I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (Universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.
Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.
Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 104 af 24. januar 2021 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).
Bacheloruddannelsen udbydes i København.
Bacheloruddannelsen hører under Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Byggeri, By og Miljø.
Bacheloruddannelsen hører under Civilingeniøruddannelsernes censorkorps.
Optagelse på bacheloruddannelsen i bæredygtige byggeprocesser forudsætter en gymnasial uddannelse (HTX, HHX, STX, HF eller lignende). I medfør af bacheloradgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:
Samt ét af følgende tre kravsæt:
Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (bæredygtige byggeprocesser). Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Sustainable Building Processes).
Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).
Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).
Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.
Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog for uddannelser udbudt på dansk.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.
Viden:
Færdigheder:
Kompetencer:
Bacheloruddannelsen er kendetegnet ved en unik interdisciplinær tilgang, hvor dimittenderne med en holistisk tilgang til bæredygtighed i byggeriet, opnår dybdegående byggeteknisk ingeniørfaglig viden kombineret med viden inden for byggeprocesser og et mangfoldigt brugerperspektiv. De specifikke adgangskrav til de naturvidenskabelige fag sikrer, at de studerende har de nødvendige forudsætninger for at kunne tilegne sig de påkrævede kompetencer inden for uddannelsens ingeniørtekniske kerneelementer, som udgør størstedelen af uddannelsen.
Således bygger bacheloren oven på de studerendes grundlæggende naturvidenskabelige viden gennem en række teknisk videnskabelige kurser, der arbejder med anvendt matematik, fysik og kemi i en byggefaglig kontekst. Det dybdegående ingeniørfagliglige fundament i uddannelsen etableres bl.a. gennem emner som bygningsfysik, termodynamik, konstruktionsmekanik og kemi i forhold til indeklima og sundhed. De studerende vil desuden arbejde med totaløkonomi, statistik og informatik, hvor en solid matematisk grundforståelse er en forudsætning.
I projektmodulerne, som udgør størstedelen af uddannelsen, kombineres den teknisk/byggefaglige viden med SSH faglig viden for at behandle et område indenfor bæredygtigt byggeri.
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer.
Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende undervisnings- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:
Hvor der for moduler gælder særlige forhold vedrørende undervisningsformen, vil dette være anført ved pågældende modulbeskrivelse, jf. nedenfor.
Modulerne evalueres enten ved individuelle mundtlige eller skriftlige prøver som angivet i modulbeskrivelserne.
For individuelle skriftlige prøver opererer studienævnet med følgende muligheder:
Skriftlig prøve med løsning af udleveret opgavesæt
Multiple choice
Løbende evaluering af skriftlige opgaver
For individuelle mundtlige prøver opererer studienævnet med følgende muligheder:
Mundtlig prøve med eller uden forberedelse
Mundtlig prøve baseret på projektrapport
Mundtlig prøve baseret på fremlæggelsesseminar
Portfoliobaseret mundtlig prøve
Regler om forløb af bacheloruddannelsen
Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.
Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående.
Udbydes som:
1-faglig | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Introduktion til teknisk rapportskrivning
(B-BB-B1-1) | Projekt | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Bæredygtighed i forbindelse med simpelt byggeri
(B-BB-B1-2) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Calculus
(MAT1CALC1356) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Analyse og måling af indeklima
(B-IE-B5-8A) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Problembaseret læring
(TECHENGPBL20) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
2. Semester
| ||||||
Bygningers indeklima og energiforbrug
(B-BB-B2-1) | Projekt | 20 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Hygrotermisk bygningsfysik og bygningers energiforbrug
(B-BA-B4-15A) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Introduktion til Building Information Management (BIM)
(B-BLD-K1-2) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
3. Semester
| ||||||
Etagebyggeri og livscyklusanalyse
(B-BB-B3-1) | Projekt | 20 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Konstruktioner og materialer I
(B-BB-B3-2) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Livscyklusvurderinger og materialer
(B-BB-B3-3) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
4. Semester
| ||||||
Totaløkonomi og bæredygtige beslutningsprocesser
(B-BB-B4-1) | Projekt | 20 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Projektledelse og økonomi
(B-BK-B6-11) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
LCC og materialer
(B-BB-B4-2) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
5. Semester
| ||||||
5. semester - projekt
Vælg et emne
| Projekt | 20 | ||||
Ventilationsteknik
(B-IE-B5-7) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Varme-og køleteknik
(B-IE-B5-6) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
6. Semester
| ||||||
Bachelorprojekt
(B-BB-B6-1) | Projekt | 20 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt | Dansk |
Konstruktioner og materialer II
(B-BB-B6-2) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Sundhed og komfort
(B-BB-B6-3) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
På 5. semester er der valgfrihed mellem emnerne Bæredygtig renovering af bygning i samspil med energisystemet og Bæredygtig renovering af bygning i samspil med on-site energiproduktion.
5. semester - projekt Vælg et emne | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
Bæredygtig renovering af bygning i samspil med energisystemet
(B-BB-B5-1) | Projekt | 20 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Bæredygtig renovering af bygning i samspil med on-site energiproduktion
(B-BB-B5-2) | Projekt | 20 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Videnskabsteori og videnskabelig metoder indgår i alle uddannelsens projektmoduler som en integreret del af samspillet mellem det tekniske område og SSH området
Studiestartsprøven
På 1. semester indgår en intern studiestartsprøve.
Omfang
0 ECTS-point
Formål
Formålet med studiestartsprøven er at fastslå, om de nye studerende har påbegyndt uddannelsen. Nye studerende på uddannelsen skal derfor deltage i og bestå studiestartsprøven for at fortsætte på uddannelsen. Hvis ikke den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen bestås, bliver de studerende udmeldt af studiet den 1. oktober.
Indhold
Studiestartsprøven er en skriftlig prøve baseret på introduktionsforløbet og de studerendes forventninger til og motivation for studiet.
På baggrund af de studerendes svar er det muligt at bedømme, hvorvidt de studerende reelt har påbegyndt uddannelsen.
De studerende modtager bedømmelsen ”Godkendt” eller ”Ikke-godkendt” baseret på deres svar på den skriftlige prøve. Bedømmelsen ”Godkendt” gives, når den skriftlige prøve er besvaret og afleveret.
Reeksamen
Hvis de studerende ikke deltager i eller består studiestartsprøven, skal de studerende deltage i og bestå reeksamen, som også er en skriftlig prøve. De studerende skal deltage i og bestå reeksamen for at kunne fortsætte studiet.
Hvis de studerende ikke deltager i eller består reeksamen, og de studerende ikke har særlige omstændigheder, der kan medføre dispensation, vil de studerende blive udmeldt fra deres studie uden yderligere varsel d. 1. oktober.
Tidspunkt for studiestartsprøven
Studiestartsprøven vil blive afholdt i de første uger af semesteret. Reeksamen vil blive afholdt umiddelbart herefter.
Klageadgang
De studerende kan påklage resultatet af studiestartsprøven til Universitetet. Klagen fremsendes til sl-klager@adm.aau.dk senest to uger efter, at resultatet fra studiestartsprøven er meddelt. Hvis Universitetet ikke giver medhold i klagen, kan Universitetets afgørelse påklages til Styrelsen for Forskning og Uddannelse, såfremt klagen vedrører retlige spørgsmål.
Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2022.