Studieordning for diplomingeniøruddannelsen i maskinteknik, 2024, Aalborg

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 396 af 12. april 2024 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven) fastsættes følgende studieordning.

Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Diplomingeniøruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2674 af 28. december 2021 om uddannelserne til professionsbachelor som diplomingeniør og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer samt § 5 i bekendtgørelse nr. 863 af 14. juni 2022 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 87 af 25. januar 2023 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, bekendtgørelse nr. 1125 af 4. juli 2022 (karakterskalabekendtgørelsen) samt bekendtgørelse nr. 2672 af 28. december 2021 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Diplomingeniøruddannelsen hører under Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Diplomingeniøruddannelsen hører under Studienævn for Mekanik og Fysik

6: Censorkorpstilhørsforhold

Diplomingeniøruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Diplomingeniøruddannelsernes censorkorps

7: Adgangskrav

Optagelse på Diplomingeniøruddannelsen i maskinteknik forudsætter en gymnasial uddannelse.

Uddannelsens specifikke adgangskrav jf. Adgangsbekendtgørelsen er:

• Matematik A (med et gennemsnit på minimum 4,0)
• Fysik B eller Geovidenskab A
• Kemi C eller Bioteknologi A
• Engelsk B

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Diplomingeniøruddannelsen giver ret til betegnelsen Diplomingeniør i maskinteknik; Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed. Den engelske betegnelse er Bachelor of Engineering in Mechanical Engineering.

Diplomingeniøruddannelsen med maritim specialisering giver ret til betegnelsen Diplomingeniør i maskinteknik med maritim specialisering; Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed. Den engelske betegnelse er Bachelor of Engineering in Mechanical Engineering with Maritime specialisation.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Diplomingeniøruddannelsen er en 3½-årig heltidsuddannelse, hvor undervisningens videngrundlag er karakteriseret ved udviklingsbasering, professionsbasering og forskningstilknytning. Uddannelsen er normeret til 210 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside:https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse tekster inden for uddannelsens fag på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Regler om afslutning af diplomingeniøruddannelsen

Diplomingeniøruddannelsen skal være afsluttet senest to år efter normeret studietid.

16: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En professionsbachelor har kompetencer erhvervet i et udviklingsbaseret studiemiljø med forskningstilknytning og med relevante, obligatoriske praktikforløb i dialog med aftagerne.

En professionsbachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i de centrale fag og metoder, der er behov for i professionen. Disse egenskaber kvalificerer professionsbacheloren til at udøve erhvervsfunktioner og fungere selvstændigt inden for fagområdet samt til videreuddannelse på et relevant master eller kandidatstudium

17: Uddannelsens kompetenceprofil

 Diplomingeniøren

Viden:

• Har viden om og indsigt i centrale teoretiske, metodiske og praksisnære fagområder inden for maskin- og produktionsteknik.
• Kan forstå og reflektere over teorier, metode og praksis inden for ovennævnte maskin- og produktionsteknik.
• Har viden om og indsigt i grundlæggende maskin- og produktionsteknik i form af statik og styrke- og svingningslære, dynamik, industrielementer, dimensioneringsprincipper, numeriske metoder (herunder FEM), materialelære, procesteknik, polymerteknologi, elektriske og termiske industrier, hydraulik, styring og regulering, samt laboratorieteknik, dataopsamling.
• Har viden om og indsigt i ingeniørmæssigt matematisk grundlag.
• De studerende har kendskab til digitalisering inden for maskin- og produktionsteknik.
• De studerende har kendskab til digitale læringsprocessor.

Studerende med maritim specialisering har endvidere:

• Viden om anvendelsen af maskin- og produktionstekniske fagligheder indenfor det maritime område.

Færdigheder:

• Kan anvende moderne metoder og redskaber til at beskrive og løse problemstillinger på et videnskabeligt grundlag inden for det maskintekniske område. 
• Kan vurdere teoretiske og praktiske maskin- og produktionstekniske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller med brug af opstillede matematiske-, simulerings- og/eller analysemodeller.
• Kan foretage videnskabelige analyser på baggrund af opnåede resultater fra modeller eller praktiske målinger på maskin- og produktionstekniske systemer.
• Kan formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere.
• Kan styre et projektforløb frem mod målsætningen baseret på et iterativt og reflekterende procesforløb frem mod projektløsningen.
• Kan anvende moderne metoder og redskaber til at beskrive og løse problemstillinger på et videnskabeligt grundlag inden for maskin- og produktionsteknik.

Studerende med maritim specialisering kan endvidere:

• Anvende maskin- og produktionstekniske fagligheder til på et videnskabeligt grundlag at løse problemstillinger inden for det maritime område.

Kompetencer:

• Kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge.
• Kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang inden for det maskin- og produktionstekniske område.
• Kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer.
• Kan omsætte akademiske kundskaber og færdigheder til praktisk problembearbejdning og løsning.
• Har erhvervskompetencer inden for produktion, konstruktion, dimensionering og styring af industrier, produktions- og procesanlæg.
• Kan udføre funktioner inden for projektering, udvikling, rådgivning i danske eller udenlandske virksomheder og offentlige institutioner (eksempler på typer af virksomheder og erhverv, der ansætter diplomingeniører i maskinteknik er maskin- og proces- og vindmølleindustrien samt rådgivende virksomheder).

Studerende med maritim specialisering kan endvidere:

• Anvende maskin- og produktionstekniske fagligheder til selvstændigt at kunne problemformulere, gennemføre, dokumentere og præsentere et projektarbejde omfattende en kompleks og udviklingsorienteret opgave inden for centrale emner af ingeniørområdet maskinteknik og produktionsteknik med særlig fokus på det maritime område.

18: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Diplomingeniøruddannelsen i maskinteknik giver en grundlæggende viden om konstruktion og produktdesign, materialer og fremstillingsprocesser, mikroprocessorer og programmering, styring og automatisering samt produktion og produktionssystemer. Efter endt diplomingeniøruddannelse har diplomingeniøren alle de grundlæggende færdigheder, der kræves af en moderne diplomingeniør i maskinteknik.

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

• forelæsninger
• klasseundervisning
• projektarbejde
• workshops
• opgaveløsning (individuelt og i grupper)
• lærerfeedback
• faglig refleksion
• porteføljearbejde

Regler om forløb af diplomingeniøruddannelsen
Inden udgangen af første studieår på diplomingeniøruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan
fortsætte sin diplomingeniøruddannelse. Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående.

Microcredentials
I løbet af uddannelsen udbydes der en række AAU micro moduler.
AAU micro er små frivillige læringsmoduler inden for et afgrænset emne. AAU micro kan bruges som understøttende læringsmoduler i forbindelse med projekter såvel som uddannelsens øvrige moduler.

19: Uddannelsesoversigt

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

De studerende følger et fælles forløb på 1.-4. semester, hvorefter de vælger specialisering.

I ovenstående moduler indgår fagets videnskabsteori og metoder i kursusmodulerne Problembaseret læring, Måleteknik, dataregistrering og -analyse samt projektmodulerne på 1., 2., 4., 5., 6. og 7. semester.

I 5. semesters projektarbejde er der valgfrihed mellem temaerne Dynamiske systemer og Automatisering.

Studiestartsprøven

Omfang
0 ECTS-point

Formål
Formålet med studiestartsprøven er at fastslå, om de nye studerende har påbegyndt uddannelsen. Nye studerende på uddannelsen skal derfor deltage i og bestå studiestartsprøven for at fortsætte på uddannelsen. Hvis ikke den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen bestås, bliver de studerende udmeldt af studiet den 1. oktober.

Indhold
Studiestartsprøven er en skriftlig prøve baseret på introduktionsforløbet og de studerendes forventninger til og motivation for studiet.

På baggrund af de studerendes svar er det muligt at bedømme, hvorvidt de studerende reelt har påbegyndt uddannelsen.

De studerende modtager bedømmelsen ”Godkendt” eller ”Ikke-godkendt” baseret på deres svar på den skriftlige prøve. Bedømmelsen ”Godkendt” gives, når den skriftlige prøve er besvaret og afleveret. 

Reeksamen
Hvis de studerende ikke deltager i eller består studiestartsprøven, skal de studerende deltage i og bestå reeksamen, som også er en skriftlig prøve. De studerende skal deltage i og bestå reeksamen for at kunne fortsætte studiet.

Hvis de studerende ikke deltager i eller består reeksamen, og de studerende ikke har særlige omstændigheder, der kan medføre dispensation, vil de studerende blive udmeldt fra deres studie uden yderligere varsel d. 1. oktober.

Tidspunkt for studiestartsprøven
Studiestartsprøven vil blive afholdt i de første uger af semesteret. Reeksamen vil blive afholdt umiddelbart herefter.

Klageadgang
De studerende kan påklage resultatet af studiestartsprøven til Universitetet. Klagen fremsendes til sl-klager@adm.aau.dk senest to uger efter, at resultatet fra studiestartsprøven er meddelt. Hvis Universitetet ikke giver medhold i klagen, kan Universitetets afgørelse påklages til Styrelsen for Forskning og Uddannelse, såfremt klagen vedrører retlige spørgsmål.

20: Henvisninger til uddybende information

Mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen, er offentliggjort på studienævnets hjemmeside.

21: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2024. 

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2022 efter vintereksamen 2026.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

22: Ændringer til studieordningen