Studieordning for kandidatuddannelsen i historie, 2023

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.

Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.

2: BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 35 af 13. januar 2022 (universitetsadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1125 af 4. juli 2022 (karakterbekendtgørelsen).

For to-faglige uddannelsesforløb er uddannelsen endvidere tilrettelagt i henhold til vejledning nr. 9698 af 28. august 2018 (Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb)

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Politik og Samfund

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Historie

7: Adgangskrav

Kandidatuddannelsen i Historie (1-faglig) 

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse:

  • Bacheloruddannelsen i Historie (1-faglig), Aalborg Universitet

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse:

  • Bacheloruddannelsen i Historie og (sidefag), Aalborg Universitet
  • Bacheloruddannelsen i Historie, Københavns Universitet
  • Bacheloruddannelsen i Historie, Roskilde Universitet
  • Bacheloruddannelsen i Historie, Syddansk Universitet
  • Bacheloruddannelsen i Historie, Aarhus Universitet
  • Bacheloruddannelsen i Informationsstudier, Københavns Universitet
  • Bacheloruddannelsen i Bibliotekskundskab og videnskommunikation, Syddansk Universitet
  • Bacheloruddannelsen i Historie som centralt fag med følgende tilvalgsfag:
    - Kommunikation og digitale medier/Informationsvidenskab, Aalborg Universitet
    - Kommunikation og digitale medier/Interaktive digitale medier, Aalborg Universitet
    - Kommunikation og digitale medier/Kommunikation, Aalborg Universitet
    - Musik, lyddesign og entreprenørskab, Aalborg Universitet

Kandidatuddannelsen i Historie som centralt fag (2-faglig)

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse:

  • Bacheloruddannelsen i Historie som centralt fag (2-faglig), Aalborg Universitet

Bemærk, at adgangsbetingelserne for optagelse på Historie som centralt fag er, at den studerende har gennemført en bacheloruddannelse i Historie som centralt fag.

Adgangsgivende uddannelser på kandidatuddannelsen med Historie som sidefag

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse:

  • Bacheloruddannelse med Historie som sidefag, Aalborg Universitet

Bemærk, at adgangsbetingelserne til kandidatsidefaget i Historie er, at den studerende har gennemført en bacheloruddannelse med Historie som bachelorsidefag.

Andre muligheder for at søge om optagelse:

Adgang til kandidatuddannelsen forudsætter, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende bachelor- eller professionsbacheloruddannelse. En bachelor- eller professionsbacheloruddannelse defineres som relevant, hvis uddannelsen som minimum indeholder:

  • 90 ECTS inden for fagområderne kulturstudier, etnologi og antropologi
  • Eller 90 ECTS inden for samfundsvidenskab herunder fag såsom samfundsvidenskabelig metode, informationsforvaltning og international politik
  • Eller 90 ECTS inden for fagområderne Arkæologi eller Museologi
  • Eller 90 ECTS inden for fagområdet Internationale studier og humanistiske metoder

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.mag. i historie. Den engelske betegnelse er Master of Arts (MA) in History.

Kandidatuddannelsen i Historie som centralt fag giver ret til betegnelsen Cand.mag. i Historie og (sidefag). Den engelske betegnelse er Master of Arts (MA) in History and (minor subject).

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Den 1-faglige kandidatuddannelse i Historie er en forskningsbaseret heltidsuddannelse normeret til 120 ECTS.

Den 2-faglige kandidatuddannelse med Historie som centralt fag er en forskningsbaseret heltidsuddannelse normeret til 120 ECTS.

Den 2-faglige kandidat med Historie som centralt fag og hovedområdeskift er en forskningsbaseret heltidsuddannelse normeret til 150 ECTS.

 

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

1-faglig kandidatuddannelse i Historie 

Viden

  • Viden baseret på højeste internationale forskningsniveau om historiske kulturer og samfundsforhold.
  • Viden baseret på højeste internationale forskningsniveau om kulturarv og kulturarvsprocesser.
  • Viden baseret på højeste internationale forskningsniveau om digitale såvel som analoge arkivsystemer og –processer.
  • Indsigt i formidling, dannelsesteorier og didaktiske tilgange.
  • Viden om evalueringsformer, analoge og digitale undervisningsformer og -midler samt elevgrupper og -typer.

Færdigheder

  • Forstå og forholde sig kritisk til viden om forskellige kulturer og samfundsforhold.
  • Forstå og forholde sig kritisk til såvel museologisk som arkivteoretisk viden.
  • Identificere generelle videnskabelige problemstillinger relateret til kulturarv og arkivteoretisk viden.
  • Mestre videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder, der knytter sig til kandidatuddannelsens beskæftigelsesmuligheder.
  • Vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder og redskaber samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller.
  • Anvende digitale værktøjer til øget værdiskabelse i institutionelle sammenhænge.

Kompetencer

  • Formidle forskningsbaseret viden til forskellige målgrupper, herunder sammenhænge mellem samfundsmæssige processer og data.
  • Diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister.
  • Benytte digitale værktøjer til at skabe/indsamle og håndtere data til undersøgelse af både fortidige og igangværende processer.
  • Tage ansvar for egen faglig udvikling.
  • Styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og involverer nye løsningsmodeller.
  • Arbejde problemorienteret og struktureret med projektrammer, herunder færdiggørelse af projekt inden for en given tidsramme.
  • Igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar i arbejdsprocesser.

Kandidatuddannelsen giver den enkelte studerende mulighed for en individuel kompetenceprofil.

1-faglig kandidatuddannelse i Historie med selvvalgt specialisering

Viden

  • Viden baseret på højeste internationale forskningsniveau om specifikke historiske kulturer og samfundsforhold.
  • Indsigt i digitale såvel som analoge arkivsystemer og –processer samt dataorienterede tilgange til studiet af fortidige processer.
  • Indsigt i formidling, dannelsesteorier og didaktiske tilgange.

Færdigheder

  • Forstå og forholde sig kritisk til viden om forskellige kulturer og samfundsforhold, samt identificere videnskabelige problemstillinger. 
  • Mestre videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder, der knytter sig til kandidatuddannelsens beskæftigelsesmuligheder.
  • Vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder og redskaber samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller.
  • Anvende digitale værktøjer til øget værdiskabelse i institutionelle sammenhænge.

Kompetencer

  • Indsamle, udvælge, vurdere og analysere relevant materiale under anvendelse af komplekse videnskabelige teorier og metoder. 
  • Formidle forskningsbaseret viden til forskellige målgrupper, herunder sammenhænge mellem samfundsmæssige processer og data.
  • Diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister.
  • Benytte digitale værktøjer til at skabe/indsamle og håndtere data til undersøgelse af både fortidige og igangværende processer.
  • Tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering.
  • Styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og involverer nye løsningsmodeller.
  • Arbejde problemorienteret og struktureret med projektrammer, herunder færdiggørelse af projekt inden for en given tidsramme.
  • Igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar i arbejdsprocesser.

Kandidatuddannelsen med selvvalgt specialisering giver den enkelte studerende mulighed for en individuel kompetenceprofil.

2-faglig kandidatuddannelse med Historie som centralt fag

Viden

  • Viden baseret på højt internationalt forskningsniveau om historiske kulturer og samfundsforhold.
  • Viden baseret på højt internationalt forskningsniveau om digitale såvel som analoge arkivsystemer og –processer.
  • Indsigt i formidling, dannelsesteorier og didaktiske tilgange.
  • Viden om evalueringsformer, analoge og digitale undervisningsformer og -midler samt elevgrupper og -typer.

Færdigheder

  • Forstå og forholde sig kritisk til viden om forskellige kulturer og samfundsforhold, samt identificere videnskabelige problemstillinger.
  • Mestre videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder inden for historiefaget.
  • Vurdere og vælge blandt historiefagets videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder,samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller.
  • Anvende digitale værktøjer til øget værdiskabelse i institutionelle sammenhænge.
  • Analysere læringssituationer, undervisningsforløb og formidlingsformer.

Kompetencer

  • Formidle forskningsbaseret viden til forskellige målgrupper, herunder sammenhænge mellem samfundsmæssige processer og data.
  • Styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og involverer nye løsningsmodeller.
  • Benytte digitale værktøjer til at skabe/indsamle og håndtere data til undersøgelse af både fortidige og igangværende processer.
  • Observere og opbygge undervisningsforløb målrettet forskellige niveauer og typer af læring.
  • Tage ansvar for egen faglig udvikling.
  • Arbejde problemorienteret og struktureret med projektrammer, herunder færdiggørelse af projekt inden for en given tidsramme.
  • Igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar i arbejdsprocesser.

2-faglig kandidatuddannelse med historie som centralt fag ved hovedområdeskift

Viden

  • Viden baseret på højeste internationale forskningsniveau om historiske kulturer og samfundsforhold.
  • Viden baseret på højt internationalt forskningsniveau om digitale såvel som analoge arkivsystemer og –processer.
  • Indsigt i formidlig, dannelsesteorier og didaktiske tilgange.
  • Viden om evalueringsformer, analoge og digitale undervisningsformer og -midler samt elevgrupper og -typer.

Færdigheder

  • Forstå og forholde sig kritisk til viden om forskellige kulturer og samfundsforhold samt identificere videnskabelige problemstillinger.
  • Mestre videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder inden for historiefaget.
  • Vurdere og vælge blandt historiefagets videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder,samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller.
  • Anvende digitale værktøjer til øget værdiskabelse i institutionelle sammenhænge.
  • Analysere læringssituationer, undervisningsforløb og formidlingsformer.

Kompetencer

  • Formidle forskningsbaseret viden til forskellige målgrupper, herunder sammenhænge mellem samfundsmæssige processer og data.
  • Styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og involverer nye løsningsmodeller.
  • Benytte digitale værktøjer til at skabe/indsamle og håndtere data til undersøgelse af både fortidige og igangværende processer.
  • Observere og opbygge undervisningsforløb målrettet forskellige niveauer og typer af læring.
  • Tage ansvar for egen faglig udvikling.
  • Arbejde problemorienteret og struktureret med projektrammer, herunder færdiggørelse af projekt inden for en given tidsramme.
  • Igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar i arbejdsprocesser.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul består af et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point. Disse  afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

  • Forelæsninger
  • Klasseundervisning
  • Projektarbejde
  • Workshops
  • Opgaveløsning (individuelt og i grupper)
  • Lærerfeedback
  • Faglig refleksion
  • Porteføljearbejde

Kandidatuddannelsen med Historie som centralt fag og sidefag

Centralt fag

Kandidatuddannelsen i Historie som centralt fag består af det centrale fag på 75 ECTS og et sidefag på 45 ECTS. For at opnå kompetence til at undervise i de gymnasiale uddannelser skal sidefaget ligge inden for disse uddannelsers fagrække. 

Det centrale fag i Historie består af en række konstituerende fagelementer, i alt 75 ECTS inklusive kandidatspeciale på 30 ECTS.

Sidefag og studietidsforlængelse

Kandidatuddannelsen med Historie som sidefag består af sidefaget på 45 ECTS og et centralt fag på 75 ECTS. Hvis det centrale fag ligger inden for et andet hovedområde end humaniora, forlænges sidefaget i historie med 30 ECTS til i alt 75 ECTS.

1-faglig Kandidatuddannelse i Historie

Den 1-faglige Kandidatuddannelse i Historie kan enten læses med eller uden specialisering. Specialiseringen består af konstituerende fagelementer på mindst 90 ECTS, inklusive speciale på 30 ECTS.

18: Uddannelsesoversigt

Udbydes som: 1-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
A: Kulturarv som proces - Arkivdannelse, genstandssamlinger og kulturarvsbevaring
(HISKA23A)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
B: Digital historie 2
(HISKA23B)
Kursus 15 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
2. Semester
D(i): Historiedidaktik - Historie som dannelsesfag
(HISKA23DI)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
E: Historieformidling, kommunikation og brugerinddragelse
(HISKA23E)
Kursus 15 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
F: Projekt
(HISKA23F)
Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
3. Semester
H: Projektorienteret forløb
(HISKA23H)
Projekt 25 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
I: Specialeforberedende modul
(HISKA23I)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
4. Semester
K: Kandidatspeciale
(HISKA23K)
Projekt 30 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt Dansk

Udbydes som: 1-faglig
Specialisering: Selvvalgt specialisering
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
C: Selvvalgt periodeprojekt 1
(HISKAS23C)
Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
B: Digital historie 2
(HISKA23B)
Kursus 15 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
2. Semester
E: Historieformidling, kommunikation og brugerinddragelse
(HISKA23E)
Kursus 15 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
G: Selvvalgt periodeprojekt 2
(HISKAS23G)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
3. Semester
H: Projektorienteret forløb
(HISKA23H)
Projekt 25 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
I: Specialeforberedende modul
(HISKA23I)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
4. Semester
K: Kandidatspeciale
(HISKA23K)
Projekt 30 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt Dansk

Udbydes som: 2-faglig
Linje: Historie som centralt fag
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
Sidefag
Sidefag 30
2. Semester
Sidefag/Centralfag
Sidefag 15
D(ii): Historiedidaktik med praktik - Historie som dannelsesfag
(HISKA23DII)
Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
P: Politologi, økonomi og sociologi
(HISKAC23M15)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
3. Semester
Centralfag
B: Digital historie 2
(HISKA23B)
Kursus 15 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
U: Brug af historien
(HISKAC23M18)
Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
I: Specialeforberedende modul
(HISKA23I)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
4. Semester
Centralfag
K: Kandidatspeciale
(HISKA23K)
Projekt 30 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt Dansk

Udbydes som: 2-faglig
Linje: Historie som centralt fag ved hovedområdeskift
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
Sidefag
Sidefag 30
2. Semester
Sidefag
Sidefag 30
3. Semester
Sidefag / Centralfag
Sidefag 15
U: Brug af historien
(HISKAC23M18)
Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
I: Specialeforberedende modul
(HISKA23I)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
4. Semester
Centralfag
D(ii): Historiedidaktik med praktik - Historie som dannelsesfag
(HISKA23DII)
Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
P: Politologi, økonomi og sociologi
(HISKAC23M15)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
T: Periodeoverskridende temaer i historien
(HISKACM23M17)
Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
5. Semester
Centralfag
K: Kandidatspeciale
(HISKA23K)
Projekt 30 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt Dansk

Udbydes som: Sidefag
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
Sidefag
M08 Oversigtsforløb i dansk og europæisk historie ca. 1550–1900
(HISBA21M08)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig Dansk
M09 Tidlig moderne periode ca. 1550–1900
(HISBA21M09)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
M22 Supplerende metodefag
(HISKA23M22)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
M15 Politologi, økonomi og sociologi
(HISBA21M15)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
2. Semester
Sidefag/Centralfag
M10 Oversigtsforløb i europæisk og dansk historie indtil ca. 1550
(HISBA21M10)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig Dansk
M11 Ældre perioders historie før ca. 1550
(HISKASM11)
Projekt 10 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Centralfag 15
3. Semester
Centralfag
Centralfag 30
4. Semester
Centralfag
Centralfag 30

Udbydes som: Sidefag
Linje: Sidefag med studieforlængelse
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
Sidefag
M08 Oversigtsforløb i dansk og europæisk historie ca. 1550–1900
(HISBA21M08)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig Dansk
M09 Tidlig moderne periode ca. 1550–1900
(HISBA21M09)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
M22 Supplerende metodefag
(HISKA23M22)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
M15 Politologi, økonomi og sociologi
(HISBA21M15)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
2. Semester
Sidefag
M10 Oversigtsforløb i europæisk og dansk historie indtil ca. 1550
(HISBA21M10)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig Dansk
M11 Ældre perioders historie før ca. 1550
(HISBA21M11)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
M12 Materiel kulturarv
(HISBA21M12)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
M13 Digital historie
(HISBA21M13)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
3. Semester
Sidefag/Centralfag
L: Flerfagligt projekt
(HISKAC23L)
Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Centralfag 15
4. Semester
Centralfag
Centralfag 30
5. Semester
Centralfag
Centralfag 30

Udbydes som: Sidefag
Linje: Sidefag med studietidsforlængelse (m. samfundsfag som centralt fag)
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
Sidefag
M08 Oversigtsforløb i dansk og europæisk historie ca. 1550–1900
(HISBA21M08)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig Dansk
M09 Tidlig moderne periode ca. 1550–1900
(HISBA21M09)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
M16 Tværvidenskabelige metoder
(HISBA21M16)
Kursus 10 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
2. Semester
Sidefag
M10 Oversigtsforløb i europæisk og dansk historie indtil ca. 1550
(HISBA21M10)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig Dansk
M11 Ældre perioders historie før ca. 1550
(HISBA21M11)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
M12 Materiel kulturarv
(HISBA21M12)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
M13 Digital historie
(HISBA21M13)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
3. Semester
Sidefag/Centralfag
L: Flerfagligt projekt
(HISKAC23L)
Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Centralfag 15
4. Semester
Centralfag
Centralfag 30
5. Semester
Centralfag
Centralfag 30

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet offentliggør på moodle mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2023.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2022 efter sommereksamen 2024.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen