Studieordning for Bacheloruddannelsen (BSc) i Sundhedsteknologi 2018

1: Forord

I medfør af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 110 af 30. januar 2017 (bacheloradgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Sundhed og Teknologi

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for ingeniøruddannelserne og de tekniske diplomuddannelser.

7: Adgangskrav

Optagelse på bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi forudsætter en gymnasial uddannelse (stx, hhx, htx eller hf) med følgende områdespecifikke faglige niveaukrav:

  • Dansk A
  • Matematik A
  • Engelsk B
  • Enten Fysik B og Kemi C eller Fysik B og Bioteknologi A eller Geovidenskab A og Kemi C

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (sundhedsteknologi). Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Biomedical Engineering and Informatics).

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Bacheloruddannelsens kompetenceprofil omfatter

Uddannelsen fokuserer på den tekniske side af grænsefladen mellem lægevidenskab og teknologi inden for sundhedssektoren med inddragelse af kroppen som fysiologisk system.

Viden

En bachelor i Sundhedsteknologi har forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for følgende ingeniørvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige områder:

  • matematik, statistik
  • naturvidenskab
  • elektronik og datateknik
  • software design 6
  • signalanalyse og –behandling
  • fysiologisk modellering
  • anatomi og fysiologi
  • sundhed og sygdom
  • klinisk praksis og teknologivurdering

Forståelses og refleksionsniveauet

En bachelor i Sundhedsteknologi kan forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis inden for vidensfeltet.

Færdigheder

Typen af færdigheder

En bachelor i Sundhedsteknologi kan anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt generelle færdigheder til identificering og analyse af komplekse problemstillinger og identificering, analyse, design og implementering af teknologiske løsninger inden for sundhedssektoren, med fokus på klinisk praksis. Her indgår især færdigheder til at måle og fortolke signaler og data fra levende organismer, samt at fortolke kliniske og sundhedsrelevante problemer på en måde der muliggør målinger, eksperimenter, modellering og design.

Vurdering og beslutning

En bachelor i Sundhedsteknologi kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller med inddragelse af regulatoriske begrænsninger samt etiske og samfundsmæssige implikationer.

Formidling

En bachelor i Sundhedsteknologi kan formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister, både gennem diskussion og gennem skriftlig og mundtlig afrapportering.

Kompetencer

Handlingsrummet

En bachelor i Sundhedsteknologi kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge.

Samarbejde og ansvar

En bachelor i Sundhedsteknologi kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med ingeniører og teknisk personale samt læger og øvrigt sundhedsvidenskabeligt personale, både i forsknings- og udviklingssituationer.

Læring

En bachelor i Sundhedsteknologi kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

  • projektarbejde
  • forelæsninger
  • klasseundervisning
  • opgaveløsning (individuelt og i grupper)
  • laboratorieøvelser
  • workshops
  • faglig refleksion
  • porteføljearbejde
  • feedback fra undervisere/vejledning
  • Studieture

18: Uddannelsesoversigt

Udbydes som: 1-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
Sundhedsteknologisk projektarbejde
(STIST18B1_1)
Projekt 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Sundhedsteknologiske produkter
(STIST18B1_2)
Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Problembaseret læring og metoder
(STIST18B1_3)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Lineær algebra
(F-MAT-B2-2)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
Grundlæggende programmering
(ESNPDPB1K1)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
2. Semester
Forståelse af fysiologiske signaler
(STIST18B2_1)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk og Engelsk
Videnskabsteori og metoder
(STIST18B2_2)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Elektrofysiologi i teori og praksis
(STIST18B2_3)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Calculus
(F-MAT-B1-3)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
3. Semester
Optagelse af fysiologiske signaler
(STIST18B3_1)
Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk og Engelsk
Metoder til sundhedsteknologisk systemudvikling
(STIST18B3_2)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Sensorteknologi og –modeller
(STIST18B3_3)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Kvantitativ fysiologi
(STIST18B3_4)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
4. Semester
Analyse af fysiologiske signaler
(STIST18B4_1)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk og Engelsk
Software-udvikling
(STIST18B4_2)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Digitale systemer
(STIST18B4_3)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
Digital signalbehandling
(STIST18B4_4)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
5. Semester
Behandling af patientdata og –information
(STIST18B5_1)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk og Engelsk
Databaser og informations-modellering
(STIST18B5_2)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Billeddannende teknologier
(STIST18B5_3)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Sundhedsteknologi i klinisk praksis
(STIST18B5_4)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
6. Semester
Valgprojekt 6. semester
Regulatoriske krav og immaterielle rettigheder
(STIST18B6_3)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Sandsynlighedsregning og statistik
(STIST18B6_4)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk

 
Valgprojekt 6. semester
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
Bachelorprojekt: Fysiologiske signaler og teknologi-udvikling
(STIST18B6_1)
Projekt 20 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk og Engelsk
Bachelorprojekt: Klinisk information og teknologi-udvikling
(STIST18B6_2)
Projekt 20 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk og Engelsk

*Projektmodulerne på uddannelsens 6. semester er valgfrie moduler. Den studerende vælger ét af de to projektmoduler. Videnskabsteori og videnskabelig metode indlæres gennem kursusmodulerne ”Problembaseret læring og metoder” (1. sem.), ”Videnskabsteori og metoder” (2. sem.) og ”Sandsynlighedsregning og statistik” (6. sem.) og bringes i anvendelse i efterfølgende projektmoduler.

19: Henvisninger til uddybende information

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2018.

Studieordningen er også gældende for studerende, der starter på uddannelsens 3. semester til september 2018.

Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2012, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2019, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.

21: Ændringer til studieordningen

Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.

Prodekanen for uddannelse har den 8. juni 2021 godkendt, at modulet "Sundhedsteknologi i klinisk praksis" ændrer prøveform til "Mundtlig pba. projekt" gældende fra efteråret 2021.