Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-teknologi, 2022

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.

Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 104 af 24. januar 2021 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Matematiske Fag

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Civilingeniøruddannelsernes censorkorps

7: Adgangskrav

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse

• Bacheloruddannelsen (BSc) i matematik-teknologi, Aalborg Universitet

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse

• Bacheloruddannelsen (BSc) i matematik-teknologi, Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Civilingeniør, cand.polyt. i matematik-teknologi. Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Engineering (Mathematical Engineering).

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

En person, der dimitterer med en kandidatgradegrad i matematik-teknologi, skal have følgende viden, færdigheder og kompetencer:

Viden

• har viden inden for et eller flere områder indenfor anvendt matematik, ingeniørvidenskab og deres faglige samspil. Den pågældende viden skal på udvalgte områder være forskningsbaseret
• har et solidt matematisk og teknisk grundlag for at forstå og reflektere over områdets viden og er i stand til at identificere relevante matematiske og ingeniørvidenskabelige problemer

Færdigheder

• har dybtgående indsigt i fagområdet(s) videnskabelige metoder, software og værktøjer og har generelle færdigheder relateret til beskæftigelse inden for fagområdet
• kan evaluere og vælge blandt fagområdet(s) videnskabelige teorier, metoder, software, værktøjer og generelle færdigheder og på videnskabeligt grundlag foreslå analyser og løsninger
• kan kommunikere videnskabelig viden og diskutere faglige og videnskabelige problemer med både fagfæller og ikke-specialister analogt og digitalt

Kompetencer

• kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og kræver originale løsninger
• kan uafhængigt indlede og implementere fagspecifikke og tværfagligt samarbejde og påtage sig fagligt ansvar
• kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Studieordningen er modulopbygget og organiseret som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som formål er at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme specificeret i ECTS-points, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.

Studieordningen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges  ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig reflektion:

• forelæsninger
• klasseundervisning
• projektarbejde
• workshops
• e-læring
• opgaveregning (individuel og i grupper)
• lærerfeedback
• reflektion
• porteføljearbejde

Forud for hvert semester fastlægger studienævnet, hvilke valgfag, der vil blive udbudt i det kommende semester.

Studienævnet forbeholder sig retten til ikke at udbyde valgfag, hvor der er for få studerende tilmeldt. Såfremt valgfag ikke udbydes, vil de studerende blive tilbudt andre valgmuligheder.

Generelle regler vedrørende valgkurser:

- Studienævner udbyder kun et begrænset antal valgkurser pr. semester.

- Studerende kan kun deltage i et givent kursus én gang. I særdeleshed, studerende kan ikke følge et kursus, hvis de tidligere har deltaget i et kursus med samme kursustitel som en del af bacheloruddannelsen.

18: Uddannelsesoversigt

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinsskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

Studerende vælger ét projekt, 30 ECTS, på matematik-teknologi 3. semester kandidat-uddannelsen.

19: Henvisninger til uddybende information

PBL Introduktionskursus

Alle studerende, der ikke har deltaget i Aalborg Universitets PBL-introduktionskursus i løbet af deres bachelorgrad, skal deltage i introduktionsforløbet ”Problembaseret læring og projektstyring”. Introduktionskurset skal godkendes, før den studerende kan deltage i projekteksamen. Du kan finde mere information på https://www.math.aau.dk/uddannelse/studienaevn/Regler+og+retningslinjer/Problem+based+learning+course+for+non-AAU+master+students/ .

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2022.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2020 efter sommereksamen 2023.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen

Prodekanen for uddannelse har den 29. marts 2022 godkendt, at valgfaget "Komplekse funktioner" tilføjes på 2. semester. Dispensationen er gældende fra efteråret 2022.

Prodekanen for uddannelse har den 21. juni 2022 godkendt, at prøveformen i modulet "Bayesiansk statistik, simulering og software" ændres fra "Skriftlig eller mundtlig"   til "Aktiv deltagelse/løbende evaluering" (med reeksamen som ”Mundtlig baseret på afleveret opgave”). Dispensationen er gældende fra efteråret 2022.

Prodekanen for uddannelse har den 14. november 2022 godkendt, at modulet ”Analyse 2” udskiftes med en revideret version af modulet. Dispensationen er gældende fra foråret 2023.

Prodekanen for uddannelse har den 14. november 2022 godkendt, at modulet ”Compressive Sensing” udskiftes med en revideret version af modulet. Dispensationen er gældende fra foråret 2023.