Studieordning for kandidatuddannelsen (cand.scient.) i kemi, 2022

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.

Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 104 af 24. januar 2021 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

For to-faglige uddannelsesforløb er uddannelsen endvidere tilrettelagt i henhold til vejledning nr. 9698 af 28. august 2018 (Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb)

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Kemi og Biovidenskab

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Kemi

7: Adgangskrav

Adgangsgivende uddannelser på kandidatuddannelsen i kemi (1-faglig) 

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse

• Bacheloruddannelsen i kemi, Aalborg Universitet

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse

• Bacheloruddannelsen i kemi, Aarhus Universitet
• Bacheloruddannelsen i kemi, Syddansk Universitet
• Bacheloruddannelsen i kemi, specialisering i almen kemi, Københavns Universitet
• Bacheloruddannelsen i kemi, specialisering i medicinalkemi, Københavns Universitet

Adgangsgivende uddannelser på kandidatuddannelsen i kemi som centralt fag (2-faglig)

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse

• Bacheloruddannelsen i kemi som centralt fag (2-faglig), Aalborg Universitet

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse 

• Adgangsbetingelserne for optagelse på kemi som centralt fag er, at den studerende har gennemført en bacheloruddannelse i kemi som centralt fag.

Adgangskrav for optagelse på uddannelsen med kemi som sidefag

Adgangsbetingelserne til kandidatsidefaget i kemi er, at den studerende har gennemført en bacheloruddannelse med kemi som bachelorsidefag.

Adgang til kandidatuddannelsen i Kemi, cand.scient forudsætter, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende bachelor- eller professionsbacheloruddannelse. En bachelor- eller professionsbacheloruddannelse defineres som relevant, hvis uddannelsens centrale fag og/eller fagområder giver kompetencer i et omfang svarende til et minimum af ECTS indenfor:

• Matematik og statistik (10 ECTS)
• Kemi, herunder almen kemi, organisk kemi, uorganisk kemi, fysisk kemi og biokemi (100 ECTS)
• Eksperimentelt arbejde i kemi, gennem øvelseskurser, projekter eller andre aktiviteter (20 ECTS)

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.scient. i kemi. Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Chemistry.

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.scient. i kemi og [sidefag]. Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Chemistry and [minor subject], når kemi læses som centralt fag i en to-fags-kombination.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Viden

En kandidat i kemi har forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis på højeste internationale niveau inden for følgende naturvidenskabelige områder:

• Materialekemi og materialers fysiske kemi
• Polymerkemi og –syntese
• Supramolekylær kemi 

En kandidat i kemi kan forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over teori og videnskabelige metoder samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger.

Færdigheder

En kandidat i kemi kan mestre videnskabelige metoder og redskaber inden for materialekemi, polymerkemi og supramolekylær kemi samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for disse områder.

En kandidat i kemi kan vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder inden for området samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse-og løsningsmodeller.

En kandidat i kemi kan formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister, samt kunne undervise og instruere på de gymnasiale uddannelser.

Kompetencer

En kandidat i kemi kan styre arbejds-, undervisnings- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller.

En kandidat i kemi kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar.

En kandidat i kemi kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering.

En kandidat i kemi kan analysere, identificere og formulere problemer på et videnskabeligt grundlag og efterfølgende arbejde problemorienteret på at forstå, videreudvikle og finde løsninger både individuelt og i samarbejde med andre fagpersoner.

En kandidat i kemi kan udnytte digitale løsninger til at opsamling og lagring af data, statistisk dataanalyse, datavisualisering, modellering og simulering, til præsentation af teorier, hypoteser og resultater skriftligt såvel som mundtlig, samt til organisering og udmøntning af samarbejdet internt i projektgrupper samt med eksterne partnere.

En kandidat i kemi kan udføre digital søgning af relevant fag- og forskningslitteratur og viden i databaser samt vurdere validiteten af digitale kilder. En kandidat kan benytte digitale platforme til selvstudium og videndeling samt til faglig diskussion og kommunikation.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

• Forelæsninger

• Klasseundervisning

• Projektarbejde

• Workshops

• Opgaveløsning (individuelt og i grupper)

• Lærerfeedback
   

På uddannelsens tredje semester følges det valgte tilvalgsfag.

Den to-faglige kandidatuddannelse i kemi er tilrettelagt i henhold til vejledningen om faglige mindstekrav for universitetsuddannelser rettet mod undervisning.

Uddannelsen opfylder de nedenfor beskrevne faglige mindstekrav: 

”Det er en forudsætning for, at en kandidat kan opnå faglig kompetence i faget kemi i de gymnasiale uddannelser, at kandidaten opfylder de nedenfor beskrevne faglige mindstekrav.

Kandidatens uddannelse skal omfatte studieaktiviteter med et samlet omfang på mindst 120 ECTS-point, indeholdende:

• Obligatorisk kernestof på mindst 60 ECTS-point
• Dybdestof på op til 20 ECTS-point
• Breddestof på ca. 30 ECTS-point
• Fagdidaktik og videnskabsteori på ca. 10 ECTS-point

Mål

Kandidaten skal selvstændigt kunne anvende faget i komplekse sammenhænge, herunder:

• Kende fagområdets centrale teorier og modeller og kunne diskutere deres gyldighed
• Analysere og behandle kemiske problemstillinger med anvendelse af faglige ræsonnementer, modeller, metoder og relevant IT fra fagets centrale discipliner
• Tilrettelægge, organisere og gennemføre eksperimenter og undersøgelser under forsvarlig hensyntagen til sikkerhed og risici
• Analysere, bearbejde og formidle resultater fra eksperimentelt arbejde med inddragelse af kvalitative og kvantitative modeller
• Perspektivere faglige indsigter og belyse kemis samspil med den historiske, samfundsmæssige og teknologisk udvikling
• Formidle faglige emner indenfor kemi til udvalgte målgrupper

Fagligt stof

Obligatorisk kernestof
Kandidaten skal have et solidt kendskab til fagområderne:

• Kemiske forbindelsers opbygning og kemisk binding
• Fysisk kemi, herunder termodynamik, kinetik og enzymkinetik
• Organisk og uorganisk kemi
• Analytisk kemi og spektroskopi
• Biokemi eller anden grundlæggende biologisk kemi, herunder enzymer

Kandidaten skal desuden beherske:

• Kemiske analysemetoder og eksperimenter, herunder syntese, med relevans for undervisningsfaget kemi
• Didaktiske overvejelser og sikkerhed ved eksperimentelt arbejde i faget på gymnasialt niveau

Studiet skal tilrettelægges, så fagets eksperimentelle sider træder tydeligt frem.

Dybdestof

Kandidaten skal have indgående kendskab til udvalgte faglige områder af betydning for forskning, udvikling, teknologisk anvendelse, undervisning eller formidling. Stoffet skal perspektivere og videreføre progressionen af de faglige emner fra kernestoffet.

Breddestof

Kandidaten skal besidde et basalt kendskab til fagområder fra andre naturvidenskabelige eller tekniske fag, som er relevante og nødvendige i forhold til kemi og fagligt samspil i gymnasial undervisning.

Breddeemnerne skal omfatte

• Matematik, der finder anvendelse i faget

Breddeemnerne kan omfatte:

• Kemi i grænsefladen til andre fag og/eller områder (eksempelvis medicinalkemi, miljøkemi, nanoteknologi/nanovidenskab)
• Fysik og andre naturvidenskabelige fag

AAU Micro

I løbet af uddannelsen udbydes en række AAU micro moduler, som er læringsmoduler inden for et afgrænset emne. AAU micro kan understøtte projekter og indgå i kurser.

18: Uddannelsesoversigt

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trins-skalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

På denne hjemmeside kan du læse mere om Aalborg Universitets udbud af gymnasielæreruddannelser https://www.aau.dk/uddannelser/bliv-gymnasielaerer/

19: Henvisninger til uddybende information

Alle studerende som ikke har deltaget i Aalborg Universitets kursus ”Problembaseret læring” eller PBL-introduktionskursus i løbet af deres bacheloruddannelse, skal følge og have godkendt PBL-introduktionskursus inden de kan deltage i projekteksamen.

For nærmere information omkring introduktionsforløbet, se www.bio.aau.dk.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2022.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2020 efter sommereksamen 2023.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen

Prodekanen for uddannelse har den 14. november 2022 godkendt, at prøveformen ændres til "skriftlig eller mundtlig" i følgende moduler:

• Polymer Chemistry
• Videregående uorganisk kemi
• Fysisk Kemi

Dispensationen er gældende fra foråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 22. november 2023 godkendt, at modulet "Makromolekylær kemi" udskiftes med "Makromolekyler" på 2. semester på centralt fag HUM/SAMF, sidefag kemi (studietidsforlængelse). Dispensationen er gældende fra foråret 2024. 

Prodekanen for uddannelse har den 24. november 2023 godkendt, at AAU Micro moduler indsættes i studieordningens § 17, gældende fra foråret 2024.