I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i Psykologi og bachelorsidefag i psykologi. Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen for Aalborg Universitet.
Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).
For to-faglige uddannelsesforløb er uddannelsen endvidere tilrettelagt i henhold til vejledning nr. 9698 af 28. august 2018 (Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb)
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
Bacheloruddannelsen og bachelorsidefag i psykologi hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Bacheloruddannelsen og bachelorsidefag i psykologi hører under Studienævn for Psykologi
Bacheloruddannelsen og bachelorsidefag i psykologi er tilknyttet censorkorps for Psykologi.
Adgang til bacheloruddannelsen i psykologi forudsætter en gymnasial eksamen samt opfyldelse af følgende område- og uddannelsesspecifikke adgangskrav.
Bachelorsidefag:
Optagelse på bachelorsidefaget i Psykologi forudsætter, at den studerende har bestået de første to årsværk (120 ECTS-point) af et centralt fag inden for de gymnasiale uddannelsers fagrække eller et andet fag efter studienævnets godkendelse, og at den studerendes gymnasiale eksamen opfylder følgende områdespecifikke og uddannelsesspecifikke faglige niveaukrav:
Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen BSc i psykologi. Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Psychology.
Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).
Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).
Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.
Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.
Bacheloruddannelsens kompetenceprofil:
Bacheloruddannelsen i psykologi er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner af primært formidlingsmæssig, konsultativ eller assisterende karakter inden for fagområder med psykologisk indhold samt kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse i psykologi og andre kandidatuddannelser.
Det overordnede formål med bacheloruddannelsen i Psykologi er, at den studerende skal erhverve sig den nødvendige viden samt de nødvendige færdigheder og kompetencer til at kunne arbejde selvstændigt inden for fagets rammer på et niveau, der lever op til internationale standarder.
VIDEN
De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse, skal:
FÆRDIGHEDER
De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal kunne:
KOMPETENCER
De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af kompetencer er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal kunne
PBL-relaterede kompetencer:
De PBL-relaterede kompetenceområder samt deres progression.
Bachelorstudiet giver den studerende grundlæggende, almenpsykologiske psykologiske kompetencer, der på Aalborg Universitet hænger uløseligt sammen med bærende PBL- kompetencer, som hhv. understøttes og udspringer af studiets problembaserede og projektorganiserede pædagogik. Den almenpsykologiske kompetencetilegnelse under studiet forstås som et samspil mellem to former for progression: horisontal progression (udbygning af det faglige indhold) og vertikal progression (udvikling mod et højere og mere integreret niveau af kompetencer samt øgning af selvstændighed). Progressionen i studiet går på tværs af bachelor- og kandidatuddannelsen, idet bacheloruddannelsen giver grundlæggende almenpsykologiske kompetencer, mens kandidatuddannelsen på et forskningsbaseret grundlag introducerer til mere anvendelsesorienterede kompetenceområder inden for psykologien.
Bachelorsidefagets kompetenceprofil:
Bachelorsidefag i Psykologi er en forskningsbaseret uddannelse, som udgør det ene af to fag (centralt fag og sidefag) i en bacheloruddannelse, som er tilrettelagt med henblik på undervisning i de gymnasiale uddannelser og andre specialiserede erhvervsfunktioner.
Det overordnede formål med bachelorsidefaget i psykologi er, at den studerende gennem studier inden for bachelorsidefaget i Psykologi opnår den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder og kompetencer inden for psykologis discipliner og metoder på et niveau, der lever op til nationale og internationale standarder, og som opfylder de kompetencemål, der er gældende inden for de gymnasiale uddannelsers fagrække.
En kandidat med sidefag i Psykologi har nedenstående specifikke psykologfaglige kompetencer. Derudover har kandidaten fagspecifikke kompetencer opnået gennem sit centrale fag og generelle akademiske kompetencer opnået gennem både centralfaget og sidefaget.
De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende efter afsluttet sidefag skal have:
De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt sidefagsuddannelse skal kunne:
De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af kompetencer er, at den studerende efter endt sidefagsuddannelse skal kunne:
Bacheloruddannelsen i Psykologi
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et delvist problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. En oversigt over moduler findes i omstående Tabel I.
Problembaseret læring | 1. semester | 5 ECTS-point |
Socialpsykologi med samfundsteori | 1. semester | 15 ECTS-point |
Personlighedspsykologi | 1. semester | 10 ECTS-point |
Kvalitativ forskningsmetodologi | 2. semester | 5 ECTS-point |
Psykologiens videnskabsteori | 2. semester | 5 ECTS-point |
Videregående social- og personlighedspsykologi | 2. semester | 20 ECTS-point |
Kognitionspsykologi | 3. semester | 10 ECTS-point |
Udviklingspsykologi | 3. semester | 10 ECTS-point |
Biologisk psykologi | 3. semester | 10 ECTS-point |
Kvantitativ forskningsmetodologi med statistik | 4. semester | 5 ECTS-point |
Videregående kognitions-, udviklings- og biologisk psykologi | 4. semester | 20 ECTS-point |
Valgfag 1 | 4. semester | 5 ECTS-point |
Klinisk psykologi | 5. semester | 10 ECTS-point |
Arbejds- og organisationspsykologi | 5. semester | 10 ECTS-point |
Pædagogisk psykologi | 5. semester | 10 ECTS-point |
Psykiatri | 6. semester | 5 ECTS-point |
Valgfag 2 | 6. semester | 5 ECTS-point |
Bachelorprojekt | 6. semester | 20 ECTS-point |
Uddannelsen løber over seks semestre (1.-6. semester). På 4. og 6. semester har den studerende mulighed for at tone sin uddannelse ved hjælp af valgmoduler. På 6. semester skrives bachelorprojekt. I uddannelsen kan indgå et ophold i udlandet. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra en kombination af følgende arbejds- og evalueringsformer:
Uddannelsens 1. år (1. og 2. semester) er forankret i social- og personlighedspsykologi samt kvalitativ forskningsmetodologi. Endvidere er introduktionen til psykologiens videnskabsteori placeret på 1. år.
Uddannelsens 2. år (3. og 4. semester) år er forankret i kognitions-, udviklings- og biologisk psykologi samt kvantitativ forskningsmetodologi og statistik. Endvidere er et valgfag placeret på 2. år.
Uddannelsens 5. semester er forankret i anvendt psykologi: Klinisk Psykologi, arbejds- og organisationspsykologi og pædagogisk psykologi.
På uddannelsens 6. semester udarbejdes et almenpsykologisk bachelorprojekt, der forbinder social- og personlighedspsykologien med kognitions- og udviklingspsykologien samt inddrager psykologihistorie og videnskabsteori. Endvidere ligger modulet psykiatri på dette semester.
Uddannelsens valgfrie moduler er placeret på 4. og 6. semester. Valgfrie moduler oprettes i det omfang, studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilmelding til dem. Hvis et valgfag ikke oprettes, tilbydes de studerende andre valgfag. De angivne valgfrie moduler udbydes og oprettes efter studienævnsbeslutning. Det betyder, at ikke alle valgfagsmoduler oprettes hvert år.
Bachelorsidefaget i Psykologi
Sidefagene består af et bachelorsidefag, som læses på 5. og 6. semester af den studerendes bacheloruddannelse, og et kandidatsidefag, som læses på 1. og 2. semester af den studerendes kandidatuddannelse. Sidefagsforlængelse på 30 ECTS kan gennemføres på den studerendes 3. eller med godkendelse af det centrale fags studienævn på den studerendes 5. semester (semestre på KA-sidefag).
På 5. semester følger den studerende 15 ECTS på bachelorsidefaget og skriver bachelorprojektet (15 ECTS) på sit centrale fag. På 2. semester (KA) følger den studerende 15 ECTS på kandidatsidefaget og 15 ECTS på sit centrale fag.
Bachelorsidefag på 45 ECTS består af:
Bachelorsidefaget er tilrettelagt med et modul, Socialpsykologi med samfundsteori (15 ECTS) på 5. semester. På 6. semester er bachelorsidefaget tilrettelagt med: Personlighedspsykologi (10 ECTS), Sundhedspsykologi (10 ECTS), Introduktion til psykologisk forskningsmetodologi (5 ECTS) og et valgfag (5 ECTS), som knytter sig til bacheloruddannelsen i psykologi.
Valgfrie moduler oprettes i det omfang, studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilmelding til dem. Hvis et valgfag ikke oprettes, tilbydes de tilmeldte studerende andre valgfag. De angivne valgfrie moduler udbydes og oprettes efter studienævnsbeslutning. Det betyder, at ikke alle valgfagsmoduler oprettes hvert år.
Hvert modul afprøves selvstændigt. Bachelorsidefaget ligger på 5. og 6. semester af den studerendes bacheloruddannelse. På 5. semester følger den studerende 15 ECTS på bachelorsidefaget og skriver bachelorprojektet (15 ECTS) på sit centrale fag.
Regler om forløb af bacheloruddannelsen
Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.
Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispensere fra ovenstående.
Valgfag
Den studerende skal på 4. og 6. semester vælge to valgfag til 5 ECTS eller et valgfag til 10 ECTS. Valgfrie moduler oprettes i det omfang, studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilmelding til dem. Hvis et valgfag ikke oprettes, tilbydes de tilmeldte studerende andre valgfag. De angivne valgfrie moduler udbydes og oprettes efter studienævnsbeslutning. Det betyder, at ikke alle valgfagsmoduler oprettes hvert år.
Målet med valgfagene er at muliggøre udbygning eller perspektivering af det psykologfaglige genstandsområde gennem teoretisk eller empirisk arbejde med emneområder inden for eller relateret til psykologien.
Forskningsaktiviteter kan tages som valgfag – forhåndsgodkendelse skal søges hos Studienævnet for Psykologi (5 ECTS eller 10 ECTS).
Undervisning og arbejdsform vil variere med valgfagets indhold og fokus.
Prøven består i tilfredsstillende aktiv deltagelse i kurset, hvilket indebærer 75 % tilstedeværelse samt indløsning af samtlige opgaver, som stilles i løbet af kurset. Disse opgaver kan bl.a. indebære aktiv deltagelse i igangværende forskningsprojekter (participant pools), som specificeres i semesterplanen
Syge- og re-eksamen:
Skriftlig.
Prøven er individuel.
Prøven er en hjemmeopgave, med en af den studerende valgt og af den kursusansvarlige underviser godkendt problemstilling i relation til pensum.
Pensumramme: 500 sider obligatorisk litteratur.
Sidetal: 5-7 sider.
Besvarelsen bedømmes af eksaminator.
Generelle prøvebestemmelser
1)
Projekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 6 studerende. Bachelorprojekter/projektet Almenpsykologi med psykologiens historie kan udarbejdes i fællesskab af indtil 4 studerende. Ved prøver i projekter anvendes følgende prøveform:
En projektprøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten eller det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Projektprøven er mundtlig og den enkelte studerende skal eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstation, jf. eksamensbekendtgørelsen (bek.nr. 1062 af 30. juni 2016 § 4 stk. 2).
Den enkelte studerende har mulighed for at få meddelt bedømmelsen i enerum. I tilfælde af, at dette ønskes, meddeles det ved eksaminationens påbegyndelse.
2)
Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn inkl. mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal og antal skrifttegn inkl. mellemrum medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord.
3)
De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.
4)
Det obligatoriske pensum for en given prøve skal bestå af lærebogslitteratur af en kvalitet og sværhedsgrad, der mindst svarer til standarden for anerkendte internationale lærebøger inden for faget på universitetsniveau samt af originallitteratur i form af artikler fra anerkendte, peerreviewede forskningstidsskrifter, bidrag til forskningsantologier eller forskningsmonografier.
5)
Det valgfrie pensum for en given prøve kan i begrænset omfang bestå af lærebogslitteratur og skal herudover bestå af originallitteratur i form af artikler fra anerkendte, peer-reviewede forskningstidsskrifter, bidrag til forskningsantologier eller forskningsmonografier.
6)
En væsentlig del af pensum for en given prøve skal være udgivet i andre nationer end Danmark. Omfanget af pensum for en given prøve er angivet i standardsider. En standardside svarer som udgangspunkt til én side af en anerkendt, international lærebog i psykologi. Studienævnet kan fastsætte nærmere bestemmelser vedr. definitionen af en standardside.
7)
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler.
8)
Ved omprøve henvises til bestemmelser i gældende eksamensordning ved Aalborg Universitet.
9)
Den studerende skal inden udgangen af 2. semester deltage i de obligatoriske prøver på 1. og 2. semester for at kunne fortsætte på uddannelsen. Disse prøver skal være beståede inden udgangen af 4. semester, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen.
10)
De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Et årsværk er lig med 60 ECTS-point.
11)
For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen ’Bestået’. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.
12)
Studieordningens prøvebestemmelser er underordnet den til enhver tid gældende eksamensordning ved AAU.
13)
Prøver og anden bedømmelse kan tilrettelægges særskilt for deltidsstuderende.
Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået.Prøverne er enten interne eller eksterne.
Udbydes som:
1-faglig | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Problembaseret læring
(BAPSY20201) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Socialpsykologi med samfundsteori
(BAPSY20202) | Kursus | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Personlighedspsykologi
(BAPSY20203) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
2. Semester
| ||||||
Kvalitativ forskningsmetodologi
(BAPSY20204) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Psykologiens videnskabsteori
(BAPSY20205) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Videregående social- og personlighedspsykologi
(BAPSY20206) | Projekt | 20 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
3. Semester
| ||||||
Kognitionspsykologi
(BAPSY20207) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Udviklingspsykologi
(BAPSY20208) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Biologisk Psykologi
(BAPSY20209) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
4. Semester
| ||||||
Kvantitativ forskningsmetodologi med statistik
(BAPSY202010) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Videregående kognitions-, udviklings- og biologisk psykologi
(BAPSY202011) | Projekt | 20 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Valgfag | Kursus | 5 | ||||
5. Semester
| ||||||
Klinisk Psykologi
(BAPSY202012) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Arbejds- og organisationspsykologi
(BAPSY202013) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | Dansk |
Pædagogisk psykologi
(BAPSY202014) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
6. Semester
| ||||||
Bachelorprojekt
(BAPSY202016) | Projekt | 20 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt | Dansk |
Psykiatri
(BAPSY202015) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Valgfag | Kursus | 5 |
Undervisning i videnskabelig metode foregår primært i modulerne ”Kvalitativ forskningsmetodologi”, ”Kvantitativ forskningsmetodologi med statistik”, ”Videregående social- og personlighedspsykologi”, ”Videregående kognitions-, udviklings- og biologisk psykologi” og ”Bachelorprojekt”, men indgår i øvrigt i samtlige moduler i forhold til modulernes faglige indhold.
Undervisning i videnskabsteori foregår primært i modulet ”Videnskabsteori”, men indgår i øvrigt i samtlige moduler i forhold til modulernes faglige indhold.
Valgfag | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
Flygtninges liv: Et sociokulturelt og psykologisk perspektiv på flygtningefænomenet
(BAPSY2020VM1) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk og Engelsk |
Lykke og livskvalitet - er det det samme?
(BAPSY2020VM2) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Flersprogethed i uddannelsessystemet
(BAPSY2020VM3) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Visuelle metoder i kvalitativ forskning
(BAPSY2020VM4) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk og Engelsk |
Sundhedspsykologi
(BAPSY2020VM5) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Forskningsaktivitet
(BAPSY202017) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Familien
(KAPSY2023VM2) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Religionspsykologi
(KAPSY2023VM3) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Forskningsaktiviteter:
Studienævnet kan godkende forskningsaktiviteter som valgfag
Udbydes som:
Sidefag | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Centralt fag | 30 | |||||
2. Semester
| ||||||
Centralt fag | 30 | |||||
3. Semester
| ||||||
Centralt fag | 30 | |||||
4. Semester
| ||||||
Centralt fag | 30 | |||||
5. Semester
| ||||||
Socialpsykologi med samfundsteori
(SIPSY20206) | Kursus | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Centralt fag | 15 | |||||
6. Semester
| ||||||
Personlighedspsykologi
(SIPSY20207) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Sundhedspsykologi
(SIPSY20208) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig | Dansk |
Introduktion til psykologisk forskningsmetodologi
(SIPSY20209) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Ekstern prøve | Skriftlig | Dansk |
Valgfag | Kursus | 5 |
Valgfag | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
Flygtninges liv: Et sociokulturelt og psykologisk perspektiv på flygtningefænomenet
(BAPSY2020VM1) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk og Engelsk |
Lykke og livskvalitet - er det det samme?
(BAPSY2020VM2) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Flersprogethed i uddannelsessystemet
(BAPSY2020VM3) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Visuelle metoder i kvalitativ forskning
(BAPSY2020VM4) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk og Engelsk |
Sundhedspsykologi
(BAPSY2020VM5) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Forskningsaktivitet
(BAPSY202017) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Familien
(KAPSY2023VM2) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Religionspsykologi
(KAPSY2023VM3) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
OBS: Sundhedspsykologi kan ikke vælges som et valgfag på sidefag, da det indgår som et obligatorisk kursus.
Studienævnet offentliggør og vedligeholder på sin hjemmeside mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder semesterplaner. Du kan læse mere om uddannelsen på www.psykologi.aau.dk
Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 01.09.2020
Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2016 (og sidefagsstudieordning fra 2018) efter sommereksamen 2022.
Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.
Prodekanen for uddannelse har den 16. november 2022 godkendt, at valgfagene ”Familien” og ”Religionspsykologi” tilføjes. Dispensationen er gældende fra efteråret 2023.