I medfør af lovbekendtgørelse nr. 396 af 12. april 2024 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.
Diplomingeniøruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1160 af 7. september 2016 om uddannelserne til professionsbachelor som diplomingeniør og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 1495 af 11. december 2017 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.
Diplomingeniøruddannelsen udbydes i Esbjerg.
Diplomingeniøruddannelsen hører under Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Diplomingeniøruddannelsen hører under Studienævn for Byggeri, Energi, Elektronik og Maskin i Esbjerg.
Diplomingeniøruddannelsen hører under Ingeniørernes Landsdækkende Censorkorps/Bygning.
Optagelse på diplomingeniøruddannelsen i byggeri og anlæg forudsætter en gymnasial uddannelse.
I medfør af Adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:
Diplomingeniøruddannelsen giver ret til betegnelsen Diplomingeniør i byggeri og anlæg; Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed. Den engelsksprogede betegnelse: Bachelor of Engineering in Civil Engineering.
Diplomingeniøruddannelsen er en 3½-årig heltidsuddannelse, hvor undervisningens vidensgrundlag er karakteriseret ved udviklingsbasering, professionsbasering og forskningstilknytning. Uddannelsen er normeret til 210 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).
Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).
Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.
Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside:https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forudsættes, at den studerende kan læse tekster inden for uddannelsens fag på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.
Diplomingeniøruddannelsen skal være afsluttet senest to år efter normeret studietid.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En professionsbachelor har kompetencer erhvervet i et udviklingsbaseret studiemiljø med forskningstilknytning og med relevante, obligatoriske praktikforløb i dialog med aftagerne.
En professionsbachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i de centrale fag og metoder, der er behov for i professionen. Disse egenskaber kvalificerer professionsbacheloren til at udøve erhvervsfunktioner og fungere selvstændigt inden for fagområdet samt til videreuddannelse på et relevant master eller kandidatstudium
Viden
Færdigheder
Kompetencer
Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:
Hvor der for moduler gælder særlige forhold vedrørende undervisningsformen, vil dette være anført ved pågældende modulbeskrivelse, jf. nedenfor.
Modulerne evalueres enten ved individuelle mundtlige eller skriftlige prøver som angivet i modulbeskrivelserne.
For individuelle skriftlige prøver opererer studienævnet med følgende muligheder:
For individuelle mundtlige prøver opererer studienævnet med følgende muligheder:
Regler om forløb af diplomingeniøruddannelsen
Regler om forløb af diplomingeniøruddannelsen
Inden udgangen af første studieår på diplomingeniøruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin diplomingeniøruddannelse.
Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående.
AAU micro moduler
I løbet af uddannelsen udbydes der en række AAU micro moduler. AAU micro er små frivillige læringsmoduler inden for et afgrænset emne. AAU micro kan bruges som understøttende læringsmoduler i forbindelse med projekter såvel som uddannelsens øvrige moduler.
Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen (7-skala) eller bestået / ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).
Af uddannelsens 210 ECTS bedømmes 160 ECTS efter 7-trinsskalaen, og 90 ECTS bedømmes med ekstern censor.
Udbydes som:
1-faglig | ||||||
Linje: Diplomingeniøruddannelsen i byggeri og anlæg | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Teknisk rapportskrivning – virkelighed og modeller inden for byggeri og anlæg
(B-BA-B1E-27) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund
(N-EN-B1-5) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig | Dansk og Engelsk |
Grundteknisk kursus i byggeri og anlæg
(B-BA-B1E-28) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Calculus
(F-MAT-B1-3) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
2. Semester
| ||||||
2. semester Valggruppe: Projekter | 15 | |||||
Grundlæggende mekanik og termodynamik
(F-FYS-B2-3) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Grundlæggende statik og styrkelære
(M-MP-B2-3) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Lineær algebra
(F-MAT-B2-2) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
3. Semester
| ||||||
Infrastrukturelle anlæg
(B-BA-B3E-29) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Vej- og trafikteknik
(B-BA-B3E-12) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Videregående statik og styrkelære
(B-BA-B3E-13) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Partielle differentialligninger, sandsynlighedsregning og statistik
(B-BA-B3E-14) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
4. Semester
| ||||||
Projektering af stålrammebygning
(B-BA-B4E-30) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Geoteknik
(B-BA-B4E-16) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Stålkonstruktioner / trækonstruktioner
(B-BA-B4E-17) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Afløbsteknik/betonkonstruktioner
(B-BA-B4E-18) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
5. Semester
| ||||||
Projektering af betonelementbyggeri
(B-BA-D5E-19) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Kontinuummekanik, rumbjælker og stabilitet
(B-BK-B5-4) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Varmetransmission og strømningsmekanik
(B-MT-D5-11) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig og mundtlig | Dansk og Engelsk |
Betonteknologi/byggematerialeteknologi
(B-BA-D5E-22) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
6. Semester
| ||||||
Installationsteknik
(B-BA-D6E-23) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Projektledelse og økonomi
(B-BK-B6-7) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Dynamik og udmattelse
(B-BA-B6E-26) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
6-7. Semester
| ||||||
Diplomingeniørpraktik
(B-BA-D7E-24) | Projekt | 30 | Bestået/ikke bestået | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
7. Semester
| ||||||
Bachelorprojekt
(B-BA-D7E-25) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt | Dansk |
Kursusmodulerne ”problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund”, og projektmodulerne ” grundlæggende modeller og beregninger inden for byggeri og anlæg” og ”projektering af en stålrammebygning” indeholder eksplicitte læringsmål inden for videnskabsteori og videnskabelig metode.
På 2. semester vælges projektarbejdet indenfor konstruktion alene eller sammen med et emne inden for veje og trafikområdet, hvilket afspejler sig i valgmulighederne A og B. Herved opnås en valgfrihed på uddannelsen på 15 ECTS.
På 1. semester indgår en intern studiestartsprøve (0 ECTS) med bedømmelsesformen godkendt/Ikke godkendt.
2. semester Valggruppe: Projekter | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
Grundlæggende modeller og beregninger inden for bygge- og anlægskonstruktion
(B-BA-B2E-6) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Grundlæggende modeller og beregninger inden for veje og trafik samt konstruktion
(B-BA-B2E-7) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Ingeniør og Naturvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2019. Studerende, som starter på 3. semester per 1. september 2019 overflyttes til denne studieordning.
Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2016 efter vintereksamen 2021/2022.
Ændringen vedrører diplomingeniørpraktik. Her er indføjet som forudsætning: ”Alle moduler frem til og med 5. semester skal være bestået” med fodnote om at ”Studienævnet kan efter ansøgning og individuel vurdering dispensere for forudsætningskravet”.
Prodekanen for uddannelse har den 24. november 2023 godkendt, at AAU Micro moduler indsættes i studieordningens § 18, gældende fra foråret 2024.