Studieordning for kandidatuddannelsen i kriminologi, 2022

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.

Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 104 af 24. januar 2021 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Sociologi og Kriminologi.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Sociologi.

7: Adgangskrav

Der er adgangsbegrænsning på kandidatuddannelsen i kriminologi. Antallet af pladser samt kriterier for udvælgelse, hvis der er flere ansøgere end der er pladser, er beskrevet på hjemmesiden: www.kriminologi.samf.aau.dk/optagelse

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse

Følgende adgangsgivende uddannelser udbudt på danske universiteter giver direkte adgang til at blive vurderet i forhold til udvælgelseskriterierne for optag på kandidatuddannelsen i kriminologi:

• Politik og Administration
• Socialvidenskab
• Sociologi
• Sociologi og kulturanalyse
• Statskundskab
• Statskundskab/samfundsfag
• Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse fra Roskilde Universitet
• Administration og Samfundsfag
• Forvaltning
• Jura
• Antropologi
• Teknoantropologi
• Filosofi
• Kommunikation og Digitale Medier (Informationsvidenskab, Interaktive Digitale Medier, Kommunikation)
• Uddannelsesvidenskab
• Historie
• Journalistik
• Professionsbacheloruddannelse som Socialrådgiver
• Psykologi
• Samfundsfag
• Professionsbacheloruddannelse som Katastrofe- og risikomanager
• Europæisk etnologi
• Samfundsvidenskab
• Anvendt filosofi
• Cognitive Science

Adgang til kandidatuddannelsen i kriminologi forudsætter, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende bachelor- eller professionsbacheloruddannelse. En bachelor- eller professionsbacheloruddannelse defineres som relevant, hvis uddannelsens centrale fag og/eller fagområder giver kompetencer i et omfang svarende til et minimum af 60 ECTS fordelt på:

• grundlæggende kvantitativ metode
• grundlæggende kvalitativ metode
• grundlæggende samfundsfaglig teoriforståelse

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.soc. i kriminologi. Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Social Sciences in Criminology.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Kandidatuddannelsen i kriminologi bygger videre på den viden, de færdigheder og kompetencer, som den studerende har opnået teoretisk og metodisk i løbet af den adgangsgivende bacheloruddannelse. Kandidatuddannelsen har til formål at give den studerende viden inden for teoretiske områder samt inden for samfundsvidenskabelige metoder i relation til det kriminologiske fagfelt. Herudover har kandidatuddannelsen til formål at kvalificere den studerende til at gennemføre samfundsvidenskabelige analyser af kriminalitetsforhold, sociale problemer og normbrud i samfundet, herunder årsager til og konsekvenser af kriminalitet samt kriminalitetsforebyggelse og samfundsreaktioner mod kriminalitet. På baggrund af den forudgående bacheloruddannelse skal kandidatuddannelsen give den studerende en individuel fagprofil. Kandidatuddannelsen i kriminologi baserer sig på problembaseret læring og har til formål at styrke den studerendes problemorienterede, interpersonelle, strukturelle og metakognitive kompetencer og derigennem kvalificere den studerende til samarbejde, projektorganisering, projektarbejde og deltagerstyring.

Uddannelsens fag

Kandidatuddannelsen i kriminologi, 1.-4. semester udgør en samlet studieenhed. Denne består af følgende fagområder:

• Straffeteori, straffe- og straffeprocesret
• Centrale kriminologiske teorier
• Kriminologisk relevante kvantitative og kvalitative metoder
• Aktuelle kriminologiske forskningsfelter
• Projektorienteret forløb ved en relevant ekstern aktør
• Valgfag
• Kandidatspeciale

De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse

Kandidatuddannelsen i kriminologi har til formål at uddanne kandidater, der er i stand til at foretage dybdegående analyser af kriminalitetsforhold og relaterede problemstillinger – så som afvigelse, normbrud, social kontrol, ungdomskultur, misbrugsproblemer, bandekriminalitet, økonomisk kriminalitet, cybercrime, global og transnational kriminalitet/kriminalitetskontrol. Kandidaterne skal kunne bistå med udvikling af viden i relation til afdækning, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitetsforhold og relaterede problemer i samfundet, klarlægge årsager til og implementere løsninger i relation til generelle som specifikke kriminalitetsforhold, samt analysere konsekvenserne af udviklingen inden for kriminalitetsforhold og relaterede problemer. I relation hertil skal kandidaterne have forståelse for, hvordan den digitale verden forandrer kriminalitetsbilledet og kriminalitetskontrollen, og hvordan traditionelle kriminalitetsformer medieres digitalt.

Den studerende opnår et videregående kendskab til kriminologiske teorier og metoder, som kan anvendes i forbindelse med belysning og løsning af konkrete, praktiske og relevante problemstillinger, samt en videregående kriminologisk kernefaglighed. Ud over viden om og færdigheder i at arbejde analytisk og resultatorienteret skal kandidaterne i kriminologi også kunne indgå i forskellige samarbejdsrelationer, evne at tilrettelægge, styre og gennemføre et problembaseret projektarbejde og videreformidle dets resultater. I relation til projektorganisering og projektarbejde skal kandidaterne i kriminologi tillige kunne reflektere over arbejdsprocesser og kvaliteten af eget arbejde.

Den viden, de færdigheder og de kompetencer, den studerende efter endt uddannelse har tilegnet sig, er:

Viden

• Juridisk viden om de generelle betingelser for at ifalde straf, viden om udvalgte straffebestemmelser ved domstolene, samt kendskab til de principper, der regulerer politiets tvangsindgreb under efterforskning.
• Videregående teoretisk viden om kriminalitetsforhold, sociale problemer og normbrud, deres årsager, udtryksformer og virkninger, der gør det muligt at identificere relevante videnskabelige problemstillinger vedrørende kriminalitet i en dansk kontekst med en komparativ vinkel.
• Videregående viden om og indsigt i kriminologiske teorier, såvel klassiske som nyere.
• Videregående viden inden for fagområderne kriminologi og samfundsvidenskabelig metode.
• Viden om de forskellige datakilder og metoder, der anvendes til at undersøge kriminalitet i samfundet samt om kriminalitetens karakter, udbredelse, udvikling og håndtering i det danske samfund.
• Forståelse for de mekanismer og processer, der er bestemmende for udviklingen af kriminalitet i en lokal, national og international kontekst, således, at man på et videnskabeligt grundlag kan reflektere over dem.
• Viden der muliggør kritisk at kunne vurdere og diskutere teoretiske og empiriske problemstillinger og vælge relevante modeller til at  analysere kriminalitetsforhold, normbrud og afvigelse.
• Videregående viden om og indsigt i projektorganisering, projektarbejde og samarbejde.

Færdigheder

• Færdigheder i at kunne analysere enkle forbrydelsessituationer juridisk og redegøre for de krav der stilles for en domfældelse, principperne herfor, og for kravene til politiets anvendelse af tvangsindgreb.
• Færdigheder i og evner til at analysere forhold knyttet til kriminologi ved hjælp af samfundsvidenskabelige metoder på videregående niveau.
• Færdigheder i fagområdets videnskabelige metoder og redskaber og generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for kriminalitetsanalyse, kriminalitetsforebyggelse og kriminalitetsbekæmpelse og relaterede områder. Det vil sige de nødvendige færdigheder for at mestre såvel kvantitative som kvalitative kriminologiske metoder på et videregående niveau i forbindelse med analyser, udredninger og undersøgelser af spørgsmål vedrørende kriminalitetsforhold.
• Færdigheder i og evner til at udvælge og anvende de for en given kriminologisk problemstilling relevante teoridannelser.
• Færdigheder i at  analysere og sammenkæde kriminalitetens karakter, udvikling, udbredelse og håndtering med forandringer i samfundets overordnede strukturer.
• Færdigheder i og evner til selvstændigt at formulere, beskrive, analysere og formidle centrale kriminologiske problemstillinger på et teoretisk grundlag og ved hjælp af kriminologiske metoder.
• Færdigheder i at kunne vurdere teoretiske og/eller empiriske problemstillinger og vælge analysemodeller med relevans i forhold til spørgsmål om kriminalitet.
• Færdigheder i at kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller.
• Færdigheder i projektorganisering, projektarbejde og samarbejde herunder evnen til at vidensudveksle, indgå i kollektive beslutningsprocesser og faglige diskussioner samt formidle kritisk feedback.
• Færdigheder inden for brug af online project management styringsredskaber.

Kompetencer

• Nødvendig forståelse for den juridiske regulering af samfundets primære reaktion mod kriminalitet.
• Kompetencer til at arbejde problemorienteret og tværfagligt samt selvstændigt at stå for projektorganiseringer.
• Kompetencer til at samarbejde, arbejde i teams og arbejde selvstændigt samt indgå i forskellige læringsmiljøer.
• Kompetence til at tilegne sig og udvikle ny viden samt omstille og forny sig i forhold til nye omgivelser og behovet for nye faglige kompetencer.
• Kompetencer til kritisk at kunne forholde sig til databeskyttelse og forskningsetik i forbindelse med traditionel og digital dataindsamling- og behandling
• Kompetencer til selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt forsknings- og udviklings- (sam)arbejde og påtage sig et professionelt ansvar for en sådan proces.
• Kompetencer til at håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge.
• Kompetencer til at formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller, ikke- specialister eller samarbejdspartnere og brugere.
• Kompetencer til at indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang.
• Kompetencer til at identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer.
• Kompetencer til at varetage egne fagspecifikke udviklingsforløb på det offentlige og det private arbejdsmarked
• Kompetencer til indgå i samarbejde med forskellige eksterne aktører i relation til kriminalitetsanalyse, kriminalitetsforebyggelse og kriminalitetsbekæmpelse.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Kandidatuddannelsen i kriminologi er opbygget således, at det første semester rummer en bredt funderet indføring i og gennemgang af juridiske aspekter, kriminalitet og straffeformer, centrale kriminologiske teorier, kvantitative metoder, datakilder og evaluering. De følgende to semestre rummer et modul i kvalitativ metode og evaluering samt mulighed for, bl.a. gennem problembaseret projektarbejde, valgfag og et problemorienteret forløb hos en ekstern aktør, at få indblik i forskellige dele af kriminologien, inden den studerende på sidste semester skriver sit kandidatspeciale.

K= konstituerende fag
V= valgfag
 

18: Uddannelsesoversigt

19: Henvisninger til uddybende information

Information om de enkelte moduler og eksamensformer ect. fremgår af moodle. Øvrig informaiton: https://www.aau.dk/uddannelser/kandidat/kriminologi.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2022.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2020 efter sommereksamen 2023.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen

Prodekanen for uddannelse har den 13. oktober 2022 godkendt, at modulet "Straffe- og straffeprocesret" ændrer bedømmelsesform til "Bestået/ikke bestået" gældende fra efteråret 2022.

Prodekanen for uddannelse har den 13. oktober 2022 godkendt, at modulet "Social Data Science I: Dataanalyse med Python" tilføjes til 1. semesters kvantitative metodevalgfag gældende fra efteråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 4. november 2022 godkendt, at censurformen ændres fra ekstern til intern i modulet "Straffe- og straffeprocesret" gældende fra efteråret 2022.