Studieordning for bacheloruddannelsen i teknoantropologi, 2022, København

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 104 af 24. januar 2021 (adgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i København.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Teknisk Fakultet for IT og Design, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Teknoantropologi og Bæredygtigt Design.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet Civilingeniøruddannelsernes censorkorps.

7: Adgangskrav

Optagelse på bacheloruddannelsen i Teknoantropologi forudsætter en gymnasial uddannelse.

I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i teknoantropologi. Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Techno-Anthropology.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

En færdiguddannet bachelor i Teknoantropologi kan:

Viden

  • forklare, eksemplificere og sammenligne centrale socio-tekniske teorier og videnskabsteoretiske positioner
  • redegøre for og sammenligne kvalitative, intervenerende, interaktionelle og etnografiske metoder med relevans for teknologi og innovation
  • redegøre for antropologiske tilgange til studier af teknologi i udviklings- og anvendelsespraksis
  • identificere og forklare centrale tværfaglige teknologiske udviklingsprocesser
  • gengive og forstå professionel litteratur og teknologi-cases indenfor bæredygtighed og e-sundhed

Færdigheder

  • anvende intervenerende, interaktionelle, eksperimentelle og etnografiske metoder
  • undersøge, analysere, vurdere og rådgive om teknologiers sociale, samfundsmæssige og etiske betingelser, udfordringer og implikationer
  • formidle faglige og tværfaglige problemstillinger og løsningsforslag til forskellige interessenter og fagrepræsentanter inden for bæredygtighed og e-sundhed

Kompetencer

  • bidrage til social ansvarlighed i bæredygtig teknologiudvikling
  • virke som deltager, facilitator og mediator i tværfaglige projektgrupper

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Der er tale om en tværfaglig uddannelse, hvor undervisere fra forskellige fakulteter på Aalborg Universitet bidrager. Det er vigtigt for uddannelsen, at underviserne har en tværfaglig tilgang og profil.

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.

Et centralt element på hvert semester på uddannelsen er et problemorienteret projektmodul, som har en tematisk orientering, der så vidt muligt er bundet sammen med kursusmodulerne på projektet. Det betyder, at studerende på uddannelsen kommer til at trække viden og erfaringer på tværs af projekt- og kursusmoduler.

I projektmodulet arbejder de studerende selvstændigt med det problemorienterede projekt. På teknoantropologiuddannelsen indgår der en høj grad af feltarbejde i hvert projekt. Som led i projektarbejdet arbejdes der aktivt med både underviser- og studenterfeedback på afsatte milepælsseminarer med henblik på at udveksle erfaringer på tværs af projektgrupper. Projektorienterede workshops kan også bidrage til at rammesætte og facilitere projektarbejdet.

Kursusmodulerne har til formål at sætte forskellig relevant viden i spil for de studerende. Ofte vil kurserne foregå som en kombination af undervisningsmæssige tilgange, herunder workshops, studenteroplæg, porteføljearbejde, forelæsninger, blended learning m.m. En central hensigt med kurserne er udover at skabe faglig forståelse også at skabe et rum for faglig refleksion.

Socioteknisk indhold

Uddannelsens hovedbestanddel udgøres af den sociotekniske faglighed, som løbende udfoldes og udvikles i løbet af uddannelsen. Igennem uddannelsen arbejdes der med forskellige perspektiver på samspillet mellem interessenter (TAN1), det teknologiske artefakt (TAN2) og de tekniske eksperter (TAN3) med henblik på at udforske mulighederne for ansvarlig og robust innovation (TAN4), involvering og intervention (TAN5) samt brobygning som ekspertise (TAN6).

Den sociotekniske faglighed udvikles med afsæt i semesterprojekterne og udgør den temamæssige ramme for disse. Dette understøttes samtidigt af kursusmoduler, der introducerer grundlæggende teorier og tilgange indenfor det sociotekniske forskningsfelt. Undervisning indenfor dette faglige område varetages primært af forskningsgruppen for Tekno-Antropologi & Participation, Institut for Planlægning.

Antropologisk og etnografisk indhold

Uddannelsen i Teknoantropologi har en stærk antropologisk orientering. Det betyder, at der i løbet af uddannelsen bliver introduceret en række forskellige antropologiske metoder og tilgange til indsamling, behandling, analyse og formidling af empiri med afsæt i etnografiske feltstudier. Undervisning indenfor dette faglige felt varetages primært af Institut for Kultur og Læring af undervisere, som forsker i teknoantropologiske temaer og metoder.

Feltstudier udgør et centralt element i det problemorienterede projektarbejde på uddannelsen, og de studerendes kompetencer udbygges løbende fra korte feltøvelser med fokus på brugere af teknologi til længere og mere avancerede feltstudier, hvor der opnås en bredere forståelse for teknologiske kulturer og udviklingsprocesser. Feltarbejdet understøttes af centrale metodekurser på 1., 3. og 5. semester.  

På TAN1 får de studerende grundlæggende kvalitative metodefærdigheder i etnografiske interviewformer og deltagende observation og bidrager til at skabe en faglig identitet med bevidsthed om hovedstrømninger i den antropologiske faghistorie samt etnografiske studier af videnskab og teknologi.

På TAN3 får de studerende videregående kvalitative metodefærdigheder i interview og deltagende observation, og semesteret giver de studerende erfaringer med at udføre et mindre etnografisk feltstudie af teknologi i praksis, herunder studier af ekspertkulturer. Her introduceres også nyere kritiske perspektiver på antropologiske studier af teknologi samt digitale og/eller etnografiske metoder.

På TAN5 øges de studerendes evne til at planlægge, udføre og formidle et stykke feltarbejde, og semesteret inviterer til overvejelser over etnografiske interventioner. De studerende lærer at oversætte etnografiske indsigter til forskellige former for aftagere, herunder hvordan indsigterne kan gøre en forskel ved at blive formidlet gennem forskellige former og medier.

Teknologiorienteret indhold

Studiets teknologiske indhold bliver formidlet ved at arbejde fordybende og eksemplarisk med to aktuelle teknologiske udviklingsområder. Det ene område er relateret til teknologisk udvikling ift. bæredygtig omstilling (TAN2 og TAN3). Det andet område er relateret til teknologisk udvikling ift. e-sundhed, altså digitalisering af sundhedssektoren (TAN4 og TAN5). Undervisning indenfor dette faglige felt varetages primært af Forskningsgruppen for Termisk energi, AAU Energi, samt Forskningsgruppen for Kommunikation, medier og informationsteknologi, Institut for Elektroniske Systemer.

Formålet med den teknologiorienterede undervisning er at sikre, at de studerende opbygger kompetencer ift. at indgå i et kvalificeret samarbejde med professionelle fra det tekniske felt, og at de er i stand til at forstå de materielle og systemmæssige forudsætninger for teknologisk innovation.

De studerende vil i løbet af TAN1 og TAN2 få en forståelse for, hvordan teknologi bliver brugt, og kunne beskrive det teknologiske system, samt hvordan teknologi udvikles og optimeres. Der er også lagt vægt på at forstå det ingeniørmæssige mindset, som er på spil. På TAN3 og TAN4 er vægten lagt på at forstå de teknologiske forudsætninger for teknologisk innovation ift. samspillet mellem teknologi, mennesker og institutioner i konkrete udviklingsprocesser ud fra et teknologisk ståsted. På TAN5 videreudvikles denne viden ift. at kunne bidrage med teknologisk indsigt til intervention i teknologisk innovation. TAN6 bidrager til at konsolidere teknologisk know-how fra tidligere semestre i et selvstændigt projektarbejde.

Semestrenes progression

TAN1 semesteret sætter fokus på brugere og andre interessenter. De to semesterprojekter skaber rammen for at udforske, hvordan en konkret teknologi bruges og påvirkes af forskellige aktører. Projekterne tager afsæt i teknologiorienterede cases indenfor bæredygtighed og/eller sundhed, hvor de sociale og teknologiske samspil analyseres. Semesteret giver en grundlæggende smagsprøve på, hvad det vil sige at tænke og arbejde som teknoantropolog, og skaber en sund ballast for det akademiske håndværk.

TAN2 semesteret sætter fokus på tekniske artefakter og deres udvikling. Afsættet er i teknologier, der knytter sig direkte til bæredygtig omstilling (f.eks. cykler som bæredygtigt alternativ til biler) eller teknologier, som bidrager til at fremme bæredygtige udviklingsprocesser (f.eks. digitale applikationer som understøtter bæredygtig udvikling). Begrebet bæredygtighed defineres som led i semesterets undervisning. Semesteret sætter fokus på at identificere konkrete teknologiske systemer og dekonstruere disse med særlig opmærksomhed på betydningen af de tekniske og materielle elementer. Det sociotekniske perspektiv indgår ift. at forstå, hvordan forskellige tekniske ekspertkulturer og rationaler er på spil i den teknologiske udvikling og innovation. Denne forståelse af de tekniske systemer og deres udvikling ses i forhold til teknologivurdering, hvor både tekniske, samfundsmæssige og etiske hensyn indgår.

TAN3 semesteret lærer de studerende at udføre en teknoantropologisk undersøgelse af en afgrænset teknologisk praksis. Undersøgelsen trækker på etnografiske metoder, socio-teknisk analyse og situerer praksisserne i institutionelle sammenhænge. Målet er at integrere den antropologiske, institutionelle og den teknologiske faglighed tæt, med særlig vægt på at undersøge samspillet mellem teknologi, institutioner og mennesker via etnografisk data, som de studerende selv indsamler. Der er fortsat fokus på bæredygtige teknologier i forlængelse af TAN2.

TAN4 semesterets formål er undersøgelse, design og implementering af nye digitale former for teknologi i sundhedssektoren med fokus på de forandringsprocesser, som det medfører for borgere/patienter, medarbejdere og ledelse.   

TAN5 semesteret har til formålet at udvikle færdigheder i at designe, igangsætte og gennemføre et teknoantropologisk projekt om egne, eller andres, interventioner i en teknologisk praksis. Dette betyder, at semesterets omdrejningspunkt er intervention, hvor projekterne enten er eksplicit intenderet intervenerende, eller gennem deltagende observation undersøger og analyserer andres eksplicit intenderede intervention. Der tages afsæt i den teknologiske udvikling indenfor e-sundhed, som vil blive rammesat gennem anvendelse af etnografiske metoder og formidlingsformer.

TAN6 semesteret sætter fokus på tværfaglighed og brobygning mellem professioner, fagligheder og brugere/borgere generelt. Teknologiens rolle og betydning som brobyggende element er omdrejningspunktet for refleksioner og handlinger i både projektet og kurser.

Regler om forløb af bacheloruddannelsen

Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse. Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispensere fra ovenstående.

Forhåndsmerit

Det anbefales, at et eventuelt studieophold ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet afvikles på 4. semester, hvor der er en god mulighed for at kunne finde sammenhængende alternativer til semesterets læringsmål.

18: Uddannelsesoversigt

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

Udbydes som: 1-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
Teknoantropologisk problemforståelse
(TBTANB22101)
Projekt 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Analyse af en teknoantropologisk case
(TBTANB22102)
Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk og Engelsk
Introduktion til antropologi og etnografiske metoder
(TBTANB23103)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Socio-teknisk teknologiforståelse
(TBTANB22104)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Problembaseret læring
(TECHENGPBL20)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
2. Semester
Teknologianalyse og vurdering
(TBTANB22201)
Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Udvikling og vurdering af teknologi
(TBTANB22202)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Bæredygtige ingeniørvidenskabelige modeller
(N-TAN-B2-1)
Kursus 5 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Teknologi og etik
(TBTANB23204)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
3. Semester
Teknologi i et antropologisk perspektiv
(TBTANB22301)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Videregående etnografiske metoder og teknoantropologisk analyse
(TBTANB23302)
Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Institutionelle rammer for bæredygtig teknologisk udvikling
(TBTANB22303)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
4. Semester
Innovation af ny digital teknologi indenfor sundhed
(TBTANB23401)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Institutionelle rammer for digitalisering af sundhedssektoren
(TBTANB22402)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Facilitering af brugerinvolvering i teknologisk innovation
(TBTANB22403)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Digitalisering af sundhedssektoren
(ESNANBB4K1)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
5. Semester
Valgprojekt 5. semester
Vælg 1 projekt
Projekt 15
Analyse af sundhedsinformatiske forandringer
(TBTANB22504)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Etik og teknologiske interventionsprocesser
(TBTANB22505)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Portfolio i teknoantropologisk projektarbejde og analyse
(TBTANB23506)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
6. Semester
Bachelorprojekt
(TBTANB22601)
Projekt 20 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt Dansk
Tværfaglig videnskabsteori
(TBTANB22602)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Tværfaglig teknologiudvikling og facilitering
(TBTANB22603)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk

 
Valgprojekt 5. semester
Vælg 1 projekt
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
Teknologisk intervention i sundhedssektoren i et participatorisk perspektiv
(TBTANB22501)
Projekt 15 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Værdidrevet teknologisk intervention i sundhedssektoren
(TBTANB22502)
Projekt 15 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Etnografisk analyse af teknologisk intervention i sundhedssektoren
(TBTANB22503)
Projekt 15 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk

Videnskabsteori

Videnskabsteori spiller en central rolle på teknoantropologi. For at kunne forstå, følge og bidrage til teknologiudvikling, der finder sted i tværfaglige samarbejder, skal de studerende både være i stand til at forstå, hvordan forskellige videnssyn former fagprofessionelles syn på teknologi, og de skal kunne forstå, hvilke videns- og teknologisyn de selv trækker på, når de udfører undersøgelser, interventioner og udvikling af teknologier. Derfor introduceres de studerende for videnskabsteori gennem hele studiet, og undervisningen kobles tæt til de etnografiske kurser. På første studieår arbejdes der med videnskabsteori for de tekniske fag især gennem kurserne i Socio-teknisk teknologiforståelse og Problembaseret læring. På andet år er fokus på de antropologiske fags videnskabsteori især gennem kurset i Videregående etnografiske metoder og teknoantropologisk analyse. På tredje år knyttes videnskabsteori igen til den etnografiske praksis på kurset Portfolio i teknoantropologisk projektarbejde og analyse, og der er fokus på tværfaglig videnskabsteori gennem kurset i videnskabsteori. Herudover er der et gennemgående fokus på inklusion af videnskabsteoretiske betragtninger i bachelorprojektet og de øvrige semesterprojekter.

Studiestartsprøve

Studiestartsprøven er ikke ECTS-givende og vil ikke fremgå af eksamensbeviset.

Målet med studiestartsprøven er at fastslå, om de studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. De studerende skal derfor deltage i og bestå studiestartsprøven for at kunne fortsætte på uddannelsen. Hvis de studerende ikke deltager i og består den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen, bliver de udmeldt af studiet umiddelbart efter afholdelse af reeksamen.

Studiestartsprøven vil blive afholdt i løbet af de første uger af semesteret.

Studiestartsprøven er indholdsmæssigt baseret på introduktionsforløbet og indeholder eksempelvis en række generelle spørgsmål om den studerendes forventninger til studiet og grundlaget for studievalget.

Der afholdes én reeksamen i studiestartsprøven. Hvis ikke den studerende deltager i og består enten den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen, vil den studerende blive udskrevet fra uddannelsen inden 1. oktober. Studienævnet kan dispensere fra reglerne vedrørende studiestartsprøven, såfremt der foreligger usædvanlige forhold.

Prøveformen for studiestartsprøven er en skriftlig prøve.

Bedømmelsen for studiestartsprøven er Intern censur. De studerende modtager bedømmelsen ”godkendt” eller ”Ikke godkendt” baseret på deres svar på den skriftlige prøve. Bedømmelsen ”godkendt” gives, når den skriftlige prøve er besvaret og afleveret.

De studerende kan klage over studiestartsprøven til Universitetet. Klagen skal indgives til Universitetet på sl-klager@adm.aau.dk senest to uger efter, at resultatet fra studiestartsprøven er meddelt. Hvis Universitetet ikke giver medhold i klagen, kan Universitetets afgørelse påklages til Styrelsen for Forskning og Uddannelse, såfremt klagen vedrører retlige spørgsmål.

19: Henvisninger til uddybende information

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2022. Studieordningen træder i kraft for studerende, der pr. 1. september 2022 påbegynder deres 1. og 3. semester.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2020 efter sommereksamen 2023.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen

Prodekanen for uddannelse har den 2. oktober 2023 godkendt, at modulerne "Introduktion til antropologi og etnografiske metoder", "Teknologi og etik", "Videregående etnografiske metoder og teknoantropologisk analyse" samt "Portfolio i teknoantropologisk projektarbejde og analyse" udskiftes med nye moduler, hvor modulejerskabet er ændret fra Studienævn for Teknoantropologi og Bæredygtigt Design til Studienævn for Læring, IT og Organisation. Dispensationen er gældende fra efteråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 22. december 2023 godkendt en præcisering af læringsmålene i  modulet "Innovation af ny digital teknologi inden for sundhed", gældende fra foråret 2024. 

Prodekan for uddannelse har den 22. december 2023 godkendt en ændring af den engelske modultitel i modulerne "Etnografisk analyse af teknologisk intervention i sundhedssektoren", "Værdidrevet teknologisk intervention i sundhedssektoren" og "Teknologisk intervention i sundhedssektoren", gældende fra efteråret 2023.