Studieordning for bacheloruddannelsen i medialogi, 2021, København

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i København.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Teknisk Fakultet for IT og Design, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Medieteknologi

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Ingeniørernes Landsdækkende Censorkorps/Elektronik, IT og energi (elektro).

7: Adgangskrav

Optagelse forudsætter en gymnasial uddannelse (stx, hhx, htx eller hf).

I  medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:

• Dansk A
• Engelsk B 
• Matematik B med et gennemsnit på minimum 7,0

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i medialogi. Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Medialogy.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Studerende som gennemfører studiet vil være specialiserede i:

• systematisk koncept-generering, design, implementation, programmering og evaluering af digitale medieteknologiske produkter målrettet specifikke brugere og/eller brugssituationer
• analyse, anvendelse og udvikling af teorier og teknologier bag digitale medieteknologiske produkter, og deres software
• design og udførelse af iterative udviklingsprocesser som skaber viden om brugere og systembrug, og anvende denne viden til design-optimering i forhold til bruger-oplevelse (eller system performance) i en given kontekst
• at fungere effektivt som medlem af et multidisciplinært forsknings- og udviklingsteam, i nært samarbejde med klienter og repræsentative brugere

Studerende som gennemfører studiet vil have opnået følgende:

VIDEN

• Forståelse af den grundlæggende funktion af de menneskelige sanser og deres interaktioner i relation til hvorledes disse fungerer i perceptionen af omverden i almindelighed, og af medieteknologiske produkter i særdeleshed
• Forståelse af dualiteten mellem på den ene side computer-baseret optagelse og analyse af digitale signaler, og på den anden side computer-baseret generering/syntese og præsentation af sådanne signaler
• Forståelse af de interaktive processer mellem mennesker og computere
• Forståelse af narrativ struktur og formidling i relation til medier og medieteknologi og forståelse af sammenspillet mellem form og indhold vedrørende medier og medieteknologier
• Forståelse af mediehistorie, herunder kulturelle, etnografiske, sociale og sociologiske perspektiver af medier
• Forståelse af medieteknologiske teorier og metoder, og af deres respektive grundlag og gyldighedsområder. Dette gælder kerne medieteknologiske områder såsom audioprocessering og -analyse, billedbehandling og -analyse, computergrafik modellering, animation og rendering, computerspil og virtual reality
• Forståelse af aspekter af programmering, fra kontrolstrukturer til designmønstre og kommunikationsprotokoller

FÆRDIGHEDER

• Evne til at identificere, beskrive og operationalisere krav til et medieteknologisk system under hensyntagen til systemets mål, dets brugere og de teknologiske muligheder
• Evne til at analysere og evaluere gyldighed, anvendelighed og ydelse af medieteknologiske løsninger i kontekst af et givet problemdomæne
• Evne til at anvende state-of-the-art medieteknologier i design og implementation af interaktive systemer
• Evne til at syntetisere komplekse systemer fra eksisterende elementer, og/eller syntetisere ny funktionalitet, metode eller viden vedr. delsystemer
• Evne til at designe og gennemføre evalueringer af medieteknologiske systemer i relation til identificerede metrikker og krav
• Evne til mundtlig og skriftlig kommunikation af analyser, designs, implementationer og evalueringer

KOMPETENCER

• Evne til selvstændigt at anvende opnåede færdigheder i teams og/eller interdisciplinære teams
• Evne til at identificere egne såvel som teamrelaterede behov for læring
• Evne til selvstændigt at tilegne sig viden og forbinde ny viden med eksisterende og kritisk bedømme begge

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøverne er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

• forelæsninger
• klasseundervisning
• projektarbejde
• workshops
• opgaveløsning (individuelt og i grupper)
• laboratorieøvelser
• lærerfeedback
• faglig refleksion
• porteføljearbejde

Regler om forløb af bacheloruddannelsen 
Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse. Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispensere fra ovenstående. 

18: Uddannelsesoversigt

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinsskalaen  eller  bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur). 

De studerende vil i løbet af uddannelsen blive introduceret til relevante teorier og videnskabelige metoder på et stigende abstraktionsniveau. Videnskabsteori og videnskabelige metoder generelt indgår i kurset Problembaseret læring. Desuden introducerer de fleste kurser teorier om videnskab, videnskabelige metoder og videnskabelige teorier, som er specifikke for emnet for kurserne, og placeres i sammenhæng med den samlede uddannelse. Endeligt udvikler de studerende deres færdigheder på dette område i deres projektarbejde, hvor de vil anvende videnskabelige metoder i praksis og reflektere over anvendelsen heraf.

Bemærk:  Studienævnet forbeholder sig retten til ikke at udbyde valgfag, hvor der er mindre end 20 studerende tilmeldt. Såfremt valgfag ikke udbydes, vil de studerende blive tilbudt andre valgmuligheder.

1. semester: Studiestartsprøven

Omfang
0 ECTS-point

Formål
Formålet med studiestartsprøven er at fastslå, om de nye studerende har påbegyndt uddannelsen. Nye studerende på uddannelsen skal derfor deltage i og bestå studiestartsprøven for at fortsætte på uddannelsen. Hvis ikke den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen bestås, bliver de studerende udmeldt af studiet den 1. oktober.

Indhold
Studiestartsprøven er en skriftlig prøve baseret på introduktionsforløbet og de studerendes forventninger til og motivation for studiet.

På baggrund af de studerendes svar er det muligt at bedømme, hvorvidt de studerende reelt har påbegyndt uddannelsen.

De studerende modtager bedømmelsen ”Godkendt” eller ”Ikke-godkendt” baseret på deres svar på den skriftlige prøve. Bedømmelsen ”Godkendt” gives, når den skriftlige prøve er besvaret og afleveret. 

Reeksamen
Hvis de studerende ikke deltager i eller består studiestartsprøven, skal de studerende deltage i og bestå reeksamen, som også er en skriftlig prøve. De studerende skal deltage i og bestå reeksamen for at kunne fortsætte studiet.

Hvis de studerende ikke deltager i eller består reeksamen, og de studerende ikke har særlige omstændigheder, der kan medføre dispensation, vil de studerende blive udmeldt fra deres studie uden yderligere varsel d. 1. oktober.

Tidspunkt for studiestartsprøven
Studiestartsprøven vil blive afholdt i de første uger af semesteret. Reeksamen vil blive afholdt umiddelbart herefter.

Klageadgang
De studerende kan påklage resultatet af studiestartsprøven til Universitetet. Klagen fremsendes til sl-klager@adm.aau.dk senest to uger efter, at resultatet fra studiestartsprøven er meddelt.

Hvis Universitetet ikke giver medhold i klagen, kan Universitetets afgørelse påklages til Styrelsen for Forskning og Uddannelse, såfremt klagen vedrører retlige spørgsmål.

19: Henvisninger til uddybende information

For yderligere beskrivelse af det valgte prøveformat henvises der til semesterbeskrivelserne for det relevante semester og modul. Disse findes på studienævnets hjemmeside. 

Herudover henvises til studiets Moodle sider. Moodle får man adgang til, når man er optaget på Aalborg Universitet.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2021.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2020 efter sommereksamen 2023.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen

Prodekanen for uddannelse har den 7. maj 2021 godkendt, at læringsmålene i projektmodulet ”Mixed Reality" på 5. semester revideres. Dispensationen er gældende fra efteråret 2021.

Prodekanen for uddannelse har den 31. maj 2021 godkendt, at prøveformen i modulet ”Introduktion til kreativ digital udvikling" på 1. semester ændres til ”Mundtlig pba. projekt” gældende fra efteråret 2021.

Prodekanen for uddannelse har den 28. juni 2021 godkendt, at følgende moduler skifter censurform fra intern til ekstern:

• Interaktionsdesign, 2. semester
• Billedbehandling, 3. semester
• Processering af lydsignaler, 4. semester
• Design af immersive oplevelser, 5. semester

Prodekanen for uddannelse har den 19. oktober 2021 godkendt, at censurformen ændres fra ekstern censur til intern censur på modulet ”Processering af lydsignaler” på 4. semester gældende fra efteråret 2021.

Prodekanen for uddannelse har den 1. december 2021 godkendt, at prøveformen i modulet ”Introduktion til kreativ digital udvikling" på 1. semester ændres fra ”Mundtlig pba. projekt” til"Skriftlig eller mundtllig"   gældende fra efteråret 2021.

Prodekanen for uddannelsen har den 19. december 2021 godkendt, at der tilføjes PBL-læringsmål i modulet "Mixed Reality" på 5. semester gældende fra efteråret 2023.

Prodekanen for udannelse har den 30. maj 2023 godkendt, at prøveformen i modulet "Introduktion til kreativ digital udvikling" på 1. semester ændres fra "skriftlig eller mundtlig" til "Mundtlig pba. projekt". Dispensationen er gældende fra efteråret 2023.