I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.
Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.
Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 104 af 24. januar 2021 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
Bacheloruddannelsen hører under Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Mekanik og Fysik
Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Civilingeniøruddannelsernes censorkorps.
Optagelse forudsætter en gymnasial uddannelse. I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:
• Dansk A
• Engelsk B
• Matematik A (med et gennemsnit på minimum 4,0)
Samt ét af følgende sæt krav:
• Fysik B og Kemi B
• Fysik B og Bioteknologi A
• Geovidenskab A og Kemi B
Studerende, der har gennemført specialiseringen i fysik opnår betegnelsen bachelor (BSc) i teknisk videnskab (nanoteknologi med specialisering i fysik). Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Nanotechnology with specialication in Physics)
Studerende, der har gennemført specialiseringen i bioteknologi opnår betegnelsen bachelor (BSc) i teknisk videnskab (nanoteknologi med specialisering i bioteknologi). Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Nanotechnology with specialication in Biotechnology)
Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).
Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).
Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.
Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog for uddannelser udbudt på dansk.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.
Personer der har opnået bachelorgraden i nanoteknologi har følgende kompetenceprofil:
Viden og forståelse
Derudover gælder for dimittender, der har specialiseret sig i:
Færdigheder
Derudover gælder for dimittender, der har specialiseret sig i:
Fysik: de kan anvende avanceret eksperimentelt udstyr til at fremstille og undersøge materialer på nanoskala.
Bioteknologi: skal kunne anvende teorier og metoder relevante for at løse nano-teknologiske problemer relateret til uorganiske og organiske overflader, såvel som bioteknologiske systemer
Kompetencer
Efter endt bacheloruddannelse i nanoteknologi har den studerende opnået erhvervskompetencer inden for fysik, kemi og bioteknologi af nanoteknologiske systemer og materialer. De opnåede kompetencer sætter den studerende i stand til at udføre funktioner inden for projektering, udvikling, rådgivning i danske eller udenlandske virksomheder og offentlige institutioner.
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fag-element eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.
Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:
• forelæsninger
• klasseundervisning
• projektarbejde
• workshops
• opgaveløsning (individuelt og i grupper)
• lærerfeedback
• faglig refleksion
• porteføljearbejde
Bacheloruddannelsen i nanoteknologi indeholder faglige elementer inden for fysik, kemi og biotek-nologi og er fælles for alle studerende på 1.-5. semester. På 6. semester har de studerende mulighed for at vælge mellem specialiseringerne ”nanofysik” og ”nanobioteknologi”.
Regler omkring forløb og afslutning af bacheloruddannelsen
Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.
Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående.
Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).
De studerende følger et fælles forløb på 1. - 4. semester hvorefter de vælger specialisering.
De studerende gives generelt valgfrihed i projektmodulerne vha. mulighed for at vælge forskellige projekter indenfor samme tema.
Udbydes som:
1-faglig | ||||||
Specialisering:
FysikBioteknologi | ||||||
Linje: 1.-4. semester | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Introduktion til projekt- og laboratoriearbejde
(M-NT-B1-1) | Projekt | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk og Engelsk |
Målemetoder og dataanalyse
(M-NT-B1-2) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk og Engelsk |
Indledende elektromagnetisme og kredsløbsteori
(M-NT-B1-3) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Calculus
(MAT1CALC1345) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Problembaseret læring
(TECHENGPBL20) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
2. Semester
| ||||||
Kunstige nano- og mikrostrukturer
(M-NT-B2-1) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk og Engelsk |
Generel og uorganisk kemi
(M-NT-B2-2) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Grundlæggende mekanik og termodynamik
(F-FYS-B2-3A) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk og Engelsk |
Lineær algebra
(MAT2LIAL1247) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
3. Semester
| ||||||
Syntese, karakterisering og modellering af materialer
(M-NT-B3-1) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Elektromagnetisme
(M-NT-B3-2) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Organisk og polymer kemi
(M-NT-B3-3) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Faststoffysik I
(M-NT-B3-4) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
4. Semester
| ||||||
Anvendt optik og spektroskopi
(M-NT-B4-1) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk og Engelsk |
Optik - workshop
(M-NT-B4-2) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Grundlæggende kvantemekanik
(M-NT-B4-3) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | Dansk |
Anvendt optik
(M-NT-B4-4) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Fysisk kemi og elektrokemi
(M-NT-B4-5) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Udbydes som:
1-faglig | ||||||
Specialisering:
Bioteknologi | ||||||
Linje: 5. - 6. semester bioteknologi | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
5. Semester
| ||||||
Produktion og lagring af energi
(M-NT-B5-1) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk og Engelsk |
Nano- og mikrofabrikation
(M-NT-B5-2) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Engelsk |
Energifysik
(M-NT-B5-3) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Engelsk |
Protein fysik
(M-NT-B5-5) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
6. Semester
| ||||||
Bachelorprojekt
(M-NT-B6-5) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt | Dansk og Engelsk |
Genteknologi
(M-NT-B6-6) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Kemi af biologiske nanostrukturer
(M-NT-B6-7) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Sensorer: komponenter og enheder
(M-NT-B6-4) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Udbydes som:
| ||||||
Specialisering:
Fysik | ||||||
Linje: 5. - 6. semester fysik | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
5. Semester
| ||||||
Produktion og lagring af energi
(M-NT-B5-1) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk og Engelsk |
Nano- og mikrofabrikation
(M-NT-B5-2) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Engelsk |
Energifysik
(M-NT-B5-3) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Engelsk |
Statistisk mekanik
(M-NT-B5-4) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
6. Semester
| ||||||
Bachelorprojekt
(M-NT-B6-1) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt | Dansk og Engelsk |
Fotonik og optoelektronik
(M-NT-B6-2) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Faststoffysik 2
(M-NT-B6-3) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Sensorer: komponenter og enheder
(M-NT-B6-4) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
I ovenstående moduler indgår videnskabsteori og videnskabelige metoder i projektmodulet på 2., 5., 6. semester (min. 15 ECTS moduler). Der undervises desuden i dette samt andre videnskabelige værktøjer i kurset Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund.
Studiestartsprøven
Omfang
0 ECTS-point
Formål
Formålet med studiestartsprøven er at fastslå, om de nye studerende har påbegyndt uddannelsen. Nye studerende på uddannelsen skal derfor deltage i og bestå studiestartsprøven for at fortsætte på uddannelsen. Hvis ikke den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen bestås, bliver de studerende udmeldt af studiet den 1. oktober.
Indhold
Studiestartsprøven er en skriftlig prøve baseret på introduktionsforløbet og de studerendes forventninger til og motivation for studiet.
På baggrund af de studerendes svar er det muligt at bedømme, hvorvidt de studerende reelt har påbegyndt uddannelsen.
De studerende modtager bedømmelsen ”Godkendt” eller ”Ikke-godkendt” baseret på deres svar på den skriftlige prøve. Bedømmelsen ”Godkendt” gives, når den skriftlige prøve er besvaret og afleveret.
Reeksamen
Hvis de studerende ikke deltager i eller består studiestartsprøven, skal de studerende deltage i og bestå reeksamen, som også er en skriftlig prøve. De studerende skal deltage i og bestå reeksamen for at kunne fortsætte studiet.
Hvis de studerende ikke deltager i eller består reeksamen, og de studerende ikke har særlige omstændigheder, der kan medføre dispensation, vil de studerende blive udmeldt fra deres studie uden yderligere varsel d. 1. oktober.
Tidspunkt for studiestartsprøven
Studiestartsprøven vil blive afholdt i de første uger af semesteret. Reeksamen vil blive afholdt umiddelbart herefter.
Klageadgang
De studerende kan påklage resultatet af studiestartsprøven til Universitetet. Klagen fremsendes til sl-klager@adm.aau.dk senest to uger efter, at resultatet fra studiestartsprøven er meddelt. Hvis Universitetet ikke giver medhold i klagen, kan Universitetets afgørelse påklages til Styrelsen for Forskning og Uddannelse, såfremt klagen vedrører retlige spørgsmål.
Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2022.
Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2020 efter sommereksamen 2024.
Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen
Prodekanen for uddannelse har den 21. december 2022 godkendt, at forudsætningen for indstilling til eksamen slettes i modulerne "Elektromagnetisme", "Organisk polymer kemi" og "Statistisk mekanik". Dispensationen er gældende fra efteråret 2023.