Studieordning for masteruddannelsen i udsatte børn og unge, faglig ledelse, 2022, København

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.

Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Masteruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriet bekendtgørelse nr. 19 af 9. januar 2020 (masterbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 2272 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på deltid (deltidsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i København.

4: Fakultetstilhørsforhold

Masteruddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Uddannelsen hører til Studienævn for Masteruddannelsen i Udsatte Børn og Unge (MBU).

6: Censorkorpstilhørsforhold

Masteruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Kandidatuddannelsen i Socialt arbejde.

7: Adgangskrav

Adgang til Masteruddannelsen i udsatte børn og unge er betinget af, at ansøgerne har gennemført enten:

• En relevant akademisk bacheloruddannelse
• En relevant professionsbacheloruddannelse
• En relevant mellemlang videregående uddannelse
• En relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb
• En relevant udenlandsk uddannelse på samme niveau

Uddannelsesmæssig baggrund som socialrådgiver, pædagog, lærer, speciallærer, læge, sundhedsplejerske, sygeplejerske og jurist er adgangsgivende, forudsat at uddannelsen har været anvendt inden for arbejdet med udsatte børn og unge. Desuden er samfundsvidenskabelige uddannelser som psykolog, sociolog, cand.scient.adm. adgangsgivende, såfremt indehaverne har en praktisk baggrund indenfor det kommunale, private eller regionale børne- og ungeområde. Det vil sige, at ansøgere, der har en relevant uddannelse, med afgangseksamen fra en professions-bacheloruddannelse eller svarende hertil fra det sociale, sundhedsmæssige og pædagogiske område vil kunne optages på MBU, forudsat at kravet om erhververfaring også er opfyldt. Ansøgere med en relevant uddannelse fra et universitet vil ligeledes kunne optages, såfremt kravet om erhvervserfaring er opfyldt.

Ansøgerne skal have mindst to års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse. Relevant erhvervserfaring vil typisk være ledende jobfunktioner inden for det social- og sundhedsfaglige, det socialpædagogiske eller undervisningsfaglige arbejde med udsatte børn og unge. Med relevant erhvervserfaring menes socialt arbejde med udsatte børn og unge, hvor ansøgeren har arbejdet inden for Servicelovens bestemmelser i kapitel 11 om udsatte børn og unge. Fra 1.1. 2024: Barnets Lov §§ 1 og 2. Erhvervserfaringen kan være opnået gennem forebyggende socialt arbejde i ansættelse på skoler, daginstitutioner, fritidsinstitutioner, forebyggende organisationer på sundhedsområdet mv. Eller erfaringen kan stammer fra socialt behandlingsarbejde og kan være opnået i den kommunale myndighedsafdeling eller behandlingstilbud rettet mod med udsatte børn og unge, såsom døgninstitutioner, opholdssteder, familiebehandlingssteder og lignende.

Ansøgere, der ikke opfylder ovenstående betingelser kan af Studienævnet blive optaget på dispensation. En sådan tilladelse forudsætter, at Studienævnet ud fra en konkret vurdering skønner, at ansøgeren har forudsætninger, der kan sidestilles med de ovenfor nævnte betingelser.

Ansøgere kan indkaldes til samtale såfremt, der er tvivl om, hvorvidt de er i besiddelse af de nødvendige forudsætninger.

Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end antallet af studiepladser, vil der ske en udvælgelse på baggrund af en faglig helhedsbedømmelse af hver enkelt ansøger. Ansøgere fra kommunernes myndighedsområde har fortrinsret. Udvælgelsen sker herefter blandt de kvalificerede ansøgere ud fra en samlet vurdering af ansøgernes aktuelle jobfunktion, erhvervserfaring og uddannelsesmæssige baggrund.

Faglitteratur kan være på engelsk, hvorfor læsning og forståelse af engelsk på akademisk niveau forudsættes.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Masteruddannelsen giver ret til betegnelsen Master i udsatte børn og unge, faglig ledelse. Den engelske betegnelse er Master in Vulnerable Children and Young People, Professional Management.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Masteruddannelsen i udsatte børn og unge er normeret til et årsværk svarende til 60 ECTS. Uddannelsen tilrettelægges som et deltidsstudium over fire semestre, svarende til to år.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. 

Det afsluttende masterprojekt skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

En master har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er baseret på en integration af forskningsresultater og praksiserfaring.
En master kan gennem videnskabeligt grundlagte personlige og faglige kompetencer varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Formålet med Masteruddannelsen i udsatte børn og unge er, at den studerende:

• Oparbejder teoretisk, metodisk og praksisbaseret viden om udsatte børn og unge og den socialfaglige indsats over for denne gruppe i det danske samfund. Dette opnås gennem et varieret udbud af kursusaktiviteter, projektskrivning og tilknytning til praksisfelter.
• Udvikler et fagligt fundament med henblik på fremtidig tværfaglig ledelse, udvikling, forskning og uddannelse inden for området med et samfundsvidenskabeligt afsæt.

Uddannelsen vil, for at imødekomme disse to målsætninger, tage afsæt i henholdsvis forskningsbaseret undervisning og undervisningsbaseret forskning. Hermed menes, at der undervises af aktive forskere inden for de for uddannelsen relevante fagfelter, samtidig med at undervisningen og projektskrivningen kan bidrage konstruktivt til udvikling af nuværende og fremtidige forsknings- og udviklingsindsatser.

Formålet med Masteruddannelsen i udsatte børn og unge er desuden specifikt:

• at udbygge de kundskaber, som den studerende har erhvervet ved andre læreanstalter samt i forbindelse med tidligere erhvervserfaring,
• at kvalificere den studerende til at videreudvikle sin nuværende erhvervspraksis og opkvalificere nuværende erhvervskompetencer,
• at sætte den studerende i stand til selvstændigt at anvende videregående elementer af teori og metode i relation til udsatte børn og unge i praksis, herunder med særlig vægtlægning af teori og metode fra det samfundsvidenskabelige område,
• at kvalificere den studerende til at tænke og arbejde tværfagligt,
• at kvalificere den studerende til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde.

De studerende vil under uddannelsen opnå:

Viden om:

• Socialt arbejdes perspektiver, teorier og metoder med fokus på udsatte børn og unge.
• Videnskabelige kernebegreber, teorier, empiri, lovgivning og modeller fra uddannelsens fagfelter.
• Centrale problemstillinger på tværs af fagfelterne.
• Karakteristika for god ledelse og ledelsesudfordringer på området for udsatte børn og unge.

Færdigheder i at:

• Gennemføre projekter, som er relevante for udviklingen af det sociale arbejde med udsatte børn og unge, og som er teoretisk og metodisk velfunderede, hvilket forudsætter evne til at kunne identificere og kritisk forholde sig til videnskabelige problemstillinger.
• Anvende, diskutere og analysere aktuelle problemstillinger i relation til udsatte børn og unge ved hjælp af videnskabelige teorier, begreber og forståelser fra fagfelterne.
• Analysere karakteristika for god ledelse og ledelsesudfordringer på området for udsatte børn og unge.
• Reflektere kritisk over et eller flere områder i relation til den socialfaglige indsats i forhold til udsatte børn og unge under anvendelse af relevant teori og metode.

Kompetencer til:

• Selvstændigt og i (tvær)fagligt samarbejde at udvikle et eller flere områder i relation til den socialfaglige indsats i forhold til udsatte børn og unge under anvendelse af relevant teori og metode.
• Selvstændigt og i (tvær)fagligt samarbejde tilrettelægge og gennemføre undersøgelser, analyser og udviklingsprojekter inden for et praksisrettet problemområde relateret til udsatte børn og unge.
• Kunne vurdere eget udviklings- og læringsbehov, planlægge udviklings- og læringsstrategier og iværksætte relevante tiltag.
• Samarbejde om problembaseret læring (PBL) i forbindelse med projektarbejde og projektledelse.
• Håndtere ledelsesudfordringer og udvikle ledelse på området for udsatte børn og unge.

Problembaseret læring (PBL) er gennemgående på alle uddannelsens moduler. PBL udvikler de studerendes evne til at identificere, analysere og udvikle løsningsmodeller i forhold til autentiske problemstillinger i (egen) praksis samt videreudvikler kompetencer til at arbejde (tvær-)professionelt og problemorienteret som leder og/eller fagudvikler. Yderligere er der fokus på at fremme de studerendes digitale kompetencer. De studerende har mulighed for at undersøge, udvikle og afprøve modeller for brug og implementering af digitale værktøjer og teknologier i det sociale arbejde på børne- og ungeområdet. Mere generelt vil de studerende opnå digitale bruger-, skaber- og refleksive kompetencer til at:

• At anvende digitale platforme til at finde gældende regler, praksis og fortolkningsbidrag.
• Skabe ’digitale rum’, der fremmer muligheder for dialog, undersøgelse, vidensskabelse og –formidling (fx online interviews og præsentationer).
• Reflektere (kritisk) over forskningsetik i relation til digital dataindsamling og –behandling (GDPR).
• Reflektere (kritisk) over den teknologiske udvikling i samfundet og dens sociale konsekvenser for det sociale arbejde og udsatte børn, unge og familier.
• Reflektere (kritisk) over etiske og retssikkerhedsmæssige problemstillinger og implikationer forbundet med (implementering af) digitalisering i det sociale arbejde med udsatte børn og unge.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Masteruddannelsen i udsatte børn og unge sigter mod faglig ledelse, udvikling, styring og uddannelse inden for området for udsatte børn og unge med udgangspunkt i en samfundsvidenskabelig vinkel. Masteruddannelsen er relevant for alle, der arbejder med udsatte børn, unge og familier. Målgruppen for uddannelsen er kommunale myndighedsrådgivere og –ledere samt socialfaglige konsulenter. Målgruppen består endvidere af ledere, teamledere og andre nøglepersoner i sociale tilbud og indsatser af forebyggende eller foranstaltningsmæssig karakter til børn og unge, som har et tæt samarbejde med myndighedssagsbehandlere, samt medarbejdere på private og regionale tilbud, hvor der minimum er fem pladser, samt ledere, teamledere og andre nøglepersoner i almene tilbud, som har en særlig opgave med at opspore eller tage vare på børn og unge, der har behov for særlig støtte og som har et tæt samarbejde med myndighedssagsbehandlere. Eksempler på faglige profiler, der falder inden for målgrupperne, er kommunale børne- og familiechefer, faglige ledere, teamledere, faglige konsulenter, erfarne sagsbehandlere, ledere af leverandørområdet, ledere eller erfarne medarbejdere af opholdssteder og døgninstitutioner, kommunale sundhedsplejersker, speciallærere, læger og jurister på børne- ungeområdet. Endelig er uddannelsen målrettet undervisere i udsatte børn, unge og familier.

Uddannelsen er opbygget af fire semestre, der hver svarer til 15 ECTS.

Uddannelsen er indholdsmæssigt bygget op omkring fem fagfelter, som går på tværs af semestrene.

Fagfelterne er følgende:

• Retsgrundlag (1)
• Levevilkår, trivsel og udvikling (2)
• Socialfaglig teori og praksis (3)
• Ledelse, organisering og organisatoriske forandringsprocesser (4)
• Videnskabelig metode (5)

Henvisninger til fagfelterne markeres med parentes og fagfeltets nummer (x).

Der arbejdes gennem hele uddannelsen ud fra et tværvidenskabeligt perspektiv, hvor monofaglig viden sættes i spil med uddannelsens øvrige viden. Det forventes således, at de studerende efter endt uddannelse kan analysere på tværs af de fem fagfelter.

Det er for studerende, der følger hele uddannelsen, et forudsætningskrav, at man først kan skrive sin masterafhandling, når alle øvrige semestre er bestået. Masterafhandlingen består af en større selvstændig afhandling inden for området udsatte børn og unge. Masterafhandlingen skal dokumentere de studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne og demonstrere analytiske færdigheder samt angive praktiske anvendelsesmuligheder og mulige konsekvenser af det videnskabelige fund.

Under hele uddannelsen er undervisningen tilrettelagt med henblik på at fremme den studerendes deltagelse, og projektarbejdsformen anvendes så vidt muligt. Undervisningen vil knytte an til den studerendes erfaringsgrundlag, således at man som studerende arbejder med undersøgelse samt forandring og udvikling af egen praksis på baggrund af undervisning og vejledning.

I perioderne mellem undervisningen arbejdes der både individuelt og i grupper med litteraturstudier, opgaver og projektarbejde. Her anvendes et IT-baseret læringsmiljø, hvor man som studerende kan være i dialog med både undervisere, vejledere og medstuderende.

18: Uddannelsesoversigt

1. semester

Formålet med dette semester er at sætte de studerende i stand til at skabe sig overblik over og se sammenhænge i de styrker og udfordringer i det sociale arbejde på børne- ungeområdet, som er forbundet med at få systemer og sektorer til at arbejde sammen på tværs. Herunder, hvorfor dette tværprofessionelle samarbejde er vigtigt, og hvad det kan bidrage med. Desuden er formålet, at de studerende får kompetencer til at medvirke til at etablere et stærkt samarbejde i kommuners forebyggende arbejde. Genstandsfeltet er de ca. 15 % børn og unge, der er i risiko og ikke er i tilstrækkelig trivsel, hvor det forebyggende arbejde skal bidrage til at løse problemerne for at modvirke at problemerne udvikler sig.

Læringsmål

Viden om

Når semesteret er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere viden om:

• De organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer for den tidlige forebyggende indsats, herunder anvendelse af grundlæggende socialforvaltningsretlige begreber vedrørende sagsoplysning, videndeling og afgørelser ved inddragelse af juridiske retskilder. (1)
• Empirisk viden om socialt udsatte børn og deres familier i Danmark; levevilkår, trivsel, udvikling og problemer. Desuden teoretisk, paradigmatisk og historisk viden om målgruppedefinition, børnesyn samt syn på børn og unges udvikling. (2)
• Socialfaglig teori, herunder hvordan man kan forstå det socialfaglige arbejde og hvad dette trækker på i sin udøvelse. (3)
• Introduktion til PBL, metode og forskningsdesign, samt introduktion til kvalitative og kvantitative metoder. (5)

Færdigheder i

Når semesteret er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere færdigheder i:

• At anvende viden om socialt udsatte børn, unge og familier som baggrund for undersøgelse af det tværfaglige, forebyggende arbejde. (2)
• At demonstrere overblik over, hvordan forskellige fagfelter indvirker på og spiller sammen med det socialfaglige arbejde. (3)
• At udarbejde et problembaseret akademisk projekt, hvor grundlæggende aspekter af semesterets fagfelter anvendes, herunder at identificere gode undersøgelsesspørgsmål samt at reflektere analytisk. (5)

Kompetencer til

Når semesteret er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere kompetencer til:

• At kunne identificere, analysere, vurdere og behandle praksis-baserede problemer på eksemplarisk vis
• At indgå i et tværfagligt samarbejde om at løse et fagrelateret problem
• At redegøre for og forholde sig kritisk til fordele og ulemper ved de i projektarbejdet anvendte teorier og metoder.

Fagfelter

Semestret indeholder følgende fagfelter: Retsgrundlag, levevilkår, trivsel og udvikling, socialfaglig teori og praksis og videnskabelig metode. Fagfelterne bidrager til opfyldning af semesterets læringsmål. Semesterets fagfelter skal være repræsenterede i semesterprojektet, men vægtningen af fagfelterne behøver ikke fordeles ligeligt i projektet, ligesom læringsmålene kan være opfyldt i varierende grad for hvert af fagfelterne.   

Retsgrundlag (1)

Der introduceres til retskildelæren og de forskellige retskilder samt til kompetenceregler og centrale retlige instanser på området. Fokus er på formålsbestemmelser og intentioner i reglerne om sammenhæng i børns liv, sektoransvarlighed, sammenstødsproblemer og krav om styring gennem planer og aftaler. Desuden gives viden om krav til sammenhænge mellem forebyggelse, opsporing og tidlig indsats. Hertil kommer regler om børns og familiers forhold inden for sundhed, pasning, undervisning, sociale forhold, herunder kommunernes generelle tilsyns- og rådgivningsforpligtelse efter barnets lov, underretningspligt, reglerne om behandling af oplysninger i det tidlige, tværfaglige samarbejde, officialprincip, afgørelsesbegreb og notatpligt. For så vidt angår barnets lov er fokus på de tidligt forebyggende indsatser og rådgivning, der kan iværksættes på grundlag af screening.

Levevilkår, trivsel og udvikling (2)

Fagfeltet vil give indsigt i centrale, empiriske undersøgelser, der bl.a. belyser børns vilkår både psykisk, socialt, sundheds- og skolemæssigt. Udover denne konkrete empiriske viden vil fagfeltet give viden om forskellige teoretiske og paradigmatiske opfattelser af børn og disse opfattelsers betydning for børnesynet i arbejdet med børn og unge.

Socialfaglig teori og praksis (3)

Indholdet i faget har på dette semester to omdrejningspunkter. Dels præsenteres et professionsperspektiv, der skal bidrage til, at de studerende kan klargøre eget professionsfaglige grundlag. Dels vil der være fokus på teorier om praksisnære tværprofessionelle samarbejdsformer, som kan bidrage til at kvalificere samarbejdet mellem sektorer og professioner.

Videnskabelig metode (5)

Indhold: Fagfeltet skal give grundlæggende kompetencer i at opstille, begrunde og afgrænse en problemformulering, anvende forskningsdesign, operationalisere, anvende teori og videnskabelig metode (på dette semester særligt dokumentanalyse) samt analysere, diskutere, vurdere og perspektivere undersøgelsens fund. 

Undervisnings- og arbejdsformer

Forelæsninger, øvelser/dialog/refleksion, projektseminarer, opgaveskrivning og vejledning.

Semestrets eksamen

Semestret afsluttes med en mundtlig gruppeeksamen på baggrund af et udarbejdet projekt med intern censur. Pensum udgøres af litteraturen til de respektive fagfelter. Den enkelte studerende bedømmes individuelt bestået/ikke-bestået.

2. semester

Formålet med dette semester er at give de studerende mulighed for at arbejde med et kritisk fokus på indgangen til at få hjælp fra det sociale system og til de indsatser, der tilbydes. Hvor genstandsfeltet på første semester var fokus på børn og unge i risiko for mistrivsel, er genstandsfeltet på dette semester forholdene og de sociale indsatser for børn og unge, der har behov for særlig støtte og dermed har krav på hjælp efter barnets lov.

Læringsmål

Viden om

Når semesteret er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere viden om:

• Reglerne i barnets lov om støtte til børn og unge og deres familier. Herunder reglerne om underretningspligt, screening, afdækning, børnefaglig undersøgelse, støttende indsatser, anbringelse. Endvidere forståelse for sondringen mellem frivillige og tvangsmæssige foranstaltninger og de tilknyttede retssikkerhedsgarantier samt forståelse for den praktiske gennemførelse af en børnesag i kommune, Ankestyrelse og domstolssystemet. (1)
• Empirisk og teoretisk viden om udvalgte grupper af udsatte børn og unge og deres livsforløb samt etiske refleksioner bag professionelles brug af denne viden. Desuden velfærdspolitiske forventninger knyttet til denne viden. (2)
• Begreber og forståelser omkring socialfaglig praksis, fagkulturer, socialfaglig ledelse og udfoldelse af den socialfaglige praksis. (3)
• Introduktion til organisationssociologi, herunder organisationsstrukturer, organisationskulturer og processer. Tillige fokus på ledelsestilgange, forandringsprocesser (planlagte som emergerende) samt inter-organisatoriske netværk. (4)
• Tilrettelæggelse af et akademisk, problembaseret projekt fra problemformulering til analyse og konklusion. Desuden viden om forskningsetik og videnskabelige metoder. (5)

Færdigheder i

Når semesteret er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere færdigheder i:

• At anvende viden om udvalgte grupper af udsatte børn og unge som baggrund for undersøgelse af den socialfaglige praksis og dens konsekvenser. (2)
• At kunne reflektere over og forholde sig kritisk til udfoldelse af socialfaglig praksis samt reflektere over, hvordan dette giver anledning til forandringer i egen praksis. (3)
• At beskrive den organisatoriske ramme for den socialfaglige praksis. (4)
• At identificere, formulere og analysere en problemstilling (PBL) i relation til børn og unge med behov for særlig støtte og i at gennemføre en problembaseret undersøgelse af den socialfaglige praksis og dens konsekvenser, herunder at indhente, analysere og vurdere egen empiri. (5)

Kompetencer til

Når semesteret er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere kompetencer til:

• At kunne identificere, analysere, vurdere og behandle praksis-relaterede problemer på eksemplarisk vis.
• At indgå i et tværfagligt samarbejde om at løse et fagrelateret problem.
• At redegøre og forholde sig kritisk til fordele og ulemper ved de i projektarbejdet anvendte teorier og metoder.
• Omsætte viden til løsningsmodeller knyttet til udviklingen af det sociale arbejde.

Fagfelter

Semestret indeholder følgende fagfelter: Retsgrundlag, levevilkår, trivsel og udvikling, socialfaglig teori og praksis, ledelse, organisationer og forandringsprocesser og videnskabelig metode. Fagfelterne bidrager til opfyldning af semesterets læringsmål. Semesterets fagfelter skal være repræsenterede i semesterprojektet, men vægtningen af fagfelterne behøver ikke fordeles ligeligt i projektet, ligesom læringsmålene kan være opfyldt i varierende grad for hvert af fagfelterne.   

Retsgrundlag (1)

Temaer i undervisningen er de juridiske krav til sagsbehandlingen i en børnesag, reglerne om rådgivning, forebyggelse, støttende indsatser og anbringelse efter barnets lov samt de forvaltningsretlige krav, herunder partshøring, klageadgang mv.

Levevilkår, trivsel og udvikling (2)

Fagfeltet præsenterer viden om levevilkår og trivsel blandt børn, unge og familier, der modtager støtte i det sociale system. Denne viden tager udgangspunkt i såvel empiriske undersøgelser som teoretiske perspektiver, og der peges på udviklingstendenser i det danske samfund, som har betydning for levevilkår, trivsel og forståelser af udsatte børn og unge. 

Socialfaglig teori og praksis (3)

Fagfeltet bidrager på dette semester med indsigt i det sociale arbejdes beskaffenhed, herunder forskellige socialfaglige problemstillinger og praksisser i forbindelse med screening, afdækning, børnefaglige undersøgelser, rådgivning, støttende indsatser, anbringelse, planer, opfølgning og tilsyn. Der vil være fokus på disse temaer ud fra et overordnet ledelses- og udviklingsperspektiv forstået på den måde, at de studerende præsenteres for viden med det formål, at der kan reflekteres kritisk over den praksis, som foregår på den enkeltes arbejdsplads og idenfificeres udviklingsbehov i praksis.

Ledelse, organisering og organisatoriske forandringsprocesser (4)

Der introduceres til organisationssociologi med en gennemgang af fagområdets grundelementer, herunder især forskellige perspektiver på organisationsstrukturer og organisationskulturer samt deres implikationer for socialfagligt arbejde. Strukturer og kulturer er centrale analyseperspektiver, som skal hjælpe os til at forstå processerne i organisationer: Hvorledes folk arbejder, samarbejder og modarbejder hinanden, hvorledes systemer bygges op og brydes ned, hvorledes rutine og fornyelse brydes i fascinerende mønstre. Tillige rettes fokus mod den professionelle vidensorganisation, dens transformation og ledelsesudfordringer i tilknytning hertil.

Videnskabelig metode (5)

Fagfeltet skal give kompetencer til at opstille, begrunde og afgrænse en problemformulering, anvende forskningsdesign, operationalisere, anvende teori og videnskabelig metode samt analysere, diskutere, vurdere og perspektivere undersøgelsens fund. 

Undervisnings- og arbejdsformer

Forelæsninger, øvelser/dialog/refleksion, projektseminarer, opgaveskrivning og vejledning.

Semestrets eksamen

Semestret afsluttes med en mundtlig gruppeeksamen med ekstern censur på baggrund af det udarbejdede projekt. Pensum udgøres af litteraturen til de respektive fagfelter. Den enkelte studerende bedømmes individuelt, og der gives karakter efter 7-trinsskalaen.

3. semester

På tredje semester er der særlig fokus på ledelse af faglige praksisser. Formålet med semestret er dels at indkredse karakteristika for god ledelse og de særlige udfordringer i ledelse af det sociale arbejde med udsatte børn og unge samt redskaber til at håndtere disse udfordringer. Desuden er formålet at udvikle de studerendes kompetencer til at forstå organisation som ramme for udvikling og som baggrund for at lede systematiske arbejdsformer, herunder udvikle fælles faglige metoder, redskaber og retningslinjer for deres ledelsespraksis.

Viden om

Når semesteret er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere viden om:

• Forvaltningsret mv. af relevans for organiseringen på børne- og ungeområdet, herunder forståelse for juridiske problematikker i organisationen. (1)
• Udsatte børn og unge i forskellige praksisformer i en velfærdsstat i forandring. (2)
• Socialfaglig ledelse, herunder karakteristika for god ledelse og ledelsesudfordringer på området for udsatte børn og unge. (3)
• Ledelse og organisatoriske forandringsprocesser (4)
• Aktionsforskning, forandringsprojekter og problembaseret læring. (5)

Færdigheder i

Når semesteret er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere færdigheder i:

• At gennemføre et forandringsprojekt, der demonstrerer grundig viden om og refleksion over det socialfaglige genstandsfelt, herunder de teorier og begreber, der knytter sig hertil. (3)
• At redegøre for, diskutere og analysere karakteristika for god ledelse og ledelsesudfordringer på området for udsatte børn og unge samt de organisatoriske rammers betydning herfor. Desuden at kunne angive redskaber til at håndtere de ledelsesmæssige udfordringer. (4)
• At gennemføre et aktionsforskningsprojekt og en analyse af forandringsprocesser i egen organisation. (5)
• At reflektere over egen læring og udvikling i form af læringsportfolio

Kompetencer til

Når semesteret er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere kompetencer til:

• At vise grundigt kendskab til og analysere karakteristika for- og udvikle god ledelse på området for udsatte børn og unge, herunder angive og anvende redskaber til at håndtere ledelsesudfordringer.
• Vurdere eget udviklings- og læringsfokus, planlægge udviklings- og læringsstrategier og iværksætte relevante tiltag. Kunne projektlede og styre forandringsprojekter, der er komplekse, uforudsigelige, og som forudsætter nye strukturelle kompetencer.
• Vise dybdegående indsigt i og evne til at reflektere kritisk over et eller flere områder i relation til organisationer og forandringsprocesser.
• Redegøre og forholde sig kritisk til fordele og ulemper ved de i aktionsforskningsprojektets anvendte begreber, forskningsmetoder og teoretiske perspektiver.
• Omsætte viden til løsningsmodeller knyttet til udviklingen af det sociale arbejde.

Fagfelter

Semesteret har følgende fagfelter: Retsgrundlag, Levevilkår, trivsel og udvikling, socialfaglig teori og praksis, ledelse, organisationer og forandringsprocesser og videnskabelig metode. Fagfelterne bidrager til opfyldning af semesterets læringsmål. Semesterets fagfelter skal være repræsenterede i semesterprojektet, men vægtningen af fagfelterne behøver ikke fordeles ligeligt i projektet, ligesom læringsmålene kan være opfyldt i varierende grad for hvert af fagfelterne.   

Retsgrundlag (1)

Der vil blive lagt vægt på de regler, der gælder om forholdene før og under en anbringelse uden for hjemmet. Det vil særligt sige: sagsbehandlingskrav i forbindelse med etablering af anbringelsen, kommunens opgaver under anbringelsen, samvær og kontakt med det anbragte barn, magtanvendelsesreglerne, ophør af foranstaltninger, barnets og den unges særlige rettigheder. Endvidere er der fokus på reglerne om opfølgning på foranstaltninger og ophør heraf – samt på de krav, der knytter sig hertil, bl.a. reglerne om klageadgang og opsættende virkning af klage. På semesteret er inddragelse af børn og unge gennem samtalekrav, bisidder mv. endvidere et særskilt tema, ligesom der er fokus på forholdet mellem reglerne og forskellige metode – og styringskrav.

Levevilkår, trivsel og udvikling (2)

Der sættes i fagfeltet fokus på problemstillinger og samfundstendenser, der har betydning for  af udsatte familier, børn og unges levevilkår, trivsel og udvikling. Ligeledes giver fagfeltet indsigt i hvordan forandringsprocesser og udvikling af det sociale arbejdes praksis kan adressere disse problemstillinger og tendenser.

Socialfaglig teori og praksis (3)

Der sættes fokus på kompetencer i at udvikle egen ledelsesstil og/eller kompetencer til udviklingsarbejde, så det sikres, at det sociale arbejde udføres på baggrund af relevant viden. Undervisningen sætter fokus på sammenhæng mellem forskning og praksis og på hvorledes forskellige former for relevant socialfaglig viden kan implementeres i medarbejdernes daglige praksis, så den omsættes til praktisk handling.

Ledelse, organisering og organisatoriske forandringsprocesser (4)

Fagfeltet lægger vægt på, at den studerende, med baggrund i en organisationssociologisk forståelse af offentlige organisationer, opnår viden om ledelse og organisering af organisatoriske forandringsprocesser. Der lægges særligt vægt på dynamikker i inter-organisatoriske netværk, nyere ledelsesforskning (ledelse som relationel, som distribueret, og som arbejdspraksis), koblingen mellem forandring og kontekst, samt forskning i forandring som henholdsvis planlagt og emergerende.

Videnskabelig metode (5)

Fagfeltet skal give den studerende kompetencer i selvstændigt arbejde med at opstille, begrunde og afgrænse problemformulering og forandringsmål. Desuden skal den studerende koble eksisterende færdigheder i det problembaserede projektarbejde med nye færdigheder inden for aktionsforskningen, herunder procesledelse, læringscirkler og læringsportfolio.

Undervisnings- og arbejdsformer

Forelæsninger, øvelser/dialog/refleksion, projektseminarer og -workshops, opgaveskrivning, læringsportfolio og vejledning.

Semestrets eksamen

Semestret afsluttes med mundtlig eksamination med ekstern censur på baggrund af det udarbejdede projekt. Projektet bedømmes efter 7-skalaen.

4. semester

Fagfelt: Retsgrundlag (1)

Der undervises i retskilder, retskildehierarkiet og analysemuligheder, der er relevante for de studerendes masterprojekter; herunder hvor udfordringerne er, og hvordan de kan håndteres.

Viden om

• Grundig indsigt i retsgrundlaget for en valgt problemstilling. (1)

Færdigheder i

• At identificere og analysere problemstillinger, hvor egen praksis kan være problematisk i forhold til retlige krav samt identificere måder, der kan sikre opmærksomheden på sådanne krav i implementering af gældende ret i organisationen for herigennem at højne kvaliteten i egen praksis. (1)

Kompetencer til

• Selvstændigt at anvende den viden, der er opbygget gennem uddannelsen i forhold til en konkret problemstilling og vurdere fagfeltets relevant i forhold til problemstillingen.

Undervisnings- og arbejdsformer

Forelæsninger, opgaveskrivning og vejledning.

Fagfeltets eksamen

Retsgrundlag udprøves ved en individuel skriftlig eksamen, som identificerer og behandler en retlig problemstilling, som udspringer af masterprojektet. Prøven bedømmes ved intern censur. Opgaven bedømmes bestået/ikke bestået. Det er en forudsætning for bedømmelse af den skriftlige opgave, at det skriftlige produkt er afleveret inden for fastsat frist.

Masterprojektet

Som socialarbejder og socialfaglig leder skal man navigere i en stadig stigende informationsstrøm. Man skal have øje på gældende og ny lovgivning, det politiske landskab og de organisatoriske rammer for arbejdet, nyeste forskning og udvikling inden for faget, og man skal forholde sig til hastigt skiftende krav og mantraer for, hvordan det socialfaglige arbejde skal kvalificeres nu og i fremtiden.

Med udgangspunkt i forskellige aktuelle emner stilles på 4. semester skarpt på tidens udviklingstendenser, både inden for det sociale arbejde og i samfundet mere generelt. På semesteret fokuseres på: hvor disse udviklingstendenser kommer fra og hvilke rationaler, der ligger bag; hvordan de tilpasses og omsættes hensigtsmæssigt til en lokal og praktisk kontekst; og hvordan man som fagperson forholder sig kritisk reflekteret til disse tendenser, således at man på den ene side ikke ureflekteret godtager og implementerer nye tendenser, men på den anden side anvender ny viden i den udstrækning og sammenhæng, det er validt og bidrager konstruktivt ind i arbejdet med udsatte børn, unge og familier. 

Viden om

Når semesteret er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere viden om:

• En udvalgt problemstilling, som er central for professionsfeltet og børn, unge og familier i udsatte positioner.
• Relevant forskningslitteratur inden for masterafhandlingens genstandsfelt (litteratursøgning) ) – herunder viden fra fagfelterne på uddannelsen.
• De komplekse samfundsmæssige, organisatoriske og professionelle forhold, som kendetegner det udvalgte undersøgelsesområde samt hvilken betydning, det har for udsatte børn og/eller unge og deres familier.
• Samfundsmæssige, organisatoriske og professionelle muligheder og barrierer for udvikling af det sociale arbejde på det udvalgte område.
• Relevante forskningsmetoder og teorier, der kan anvendes til at analysere den valgte problemstilling.

Færdigheder i

Når semesteret er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere færdigheder i:

• Selvstændigt at planlægge og gennemføre et problembaseret masterprojekt inden for et afgrænset emne i relation til udsatte børn og unge.
• At opstillet en klar og præcis problemformulering, som giver plads til selvstændige analyser, teoretiseringer og refleksioner, hvor problemformuleringen skal have relevans for udsatte børn og unge og den socialfaglige indsats på området.
• At beskrive, afgrænse, analysere, diskutere og kritisk forholde sig til de for masterafhandlingen relevante videnskabelige kernebegreber fra uddannelsens fagfelter og for relevant eksisterende forskning på området.
• Selvstændigt at vurdere emnets problemstillinger, og på baggrund heraf når frem til velunderbyggede, selvstændige konklusioner.
• At dokumentere kritisk kendskab til argumenter, tolkninger, beskrivelser og data fra kilder indhentet via litteratursøgning.

Kompetencer til

Når semesteret er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere kompetencer til:

• Selvstændigt at anvende den viden, der er opbygget gennem uddannelsen i forhold til en konkret problemstilling og vurdere fagfelternes relevans i forhold til problemstillingen.
• Tilrettelægge og gennemføre undersøgelser, analyser og udviklingsprojekter inden for et praksisrettet problemområde relateret til udsatte børn og unge.
• Omsætte viden til løsningsmodeller knyttet til udviklingen af det sociale arbejde.
• Håndtere ledelsesudfordringer og udvikle ledelse på området for udsatte børn, unge og deres familier. Herunder vurdere eget udviklings- og læringsbehov.

Projektseminarer i problemformulering, metode, teori og analyse

Der gennemføres relevante seminarer på dette semester, hvor de studerende individuelt eller i grupper fremlægger deres igangværende projektarbejde og modtager respons fra undervisere og medstuderende. Seminarerne omhandler henholdsvis problemformulering, metode, teori og analyse. Formålet med disse projektseminarer er at skærpe den studerendes bevidsthed om valg og fravalg, bibringe en bred vifte af udefrakommende inspiration samt belyse og løse mulige kritiske forhold omkring det igangværende projektarbejde.

Undervisnings- og arbejdsformer

Forelæsninger, øvelser/dialog/refleksion projektseminarer og -workshops, opgaveskrivning og vejledning.

Semesterets eksamen

Masterafhandlingen skrives individuelt eller i gruppe på maksimalt fire studerende. Semesteret afsluttes med en mundtlig gruppeeksamen på baggrund af det udarbejdede projekt med ekstern censur. Hvis den studerende skriver individuelt, er den mundtlige eksamen ligeledes individuel. Pensum udgøres af semestrets litteratur samt uddannelsens samlede pensumlitteratur. Den enkelte studerende bedømmes individuelt efter 7-trisskalaen.

Masterafhandlingen skal skrives på dansk, norsk eller svensk (der kan søges dispensation til at skrive afhandlingen på engelsk). Masterafhandlingen skal indeholde titel og resumé på engelsk (abstract). Hvis afhandlingen er skrevet på engelsk, kan abstractet skrives på dansk, norsk eller svensk efter studiets godkendelse. Abstractet skal være på min. 1 og max. 2 sider (indgår ikke i de for projektet fastsatte maksimumsidetal pr. studerende). Abstractet indgår i helhedsvurderingen af masterafhandlingen. Det er en forudsætning for tilmelding til eksamen i masterafhandlingen, at alle masteruddannelsens forudgående prøver er bestået.

19: Henvisninger til uddybende information

Læs mere om master i udsatte børn og unge her: https://www.aau.dk/uddannelser/efteruddannelse/master/udsatte-boern-unge/

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2022.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2020 efter sommereksamen 2023.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen

Prodekanen for uddannelse har den 28. juni 2023 godkendt en mindre revision af studieordningen som følge af, at ”Serviceloven” erstattes af ”Barnets lov”. Dispensationen er gældende fra foråret 2024.