Studieordning for kandidatuddannelsen i IT og Læring med specialisering i Organisatorisk Omstilling, 2020 København

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i København.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Læring, IT og Organisation (LIO).

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet Censorkorps for Uddannelsesvidenskab, Gymnasiepædagogik og Læring.

7: Adgangskrav

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse

• Bacheloruddannelsen i Informationsteknologi med Kommunikations-spor (AAU)

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse

• Bacheloruddannelsen i Kommunikation og Digitale Medier (AAU) 

• Bacheloruddannelsen i Medialogy (AAU)

• Bacheloruddannelsen i Pædagogik (RUC)

• Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab (AU)

• Professionsbachelor som Lærer

• Professionsbachelor som Pædagog

• Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed

• Bacheloruddannelsen i Organisatorisk Læring (AAU)

Adgang til kandidatuddannelsen i It, læring og organisatorisk omstilling forudsætter, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende bachelor- eller professionsbacheloruddannelse. En bachelor- eller professionsbacheloruddannelse defineres som relevant, hvis uddannelsen indeholder minimum 3 ECTS indenfor videnskabsteori og metode. Derudover skal de centrale fag og/eller fagområder på uddannelsen sammenlagt give kompetencer indenfor mindst to af følgende fagområder i et omfang svarende til et minimum af 5 ECTS:

• Læring, pædagogik, uddannelsesforskning
• Informationsteknologi, informatik, informationsvidenskab
• Faglig formidling, fagdidaktik
• Kommunikation, kultur, globalisering
• Forandring i organisationer

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.it. i It og læring, med specialisering i organisatorisk omstilling Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Information Technology, Specializing in ICT, Learning and Organizational Change.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring, med specialisering i organisatorisk omstilling er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner, herunder forskningsvirksomhed, og skal kvalificere til optagelse på en ph.d.-uddannelse.

Kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring, med specialisering i organisatorisk omstilling uddanner den studerende til at blive en flerfaglig IT-professionel. Uddannelsen bygger videre på og supplerer de kundskaber og færdigheder, som den studerende har opnået i løbet af sin forudgående bacheloruddannelse.

Kandidatuddannelsen er en forskningsbaseret uddannelse, som har til formål at give grundlag for at udøve erhvervsfunktioner eller forskningsvirksomhed inden for it-integrerende læring og undervisning og it-relateret organisatorisk forandring i forskellige private og offentlige organisationskontekster.

Uddannelsen har endvidere til formål, at den studerende bliver i stand til at arbejde med grundlæggende programmering, design, analyse og udvikling af brugerflader samt lærer at indtænke et globaliseringsperspektiv i tilrettelæggelse af it- integrerende læring, undervisning og kommunikation.

I løbet af uddannelsen skal den studerende oparbejde erfaring og indsigt, som kan anvendes i rollen som praksisorienteret forandringsagent og formidler i organisationer, der arbejder med it-integrerede lærings- og forandringsprocesser.

Kandidaten vil kunne fungere som fx designer og udvikler af læremidler, pædagogisk it-konsulent, projektleder eller underviser inden for uddannelsessystemet på alle niveauer eller i offentlige eller private organisationer, som har eller ønsker at have en stærk it-profil.

Kandidaten vil kunne fungere i jobfunktioner inden for it-baseret omstilling af uddannelsessystemer, samt i jobfunktioner i relation til udvikling og gennemførelse af it-integreret efter- og videreuddannelse, projektledelse og digital produktudvikling.

Kandidaten

Viden

De overordnede mål for den studerendes udvikling af viden er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal have tilegnet sig viden om nedenstående centrale fagområder samt inden for videnskabsteori, metode og formidling:

• it og læring,

• it og didaktisk design

• it-begreber og teknologiforståelser

• it og organisatorisk læring

• innovation, implementering og forankring

• programmering og prototyping

• design og udvikling af digitale produkter og brugerflader

• it, kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv

• kommunikation, læring og organisatorisk omstilling.

Færdigheder

• De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal kunne mestre fagområdets teorier og videnskabelige metoder til didaktisk design og it-baseret produktion inden for uddannelsens centrale fagområder og til at arbejde med it, læring og organisatorisk forandring i forskellige private og offentlige organisationskontekster.

• anvende en bred vifte af teknologier, som har relevans for private og offentlige organisationer, herunder fx Learning Management Systems, sociale medier og – platforme, læringsteknologier og -apps

• anvende grundlæggende metoder til programmering af software og udvikling og test af brugerflader

• på et videnskabeligt grundlag reflektere over og anvende uddannelsens fagområders viden samt kunne identificere relevante problemstillinger, som kan gøres til genstand for videnskabelig behandling

• foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt fagområdernes teorier, metoder og redskaber samt designe videnskabeligt underbyggede analyse- og løsningsmodeller relateret til private og offentlige organisationers anvendelse af it.

• formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister.

Kompetencer

De overordnede mål for den studerendes udvikling af kompetencer er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal kunne

• styre it-integreret lærings-, udviklings- og arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter analytiske og praktiske tilgange,

• iværksætte analytiske og praktiske tilgange til it-integrerede lærings- og omstillingsprocesser, som er tilpasset og udviklet i forhold til den givne situation og proces og som samtidig overholder gængse videnskabelige principper,

• designe, igangsætte og gennemføre it-integreret samarbejde og produktudvikling og på en selvstændig måde at påtage sig professionelt ansvar, herunder ansvar for egen faglig kompetenceudvikling og specialisering.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

, Uddannelsen bygger på tankesættet bag projektpædagogik og Problem Baseret Læring (PBL).

PBL er primært knyttet til uddannelsens projektmoduler, hvor der arbejdes med PBL progression fra konkrete rammesatte forløb (1.semester) til mere selvstændige forløb (2-4. semester) hvor stadigt flere PBL-kompetencer sættes i spil.

På 1. semester arbejdes der således med PBL i 2 moduler, hvor modulet It-didaktisk design fungerer som en grundlæggende øvelse i at forstå og arbejde med projektarbejde, herunder at kunne udføre simple løsninger og designs på basis af udvalgte cases og modulet It og forandringsprocesser i et organisatorisk perspektiv bygger på og kvalificerer disse kompetencer, især i forhold til problemorientering.

På 2. semester arbejdes der i tilknytning til semestrets valgfags- og specialiseringsfokus med analytiske perspektiver på projektorienteret arbejde inden for forskellige dele af uddannelsens faglighed, og på 3. semester med professionsorienterede aspekter af PBL, idet de studerende gennemfører et projektorienteret forløb eller et længere feltarbejde.

På 4. semester udarbejder den/de studerende et selvstændigt projektarbejde, der skal afspejle PBL- og akademiske kompetencer på højt niveau.

På uddannelsen arbejdes der således med læringsmål inden for alle 4 PBL-kompetencer, dvs problemorienterede, interpersonelle, strukturelle og meta-kognitive kompetencerKandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring, med specialisering i organisatorisk omstilling uddanner den studerende til at blive en flerfaglig IT-professionel.

Uddannelsen bygger videre på og supplerer de kundskaber og færdigheder, som den studerende har opnået i løbet af sin forudgående bacheloruddannelse.

Kandidatuddannelsen er en forskningsbaseret uddannelse, som har til formål at give grundlag for at udøve erhvervsfunktioner eller forskningsvirksomhed inden for it-integrerende læring og undervisning og it-relateret organisatorisk forandring i forskellige private og offentlige organisationskontekster.

Uddannelsen har endvidere til formål, at den studerende bliver i stand til at arbejde med grundlæggende programmering, design, analyse og udvikling af brugerflader samt lærer at indtænke et globaliseringsperspektiv i tilrettelæggelse af it- integrerende læring, undervisning og kommunikation.

I løbet af uddannelsen skal den studerende oparbejde erfaring og indsigt, som kan anvendes i rollen som praksisorienteret forandringsagent og formidler i organisationer, der arbejder med it-integrerede lærings- og forandringsprocesser.

Kandidaten vil kunne fungere som fx designer og udvikler af læremidler, pædagogisk it-konsulent, projektleder eller underviser inden for uddannelsessystemet på alle niveauer eller i offentlige eller private organisationer, som har eller ønsker at have en stærk it-profil.

Kandidaten vil kunne fungere i jobfunktioner inden for it-baseret omstilling af uddannelsessystemer, samt i jobfunktioner i relation til udvikling og gennemførelse af it-integreret efter- og videreuddannelse, projektledelse og digital produktudvikling.

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret, projektorganiseret studium med en kombination af it-integrerende kurser og it-støttet projektarbejde og opgaveskrivning.

Uddannelsen er tilrettelagt som fleksibelt organiseret undervisning, der involverer online kommunikation og samarbejde samt tilstedeværelsesaktiviteter organiseret omkring teorigenererende praksis.

Projektarbejde foretages som udgangspunkt i samarbejde med eksterne aktører, som ønsker at udvikle eller teste digitale produkter eller arbejde med processer, der integrerer it, og hvor målet er læring eller organisatorisk omstilling.

Uddannelsen består af følgende moduler:

Valgfri moduler hvoraf den studerende skal vælge valgfag for 10 ECTS enten fra studienævnets eget udbud af valgfag eller valgfag udbudt af andre studienævn.

Den studerende vælger en toning af uddannelsen indenfor et udbudt og specifikt område.

Den studerende vælger enten et af de to valgfag eller modulet programmering og prototyping som sit specialiseringsdomæne.

Der laves en projektrapport baseret på dette specialiseringsområde.

Det er alene muligt at lave projekt/specialiseringsrapporter baseret på uddannelsens udbudte specialiserings- og valgfag samt modulet Programmering og prototyping.

Der er muligt at vælge blandt de i studieordningen udbudte specialiserings- og valgfag.

Følgende fag udbydes altid:

• Interaktionsdesign
• Organisatorisk læring og it

De angivne specialiserings- og valgfag oprettes i det omfang studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilslutning til dem. De studerende vil dog altid have mulighed for at deltage i valgfag svarende til 10 ECTS-point.

Såfremt den studerende vælger at tage valgfag på op til 10 ECTS udbudt af andre studienævn, vælges modulet ’Programmering og prototyping’ som den studerendes specialisering.

På uddannelsens 1. samt 3. semester afholdes studenterudviklingssamtaler (SUS) mellem den studerende og en erfaren fagperson fra uddannelsen.

Formålet med SUS er, at den studerende støttes i udviklingen af egen kompetenceprofil.

Uddannelsens 1. semester indeholder tre moduler indenfor fagområdet; It-didaktisk design, It-begreber og teknologiforståelser samt It og forandringsprocesser i et organisatorisk perspektiv.

Fagområdet omfatter teorier og begreber om design og forståelser af teknologier, af individuelle og gruppebaserede læreprocesser samt teorier om, hvordan disse læreprocesser fungerer i it-integrerende organisationer.

Semestret har dels fokus på udvikling af kollaborative og teorigenererende praksisaktiviteter med it-didaktisk design som omdrejningspunkt, dels på fagområdet teoribaseret refleksion med inddragelser af it-begreber og teknologiforståelser.

Der arbejdes derudover med kritisk refleksion over videnskabsteori og metode, og med praktisk anvendelse af den studerendes viden i projektsamarbejder.

Empirisk projektarbejde og arbejdet med forandrings- og udviklingsprocesser kan foregå i samspil med relevante organisationer eller i forbindelse med labaktiviteter, som organiseres af universitetet, hvor der blandt andet kan arbejdes med digitale produkter og prototyper.

Uddannelsens 2. semester udgør sammen med specialet uddannelsens specialisering og dermed den studerendes mulighed for fagligt at tone uddannelsen ift faglige interesser og fremtidige karriereønsker.

På semestret udbydes tre 5 ECTS valgmoduler, hvoraf den studerende skal vælge 2, et obligatorisk modul på 10 ECTS i programmering og prototyping samt et 10 ECTS modul med et specialiseringsprojekt.

Specialiseringsprojektet skal udarbejdes i tilknytning til det ene af de to valgfag eller til programmeringsmodulet.

Uddannelsens 3. semester indeholder to moduler indenfor fagområdet It og læring i et kulturelt og organisatorisk perspektiv, herunder muligheden for at gennemføre et (evt. internationalt) projektorienteret forløb.

Semestret indeholder teorier om globaliseringsprocesser og informationsteknologiers rolle i forandringsprocesser, og om samarbejde og læring på tværs af geografiske grænser samt kulturelle, samfundsmæssige og teknologiske betingelser herfor.

Der arbejdes på semesteret projektorienteret med løsning af en eller flere konkrete, fagligt relevante problemstillinger i samspil med en offentlig eller privat organisation.

Uddannelsens 4. semester er centreret omkring udarbejdelse af et kandidatspeciale indenfor et selvvalgt emne inden for uddannelsens område.

Generelle bestemmelser

Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trins skalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået.

Hvert modul afsluttes med en eksamen, der afprøver den studerendes evner inden for det pågældende moduls mål.

Stk. 2

Prøverne er enten interne eller eksterne. 

Stk. 3

Hvad angår gruppestørrelser, prøvetid og sideantal henvises der til Det Humanistiske Fakultets censortidsnormer, som findes på fakultetets hjemmeside.

Stk. 4

Flere af uddannelsens moduler anvender aflevering af skriftligt arbejder som (en del af) prøveformen.

Skriftligt arbejde kan bestå af en eller flere af følgende: en projektrapport, essay, opgave- og/eller casebesvarelser.

Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer én side til 2400 enheder, dvs. skrifttegn inkl. mellemrum.

Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé og bilag ikke medtælles.

Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer.

Sidetal og enheder anføres enten på forsiden eller i et forord.

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne.

Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed.

Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering.

Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Stk. 5

På flere af uddannelsens moduler omfatter eksamen aflevering af et (digitalt) produkt. Med produkt menes enten

1. en mock-up (med en halvdetaljeret skitse til et design),
2. en prototype eller
3. et færdigt produkt.

Der fastsættes kriterier for omfang af produktet i modulbeskrivelsen, alternativt i den specifikke undervisningsplan.

Stk. 6

Det skriftlige arbejde og evt. (digitalt) produkt udgør grundlaget for eksamination og bedømmelse.

Hvis der udelukkende foretages bedømmelse baseret på det skriftlige arbejde og evt. (digitale) produkt, dvs. uden mundtlig prøve, og hvis det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af arbejdet.

Der gives en karakter på grundlag af en helhedsvurdering og den enkeltes bidrag set særskilt og ift. til helheden.

Der gives en karakter for den skriftlige præstation (den enkelte studerendes bidrag hertil).

Ved en mundtlig prøve:

Hvis det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre og der afholdes mundtlig prøve, skal det ikke angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af arbejdet.

Bedømmelsen vurderer, i hvilken grad den studerende opfylder modulets læringsmål, og sker på grundlag af en helhedsvurdering af det skriftlige arbejde og evt. (digitale) produkt, den mundtlige fremlæggelse, den fælles diskussion og de individuelle spørgsmål.

Ved en gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation.

Stk. 7

De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.

Stk. 8

De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Et årsværk er lig 60 ECTS-point.

Stk. 9

For at bestå uddannelsen skal alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, bestås med mindst karakteren 2.

Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point.

Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet.

Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået.

Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.

Stk. 10

Studieordningens prøvebestemmelser, herunder bestemmelser vedr. kandidatspecialet, er underordnet den enhver tid gældende eksamensordning for Aalborg Universitet og de til enhver tid gældende kandidatspecialeregler ved Det Humanistiske Fakultet.

18: Uddannelsesoversigt

Prøverne i uddannelsens moduler kan enten være interne eller eksterne og bedømmes enten efter 7-trinsskalaen eller bestået/ikke bestået.

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet formidler løbende mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder eksamen her www.iloo.aau.dk

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 01.09.2020.

Studienævnet udbyder kke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2017 efter sommereksamen 2021.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen

Prodekanen for uddannelse har den 21. september 2021 godkendt ændring af prøveformen i modulet It-begreber og teknologiforståelser gældende fra efteråret 2021.

Prodekanen for uddannelse har den 20. september 2023 godkendt en ændring i prøveformen i modulet "IT-begreber og teknologiforståelser" gældende fra efteråret 2023.

Prodekanen har endvidere godkendt en mindre revision af modulet "It, læring og organisatorisk omstilling i teori og praksis", herunder ændring af prøveformen til "Mundtlig pba. projekt" gældende fra efteråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 27. september 2023 godkendt en mindre revision af modulet "It og forandringsprocesser i et organisatoriske perspektiv" gældende fra efteråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 30. november 2023 godkendt, at der tilføjes en reeksamensprøveform i følgende moduler "Organisatorisk læring og it", "Computational Thinking og digitalisering i offentlige uddannelsesinstitutioner", "Spil, læring og design thinking" og "Interaktionsdesign".   Dispensationen er gældende fra foråret 2024. 

Prodekanen har endvidere den 30. november 2023 godkendt, at prøveformen ændres fra ”Skriftlig” til ”Aktiv deltagelse/løbende evaluering” på valgfaget ”Interaktionsdesign".   Dispensationen er ligeledes gældende fra foråret 2024. 

Prodekanen for uddannelse har den 10. januar 2024 godkendt at prøveteksten samt forudsætningen for indstilling til eksamen i modulet "Programmering og Prototyping" ændres gældende fra foråret 2024.