Studieordning for Kandidatuddannelsen i Engelsk 2020

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

For to-faglige uddannelsesforløb er uddannelsen endvidere tilrettelagt i henhold til vejledning nr. 9698 af 28. august 2018 (Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Dansk, Engelsk, Kulturforståelse og Anvendt Filosofi

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Engelsk

7: Adgangskrav

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse

• Bachelor i Engelsk i kombination med et sidefag (Aalborg Universitet)

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse

• Bacheloruddannelse med engelsk som centralt fag og et sidefag (Københavns Universitet)
• Bacheloruddannelse med engelsk som centralt fag og et sidefag (Roskilde Universitet)
• Bacheloruddannelse med engelsk som centralt fag og et sidefag (Syddansk Universitet)
• Bacheloruddannelse med engelsk som centralt fag og et sidefag (Aarhus Universitet) 

Adgangskrav for optagelse på uddannelsen som kandidatsidefag:

• Adgangsbetingelserne til kandidatsidefaget i engelsk er, at den studerende har gennemført en bacheloruddannelse med engelsk som bachelorsidefag.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.mag. i engelsk og (tilvalg). Den engelske betegnelse er Master of Arts (MA) in English and (tilvalg på engelsk).

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Uddannelsens formål

Kandidatuddannelsen i Engelsk er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på ph.d.- og masteruddannelser.

Det overordnede formål for kandidatuddannelsen i engelsk som centralt fag er, at den studerende skal opnå den nødvendige viden og forståelse samt de nødvendige færdigheder og kompetencer til at kunne arbejde selvstændigt inden for fagets rammer på et niveau, der lever op til nationale og internationale standarder.

Uddannelsens kompetenceprofil

En kandidat i engelsk har nedenstående specifikke engelskfaglige og generelle humanistiske kompetencer opnået gennem kandidatuddannelsen i engelsk som centralt fag. Disse kompetencer bygger oven på dem, den studerende har opnået i sin bacheloruddannelse. Derudover har kandidaten specifikke faglige kompetencer opnået gennem sit sidefag.

De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal opnå:

• viden om videnskabeligt anerkendte teorier og metoder, som er relevante for udforskning og bearbejdning/(behandling af engelskfaglige og bredere humanistiske problemstillinger
• viden om principper for videnskabelig vidensproduktion, herunder evne til at identificere videnskabelige problemstillinger og analysere og reflektere over faglig viden på videnskabeligt grundlag
• omfattende viden om britisk og amerikansk (og i mindre omfang andre engelsksprogede landes) tekst- og kulturhistorie og specialiseret viden om udvalgte områder herindenfor samt nuanceret forståelse af sammenhænge mellem den enkelte tekst og dens kontekst (herunder personal-, idé-, mental-, social-, institutions- og/eller materialhistoriske faktorer)
• omfattende viden om tekst- og kulturvidenskabelige teorier og metoder
• omfattende viden om engelsksprogede diskurs- og medieforhold og om diskurs-, kom-munikations- og medieteori og –analyse
• omfattende viden om britisk og amerikansk (og i mindre omfang andre engelsksprogede landes) historie og samfundsforhold
• sikker beherskelse af det engelske sprogs syntaks, grammatik og idiomatik samt forståelse for og indsigt i samspillet mellem sprogbrug og kommunikationssituation
• praktisk og teoretisk viden om læringsformer og læringstilrettelæggelse, herunder pro-blembaseret læring, projektarbejde og porteføljearbejde, og vidensudvikling gennem tværfagligt samarbejde
• viden om engelskfagets anvendelsesmuligheder og samfundsmæssige betydning
• viden om teorier, metoder og praksis inden for uddannelsens fagområder og anvendelsesområder, og praksiserfaring inden for et af disse anvendelsesområder
• viden om principper for videnskabelig redelighed og om videns- og læringsetiske problemstillinger inden for uddannelsens fagområder og anvendelsesområder.

De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal opnå:

• sikker færdighed i mundtlig og skriftlig kommunikation på engelsk – morfologisk og syntaktisk korrekt, leksikalsk og idiomatisk præcist og nuanceret, samt stilistisk varieret i overensstemmelse med kommunikationssituationen
• sikker færdighed i at analysere engelsksprogede tekster (i alle genrer og medier), både formelt-æstetisk, intertekstuelt og kontekstuelt, samt sikker anvendelse af tekst-, litteratur- og medievidenskabelige teorier og metoder
• sikker færdighed i at analysere diskurser i organisationer, institutioner, uddannelse, social interaktion, hverdagskultur og mediebrug, samt sikker anvendelse af teorier og metoder i diskursstudier
• sikker færdighed i at analysere historiske og nutidige sociale og politiske problemstillinger i Storbritannien og USA (og i mindre omfang andre engelsksprogede lande)
• sikker færdighed i – under hensyntagen til målgruppe og kontekst – at formidle viden om de engelsksprogede landes kultur, litteratur og samfundsforhold på en overskuelig og systematisk måde
• sikker færdighed i at analysere engelsksproget kommunikation med henblik på struktur og sproglige virkemidler, og i at formidle viden om det engelske sprog og engelsk sprogbrug på en velstruktureret måde, herunder gennem undervisning og vejledning at fremme sproglige læreprocesser.

De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af kompetencer er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal:

• kunne forholde sig kritisk reflekterende til egen viden og herudfra selvstændigt kunne vælge og tilrettelægge egen faglig udvikling og specialisering
• kunne evaluere vidensressourcer selvstændigt og kritisk, og forholde sig analytisk og reflekterende til uddannelsens genstandsfelter og deres teorier og metoder
• ud fra egen faglig viden og færdighed kunne fremme indlæring af engelsksproglig kompetence og kendskabet til de engelsksprogede landes kultur, samfundsforhold, litteratur og medier
• kunne bruge sin faglighed i forskellige arbejdsmæssige sammenhænge, med forskellige formål og over for forskellige målgrupper
• kunne anvende forskellige faglige arbejds- og evalueringsformer, herunder problemorienteret projektarbejde i grupper
• selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar, kunne træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger, herunder kunne vurdere relationelle og etiske aspekter i en arbejdsopgave.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Kandidatuddannelsen i engelsk og et andet fag varer 2 år, svarende til 120 ECTS-point.

Uddannelsen består af det centrale fag engelsk med et omfang på 75 ECTS-point (2½ semesters studier og et kandidatsidefag i et andet fag på 45 ECTS-point (1½ semesters studier). I det centrale fag indgår valgfag på tilsammen 10 ECTS-point og et kandidatspeciale på 30 ECTS-point. Kandidatspecialet skrives på uddannelsens 10. semester.

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret og overvejende projektorganiseret studium.  Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.

Obligatoriske moduler

Valgfrie moduler (hvoraf den studerende skal vælge 2)*

"Studienævnet forbeholder sig retten til ikke at udbyde valgfag, hvor der er for få studerende tilmeldt. Såfremt valgfag ikke udbydes, vil de studerende blive tilbudt andre valgmuligheder.

Studerende på 2. semester skal vælge to af de udbudte valgfrie moduler. En studerende kan ikke vælge et valgfrit modul, hvis vedkommende har taget det tilsvarende modul på bacheloruddannelsens 4. semester. Den studerendes valgfag/valgfrie moduler skal i alle tilfælde tilsammen udgøre 10 ECTS-point. Studienævnet beslutter hvert år, hvilke af de angivne valgfrie moduler der udbydes.

Struktur: Centralt fag i Engelsk og sidefag

Uddannelsen løber over fire semestre (1-4. semester), inkl. den studerendes kandidatsidefag på 45 ECTS-point. Uddannelsens 1. semester studeres inden for den studerendes sidefag, 2. semester studeres inden for både sidefaget og det centrale fag i engelsk, 3. og 4. semester studeres inden for engelsk. På 4. semester skrives kandidatspeciale.

Uddannelsen indbefatter studier inden for følgende fagområder:

• litteratur, tekst og kultur i de engelsksprogede lande
• diskurs og medier i de engelsksprogede lande
• historie og kultur- og samfundsforhold i de engelsksprogede lande
• engelsk sprog og kommunikation.

På de enkelte semestre har den studerende mulighed for at tone sin uddannelse, dels ved hjælp af valgmoduler, dels gennem sit valg af emneområder for synopsismodulet, projektmodulet og kandidatspecialet, og endelig gennem sin praktik (praksismodulet).

Sidefagsforlængelse på sidefaget i Engelsk

Hvis den studerendes centrale fag ligger på et andet hovedområde end humaniora, forlænges sidefaget på kandidatdelen i Engelsk med 30 ECTS til i alt 75 ECTS. Studerende, der kombinerer fag fra forskellige hovedområder, skal således have i alt 120 ECTS på deres sidefag.

De ekstra 30 ECTS placeres som hovedregel på kandidatuddannelsens 2. og 3. semester og omfatter nedenstående moduler.

2. semester:

Den studerende skal vælge tre af nedenstående valgfag a 5 ECTS-point, i alt 15 ECTS-point. Studienævnet beslutter hvert år, hvilke af de syv valgfag der udbydes, og den studerende kan frit vælge blandt disse.

• Videregående grammatik
• Oversættelse og oversættelsesteori
• Kulturelle tekststudier
• Visuel kultur
• Diskursstudier
• Sproglæring og sprogundervisning
• Fri tekstproduktion

3. semester:

Den studerende skal følge følgende fag:

• Projektmodulet, 15 ECTS-point

Strukturen i sidefaget i Engelsk med sidefagsforlængelse kan ses i oversigten i § 18.

Arbejds- og evalueringsformer

Uddannelsen bygger på en kombination af engelskfaglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

• holdundervisning
• forelæsninger
• projektarbejde (med vejledning)
• opgaveløsning og porteføljearbejde
• underviserfeedback
• faglig refleksion.

Uddannelsens 1. semester

Uddannelsens 1. semester omfatter alene studieaktiviteter inden for kandidatsidefaget.

Uddannelsens 2. semester

Uddannelsens 2. semester omfatter studier inden for fagområdet litteratur, tekst og kultur, to engelskfaglige valgfag, samt studieaktiviteter inden for kandidatsidefaget.

Uddannelsens 3. semester

Uddannelsens 3. semester omfatter et projektstudie inden for et af uddannelsens fagområder, skriftlig og mundtlig kommunikation og formidling, samt et praktikmodul inden for et af uddannelsens anvendelsesområder.

Uddannelsens 4. semester

Uddannelsens 4. semester omfatter kandidatspecialet. Den studerende udarbejder under vejledning et kandidatspeciale inden for et eller flere af uddannelsens faglige områder.

Generelle prøvebestemmelser

Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern medbedømmer eller en ekstern censor.

Hvor intet andet er anført, afholdes prøverne på engelsk. Dette gælder både skriftlige og mundtlige prøver.

Regler for arbejdets omfang

Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn inkl. mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal/antal tegn anføres i skriftlige arbejder efter gældende retningslinjer.

Årsværk

De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusive ferie. Et årsværk er lig 60 ECTS-point.

Vægtet gennemsnit

For at bestå uddannelsen skal den studerende bestå alle prøver med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet.

Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.

Eksamensordning

Studieordningens prøvebestemmelser er underordnet den til enhver tid gældende Eksamensordning ved Aalborg Universitet. 

18: Uddannelsesoversigt

Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern medbedømmer eller en ekstern censor.

19: Henvisninger til uddybende information

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 01.09.2020.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2015 efter sommereksamen 2021.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen

Dispensation gældende fra foråret 2021

Tilføjelse af valgfaget ”Det teknologibaserede sprog- og kommunikationsarbejde"

Dispensationen er godkendt af prodekanen for uddannelse d. 10. november 2020 og gældende fra foråret 2021.

Prodekanen for uddannelse har d. 19. januar 2021 godkendt dispensation til følgende:

Ændringer vedrørende prøveform og bedømmelsesform i modulet: "Litteratur- og mediehistorie"

Dispensationen er gældende fra foråret 2021