Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (økonomistyring), 2020

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning.

Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Erhvervsøkonomi.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for De Erhvervsøkonomiske Censorkorps.

7: Adgangskrav

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse:

  • Bachelor (BSc) i erhvervsøkonomi, HA, fra Aalborg Universitet (AAU).

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse:

  • Bachelor (BSc) i erhvervsøkonomi, HA, fra Copenhagen Business School (CBS).
  • Bachelor (BSc) i erhvervsøkonomi, HA, fra Roskilde Universitet (RUC).
  • Bachelor (BSc) i erhvervsøkonomi, HA, fra Syddansk Universitet (SDU).
  • Bachelor (BSc) i erhvervsøkonomi, HA, fra Aarhus Universitet (AU).

Vurdering og prioritering af kvalificerede ansøgere sker på baggrund af en individuel vurdering af den enkelte ansøger.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi, cand.merc. (økonomistyring). Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Economics and Business Administration (Management Accounting and Control).

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en to-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Formålet med kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (økonomistyring) er, at kandidaten efter endt uddannelse har opnået følgende kompetenceprofil:

Viden:

  • Skal inden for økonomistyring have viden, som er baseret på højeste internationale forskning inden for fagområdet.
  • Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger.

Færdigheder:

  • Skal mestre fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for økonomistyring.
  • Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdets videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller.
  • Skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister.

Kompetencer:

  • Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller.
  • Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar.
  • Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglige udvikling og specialisering.

 

Arbejdsgiver kan forvente, at kandidaten vil være i stand til at:

  • selvstændigt tilrettelægge og gennemføre analyser af centrale problemstillinger inden for økonomistyring samt omsætte denne viden til løsningsforslag.
  • sammenholde komplekse teoretiske og praktiske problemstillinger inden for økonomistyring og argumentere for fordele og ulemper forbundet med forskellige løsningsforslag.
  • lede og samt på konstruktiv vis understøtte, at gruppeprocesser forløber professionelt og skaber værdi til kerneforretningen.
  • indgå som en professionel  bidragsyder i faglige og tværfaglige teamprocesser i relation til økonomistyring.
  • selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne omsætte teoretisk viden inden for økonomistyring til konkrete løsningsforslag.
  • påtage sig et professionelt ansvar for at lede mennesker og processer inden for økonomistyring fra idéfase til implementering.
  • yde strategisk og driftsmæssig sparring i forhold til økonomistyring, der er af forretningsmæssig betydning.
  • omsætte abstrakt teoretisk og faglig praktisk viden og indsigt inden for økonomistyring til forståelige budskaber for forskellige målgrupper.

På kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (økonomistyring) prioriteres den studerendes udvikling og læring højt. Dette udtrykkes gennem forventninger til, hvad den studerende tilegner sig af viden, færdigheder og kompetencer gennem studiet og de enkelte moduler.

Studiet er funderet på en problembaseret læringstilgang (PBL), hvor den studerendes evne til at identificere, analysere og komme med anbefalinger til konkrete og aktuelle problemstillinger understøttes selvstændigt og sammen med andre både gennem projekt- såvel som kursusaktiviteter.

PBL er i uddannelsen en integreret del af projektarbejdet samt kursusaktiviteter, herunder forelæsninger, casearbejde, øvelser og virksomhedssamarbejde.

På studiet vægtes tværfaglighed, teamarbejde, individuel læring og progressionen inden for PBL kompetencer højt. Der skabes rum for, at den studerende alene og i samspil med andre gradvist styrker sin evne til at opbygge og forene praksis- og teoretisk forankrede kompetencer på refleksiv vis.

Ydermere, at den studerende formår at argumentere og omsætte disse til konkrete løsningsforslag.

På studiet arbejdes der med at understøtte PBL progression ved, at den studerende styrker sine problemorienterede, interpersonelle, strukturelle og refleksive kompetencer. Dette sker ved, at den studerende afprøver og får erfaring med forskellige problemstillinger, samarbejdsrelationer, projektformer og refleksionsprocesser.

Det er målet, at den studerendes nysgerrighed, motivation og interesse for de erhvervsøkonomiske kernediscipliner inden for kandiatuddannelsen i erhvervsøkonomi (økonomistyring) skal have de optimale muligheder for at blive udspillet og indfriet.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Det er formålet med kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (økonomistyring), at den studerende udbygger den faglige viden og kunnen inden for den økonomiske styring i private og offentlige virksomheder, som vedkommende har erhvervet under bacheloruddannelsen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet.

Den studerende skal via faglig fordybelse blive i stand til selvstændigt at anvende videregående elementer af teorier og metoder, som anvendes inden for økonomistyringsforskningen. Den studerende skal kvalificere sig til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, herunder forskeruddannelse (ph.d.-uddannelse) og specialiserede erhvervsfunktioner i den offentlige og private sektor.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

  • forelæsninger
  • klasseundervisning
  • projektarbejde
  • workshops
  • opgaveløsning (individuelt og i grupper)
  • underviserfeedback
  • peer review
  • digitalt understøttet undervisning
  • faglig refleksion
  • porteføljearbejde

Den studerende skal gennem sin uddannelse som minimum tilegne sig 90 ECTS inden for den valgte cand. merc. retning. Den studerende kan vælge at tage valgfag inden for maksimalt 30 ECTS. Valgfagene kan tages på 1., 2., og/eller 3. semester.

Ønsker den studerende på sit 3. semester at tage på udlandsophold, følge et specialiseringssemester eller et andet 30 ECTS forløb, der er forhåndsgodkendt af studienævnet ved erhvervsøkonomi, skal den studerende følge de valgfag på 1. og 2. semester, der udbydes på den indskrevne cand. merc. retning – eller de valgfag fra de andre linjer som i henhold til valgfagskataloget anses for konstituerende og er markeret med en stjerne.

18: Uddannelsesoversigt

Udbydes som: 1-faglig
Specialisering: Økonomistyring
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
Management Control Systems
(KAØKS20201)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Managerial Accounting 1
(KAØKS20202)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Økonomistyring og videnskabelige metoder
(KAØKS20203)
Projekt 10 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Valgfag 1. og 3. semester 10
2. Semester
Financial Management and Control
(KAØKS20206)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Managerial Accounting 2
(KAØKS20207)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Økonomistyring i værdikæder
(KAØKS20208)
Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Valgfag 2. semester 10
3. Semester
1. version
Virksomhedssamarbejde
(KAØKS202013)
Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Budgetlægningsdesign og incitamentsbaseret styring
(KAØKS202011)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Videnskabelige problemstillinger inden for økonomistyring
(KAØKS202012)
Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
3. Semester
2. version
Virksomhedssamarbejde
(KAØKS202013)
Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Budgetlægningsdesign og incitamentsbaseret styring
(KAØKS202011)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Valgfag 1. og 3. semester 10
3. Semester
3. version
New Venture Creation/Corporate Entrepreneurship
(KAØKS202015)
Projekt 30 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Engelsk
3. Semester
4. version
Råvareøkonomi
(KAØKS202016)
Projekt 30 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Engelsk
3. Semester
5. version (innovation og samfundsudfordringer)
Fremme af innovation og iværksætteri
(KAINB202023)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Engelsk
Innovation og samfundsudfordringer
(KAINB202021)
Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Engelsk
Videregående innovationsledelse
(KAINB202022)
Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Engelsk
3. Semester
6. version (1. semester på organisation, strategi og ledelse)
Videregående strategi
(KAORS20221)
Kursus 10 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig Dansk og Engelsk
Organisationsteori og analyse
(KAORS20222)
Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
Anvendt metode inden for organisation og strategi
(KAORS20223)
Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Engelsk
3. Semester
7. version (1. semester på marketing og salg)
Kundeoplevelser og værdiskabelse
(KAMAR20221)
Kursus 10 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig Engelsk
Grundlæggende marketing, kundeværdi og salgsledelse
(KAMAR20222)
Projekt 20 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Engelsk
3. Semester
8. version (1. semester på finansiering)
Videregående finansieringsteori
(KAFIN20223)
Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Engelsk
Kvantitative metoder i finansiering
(KAFIN20224)
Projekt 10 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Engelsk
Analyse af finansielle data
(KAFIN20221)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Engelsk
Porteføljeteori og dens anvendelser
(KAFIN20222)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Engelsk
3. Semester
9.version (1. semester på international business)
International forretningsteori: Handel, investering og MNE
(KAINB20221)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Engelsk
Internationalt iværksætteri
(KAINB20222)
Projekt 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Engelsk
International strategisk ledelse
(KAINB20223)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Engelsk
Funktioner i multinationale virksomheder
(KAINB20224)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Engelsk
Semesterprojekt I
(KAINB20225)
Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Engelsk
3. Semester
10. version (business data science)
Introduktion til datahåndtering, udforskning og anvendt maskinlæring
(KADAT20222)
Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig Engelsk
Natural Language Processing og netværksanalyse
(KADAT20223)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig Engelsk
Data-drevet forretningsmodellering og strategi
(KADAT20221)
Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Engelsk
4. Semester
Kandidatspeciale
(KAØKS202014)
Projekt 30 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt Dansk

Udover ovenstående valgmuligheder har den studerende på 3. semester mulighed for at vælge ”specialiseringsfag inden for de faglige kerneområder”. Dette valg giver den studerende mulighed for udvide sin viden, færdigheder og kompetencer inden for det erhvervsøkonomiske felt ved at følge 1. semester på en af de øvrige cand. merc. linjer udbudt af Aalborg Universitet.

Alternativt kan den studerende følge et andet semester på et dansk eller udenlandsk universitet. ”Specialiseringsfagene” skal forhåndsgodkendes af Studienævnet for Erhvervsøkonomi og evalueres som angivet i værtsstedets studieordning. Social Data Science (SDS) semestret på kandidatuddannelsen i økonomi på Aalborg Universitet er som standard forhåndsgodkendt af studienævnet.

Dette valg er en mulighed for studerende, der gennem 1. og 2. semester har fulgt de valgfag, der er udbudt på deres valgte cand. merc. linje. For kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (økonomistyring) er disse valgfag: ”Eksternt regnskab ”og ”Accounting information system” på uddannelsens 1. semester og ”Effektbaseret økonomistyring i kommuner og regioner” og ”Præstationsmåling og belønningsstrukturer” på uddannelsens 2. semester – eller de valgfag fra de andre linjer som i henhold til valgfagskataloget anses for konstituerende og er markeret med en stjerne.

 
Valgfag 1. og 3. semester
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
Eksternt regnskab
(KAØKS20204)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
Accounting Information Systems
(KAØKS20205)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
Bæredygtighed i organisationer
(KAORS20209)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig og mundtlig Engelsk
Business design
(KAORS202014)
Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Engelsk
Strategisk brandledelse
(KAMAR202011)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
Ledelse af kunderejser og værdisamarbejde
(KAMAR202012)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
Porteføljeteori og dens anvendelser
(KAFIN20203)
Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
Finansieringsteori i en international kontekst
(KAFIN20204)
Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
Internationalisering af forskellige organisatoriske former
(KAINB202013)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig Engelsk
Multinationale selskaber og økosystemer: Innovation og værdiskabelse for bæredygtig udvikling
(KAINB202014)
Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
Videregående innovationsledelse
(KAINB202022)
Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
Kausal design for beslutningstagning i erhverv
(KAORS20229)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig Engelsk
Projektledelse
(KAORS20206)
Projekt 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Videregående innovationsledelse
(KAISC20224)
Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
Intraprenørskab - introforløb på tværs af studier
(KAMERC20231)
Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Mundtlig Dansk og Engelsk

 
Valgfag 2. semester
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
Effektbaseret økonomistyring i kommuner og regioner
(KAØKS20209)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Dansk
Præstationsmåling og belønningsstrukturer
(KAØKS202010)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
Strategisk ledelse
(KAORS202012)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig og mundtlig Engelsk
Teknologiforståelse og digitalisering i organisationer
(KAORS202011)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
Ledelse af salgsprocesser
(KAMAR202013)
Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Mundtlig Engelsk
Aktuelle fokusområder i marketing
(KAMAR202014)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
Virksomhedsfusioner og virksomhedsovertagelser
(KAFIN20208)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
Porteføljeforvaltning
(KAFIN20209)
Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
Internationalisering af nye produkter og geografiske markeder
(KAINB202016)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig Engelsk
Globale miljømæssige dynamikker og virksomhedsrespons
(KAINB202015)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
Fremme af innovation og iværksætteri
(KAINB202023)
Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk

Studienævnet orienterer forud for hver tilmeldingsperiode de studerende om, hvilke valgfag fra studieordningen, som vil blive udbudt i det kommende semester.

Studienævnet forbeholder sig retten til ikke at udbyde valgfag, hvor der er for få studerende tilmeldt. Såfremt valgfag ikke udbydes, vil de studerende blive tilbudt andre valgmuligheder.

19: Henvisninger til uddybende information

For uddybende information se studiets hjemmeside: https://www.aau.dk/uddannelser/kandidat/erhvervsoekonomi/specialiseringer/oekonomistyring/

Regler om skriftlige produkter findes på denne side: https://www.business.aau.dk/education/students/

Regler om kandidatspecialet findes på denne side: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger/#515770

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2020.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2019 efter sommereksamen 2021.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen

Prodekanen for uddannelse har den 6. oktober 2020 godkendt en revision af læringsmålene i modulet "Accounting Information System" gældende fra september 2021.

Prodekanen for uddannelse har den 28. oktober 2020 godkendt en revision af SDS-,modulerne på 3. semester gældende fra efteråret 2021.

Prodekanen for uddannelse har den 18. november 2020 godkendt, at censurformen på modulet "Videnskabelige problemstillinger inden for økonomistyring" ændrer censurform fra ekstern til intern gældende fra septemer 2021.

Prodekanen for uddannelse har den 9. december 2020 godkendt, at der tilføjes en forudsætning for deltagelse i kandidatspecialet gældende fra foråret 2021.

Prodekanen for uddannelse har den 19. januar 2022 godkendt at udskifte modulet "Contemporay Issues" med "Promoting Innovation" gældende fra efteråret 2022.

Prodekanen for uddannelse har den 19. januar 2022 godkendt, at valgfaget "Business Design" ændrer prøveform gældende fra efteråret 2022.

Prodekanen har dne 16. marts 2022 godkendt, at følgende valgfag udbydes fra efteråret 2022:

  • "Casual Data Science for Decision Making in Business"
  • "Projektledelse"

Prodekanen for uddannelse har den 7. juni 2022 godkendt, at Social Data Science-semesteret udskiftes med Business Data Science-semestet gældende fra efteråret 2022.

Prodekanen for uddannelse har den 7. juni 2022 godkendt, at det er 1. semester fra 2022-cand.merc.-specialiseringerne, der udbydes på 43. semester gældende fra efteråret 2022. 

Prodekanen for uddannelse har den 30. november 2022 godkendt en revision af modulet ”Organisationsteori og analyse” gældende fra foråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 29. november 2022 godkendt, at valgfagene "Videregående innovationsledelse” og "Intraprenørskab - introforløb på tværs af studier” udbydes gældende fra efteråret 2023.