Studieordning for kandidatuddannelsen i Engelsk, kandidatsidefaget i Engelsk og kandidatsidefaget i Kulturforståelse, 2022

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 104 af 24. januar 2021 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

For to-faglige uddannelsesforløb er uddannelsen endvidere tilrettelagt i henhold til vejledning nr. 9698 af 28. august 2018 (Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb)

3: Campus

Kandidatuddannelsen i Engelsk og kandidatsidefaget i Kulturforståelse udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen i Engelsk, kandidatsidefaget i Engelsk og kandidatsidefaget i Kulturforståelse hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen i Engelsk, kandidatsidefaget i Engelsk og kandidatsidefaget i Kulturforståelse hører under Studienævn for Dansk, Engelsk, Kulturforståelse og Anvendt Filosofi

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen i Engelsk, kandidatsidefaget i Engelsk og kandidatsidefaget i Kulturforståelse er tilknyttet censorkorps for Engelsk

7: Adgangskrav

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen i Engelsk

• Bachelor i Engelsk i kombination med et sidefag (Aalborg Universitet)

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen i Engelsk

• Bacheloruddannelse med Engelsk som centralt fag og et sidefag/tilvalgsfag (Københavns Universitet)
• Bacheloruddannelse med Engelsk som centralt fag og et sidefag/tilvalgsfag (Roskilde Universitet)
• Bacheloruddannelse med Engelsk som centralt fag og et sidefag/tilvalgsfag (Syddansk Universitet)
• Bacheloruddannelse med Engelsk som centralt fag og et sidefag/tilvalgsfag (Aarhus Universitet) 

Adgangskrav for optagelse på uddannelsen i Engelsk som kandidatsidefag:

• Adgangsbetingelserne til kandidatsidefaget i Engelsk er, at den studerende har gennemført en bacheloruddannelse med Engelsk som bachelorsidefag.

Adgangskrav for optagelse på kandidatsidefaget i Kulturforståelse

• Adgangsbetingelserne til kandidatsidefaget i Kulturforståelse er, at den studerende har gennemført en bacheloruddannelse med Kulturforståelse som bachelorsidefag.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen i Engelsk giver ret til betegnelsen Cand.mag. i engelsk og (tilvalg). Den engelske betegnelse er Master of Arts (MA) in English and (tilvalg på engelsk).

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen i Engelsk er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS. Kandidatsidefaget i Kulturforståelse er normeret til 45 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: REGLER OM SKRIFTLIGE OPGAVER, HERUNDER KANDIDATSPECIALE

I bedømmelsen af alle skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, hvorimod en prøve, hvis formål angår sproglige færdigheder i et bestemt sprog, godt kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en meget ringe sproglig præstation.

Specialet skal indeholde et resumé. Reglerne for, hvilket sprog resumeet kan udarbejdes på, findes i det pågældende specialemodul. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk og engelsk.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Uddannelsens formål

Kandidatuddannelsen i Engelsk er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på ph.d.- og masteruddannelser.

Det overordnede formål for kandidatuddannelsen i Engelsk som centralt fag er, at den studerende skal opnå den nødvendige viden og forståelse samt de nødvendige færdigheder og kompetencer til at kunne arbejde selvstændigt inden for fagets rammer på et niveau, der lever op til nationale og internationale standarder.

Uddannelsens kompetenceprofil

En kandidat i Engelsk har nedenstående specifikke engelskfaglige og generelle humanistiske kompetencer opnået gennem kandidatuddannelsen i Engelsk som centralt fag. Disse kompetencer bygger oven på dem, den studerende har opnået i sin bacheloruddannelse. Derudover har kandidaten specifikke faglige kompetencer opnået gennem sit sidefag.

De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal opnå:

• viden om videnskabeligt anerkendte teorier og metoder, som er relevante for udforskning og bearbejdning/(behandling af engelskfaglige og bredere humanistiske problemstillinger
• viden om principper for videnskabelig vidensproduktion, herunder evne til at identificere videnskabelige problemstillinger og analysere og reflektere over faglig viden på videnskabeligt grundlag
• omfattende viden om britisk og amerikansk (og i mindre omfang andre engelsksprogede landes) tekst- og kulturhistorie og specialiseret viden om udvalgte områder herindenfor samt nuanceret forståelse af sammenhænge mellem den enkelte tekst og dens kontekst (herunder personal-, idé-, mental-, social-, institutions- og/eller materialhistoriske faktorer)
• omfattende viden om tekst- og kulturvidenskabelige teorier og metoder
• omfattende viden om engelsksprogede diskurs- og medieforhold og om diskurs-, kommunikations- og medieteori og –analyse
• omfattende viden om britisk og amerikansk (og i mindre omfang andre engelsksprogede landes) historie og samfundsforhold
• sikker beherskelse af det engelske sprogs syntaks, grammatik og idiomatik samt forståelse for og indsigt i samspillet mellem sprogbrug og kommunikationssituation
• praktisk og teoretisk viden om læringsformer og læringstilrettelæggelse, herunder problembaseret læring, projektarbejde og porteføljearbejde, og vidensudvikling gennem tværfagligt samarbejde
• viden om engelskfagets anvendelsesmuligheder og samfundsmæssige betydning
• viden om teorier, metoder og praksis inden for uddannelsens fagområder og anvendelsesområder, og praksiserfaring inden for et af disse anvendelsesområder
• viden om principper for videnskabelig redelighed og om videns- og læringsetiske problemstillinger inden for uddannelsens fagområder og anvendelsesområder.

De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal opnå:

• sikker færdighed i mundtlig og skriftlig kommunikation på engelsk – morfologisk og syntaktisk korrekt, leksikalsk og idiomatisk præcist og nuanceret, samt stilistisk varieret i overensstemmelse med kommunikationssituationen
• sikker færdighed i at analysere engelsksprogede tekster (i alle genrer og medier), både formelt-æstetisk, intertekstuelt og kontekstuelt, samt sikker anvendelse af tekst-, litteratur- og medievidenskabelige teorier og metoder
• sikker færdighed i at analysere diskurser i organisationer, institutioner, uddannelse, social interaktion, hverdagskultur og mediebrug, samt sikker anvendelse af teorier og metoder i diskursstudier
• sikker færdighed i at analysere historiske og nutidige sociale og politiske problemstillinger i Storbritannien og USA (og i mindre omfang andre engelsksprogede lande)
• sikker færdighed i – under hensyntagen til målgruppe og kontekst – at formidle viden om de engelsksprogede landes kultur, litteratur og samfundsforhold på en overskuelig og systematisk måde
• sikker færdighed i at analysere engelsksproget kommunikation med henblik på struktur og sproglige virkemidler, og i at formidle viden om det engelske sprog og engelsk sprogbrug på en velstruktureret måde, herunder gennem undervisning og vejledning at fremme sproglige læreprocesser.

De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af kompetencer er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal:

• kunne forholde sig kritisk reflekterende til egen viden og herudfra selvstændigt kunne vælge og tilrettelægge egen faglig udvikling og specialisering
• kunne evaluere vidensressourcer selvstændigt og kritisk, og forholde sig analytisk og reflekterende til uddannelsens genstandsfelter og deres teorier og metoder
• ud fra egen faglig viden og færdighed kunne fremme indlæring af engelsksproglig kompetence og kendskabet til de engelsksprogede landes kultur, samfundsforhold, litteratur og medier
• kunne bruge sin faglighed i forskellige arbejdsmæssige sammenhænge, med forskellige formål og over for forskellige målgrupper
• kunne anvende forskellige faglige arbejds- og evalueringsformer, herunder problemorienteret projektarbejde i grupper
• selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar, kunne træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger, herunder kunne vurdere relationelle og etiske aspekter i en arbejdsopgave.

KOMPETENCEMÅL FOR KANDIDATSIDEFAGET I KULTURFORSTÅELSE

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Kandidatuddannelsen i Engelsk og med et side- eller tilvalgsfag svarer 2 år, svarende til 120 ECTS-point.

Uddannelsen består af det centrale fag Engelsk med et omfang på 75 ECTS-point (2½ semesters studier og et kandidatsidefag i et andet fag på 45 ECTS-point (1½ semesters studier) (75 ECTS-point ved studietidsforlængelse). I det centrale fag indgår valgfag på tilsammen 10 ECTS-point og et kandidatspeciale på 30 ECTS-point. Kandidatspecialet skrives på uddannelsens 4. semester.

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret og overvejende projektorganiseret studium.  Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.

Obligatoriske moduler

Valgfrie moduler (hvoraf den studerende skal vælge 2)*

Studienævnet forbeholder sig retten til ikke at udbyde valgfag, hvor der er for få studerende tilmeldt. Såfremt valgfag ikke udbydes, vil de studerende blive tilbudt andre valgmuligheder.

Studerende på 2. semester skal vælge to af de udbudte valgfrie moduler. En studerende kan ikke vælge et valgfrit modul, hvis vedkommende har taget det tilsvarende modul på bacheloruddannelsens 4. semester. Den studerendes valgfag/valgfrie moduler skal i alle tilfælde tilsammen udgøre 10 ECTS-point. Studienævnet beslutter hvert år, hvilke af de angivne valgfrie moduler der udbydes.

Arbejds- og evalueringsformer

Uddannelsen bygger på en kombination af engelskfaglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

• holdundervisning
• forelæsninger
• projektarbejde (med vejledning)
• opgaveløsning og porteføljearbejde
• underviserfeedback
• faglig refleksion.

Uddannelsens 1. semester

Uddannelsens 1. semester omfatter alene studieaktiviteter inden for kandidatsidefaget.

Uddannelsens 2. semester

Uddannelsens 2. semester omfatter studier inden for fagområdet litteratur, tekst og kultur, to engelskfaglige valgfag, samt studieaktiviteter inden for kandidatsidefaget.

Uddannelsens 3. semester

Uddannelsens 3. semester omfatter et projektstudie inden for et af uddannelsens fagområder, skriftlig og mundtlig kommunikation og formidling, samt et praktikmodul inden for et af uddannelsens anvendelsesområder.

Uddannelsens 4. semester

Uddannelsens 4. semester omfatter kandidatspecialet. Den studerende udarbejder under vejledning et kandidatspeciale inden for et eller flere af uddannelsens faglige områder.

Generelle prøvebestemmelser

Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern medbedømmer eller en ekstern censor.

Hvor intet andet er anført, afholdes prøverne på engelsk. Dette gælder både skriftlige og mundtlige prøver.

Regler for arbejdets omfang

Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn inkl. mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal/antal tegn anføres i skriftlige arbejder efter gældende retningslinjer.

Årsværk

De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusive ferie. Et årsværk er lig 60 ECTS-point.

Vægtet gennemsnit

For at bestå uddannelsen skal den studerende bestå alle prøver med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet.

Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.

Eksamensordning

Studieordningens prøvebestemmelser er underordnet den til enhver tid gældende Eksamensordning ved Aalborg Universitet. 

STRUKTUR: CENTRALT FAG I ENGELSK OG SIDEFAG INDEN FOR SAMME HOVEDOMRÅDE

Uddannelsen løber over fire semestre (1-4. semester), inkl. den studerendes kandidatsidefag på 45 ECTS-point. Uddannelsens 1. semester studeres inden for den studerendes sidefag, 2. semester studeres inden for både sidefaget og det centrale fag i engelsk, 3. og 4. semester studeres inden for engelsk. På 4. semester skrives kandidatspeciale.

Uddannelsen indbefatter studier inden for følgende fagområder:

• litteratur, tekst og kultur i de engelsksprogede lande
• diskurs og medier i de engelsksprogede lande
• historie og kultur- og samfundsforhold i de engelsksprogede lande
• engelsk sprog og kommunikation.

På de enkelte semestre har den studerende mulighed for at tone sin uddannelse, dels ved hjælp af valgmoduler, dels gennem sit valg af emneområder for synopsismodulet, projektmodulet og kandidatspecialet, og endelig gennem sin praktik (praksismodulet).

Strukturen for Centralt fag i Engelsk og sidefag kan ses i oversigten i § 18.

STRUKTUR: CENTRALT FAG I ENGELSK OG SIDEFAG INDEN FOR ET ANDET HOVEDOMRÅDE MED STUDIETIDSFORLÆNGELSE (KOMBINATION AF TO HOVEDOMRÅDER)

Hvis den studerendes centrale fag ligger på Engelsk, og sidefaget ligger inden for et andet hovedområde end Humaniora, forlænges det pågældende sidefag med 30 ECTS til i alt 75 ECTS. Den studerendes studieforløb bliver i sådanne tilfælde følgende:

1. semester:

Den studerende følger 30 ECTS på sit sidefag.

2. semester:

Den studerende følger 30 ECTS på sit sidefag.

3. semester:

Den studerende følger 15 ECTS på sit sidefag og 15 ECTS på Engelsk: Praksismodul (10 ECTS) og Skriftlig og mundtlig kommunikation og formidling for studerende, som kombinerer to hovedområder (5 ECTS).

4. semester:

Den studerende følger 30 ECTS på Engelsk: Projektmodulet (15 ECTS), Litteratur og mediehistorie (5 ECTS) og to valgfag på Engelsk på hvert 5 ECTS. Den studerende skal vælge to af følgende valgfag a 5 ECTS, i alt 10 ECTS:

• Videregående grammatik
• Oversættelse og oversættelsesteori
• Kulturelle tekststudier
• Visuel kultur
• Diskursstudier
• Sproglæring og sprogundervisning
• Fri tekstproduktion.

5. semester:

Den studerende skriver speciale på Engelsk (30 ECTS).

Strukturen for Centralt fag i Engelsk og sidefag på et andet hovedområde med studietidsforlængelse ved hovedområdeskift kan ses i oversigten i § 18.

STRUKTUR: CENTRALT FAG PÅ ET ANDET HOVEDOMRÅDE OG SIDEFAG PÅ ENGELSK MED STUDIETIDSFORLÆNGELSE (KOMBINATION AF TO HOVEDOMRÅDER)

Hvis den studerendes centrale fag ligger på et andet hovedområde end humaniora, forlænges sidefaget på kandidatdelen i Engelsk med 30 ECTS til i alt 75 ECTS. Studerende, der kombinerer fag fra forskellige hovedområder, skal således have i alt 120 ECTS på deres sidefag.

De ekstra 30 ECTS placeres som hovedregel på kandidatuddannelsens 2. og 3. semester og omfatter nedenstående moduler.

2. semester:

Den studerende skal vælge tre af nedenstående valgfag a 5 ECTS-point, i alt 15 ECTS-point. Studienævnet beslutter hvert år, hvilke af de syv valgfag der udbydes, og den studerende kan frit vælge blandt disse.

• Videregående grammatik
• Oversættelse og oversættelsesteori
• Kulturelle tekststudier
• Visuel kultur
• Diskursstudier
• Sproglæring og sprogundervisning
• Fri tekstproduktion

3. semester:

Den studerende skal følge følgende fag:

• Projektmodulet, 15 ECTS-point

Strukturen i sidefaget i Engelsk med sidefagsforlængelse kan ses i oversigten i § 18.

TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD AF KANDIDATSIDEFAGET I KULTURFORSTÅELSE

Kandidatsidefaget i Kulturforståelse varer 3/4 år, svarende til 45 ECTS-point og strækker sig over to semestre på kandidatuddannelsen. Kandidatsidefaget læses på 1. og 2. semester af den studerendes kandidatuddannelse.

Kandidatsidefaget består af 4 moduler på tilsammen 30 ECTS-point på den studerendes 1. semester og 1 modul på 15 ECTS-point på den studerendes 2. semester.

Moduler bachelorsidefaget i Kulturforståelse

STRUKTUR: CENTRALT FAG PÅ ET ANDET HOVEDOMRÅDE OG SIDEFAG I KULTURFORSTÅELSE MED STUDIETIDSFORLÆNGELSE (KOMBINATION AF TO HOVEDOMRÅDER)

Hvis den studerendes centrale fag ligger på et andet hovedområde end humaniora, forlænges sidefaget på kandidatdelen i Kulturforståelse med 30 ECTS til i alt 75 ECTS. Studerende, der kombinerer fag fra forskellige hovedområder, skal således have i alt 120 ECTS på deres sidefag.

De 30 ECTS placeres som hovedregel på kandidatuddannelsens 2.-3. semester og omfatter følgende nedenstående moduler.

2. semester:

Den studerende skal aflægge prøve i følgende modul:

• Formidlingsdesign, 15 ECTS.

3. semester:

Den studerende skal aflægge prøve i følgende modul:

• Tværfagligt projektmodul, 15 ECTS-point

Strukturen i kandidatsidefaget i Kulturforståelse med sidefagsforlængelse kan ses i oversigten i § 18.

18: Uddannelsesoversigt

19: Henvisninger til uddybende information

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 01.09.2022.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2021 efter sommereksamen 2023.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen

Prodekanen for uddannelse har den 15. februar 2023 godkendt, at valgfaget "Det teknologibaserede sprog- og kommunikationsarbejde” udbydes gældende fra foråret 2023.