Studieordning for kandidatuddannelsen i Psykologi, 2021

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i psykologi og kandidatsidefag i psykologi. Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

For to-faglige uddannelsesforløb er uddannelsen endvidere tilrettelagt i henhold til vejledning nr. 9698 af 28. august 2018 (Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen og kandidatsidefag i psykologi hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen og kandidatsidefag i psykologi hører under Studienævn for Psykologi

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen og kandidatsidefag i psykologi er tilknyttet censorkorps for Psykologi

7: Adgangskrav

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse:

•  Bacheloruddannelsen i psykologi fra Aalborg Universitet

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse:

• Bacheloruddannelsen i psykologi (Københavns Universitet)
• Bacheloruddannelsen i psykologi (Syddansk Universitet)
• Bacheloruddannelsen i psykologi (Aarhus Universitet)

Adgangskrav for optagelse på uddannelsen som sidefag:
Adgangsbetingelserne til kandidatsidefaget i psykologi er, at den studerende har gennemført en bacheloruddannelse med psykologi som bachelorsidefag (45 ECTS). 

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand. psych.. Den engelske betegnelse er Master of Science in Psychology (MSc (Psych.)).

Gennemført kandidatuddannelse giver i henhold til lov om psykologer m.v. ret til den beskyttede titel psykolog. 

Efter endt kandidatuddannelse kan der opnås adgang til autorisation som psykolog efter reglerne i lov om psykologer m.v.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Kandidatuddannelsens kompetenceprofil: 

Kandidatuddannelsen i psykologi er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af psykologfaglige erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en ph.d.-uddannelse.

Det overordnede formål med kandidatuddannelsen i psykologi er, at den studerende skal erhverve sig den nødvendige viden samt de nødvendige færdigheder og kompetencer til at kunne virke selvstændigt inden for psykologien på et niveau, der lever op til internationale standarder, bl.a. for senere at søge autorisation som psykolog eller optagelse på en ph.d.-uddannelse.

Viden

Det overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden og forståelse er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse inden for det psykologiske fagområde skal

• have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning
• have bred indsigt i centrale og aktuelle discipliner, teorier og begreber
• kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over områdets viden samt
• kunne identificere videnskabelige problemstillinger

Færdigheder

Det overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal

• mestre psykologiens videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for psykologiske fagområder i private og offentlige virksomheder og institutioner samt i selvstændig praksis
• kunne anvende de psykologiske teorier i praktisk psykologarbejde, rådgivning og intervention
• kunne erkende den psykologiske videns medvirken i konstituering af problemer
• kunne udvise forståelse for og indsigt i psykologfaglig intervention
• kunne vurdere og vælge blandt psykologiens videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller
• kunne foretage analyser og diskussioner under anvendelse af videnskabelige fremgangsmåder inden for eller på tværs af humanistiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige forskningsparadigmer
• kunne koble problemstillinger i psykologfagligt arbejde med almenpsykologisk viden
• kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister.

Kompetencer

Det overordnede mål for den studerendes dannelse af kompetencer er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal

• kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller
• selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og på- tage sig professionelt ansvar
• selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering
• kunne reflektere over forvaltningen af den psykologiske profession
• kunne udvise forståelse for relationen mellem teoretiske og praktisk-professionelle problemstillinger
• kunne erkende grænserne for psykologfaglig kunnen og viden i relation til praktiske problemstillinger

PBL-relaterede kompetencer:

De PBL-relaterede kompetenceområder samt deres progression.

Kandidatuddannelsen giver den studerende grundlæggende, anvendt psykologiske kompetencer, der på Aalborg Universitet hænger uløseligt sammen med bærende PBL- kompetencer, som hhv. understøttes og udspringer af studiets problembaserede og projektorganiserede pædagogik. Den anvendt psykologiske kompetencetilegnelse under studiet forstås som et samspil mellem to former for progression: horisontal progression (udbygning af det faglige indhold) og vertikal progression (udvikling mod et højere og mere integreret niveau af kompetencer samt øgning af selvstændighed). Progressionen i studiet går på tværs af bachelor- og kandidatuddannelsen, idet bacheloruddannelsen giver grundlæggende almenpsykologiske kompetencer, mens kandidatuddannelsen på et forskningsbaseret grundlag introducerer til mere anvendelsesorienterede kompetenceområder inden for psykologien.

Kandidatsidefagets kompetenceprofil:

En kandidat med sidefag i Psykologi har nedenstående specifikke psykologfaglige kompetencer. Derudover har kandidaten fagspecifikke kompetencer opnået gennem sit centrale fag og generelle akademiske kompetencer opnået gennem både centralfaget og sidefaget.

De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende efter afsluttet sidefag skal have:

• forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for centrale dele af almenpsykologien og i et begrænset omfang inden for den anvendte psykologi og kunne forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis inden for psykologien.

De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt sidefagsuddannelse skal kunne:

• anvende psykologiens teorier og metoder til at analysere psykologfaglige problemstillinger i forskellige typder af kontekster..
• vurdere teoretiske og praktiske psykologfaglige problemstillinger og
• formidle teoretisk og forskningsbaseret viden om psykologfaglige emner på en overskuelig og systematisk måde, under hensyntagen til målgruppe og kontekst.

De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af kompetencer er, at den studerende efter endt sidefagsuddannelse skal kunne:

• håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge inden for det almenpsykologiske handlingsrum
• identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Kandidatuddannelsen løber over fire semestre (1.-4. semester). I uddannelsen indgår valgfag på i alt 10 ECTS-point. Kandidatspecialet (30 ECTS-point) gennemføres på uddannelsens 4. semester. I uddannelsen kan indgå et studieophold i udlandet efter studienævnets nærmere godkendelse; studieaktiviteterne ved det pågældende udenlandske universitet træder da i stedet for studieaktiviteter inden for kandidatuddannelsen.

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret og delvist projektorienteret studium. Studieaktiviteterne omfatter kurser, praktik- og projektenheder inden for hhv. obligatoriske fag og valgfag. De obligatoriske fag omfatter i alt 110 ECTS-point, mens de valgfrie fag omfatter i alt 10 ECTS-point. Disse fag giver tilsammen den studerende mulighed for at nå de i § 16 formulerede mål.

Uddannelsens 1. semester udgøres af fem obligatoriske moduler:

• Videregående anvendt psykologi I
• Supplerende anvendt psykologi (SAP)
• Den psykologiske profession
• Psykologisk testning
• Psykologisk praksis og interventionsmetode

Uddannelsens 2. semester udgøres af to obligatoriske moduler:

• Videregående anvendt psykologi II
• Psykologisk praktik

Det er en betingelse for at påbegynde praktikforløbet på kandidatuddannelsens 2. semester at prøverne i  følgende moduler er bestået: 

• Videregående anvendt psykologi I
• Supplerende anvendt psykologi
• Den psykologiske profession
• Psykologisk testning 
• Psykologisk praksis og interventionsmetode 

Uddannelsens 3. semester udgøres af to obligatoriske moduler samt to valgfag:

• Teori, praksis og videnskabelig metode
• Forskningsmetoder: potentialer og begrænsninger i et omfattende metodefelt
• To valgfag

Uddannelsens 4. semester udgøres af specialesemesteret. Den studerende udarbejder under vejledning et kandidatspeciale inden for uddannelsens faglige område. 

På 1., 2. og 3. semester har den studerende mulighed for at indgå i et såkaldt struktureret kandidatforløb (professionsprogram). Det indebærer specielt tilrettelagte kursusforløb med tilhørende pensa til modulerne "Supplerende anvendt psykologi" og "Videregående anvendt psykologi" fastsatte prøver. Derudover skrives et projekt inden for programmet (modulet Teori, praksis og videnskabelig metode) og et specielt tilrettelagt praktikforløb kan indgå (jf. modulet Psykologisk praktik). Udover det valgte professionsprogram skal den studerende på 1.semester samtidig vælge en grundlæggende indføring i et andet professionsprogram (Supplerende Anvendt Psykologi) samt følge fællesforløbene "Den psykologiske profession", "Psykologisk testning" og "Psykologisk praksis og interventionsmetode"

Studiet udbyder en række professionsprogrammer, som den studerende kan ønske at følge, men den studerende er ikke garanteret at kunne følge et bestemt program. Det program som den studerende følger, vil ikke fremgå af den studerendes eksamensbevis.

De enkelte professionsprogramansvarlige udarbejder en redegørelse for, hvordan tilrettelæggelsen af programmet overholder modulets bestemmelser i studieordningen, herunder for hvordan og hvor ofte den regelmæssige psykologfaglige supervision finder sted. Denne redegørelse skal godkendes i studienævnet. En oversigt over uddannelsens moduler findes i neden- og omstående skemaer.

OBLIGATORISKE MODULER 

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra en kombination af følgende arbejds- og evalueringsformer:

• forelæsninger
• seminarundervisning
• projektarbejde
• workshops
• opgaveløsning (individuelt og i grupper)
• underviserfeedback
• casestudies
• faglig refleksion
• litteraturstudier (i gruppe og individuelt)

VALGFRIE FAG FOR I ALT 10 ECTS-POINT, HVORAF DEN STUDERENDE VÆLGER 2 VALGFAG À 5 ECTS ELLER 1 VALGFAG AF 10 ECTS

*Se § 18 - Valgmoduler

Valgfrie moduler oprettes i det omfang, studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilmelding til dem. Hvis et valgfag ikke oprettes, tilbydes de tilmeldte studerende andre valgfag. De angivne valgfrie moduler udbydes og oprettes efter studienævnsbeslutning. Det betyder, at ikke alle valgfagsmoduler oprettes hvert år. 

KA-sidefag:

Kandidatsidefag i Psykologi forlænges med et semester (30 ECTS), hvis det kombineres med et centralt fag fra den gymnasiale fagrække udenfor det samfundsvidenskabelige hovedområde. En række fagkombinationer er undtaget fra sidefagsforlængelse. En liste over fagkombinationer findes på AAUs hjemmeside vedrørende gymnasielæreruddannelser.

Sidefagene består af et bachelorsidefag, som læses på 5. og 6. semester af den studerendes kandidatsidefag, som læses på 1. og 2. semester af den studerendes kandidatuddannelse. Sidefagsforlængelse på 30 ECTS kan gennemføres på den studerendes 3. eller med godkendelse af det centrale fags studienævn på den studerendes 5. semester.

På 5. semester følger den studerende 15 ECTS på bachelorsidefaget og skriver bachelorprojektet (15 ECTS) på sit centrale fag. På 2. semester følger den studerende 15 ECTS på kandidatsidefaget og 15 ECTS på sit centrale fag.

Sidefag på 90 ECTS består af:

• på 5. semester (BA): 1 modul på i alt 15 ECTS-point
• på 6. semester (BA): 4 moduler på i alt 30 ECTS-point
• på 1. semester (KA): 3 moduler på i alt 30 ECTS-point og
• på 2. semester (KA): 1 modul på i alt 15 ECTS.

Sidefag på 120 ECTS består af:

• på 5. semester (BA): 1 modul på i alt 15 ECTS-point
• på 6. semester (BA): 4 moduler på i alt 30 ECTS-point
• på 1. semester (KA): 3 moduler på i alt 30 ECTS-point og
• på 2. semester (KA): 1 modul på i alt 15 ECTS
• på 3. eller evt. 5. semester (KA): 4 moduler på i alt 30 ECTS.

Kandidatsidefaget på 45 ECTS består af fire obligatoriske moduler. Fagene ligger på 1. og 2. semester af den studerendes kandidatuddannelse. På 2. semester følger den studerende 15 ECTS på kandidatsidefaget og 15 ECTS på sit centrale fag.

Studietidsforlængelsen består af fire moduler svarende til i alt 30 ECTS. Studietidsforlængelsen på 30 ECTS placeres på den studerendes 3. eller med tilladelse fra det centrale fags studienævn på 5. semester af den studerendes kandidatuddannelse. Den studerende kan vælge mellem biologisk psykologi og klinisk psykologi og skal dertil følge arbejds- og organisationspsykologi, forskningsmetoder samt et valgfag.

Generelle prøvebestemmelser

1)

Projekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 6 studerende. Kandidatspecialer kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Ved prøver i projekter og synopsisprøver gælder normalt følgende prøveform:

En mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation, jf. eksamensbekendtgørelsen § 4, stk.2. Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af den/de studerende udarbejdet projektrapport eller synopsis. For yderligere information vedr. gruppeprøver henvises til Studieservice/ Uddannelsesjuras hjemmeside https://www.studieservice.aau.dk/digitalAssets/683/683661_regler-om-gruppeproever-paa-hum.pdf

2)

Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer én side til 2400 tegn med mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet f.eks. titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal og samlet antal tegn anføres enten på titelbladet (på forsiden, hvis arbejdet er uden titelblad) eller i et forord.

3)

De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.

4)

Studerende, der har deltaget i en ordinær prøve i slutningen af efterårssemesteret uden at bestå denne, har mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i februar. Studerende, der har deltaget i en ordinær prøve i slutningen af forårssemesteret uden at bestå denne, har mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i august. Tilsvarende gælder, hvis studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve på grund af sygdom.

5)

De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et årsværk er lig 60 ECTS-point.

6)

For at bestå uddannelsen skal alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, bestås med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen ”Bestået”. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, 8 hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.

7)

Prøverne aflægges på dansk og engelsk. Prøverne kan dog aflægges på svensk og norsk i stedet for dansk. Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et andet fremmedsprog. Har undervisningen i et fag været gennemført på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Studienævnet kan fravige denne regel.

8)

Der henvises i øvrigt til den til enhver tid gældende eksamensordning for Aalborg Universitet.

18: Uddannelsesoversigt

Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedøm­melsen bestået/ikke bestået. Prøverne er enten interne eller eksterne.

Undervisning i videnskabelig metode foregår primært i modulet ”Forskningsmetoder: Potentialer og begrænsninger i et omfattende metodefelt”, ”Teori, praksis og videnskabelig metode” og ”Kandidatspeciale”, men indgår i øvrigt i samtlige moduler i forhold til modulernes faglige indhold.

Undervisning i videnskabsteori foregår primært i modulet ”Forskningsmetoder: Potentialer og begrænsninger i et omfattende metodefelt”, men indgår i øvrigt i samtlige moduler i forhold til modulernes faglige indhold.

Valgfrie moduler oprettes i det omfang, studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilmelding til dem. Hvis et valgfag ikke oprettes, tilbydes de tilmeldte studerende andre valgfag. De angivne valgfrie moduler udbydes og oprettes efter studienævnsbeslutning. Det betyder, at ikke alle valgfagsmoduler oprettes hvert år. 

På 3. eller 5. Semester vælger den studerende enten Klinisk psykologi eller Biologisk Psykologi og et valgfag til 5 ECTS.

Valgfrie moduler oprettes i det omfang, studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilmelding til dem. Hvis et valgfag ikke oprettes, tilbydes de tilmeldte studerende andre valgfag. De angivne valgfrie moduler udbydes og oprettes efter studienævnsbeslutning. Det betyder, at ikke alle valgfagsmoduler oprettes hvert år. 

Eftervidereuddannelsesforløb:

Eftervidereuddannelsesforløb:

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet offentliggør og vedligeholder på sin hjemmeside mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder semesterplaner. Du kan læse mere om uddannelsen på http://www.psykologi.aau.dk/

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 01.09.2021. Studieordningen er gældende for studerende, der påbegynder uddannelsen efter 1. september 2021.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2020 efter sommereksamen 2022.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen

Prodekanen for uddannelse har den 7. juni 2022 godkendt en præcisering af sideantallet modulet "Kandidatspeciale" gældende fra foråret 2022.