Studieordning for master i datadrevet organisationsudvikling, 2020

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning.

Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Masteruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministerietbekendtgørelse nr. 19 af 9. januar 2020 (masterbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 24 af 9. januar 2020(deltidsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i København.

4: Fakultetstilhørsforhold

Masteruddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Masteruddannelsen hører under Studienævn for Efter- og videreuddannelse i Kultur og Læring.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Masteruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Uddannelsesvidenskab, Gymnasiepædagogik og Læring.

7: Adgangskrav

Master i datadrevet organisationsudvikling er en tværfaglig uddannelse, der kombinerer it-faglig viden med viden om organisationsudvikling. Den bygger på deltagernes viden fra eget domæne og forudsætter, at deltagerne møder med ekspertise inden for eget fagområde og erfaring med at arbejde med udvikling og forandring i en organisatorisk kontekst.

Ansøgere skal have gennemført en relevant humanistisk eller samfundsfaglig bachelor-, kandidat- eller professionsbacheloruddannelse, en mellemlang videregående uddannelse eller en diplomuddannelse  inden for områder, som er relevante i forhold til studiet af datadrevet organisationsudvikling. Følgende videregående uddannelser giver adgang til optagelse på masteruddannelsen, under forudsætning af relevant erhvervserfaring:

  • Humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidatuddannelser, bacheloruddannelser inden for kommunikation, psykologi, læring, organisation, markedsføring, HR og strategi
  • Professionsbacheloruddannelser inden for kommunikation, psykologi, læring, organisation, markedsføring, HR og strategi

Eksempler på direkte adgangsgivende uddannelser er fx bachelor i Kommunikation, Sociologi, Samfundsfag og Psykologi samt professionsbachelor i Offentlig Administration og Journalistik.

Ansøgere skal have minimum to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Relevant erhvervserfaring betyder, at ansøger i tidligere eller nuværende jobfunktioner har beskæftiget sig med organisatoriske analyse-, udviklings-, implementerings-, HR- eller ledelsesopgaver. Den relevante og konkrete erhvervserfaring er afgørende i forhold til optagelse, og der kan ikke dispenseres fra dette krav. 

Universitetet kan vælge at optage studerende, der har en bachelor- eller kandidatuddannelse inden for et andet hovedområde, hvis de ud fra en konkret vurdering skønnes at have tilsvarende uddannelsesmæssige forudsætninger.

Masteruddannelsen er rettet mod medarbejdere, der har behov for at styrke deres fagområde og arbejde med organisatoriske udviklingsprocesser med de muligheder for dataindsamling, -analyse og -visualisering som nye digitale data og metoder giver. Disse kan fx arbejde i: 

  • Offentlige virksomheder, hvor digitalisering og nye former for dataficering spiller en væsentlig rolle for politikområdet (fx sundhed, kultur, uddannelse, digital infrastruktur)
  • Større private og offentlige virksomheder med krav om ekspertise til at designe og implementere datadrevne udviklingsprocesser
  • Konsulentvirksomheder inden for forandringsledelse og organisationsudvikling
  • Mindre virksomheder med behov for ekspertbistand til datadrevet forandringsledelse

Målgruppen for masteruddannelsen er centralt placerede medarbejdere i private virksomheder og offentlige organisationer, der har en uddannelsesmæssig baggrund inden for de humanistiske og samfundsfaglige områder, og som pt. arbejder med eksempelvis organisatoriske analyseopgaver, udviklingsprocesser, implementering, HR og projektledelse. Masteruddannelsen i Datadrevet Organisationsudvikling er overordnet rettet mod følgende målgrupper, og sigter mod at kvalificere disse målgruppers brug af data og digitale metoder:

  • Administrative og politiske kommunikationsmedarbejdere med opgaver indenfor PR og kommunikation
  • Udviklingskonsulenter eksempelvis med ansvar for eller involvering i borger- eller brugerinddragelse
  • Projektledere med ansvar for analyse og eller inddragelse af brugere eller borgere
  • Lærings-, HR-, implementerings- eller digitaliseringskonsulenter, der arbejder med eller ønsker at arbejde med organisationens tilgængelige data og eventuelt visualisering af disse.
  • CSR medarbejdere i små- og mellemstore virksomheder.

Stk. 2
Adgangen til Masteruddannelsen i Datadrevet organisationsudvikling forudsætter endvidere, at ansøgeren, efter endt, adgangsgivende uddannelse, har mindst to års relevant erhvervserfaring, eksempelvis indenfor kommunikation, HR, udvikling, implementering, læring og lignende.

Stk. 3
Studienævnet kan give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder de i stk. 1 nævnte betingelser, men som skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen, eventuelt efter nærmere fastsat supplering. Universitetet kan beslutte, at ansøger skal aflægge supplerende prøve som led i studienævnets vurdering af den enkelte ansøgers forudsætninger

 

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Masteruddannelsen giver ret til betegnelsen Master i datadrevet organisationsudvikling. Den engelske betegnelse er Master of Data-driven Organisational Development.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Masteruddannelsen er en deltidsuddannelse, der er normeret til 60 ECTS.

 

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. 

Det afsluttende masterprojekt skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

En master har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er baseret på en integration af forskningsresultater og praksiserfaring.

En master kan gennem videnskabeligt grundlagte personlige og faglige kompetencer varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Masteruddannelsen tilbyder studerende med praktisk erhvervserfaring en forskningsbaseret videregående uddannelse inden for datadrevet organisationsudvikling. Som en uddannelse med afsæt i AAUs pædagogik vedrørende problembaseret læring er uddannelsens overordnede formål, at den studerende erhverver sig kompetence til at foretage problembaseret analyse i forhold til komplekse problemstillinger i konkrete organisatoriske kontekster ved at indsamle, analysere, præsentere, vurdere samt igangsætte organisationsrettede interventioner på baggrund af digitale data i og omkring organisationer. Dette overordnede formål uddybes i nedenstående delmål.

Stk. 2
Målet for tilegnelsen af viden og forståelse er, at den studerende efter endt masteruddannelse skal have:

  • Viden om humanistiske og samfundsvidenskabelig perspektiver på data og dataficering i og omkring organisationer
  • Viden om væsentlige teknologier og metoder til indsamling, opbevaring og behandling data samt metoder til at undersøge og beskrive organisationens datainfrastruktur
  • Viden om etik i forhold til arbejde med data i organisatoriske kontekster
  • Viden om organisationsudvikling gennem datadrevne interventioner

Stk. 3
Målet for tilegnelsen af færdigheder er, at den studerende efter endt masteruddannelse skal have opnået:

  • Færdigheder i at indsamle, bearbejde og præsentere data samt problembaseret at kortlægge organisationers datasituation  
  • Færdigheder i at udvælge og anvende digitale metoder til analyse af store datamængder i organisationer og deres omverden med henblik på at indkredse, identificere, belyse og diskutere relevante problemstillinger i konkrete organisatoriske kontekster
  • Færdigheder i problembaseret at designe strategiske datainterventioner i specifikke organisatoriske kontekster

Stk. 4
Målet for tilegnelsen af kompetencer er, at den studerende efter endt masteruddannelse skal have opnået:

  • Kompetencer til selvstændigt at søge, udvælge og mestre teorier, metoder, værktøjer og interventionsformater af relevans for datadrevet organisationsudvikling.
  • Kompetencer til at udvikle og gennemføre problembaserede dataanalytiske interventioner af strategisk betydning for organisationen.
  • Kompetencer til selvstændigt at varetage egen fagligeudvikling indenfor uddannelsens fagområde.

Det afsluttende masterprojekt på uddannelsens 4. semester udarbejdes inden for uddannelsens fagområde.

Stk. 5
De specifikke læringsmål og prøvebestemmelser for uddannelsens moduler fremgår under modulbeskrivelserne §18.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Masteruddannelsen i datadrevet organisationsudvikling er en kombinationsuddannelse, der kobler og integrerer samfundsfaglige og humanistiske vidensfelter med it-faglig viden og færdigheder. Masteruddannelsen giver på den ene side et solidt teoretisk grundlag for at forstå, hvordan digitalisering transformerer vores arbejdsliv, kultur og samfund. På den anden side giver uddannelsen en praktisk indføring i en række state-of-the-art værktøjer til at arbejde strategisk med dataanalytics, datavisualisering og datadesign.

Pædagogisk kombinerer uddannelsen viden og praktiske færdigheder inden for rammerne af Aalborg Universitets læringsmodel for problembaseret læring (PBL). Uddannelsen er en nøje struktureret problembaseret læringsproces over 4 semestre, som sætter de studerende i stand til at foretage avancerede analyser af data-relaterede problematikker og agere som aktive agenter for strategisk datadrevet organisationsudvikling i deres egne organisationer. 

Uddannelsen vil i sin tilrettelæggelse inddrage deltagernes erfaring og praksis. Uddannelsen involverer en betydelig grad af samarbejde blandt de studerende. Uddannelsen vil være tilrettelagt som en kombination af forskellige undervisnings-, arbejds- og samarbejdsformer:

  • Seminarer bestående af blandt andet foredrag, workshops, gruppearbejdemm.
  • Deltagernes undersøgelser i selvvalgte caseorganisationer
  • Forskellige former for skriftlige opgaver og projektarbejde med tilknyttet faglig vejledning

Obligatoriske moduler:

Organisationens datainfrastruktur1. semester5 ECTS
Humanistiske og samfundsvidenskabelige perspektiver på data og organisationers datasituation 1. semester 10 ECTS
Introduktion til digitale metoder2. semester5 ECTS
SPRINT: Analyse af store datamængder i organisationen og dens omverden2. semester10 ECTS
Organisationsudvikling gennem design af datadrevne interventioner3. semester15 ECTS
Masterprojekt i datadrevet organisationsudvikling4. semester15 ECTS

 

GENERELLE PRØVEBESTEMMELSER

Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået.

Stk. 2
Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern eller ekstern censor.

Stk. 3

Projekter, emnestudier mv. kan, hvor intet andet er bestemt, udarbejdes i fællesskab af indtil 5 studerende. Masterspecialet kan udarbejdes i fællesskab af indtil 4 studerende. Ved prøver i projekter, emnestudier mv. gælder, hvor intet andet er bestemt, følgende prøveform:

En projektprøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig projektprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse.

Ved prøver i projekter, emnestudier mv. gælder, hvor intet andet er bestemt, følgende prøveform:

En projektprøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig projektprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse.

Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i projektrapporten.

Stk. 4
Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn med mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord. Opgaver som ikke holder sig inden for det angivne sidetal i studieordningen er ikke afleveringsberettigede. Opgaven vil blive registreret som ”ikke afleveret”, og den studerende har brugt et eksamensforsøg. Den studerende har i sådanne tilfælde ikke ret til reeksamen, men kan først eksamineres ved næste ordinære eksamen.

Stk. 5
De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.

Stk. 6
Uddannelsen skal være afsluttet senest seks år efter, at den er påbegyndt. Der kan ikke holdes orlov fra uddannelser under Lov om Åben Uddannelse.

Stk.7
For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen ”Bestået”. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.

Stk. 8
Prøvebestemmelserne skal læses sammen med den til enhver tid gældende eksamensordning på Aalborg Universitet.

Stk. 9
Ved en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende og som ikke efterfølges af en mundtlig prøve, skal de studerende angive, hvem der er ansvarlig for hvilke afsnit. Dette kan gøres ved at angive studienummeret på den person, der er ansvarlig for afsnittet.

18: Uddannelsesoversigt

Prøverne i uddannelsens moduler kan enten være interne eller eksterne og bedømmes enten efter 7-trinsskalaen eller bestået/ikke bestået.

 

Udbydes som: 1-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
Organisationens datainfrastruktur
(MAMDO20201)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
Humanistiske og samfundsvidenskabelige perspektiver på data og organisationers datasituation
(MAMDO20202)
Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
2. Semester
Introduktion til digitale metoder
(MAMDO20203)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
SPRINT: Analyse af store datamængder i organisationen og dens omverden
(MAMDO20204)
Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
3. Semester
Organisationsudvikling gennem design af strategiske datainterventioner
(MAMDO20205)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
4. Semester
Masterprojekt
(MAMDO20206)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt Dansk

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet offentliggør og vedligeholder løbende mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder eksamen, via uddannelsens e-læring platform.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er indstillet af Studienævnet for Efteruddannelse i Læring og Filosofi og godkendt af dekanen. Studieordningen har virkning fra den 1. september 2020 og gælder for alle studerende, der påbegynder masteruddannelsen på denne dato eller senere.

 

21: Ændringer til studieordningen