I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.
Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 104 af 24. januar 2021 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).
For to-faglige uddannelsesforløb er uddannelsen endvidere tilrettelagt i henhold til vejledning nr. 9698 af 28. august 2018 (Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb)
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
Kandidatuddannelsen og kandidatsidefag i psykologi hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Kandidatuddannelsen og kandidatsidefag i psykologi hører under Studienævn for Psykologi
Kandidatuddannelsen og kandidatsidefag i psykologi er tilknyttet censorkorps for Psykologi
Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse:
Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse:
Adgangskrav for optagelse på uddannelsen som sidefag:
Adgangsbetingelserne til kandidatsidefaget i psykologi er, at den studerende har gennemført en bacheloruddannelse med psykologi som bachelorsidefag (45 ECTS).
Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand. psych.. Den engelske betegnelse er Master of Science in Psychology (MSc (Psych.)).
Gennemført kandidatuddannelse giver i henhold til lov om psykologer m.v. ret til den beskyttede titel psykolog.
Efter endt kandidatuddannelse kan der opnås adgang til autorisation som psykolog efter reglerne i lov om psykologer m.v.
Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).
Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).
Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.
Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.
Kandidatuddannelsens kompetenceprofil:
Kandidatuddannelsen i psykologi er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af psykologfaglige erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en ph.d.-uddannelse.
Det overordnede formål med kandidatuddannelsen i psykologi er, at den studerende skal erhverve sig den nødvendige viden samt de nødvendige færdigheder og kompetencer til at kunne virke selvstændigt inden for psykologien på et niveau, der lever op til internationale standarder, bl.a. for senere at søge autorisation som psykolog eller optagelse på en ph.d.-uddannelse.
Viden
Det overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden og forståelse er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse inden for det psykologiske fagområde skal
Færdigheder
Det overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal
Kompetencer
Det overordnede mål for den studerendes dannelse af kompetencer er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal
PBL-relaterede kompetencer:
De PBL-relaterede kompetenceområder samt deres progression.
Kandidatuddannelsen giver den studerende grundlæggende, anvendt psykologiske kompetencer, der på Aalborg Universitet hænger uløseligt sammen med bærende PBL- kompetencer, som hhv. understøttes og udspringer af studiets problembaserede og projektorganiserede pædagogik. Den anvendt psykologiske kompetencetilegnelse under studiet forstås som et samspil mellem to former for progression: horisontal progression (udbygning af det faglige indhold) og vertikal progression (udvikling mod et højere og mere integreret niveau af kompetencer samt øgning af selvstændighed). Den vertikale progression indbefatter endvidere udvikling af de studerendes almene studiekompetencer, herunder øget samarbejdskompetencer inklusive fortrolighed med anvendelsen af digitale redskaber til dette formål. Progressionen i studiet går på tværs af bachelor- og kandidatuddannelsen, idet bacheloruddannelsen giver grundlæggende almenpsykologiske kompetencer, mens kandidatuddannelsen på et forskningsbaseret grundlag introducerer til mere anvendelsesorienterede kompetenceområder inden for psykologien.
Kandidatsidefagets kompetenceprofil:
En kandidat med sidefag i Psykologi har nedenstående specifikke psykologfaglige kompetencer. Derudover har kandidaten fagspecifikke kompetencer opnået gennem sit centrale fag og generelle akademiske kompetencer opnået gennem både centralfaget og sidefaget.
De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende efter afsluttet sidefag skal have:
De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt sidefagsuddannelse skal kunne:
De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af kompetencer er, at den studerende efter endt sidefagsuddannelse skal kunne:
Kandidatuddannelsen løber over fire semestre (1.-4. semester). I uddannelsen indgår valgfag på i alt 10 ECTS-point. Kandidatspecialet (30 ECTS-point) gennemføres på uddannelsens 4. semester. I uddannelsen kan indgå et studieophold i udlandet efter studienævnets nærmere godkendelse; studieaktiviteterne ved det pågældende udenlandske universitet træder da i stedet for studieaktiviteter inden for kandidatuddannelsen.
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret og delvist projektorienteret studium. Studieaktiviteterne omfatter kurser, et praktisk psykologisk forløb, (praktik)- og projektenheder. De obligatoriske fag omfatter i alt 110 ECTS-point, mens de valgfrie fag omfatter i alt 10 ECTS-point. Disse fag giver tilsammen den studerende mulighed for at nå de i § 16 formulerede mål.
På 1., 2. og 3. semester har den studerende mulighed for at indgå i et såkaldt struktureret kandidatforløb (professionsprogram). Det indebærer specielt tilrettelagte kursusforløb med tilhørende pensa til modulerne "Supplerende anvendt psykologi" og "Videregående anvendt psykologi" fastsatte prøver. Derudover skrives et projekt inden for programmet (modulet Teori, praksis og videnskabelig metode) og et specielt tilrettelagt praktikforløb kan indgå (jf. modulet Praktisk psykologisk forløb). Udover det valgte professionsprogram skal den studerende på 1.semester følge faget Supplerende Anvendt Psykologi, hvor der introduceres til andre anvendte områder. Desuden skal der følges fællesforløbene "Den psykologiske profession", "Psykologisk testning" og "Psykologisk praksis og interventionsmetode"
Det er en betingelse for at påbegynde det Psykologiske praktiske forløb på kandidatuddannelsens 2. semester, at prøverne på 1. semester er bestået.
Studiet udbyder en række professionsprogrammer, som den studerende kan ønske at følge, men den studerende er ikke garanteret at kunne følge et bestemt program.
De enkelte professionsprogramansvarlige udarbejder en redegørelse for, hvordan tilrettelæggelsen af programmet overholder modulets bestemmelser i studieordningen, herunder for hvordan og hvor ofte den regelmæssige psykologfaglige supervision finder sted. Denne redegørelse skal godkendes i studienævnet.
En oversigt over uddannelsens moduler findes i §18.
Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra en kombination af følgende arbejds- og evalueringsformer:
KA-sidefag:
Sidefagene består af et bachelorsidefag, som læses på 5. og 6. semester af den studerendes bacheloruddannelse og et kandidatsidefag, som læses på 1. og 2. semester af den studerendes kandidatuddannelse.
Kandidatsidefag i Psykologi forlænges med et semester (30 ECTS), hvis det kombineres med et centralt fag fra den gymnasiale fagrække udenfor det samfundsvidenskabelige hovedområde. En række fagkombinationer er undtaget fra sidefagsforlængelse. En liste over fagkombinationer findes på AAUs hjemmeside vedrørende gymnasielæreruddannelser.
Sidefagsforlængelse på 30 ECTS ligger på 2. og 3. semester af den studerendes kandidatuddannelse.
En oversigt over kandidatseidefaget fagmoduler findes under §18.
Generelle prøvebestemmelser
1)
Projekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 6 studerende. Kandidatspecialer kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Ved prøver i projekter og synopsisprøver gælder normalt følgende prøveform:
En mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation, jf. eksamensbekendtgørelsen § 4, stk.2. Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af den/de studerende udarbejdet projektrapport eller synopsis. For yderligere information vedr. gruppeprøver henvises til Studieservice/ Uddannelsesjuras hjemmeside https://www.studieservice.aau.dk/digitalAssets/683/683661_regler-om-gruppeproever-paa-hum.pdf
2)
Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer én side til 2400 tegn med mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet f.eks. titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal og samlet antal tegn anføres enten på titelbladet (på forsiden, hvis arbejdet er uden titelblad) eller i et forord.
3)
De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.
4)
Studerende, der har deltaget i en ordinær prøve i slutningen af efterårssemesteret uden at bestå denne, har mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i februar. Studerende, der har deltaget i en ordinær prøve i slutningen af forårssemesteret uden at bestå denne, har mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i august. Tilsvarende gælder, hvis studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve på grund af sygdom.
5)
De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et årsværk er lig 60 ECTS-point.
6)
For at bestå uddannelsen skal alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, bestås med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen ”Bestået”. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, 8 hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.
7)
Prøverne aflægges på dansk og engelsk. Prøverne kan dog aflægges på svensk og norsk i stedet for dansk. Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et andet fremmedsprog. Har undervisningen i et fag været gennemført på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Studienævnet kan fravige denne regel.
8)
Der henvises i øvrigt til den til enhver tid gældende eksamensordning for Aalborg Universitet.
Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Prøverne er enten interne eller eksterne.
Udbydes som:
1-faglig | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Videregående anvendt psykologi I
(KAPSY20211) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Supplerende anvendt psykologi
(KAPSY20202) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Den psykologiske profession
(KAPSY20221) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Psykologisk testning
(KAPSY20204) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Psykologisk praksis og interventionsmetode
(KAPSY20222) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
2. Semester
| ||||||
Videregående anvendt psykologi II
(KAPSY20213) | Kursus | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Psykologisk praktisk forløb
(KAPSY20218) | Kursus | 15 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
3. Semester
| ||||||
Teori, praksis og videnskabelig metode
(KAPSY20214) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Forskningsmetoder: potentialer og begrænsninger i et omfattende metodefelt
(KAPSY20209) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Valgmoduler til 1-faglig | Kursus | 10 | ||||
4. Semester
| ||||||
Kandidatspeciale
(KAPSY202010) | Projekt | 30 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt | Dansk |
Undervisning i videnskabelig metode foregår primært i modulet ”Forskningsmetoder: Potentialer og begrænsninger i et omfattende metodefelt”, ”Teori, praksis og videnskabelig metode” og ”Kandidatspeciale”, men indgår i øvrigt i samtlige moduler i forhold til modulernes faglige indhold.
Undervisning i videnskabsteori foregår primært i modulet ”Forskningsmetoder: Potentialer og begrænsninger i et omfattende metodefelt”, men indgår i øvrigt i samtlige moduler i forhold til modulernes faglige indhold.
Valgfrie moduler oprettes i det omfang, studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilmelding til dem. Hvis et valgfag ikke oprettes, tilbydes de tilmeldte studerende andre valgfag. De angivne valgfrie moduler udbydes og oprettes efter studienævnsbeslutning. Det betyder, at ikke alle valgfagsmoduler oprettes hvert år.
Valgmoduler til 1-faglig | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
Introduktion til dyreassisteret pædagogik, terapi og rehabilitering
(KAPSY2020VM1) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Introduktion til psykologisk rehabilitering
(KAPSY2021VM6) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Sorg og Kærlighed
(KAPSY2022VM9) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk og Engelsk |
Kendskab til kulturer - skiftende kulturer - skabelse af kulturer
(KAPSY2021VM8) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Træning af generelle terapeutkompetencer gennem deliberate practice
(KAPSY2021VM7) | Kursus | 10 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Udbydes som:
Sidefag | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Kognitionspsykologi
(SIPSY20201) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Udviklingspsykologi
(SIPSY20202) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Pædagogisk psykologi
(SIPSY20203) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
2. Semester
| ||||||
Almenpsykologi med psykologiens historie
(SIPSY20221) | Kursus | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Centralt fag | 15 | |||||
3. Semester
| ||||||
Centralt fag | 30 | |||||
4. Semester
| ||||||
Centralt fag | 30 |
Udbydes som:
Sidefag | ||||||
Linje: Sidefag med studietidsforlængelse | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Kognitionspsykologi
(SIPSY20201) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Udviklingspsykologi
(SIPSY20202) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Pædagogisk psykologi
(SIPSY20203) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
2. Semester
| ||||||
Almenpsykologi med psykologiens historie
(SIPSY2020) | Kursus | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Valgmoduler til sidefagsforlængelsen
Vælg 15 ECTS
| Kursus | 15 | ||||
3. Semester
Version A
| ||||||
Introduktion til arbejds- og organisationspsykologi
(SIPSY20223) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Klinisk psykologi
(SIPSY20205) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig | Dansk |
Centralt fag | 15 | |||||
3. Semester
Version B
| ||||||
Introduktion til arbejds- og organisationspsykologi
(SIPSY20223) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Biologisk psykologi
(SIPSY202011) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Centralt fag | 15 | |||||
4. Semester
| ||||||
Centralt fag | 30 | |||||
5. Semester
| ||||||
Centralt fag | 30 |
På 2. semester følger den studerende modulet almenpsykologi med psykologiens historie samt 3 valgfag à 5 ECTS.
På 3. semester vælger den studerende enten Klinisk psykologi eller Biologisk Psykologi og følger Arbejds- og organisationspsykologi.
Valgfrie moduler oprettes i det omfang, studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilmelding til dem. Hvis et valgfag ikke oprettes, tilbydes de tilmeldte studerende andre valgfag.
Valgmoduler til sidefagsforlængelsen Vælg 15 ECTS | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
Lykke og livskvalitet - er det det samme?
(KSIPSY2022V1) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Almenpsykologiens styrke i psykologisk praksis
(KSIPSY2022V2) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Informationsvisualisering: Visuel perception af viden, information og data
(KSIPSY2022V3) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Køn og feminisme i Psykologi
(KSIPSY2022V4) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Ungdommen og præstationskultur
(KSIPSY2022V5) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Flersprogethed i uddannelsessystemet
(KSIPSY2022V6) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Psykologiens videnskabsteori
(KSIPSY2022V7) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Studienævnet offentliggør og vedligeholder på sin hjemmeside mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder semesterplaner. Du kan læse mere om uddannelsen på http://www.psykologi.aau.dk/
Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2022. Studieordningen træder i kraft for studerende, der pr. 1. september 2022 påbegynder deres 1. og 3. semester.
Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning fra 2021, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.
Prodekanen for uddannelse har den 7. juni 2022 godkendt en præcisering af sideantallet modulet "Kandidatspeciale" gældende fra efteråret 2022.