinsskalaen, og 45 ECTS bedømmes med ekstern censur.

De studerende har valgfrihed med hensyn til at designe projekter inden for projektdimensionen, og inden for de retningslinjer der gives for projektets emne, indhold og form. Derudover er emnet for kandidatspecialet frit, så længe det omhandler et relevant emne inden for byggeri og informatik. 

19: Henvisninger til uddybende information

Alle studerende som ikke har deltaget i Aalborg Universitets PBL-introduktionsforløb i løbet af deres bacheloruddannelse, skal følge og have godkendt introduktionsforløbet ”Problembaseret læring og projektledelse” inden de kan deltage i projekteksamen. Forløbet er derfor indlejret i første semester. For nærmere information omkring introduktionsforløbet se venligst www.ucpbl.net/education-courses/PBL+courses+and+workshops+for+students/

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr.1. februar 2021 .

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2017 (version 2) efter vintereksamen 2022/23.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen