Studieordning for diplomingeniøruddannelsen i bæredygtig energiteknik, 2022

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.

Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Diplomingeniøruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2674 af 28. december 2021 om uddannelserne til professionsbachelor som diplomingeniør og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 97 af 25. januar 2021 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Diplomingeniøruddannelsen hører under Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Diplomingeniøruddannelsen hører under Studienævn for Energi.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Diplomingeniøruddannelsen hører under Diplomingeniøruddannelsernes censorkorps.

7: Adgangskrav

Optagelse på diplomingeniøruddannelsen i Bæredygtig Energiteknik har følgende adgangskrav:

  • Bestået adgangsgivende eksamen
  • Engelsk B
  • Matematik A med et gennemsnit på minimum 4,0
  • Fysik B eller Geovidenskab A
  • Bioteknologi A eller Kemi C

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Diplomingeniøruddannelsen med specialisering i Elektrisk Energiteknik giver ret til følgende betegnelse:

  • Diplomingeniør i bæredygtig energiteknik; Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed med specialisering i Elektrisk Energiteknik, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed. Den engelsksprogede betegnelse: Bachelor of Engineering in Sustainable Energy Engineering with specialisation in Electrical Energy

Diplomingeniøruddannelsen med specialisering i Termisk Energiteknik giver ret til følgende betegnelse:

  • Diplomingeniør i bæredygtig energiteknik; Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed med specialisering i Termisk Energiteknik, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed. Den engelsksprogede betegnelse: Bachelor of Engineering in Sustainable Energy Engineering with specialisation in Thermal Energy

Diplomingeniøruddannelsen med specialisering i Mekatronik giver ret til følgende betegnelse:

  • Diplomingeniør i bæredygtig energiteknik; Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed med specialisering i Mekatronik, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed. Den engelsksprogede betegnelse: Bachelor of Engineering in Sustainable Energy Engineering with specialisation in Mechatronics

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Diplomingeniøruddannelsen er en 3½-årig heltidsuddannelse, hvor undervisningens videngrundlag er karakteriseret ved udviklingsbasering, professionsbasering og forskningstilknytning. Uddannelsen er normeret til 210 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside:https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse tekster inden for uddannelsens fag på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Regler om afslutning af diplomingeniøruddannelsen

Diplomingeniøruddannelsen skal være afsluttet senest to år efter normeret studietid.

16: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En professionsbachelor har kompetencer erhvervet i et udviklingsbaseret studiemiljø med forskningstilknytning og med relevante, obligatoriske praktikforløb i dialog med aftagerne.

En professionsbachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i de centrale fag og metoder, der er behov for i professionen. Disse egenskaber kvalificerer professionsbacheloren til at udøve erhvervsfunktioner og fungere selvstændigt inden for fagområdet samt til videreuddannelse på et relevant master eller kandidatstudium

17: Uddannelsens kompetenceprofil

Personer der har opnået professionsbachelorgraden i Bæredygtig Energiteknik har følgende kompetenceprofil:

Viden og forståelse

  • Har viden om og indsigt i centrale teorier og metoder samt om praksis inden for termisk, elektrisk og mekanisk energiteknik og dets reguleringsmæssige forhold
  • Har grundlæggende viden om projektorganisation og projektstyring herunder mødeplanlægning, problemløsning og processtyring
  • Har grundlæggende viden om business cases, forretningsforståelse, entreprenørskab og innovationsmetoder
  • Har kendskab til digitalisering inden for det energitekniske område
  • Har kendskab til digitale læringsprocesser
  • Kan forstå og reflektere over teorier, metode og praksis inden for ovennævnte energitekniske områder og anvende digitale metoder til analyse og optimering
  • Har viden om og indsigt i grundlæggende termiske, mekaniske og elektriske forhold i form af varmeledning, strømningslære, termodynamik, kredsløbsteori, elektricitetslære, materialelære, elektriske og termiske maskiner, hydraulik, statik og styrke- og svingningslære
  • Har viden om og indsigt i ingeniørmæssigt matematisk grundlag
  • Har viden om og indsigt i grundlæggende reguleringsteknik samt laboratorieteknik, digital dataopsamling inkluderende deres lagring og behandling.

Derudover gælder for dimittender, der har specialiseret sig i:

  • Elektrisk Energiteknik: Har viden om og indsigt i grundlæggende effektelektronik, elektriske anlæg og stationære modeller for elektriske maskiner
  • Mekatronik: Har viden om og indsigt i analyse og design af mekatroniske systemer og deres reguleringsmæssige forhold
  • Termisk Energiteknik: Har viden om og indsigt i køle- og varmeteknik, forbrænding, termisk procesdesign og termiske energisystemer.

Færdigheder

  • Kan anvende problembaseret læring i en ingeniørmæssig kontekst og digitale metoder relateret hertil
  • Kan anvende metoder og redskaber til indsamling data og analyse af energitekniske apparater og systemer  Kan anvende up-to-date metoder og redskaber til at beskrive og løse problemstillinger på et videnskabeligt grundlag inden for termisk-, elektrisk og mekanisk energiteknik samt kunne styre og regulere enheder, der ligger inden for dette område
  • Kan vurdere teoretiske og praktiske energitekniske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller med udgangspunkt i opstillede digitale energitekniske matematiske, simulerings- og/eller analysemodeller
  • Kan styre et projektforløb frem mod målsætningen baseret på et iterativt og reflekterende digitalt procesforløb frem mod projektløsningen
  • Kan foretage videnskabelige analyser på baggrund af opnåede resultater fra modeller eller praktiske målinger på energitekniske systemer
  • Kan styre og regulere enheder inden for det energitekniske fagområde
  • Kan formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fag-fæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere.

Kompetencer

  • Kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge
  • Kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang og kunne påtage sig et ansvar inden for rammerne af en professionel etik inden for det energitekniske område
  • Kan indgå i et effektivt team samarbejde på baggrund af opnåede personlige samarbejdskompetencer herunder evne til aktiv lytning og at kunne give feedback og motivere i samarbejdet
  • Kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer også inkluderende e-læring
  • Kan arbejde med forskellige projekttyper herunder disciplinorienterede, multi- (med flere grupper i et større samlet projekt, hvor hver gruppe tager sig af et del-emne) og tværfaglige projekter
  • Kan omsætte akademiske kundskaber og færdigheder til praktisk problembearbejdning og løsning
  • Har opnået evne til at kunne foretage helhedsvurdering og lave kritisk refleksion omkring problemstillinger
  • Efter endt diplomingeniøruddannelse i Bæredygtig Energiteknik har den studerende opnået erhvervskompetencer inden for planlægning, produktion, distribution samt forbrug af elektrisk, termisk og/eller mekanisk energi, samt regulering af energitekniske systemer.

De opnåede kompetencer sætter den studerende i stand til at udføre funktioner inden for projektering, udvikling, rådgivning i danske eller udenlandske virksomheder og offentlige institutioner. Eksempler på typer af virksomheder og erhverv, der ansætter diplomingeniører i bæredygtig energiteknik er energi-forsyningsselskaber, vindmølle-, maskin- og procesindustrien samt elektroteknik- og rådgivende virksomheder.

18: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.

Diplomingeniøruddannelsen i Bæredygtig Energiteknik indeholder 3 specialiseringer inden for det elektriske, mekatroniske og termiske område:

  • Elektrisk Energiteknik
  • Mekatronik
  • Termisk Energiteknik

Uddannelsen giver et bredt teoretisk fundament og gode praktiske værktøjer til løsning af problemstillinger inden for et vidtstrækkende anvendelsesområde. Der gås i dybden med forskellige områder, fx inden for nye energiproduktionssystemer samt anvendelse og effektivisering af energi.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

  • forelæsninger
  • klasseundervisning
  • projektarbejde
  • workshops
  • opgaveløsning (individuelt og i grupper)
  • digital læring på forskellig vis fx flipped class-room, blended learning, spil eller quiz
  • lærerfeedback
  • faglig refleksion
  • porteføljearbejde
  • laboratoriearbejde

Diplomingeniøruddannelsen i Bæredygtig Energiteknik indeholder faglige elementer inden for såvel det termiske, elektriske, reguleringsmæssige som mekaniske område og er fælles for alle studerende på 1.-4. semester. På 5. og 6. semester deler studiet sig i tre specialiseringer, der fungerer som i alt 80 ECTS valgfag: Elektrisk Energiteknik, Mekatronik og Termisk Energiteknik.

Det er tilladt at skrive projektrapporten på engelsk på 3.-4. semester, såfremt vejleder er af anden baggrund end dansk, eller hvis de studerende vil øve sig i det engelske sprog. Dette er under forudsætning af, at samtlige gruppemedlemmer giver deres samtykke hertil.

Regler omkring forløb af diplomingeniøruddannelsen
Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin diplomingeniøruddannelse.
Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående.

AAU micro moduler
I løbet af uddannelsen udbydes der en række AAU micro moduler. AAU micro er små frivillige læringsmoduler inden for et afgrænset emne. AAU micro kan bruges som understøttende læringsmoduler i forbindelse med projekter såvel som uddannelsens øvrige moduler.

19: Uddannelsesoversigt

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

Uddannelses moduler på de fire første semestre

Fælles forløb for alle energistuderende på 1.-4. semester. Fra 5. semester vælger den studerende imellem tre forskellige specialiseringer: Elektrisk Energiteknik, Mekatronik eller Termisk Energiteknik.

Udbydes som: 1-faglig
Specialisering: Termisk energiteknikMekatronikElektrisk energiteknik
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
Fremtidens energisystemer
(N-EN-B1-2B)
Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Calculus
(MAT1CALC1345)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
Energisystemers grundlæggende fysik og opbygning
(N-EN-B1-4B)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig Dansk
Problembaseret læring
(TECHENGPBL20)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
2. Semester
Energiteknologier
(N-EN-B2-1B)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Elektriske grundfag
(N-EN-B2-2B)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk og Engelsk
Grundlæggende mekanik og termodynamik
(F-FYS-B2-3A)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk og Engelsk
Lineær algebra
(MAT2LIAL1234)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
3. Semester
Modellering og analyse af enkle energikonverterende systemer
(N-EN-B3-1B)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
AC-kredsløbsteori
(N-EN-B3-2B)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Anvendt ingeniørmatematik
(24ETMATDELE1)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
Termodynamik, varmetransmission og strømningslære
(N-EN-B3-4B)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
4. Semester
Regulering af energiomsættende systemer
(N-EN-B4-1B)
Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Grundlæggende regulering
(N-EN-B4-2A)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Mekanik
(M-N-EN-B4-3A)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Realtidssystemer og grafisk programmeringssprog
(N-EN-B4-4D)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk og Engelsk

Bachelor i Energi med specialisering i Elektrisk Energiteknik, hvor de tre sidste semestre fungerer som valgfag.

Udbydes som: 1-faglig
Specialisering: Elektrisk energiteknik
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
5. Semester
Design af effektelektroniske apparater
(N-EN-B5-1B)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk og Engelsk
Effektelektronik
(N-EN-B5-4B)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
Elektriske maskiner
(N-EN-B5-5B)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
Numeriske metoder
(M-MP-B5-3B)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Engelsk
6. Semester
Bæredygtige energisystemer: Økonomi, miljø og offentlig regulering
(N-EN-B6-4)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig Dansk og Engelsk
Elektriske anlæg
(N-EN-B6-6A)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
Tilstandsregulering og diskret regulering
(N-EN-B6-9B)
Kursus 5 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
6-7. Semester
Diplomingeniørpraktik
(N-EN-D6-1AY)
Projekt 30 Bestået/ikke beståetEkstern prøveSkriftlig og mundtlig Dansk
7. Semester
Bachelorprojekt
(N-EN-D7-1)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt Dansk

Bachelor i Energi med specialisering i Termisk Energiteknik, hvor de tre sidste semestre fungerer som valgfag.

Udbydes som: 1-faglig
Specialisering: Termisk energiteknik
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
5. Semester
Design af termiske systemer
(N-EN-B5-3B)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk og Engelsk
Modellering af termiske systemer
(N-EN-B5-6B)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig Dansk og Engelsk
Numeriske metoder
(M-MP-B5-3B)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Engelsk
Varmetransmission
(N-EN-B5-8B)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
6. Semester
Bæredygtige energisystemer: Økonomi, miljø og offentlig regulering
(N-EN-B6-4)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig Dansk og Engelsk
Kemisk termodynamik og procesoptimering
(N-EN-B6-7B)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig Dansk og Engelsk
Strømningsmaskiner
(N-EN-B6-8B)
Kursus 5 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig Dansk og Engelsk
6-7. Semester
Diplomingeniørpraktik
(N-EN-D6-1AY)
Projekt 30 Bestået/ikke beståetEkstern prøveSkriftlig og mundtlig Dansk
7. Semester
Bachelorprojekt
(N-EN-D7-1)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt Dansk

Bachelor i Energi med specialisering i Mekatronik, hvor de tre sidste semestre fungerer som valgfag.

Udbydes som: 1-faglig
Specialisering: Mekatronik
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
5. Semester
Analyse af et mekatronisk system
(N-EN-B5-2B)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk og Engelsk
Effektelektronik
(N-EN-B5-4B)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
Elektriske maskiner
(N-EN-B5-5B)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
Numeriske metoder
(M-MP-B5-3B)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Engelsk
6. Semester
Bæredygtige energisystemer: Økonomi, miljø og offentlig regulering
(N-EN-B6-4)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig Dansk og Engelsk
Design og regulering af hydrauliske systemer
(N-EN-B6-5B)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
Tilstandsregulering og diskret regulering
(N-EN-B6-9B)
Kursus 5 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
6-7. Semester
Diplomingeniørpraktik
(N-EN-D6-1AY)
Projekt 30 Bestået/ikke beståetEkstern prøveSkriftlig og mundtlig Dansk
7. Semester
Bachelorprojekt
(N-EN-D7-1)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt Dansk

I ovenstående moduler indgår videnskabsteori og videnskabelige metoder igennem alle projektarbejder (15 ECTS moduler), idet disse bygger på problembaseret læring som videnskabelig metode. Der undervises desuden til dette samt andre videnskabelige værktøjer i kurset Problembaseret læring.

Studiestartsprøve

Omfang
0 ECTS-point

Formål
Formålet med studiestartsprøven er at fastslå, om de nye studerende har påbegyndt uddannelsen. Nye studerende på uddannelsen skal derfor deltage i og bestå studiestartsprøven for at fortsætte på uddannelsen. Hvis ikke den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen bestås, bliver de studerende udmeldt af studiet den 1. oktober.

Indhold
Studiestartsprøven er en skriftlig prøve baseret på introduktionsforløbet og de studerendes forventninger til og motivation for studiet.

På baggrund af de studerendes svar er det muligt at bedømme, hvorvidt de studerende reelt har påbegyndt uddannelsen.

De studerende modtager bedømmelsen ”Godkendt” eller ”Ikke-godkendt” baseret på deres svar på den skriftlige prøve. Bedømmelsen ”Godkendt” gives, når den skriftlige prøve er besvaret og afleveret. 

Reeksamen
Hvis de studerende ikke deltager i eller består studiestartsprøven, skal de studerende deltage i og bestå reeksamen, som også er en skriftlig prøve. De studerende skal deltage i og bestå reeksamen for at kunne fortsætte studiet.

Hvis de studerende ikke deltager i eller består reeksamen, og de studerende ikke har særlige omstændigheder, der kan medføre dispensation, vil de studerende blive udmeldt fra deres studie uden yderligere varsel d. 1. oktober.

Tidspunkt for studiestartsprøven
Studiestartsprøven vil blive afholdt i de første uger af semesteret. Reeksamen vil blive afholdt umiddelbart herefter.

Klageadgang
De studerende kan påklage resultatet af studiestartsprøven til Universitetet. Klagen fremsendes til sl-klager@adm.aau.dk senest to uger efter, at resultatet fra studiestartsprøven er meddelt. Hvis Universitetet ikke giver medhold i klagen, kan Universitetets afgørelse påklages til Styrelsen for Forskning og Uddannelse, såfremt klagen vedrører retlige spørgsmål.

20: Henvisninger til uddybende information

Gældende version af studieordningen er offentliggjort på Aalborg Universitets hjemmeside for studieordninger samt Studienævnet for Energis hjemmeside.

Herudover henvises til studiets semesterbeskrivelser i Moodle. I Moodle findes en lang række studierelevante oplysninger, fx kursusbeskrivelser, kursuslitteratur, skemaoversigter og information om aktiviteter og arrangementer.

Introduktion til diplomingeniørpraktik
Det anbefales, at den studerende har fulgt "Introduktion til diplomingeniørpraktik" for at kunne komme i praktik og deltage i evalueringen.

21: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2022.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2020 efter vintereksamen 2024.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

22: Ændringer til studieordningen

Prodekanen for uddannelse har den 24. november 2023 godkendt, at AAU Micro moduler indsættes i studieordningens § 18, gældende fra foråret 2024. 

Prodekanen for uddannelse har den 17. januar 2024 godkendt, at modulerne "Regulering af energiomsættende systemer" og "Realtidssystemer og grafik programmeringssprog" udskiftes med nyere versioner, gældende fra foråret 2024.