Studieordning for kandidatuddannelsen i sociologi, 2020

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.

Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Sociologi og Kriminologi.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Sociologi

7: Adgangskrav

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse

  • Bacheloruddannelse i sociolog, Aalborg Universitet

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse

  • Bacheloruddannelsen i Sociologi fra Københavns Universitet
  • Bacheloruddannelsen i Sociologi fra Syddansk Universitet
  • Bacheloruddannelsen i Kulturanalyse fra Syddansk Universitet
  • Bacheloruddannelsen i Socialvidenskab fra Roskilde Universitet

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.scient.soc.. Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Sociology.

Uddannelsen gennemføres inden for ét af følgende specialiseringsspor (dansk/engelsk):

• Arbejdsliv, organisation og Human Resource Management/Work, Organisation and Human Resource Management.
• Sociale fællesskaber og sociale forskelle/Social Communities and Social Differences
• Sundhed, sygdom, steder og rum/Health, Illness, Places and Spaces
• Hverdagsliv, kultur og samtidsdiagnoser/Everyday Life, Culture and Diagnosis of the Times

Specialiseringsspor med tilhørende emnespecialiseringer er beskrevet i semesterbeskrivelsen. Det gennemførte specialiseringsspor vil fremgå som tillæg til eksamensbeviset.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Uddannelsens formål

Formålet med kandidatuddannelsen i sociologi er, at den studerende både opnår en fagligt bred og videregående viden om fagets teorier og metoder og anvendelsesmuligheder samt opnår mulighed for specialisering, således at vedkommende kan identificere, formulere, analysere og løse komplekse sociologiske problemstillinger. Formålet med den sociologiske kandidatuddannelse er:

  1. at udbygge de kundskaber, som den studerende har erhvervet under bacheloruddannelsen i sociologi ved Aalborg Universitet eller andre uddannelsesinstitutioner.
  2. at sætte den studerende i stand til selvstændigt at anvende videregående elementer af sociologisk teori og metode i praksis.
  3. at kvalificere den studerende til at deltage i erhvervsorienteret og videnskabeligt udviklingsarbejde, herunder forskeruddannelse (ph.d.-uddannelse).
  4. at kvalificere til specialiserede erhvervsfunktioner i den offentlige og private sektor.

Uddannelsens fag

Kandidatuddannelsen i sociologi, 1.-4. semester, udgør en samlet studieenhed. Den består af følgende fagområder, som tilsammen udgør 120 ECTS:

  1. Sociologiske emnespecialiseringer.
  2. Sociologiske metodespecialiseringer.
  3. Valgfag/projektorienteret forløb.
  4. Specialeforberedende kursus.
  5. Kandidatspeciale.

De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse

 

Kandidatuddannelsens kompetenceprofil

Viden

Videregående viden om sociologiske fag- og problemområder (faglige kerneområder samt tværgående områder)

Viden om særlige/supplerende sociologiske analyser og problemløsninger, som ikke indgår i de faglige kerneområder og tværgående områder (valg­fag)

Viden om praksisrelaterede sociologiske problemstillinger i organisationer og virksomheder (projektorienteret forløb)

Færdigheder

Færdigheder i selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre dybtgå­ende undersøgelser af sociologiske problemer samt at kunne forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske, metodiske og empiriske grundlag

Færdigheder i at anvende sociologiske teorier og metoder i en analytisk sammenhæng og overføre viden om og indsigt i sociologiske problemstillinger fra et område til et andet

Færdigheder i at udvælge og anvende relevante teorier og metoder i en analyse af en praksisrelateret problemstilling fra organisati­oner og virksomheder (praktik)

Færdigheder i at formidle sociologisk viden på en systematisk og velstruk­tureret måde i skriftlig og mundtlig form

Kompetencer

Evne til at kortlægge og forstå overordnede samfundsmæssige udviklings­tendenser og gennemføre kvalificerede analyser af sociologiske problem­stillinger

Evne til at kunne relatere sociologisk teori til belysningen af og/eller løsnin­gen på konkrete sociologiske problemstillinger

Evne til at udvælge og anvende de for problemstillingen relevante metoder til belysningen af og/eller løsningen på konkrete sociologiske problemstil­linger

Evne til kritisk vurdering af anvendte teoretiske og empiriske analyser in­den for det sociologiske fagområde

Evne til at strukturere videnskabeligt arbejde og egen læring, herunder i forbindelse med projektarbejde

Evne til at arbejde problemorienteret og tværfagligt samt indgå i projektorganiseringer

Evne til at tilegne sig ny viden og at kunne omstille og forny sig i forhold til nye udfordringer og behovet for nye faglige kompetencer

Evne til at samarbejde og arbejde i teams samt indgå i læringsmiljøer

Evne til at håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge

 

 

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Kandidatuddannelsen er et afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen.

Kandidatuddannelsen i sociologi er opbygget af moduler og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelemen­ter, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng. Modulernes omfang angives i ECTS-point og afsluttes med en eller flere prøver, som det angives i denne studieordning. 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudie.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige og problemorienterede tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

- forelæsninger
- klasseundervisning
- projektarbejde
- workshops
- opgaveløsning (individuelt og i grupper)
- lærerfeedback
- faglig refleksion
- porteføljearbejde

Kandidatuddannelsen giver den studerende mu­lighed for at vælge mellem forskellige faglige profiler. Dette sker gennem valg af specialiseringsspor. Der udbydes 4 specialiseringsspor: 1) Arbejdsliv, organisation og Human Resource Management; 2) sociale fælleskaber og sociale forskelle; 3) sundhed, sygdom, steder og rum; 4) hverdagsliv, kultur og samtidsdiagnoser. Hvert specialiseringsspor består af to emnespecialiseringer. For at gennemføre et specialiseringsspor kræves, at mindst 30 ECTS-point gennemføres inden for disse emnespecialiseringer. Specialiseringsspor vælges samtidig med at den studerende tilmelder sig fag på uddannelsens 1. semester. Retningslinjer for tilmelding til fag på uddannelsen kan variere og vil fremgå af semesterbeskrivelsen. Læringsmål for specialiseringssporene er sammenfaldende med læringsmål for emnespecialiseringer.

Der skal i studieforløbet udarbejdes mindst ét projekt, der er en individuel eller fælles opgave med tilhørende kurser, af en størrelse på 20 ECTS-point. Projektet skrives inden for en sociologisk emnespecialisering. De 20 ECTS-point skal være sammenhængende og afsluttes med et projekt. Et studieforløb skal endvidere indeholde mindst to metodespecialiseringer (20 ECTS), hvoraf mindst én skal være kvantitativ metode. Endelig skal mindst 30 ECTS-point gennemføres inden for ét af de 4 specialiseringsspor, som udbydes på uddannelsen. Under kvantitativ metode henregnes følgende metodespecialiseringer: "Forløbsanalyse på registre", "korrespondanceanalyse", "videregående kvantitativ metode: kausal inferens i sociologien"

Sociologiske metodespecialiseringer, emnespecialiseringer og projektarbejde har samlet et omfang af 60 ECTS-point. Valgfag har et omfang af 25 ECTS-point. Der udbydes et Projektorienteret forløb (praktik) med et omfang på 25 ECTS-point. Det projektorienterede forløb kan afløse valgfag. De 25 ECTS point valgfag kan kombineres af valgfrie emne- og metodespecialiseringer samt eventuelt tilhørende projektarbejde (disse kan indgå i kombination med samlæste bachelorvalgfag a 5 ECTS-point for samlet at opnå 25 ECTS point). Det specialeforberedende kursus har et omfang af 5 ECTS-point. Kandidatspeciale har et omfang af 30 ECTS-point.

Studienævnet kan fastsætte både minimums og maksimumsgrænser for antallet af studerende på både specialiseringer og specialiseringsspor. Eventuelle begrænsninger såvel som kriterier for optag fremgår af semesterbeskrivelsen. Hvis en studerende allerede helt eller delvist har gennemført eksamen inden for en emnespecialisering (eksempelvis som valgfag på bacheloruddannelsen i sociologi), afløses forløbet af projektarbejde inden for specialiseringens emne. Projektarbejdets eksamen vil i dette tilfælde udgøre 10 ECTS-point.

Studienævnet forbeholder sig retten til ikke at udbyde metodespecialiseringer, hvor der er for få studerende tilmeldt. Såfremt en metodespecialisering ikke udbydes, vil de studerende blive tilbudt andre valgmuligheder.

Øvrige regler om skriftlige opgaver

En opgaves eller et projekts maksimale omfang er fastsat som normalsider. En normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle et anslag).

Ved beregning af omfang af skriftlige opgaver og projekter indgår resumé, titelblad, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag ikke i beregningen. Alt andet indgår i beregningen, herunder også referencer til litteraturliste, noter, tabeller mv. Et projekt kan forsynes med bilag. Bilag vil typisk ikke være eksaminandens egen tekst, men præsentation/reproduktion af kildemateriale, og indreg­nes ikke i sidetallet, men skal stå i rimeligt forhold til projektets omfang.

Max. 6 studerende kan deltage i udarbejdelse af skriftlige gruppeprojekter.

18: Uddannelsesoversigt

 

 

Undervisnings-ECTS

Eksamens ECTS

1. semester

Modul 1: Sociologiske emnespecialiseringer (K)

Modul 2: Projektarbejde (K)

Modul 3: Sociologiske metodespecialiseringer (K)

 

10

10

10

 

10

10,20

10

 

2. semester

Modul 4: Sociologiske emnespecialiseringer (K)

Modul 5: Projektarbejde (K)

Modul 6: Sociologiske metodespecialiseringer (K)

 

10

10

10

 

10

10, 20

10

 

3. semester

Modul 7: Projektorienteret forløb (praktik) (V)

Modul 8: Valgfag (V)

Modul 9: Specialeforberedende forløb (k)

 

25

25

5

 

25

25

5

 

4. semester

Modul 10: Kandidatspeciale (K)

30

 

30

 

Udbydes som: 1-faglig
Linje: Sociologi
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
Emnespecialiseringer - 1. semester Kursus 10
Projektarbejde Projekt 10, 20
Metodespecialiseringer - 1. semester Kursus 10
2. Semester
Emnespecialiseringer - 2. semester Kursus 10
Projektarbejde Projekt 10, 20
Metodespecialiseringer - 2. semester Kursus 10
3. Semester
Mulighed A
Valgfag
Vælg 20 ECTS
Kursus 20
Valgfag
Vælg 5 ECTS
5
Specialeforberedende kursus
(KASOC202011)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
3. Semester
Mulighed B
Projektorienteret forløb
(KASOC20207)
Projekt 25 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Specialeforberedende kursus
(KASOC202011)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
4. Semester
Kandidatspeciale
(KASOC202012)
Projekt 30 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt Dansk

 
Emnespecialiseringer - 1. semester
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
Sociologisk emnespecialisering: Organisationssociologi
(KASOC20201)
Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Sociologisk emnespecialisering: Det civile samfund og sociale bevægelser
(KASOC20201A)
Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Sociologisk emnespecialisering: Sundheds- og sygdomssociologi
(KASOC20201B)
Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Sociologisk emnespecialisering: Hverdagsliv, kultur og emotioner
(KASOC20201C)
Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk

 
Emnespecialiseringer - 2. semester
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
Sociologisk emnespecialisering: Rummets sociologi
(KASOC20204)
Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Sociologisk emnespecialisering: Det moderne arbejdsliv og HRM
(KASOC20204A)
Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Sociologisk emnespecialisering: Køn, migration og sociale protester
(KASOC20204B)
Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Sociologisk emnespecialisering: Samtidsdiagnoser og afvigelser
(KASOC20204C)
Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt Engelsk

 
Metodespecialiseringer - 1. semester
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
Sociologisk metodespecialisering: Biografisk narrativ metode
(KASOC20203A)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Sociologisk metodespecialisering: Forløbsanalyse på registre
(KASOC20203B)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk

 
Metodespecialiseringer - 2. semester
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
Sociologisk metodespecialisering: Videregående kvalitativ metode
(KASOC20205)
Projekt 10 7-trins-skala Ekstern prøve Skriftlig Dansk
Sociologisk metodespecialisering: Videregående kvantitativ metode: Kausal inferens i sociologien
(KASOC20205A)
Projekt 10 7-trins-skala Ekstern prøve Skriftlig Dansk

Projektarbejdet på 1. semester og 2. semester evalueres sammen med sociologisk emnespecialisering ved en mundtlig prøve til 20 ECTS efter 7-skalaen med intern censur. Hvis en studerende allerede har gennemført eksamen inden for emnespecialiseringen evalueres projektarbejdet særskilt til 10 ECTS.

 
Projektarbejde
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
Projektarbejde
(KASOC20202)
Projekt 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Projektarbejde
(KASOC20202A)
Projekt 20 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk

 
Valgfag
Vælg 20 ECTS
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
Sociologisk emnespecialisering: Organisationssociologi
(KASOC20201)
Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Sociologisk emnespecialisering: Det civile samfund og sociale bevægelser
(KASOC20201A)
Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Sociologisk emnespecialisering: Sundheds- og sygdomssociologi
(KASOC20201B)
Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Sociologisk emnespecialisering: Hverdagsliv, kultur og emotioner
(KASOC20201C)
Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Sociologisk metodespecialisering: Biografisk narrativ metode
(KASOC20203A)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Sociologisk metodespecialisering: Forløbsanalyse på registre
(KASOC20203B)
Kursus 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Sociologisk emnespecialisering: Rummets sociologi
(KASOC20204)
Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Sociologisk emnespecialisering: Det moderne arbejdsliv og HRM
(KASOC20204A)
Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Sociologisk emnespecialisering: Køn, migration og sociale protester
(KASOC20204B)
Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Sociologisk emnespecialisering: Samtidsdiagnoser og afvigelser
(KASOC20204C)
Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt Engelsk
Sociologisk metodespecialisering: Videregående kvalitativ metode
(KASOC20205)
Projekt 10 7-trins-skala Ekstern prøve Skriftlig Dansk
Sociologisk metodespecialisering: Videregående kvantitativ metode: Kausal inferens i sociologien
(KASOC20205A)
Projekt 10 7-trins-skala Ekstern prøve Skriftlig Dansk

 
Valgfag
Vælg 5 ECTS
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
Organisationssociologi
(BASOC202016)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig Dansk
Det civile samfund og sociale bevægelser
(BASOC202016A)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig Dansk
Sundheds-og sygdomssociologi
(BASOC202016B)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig Dansk
Hverdagsliv, kultur og emotioner
(BASOC202016C)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig Dansk
Korrespondanceanalyse
(BASOC202016D)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig Dansk
Biografisk narrativ metode
(BASOC202016E)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig Dansk

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet offentliggør på studiets hjemmeside: http://sociologi.samf.aau.dk/  mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2020.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2018 efter sommereksamen 2021.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen

Prodekanen for uddannelse har den 15. februar 2023 godkendt, at valgfaget "Sociologisk metodespecialisering - Korrespondanceanalyse" ikke længere udbydes gældende fra efteråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 23. august 2023 godkendt, at prøveformen ændres til mundtlig pba. projekt i følgende moduler: "Biografisk narrativ metode", "Sociologisk metodespecialisering: Biografiske narrativ metode" og "Sociologisk metodespecialisering: Forløbsanalyse på registre" (1. semester). Gældende fra efteråret 2023.