I medfør af lovbekendtgørelse nr. 172 af 27. februar 2018 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.
Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 106 af 12. februar 2018 (kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.
Kandidatuddannelsen udbydes i Aalborg.
Kandidatuddannelsen hører under Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Byggeri, By og Miljø.
Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Ingeniørernes Landsdækkende Censorkorps/Bygning.
Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse
Aalborg Universitet udbyder ingen bacheloruddannelser med retskrav på optagelse på denne kandidatuddannelse.
Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse
Fra februar 2019 kræves der dokumentation på matematik C eller tilsvarende.
Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.tech. i byggeledelse og bygningsinformatik med specialisering i byggeledelse eller Cand.tech. i byggeledelse og bygningsinformatik med specialisering i bygningsinformatik. Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Technology (Construction Management and Building Informatics with specilisation in Construction Management) or Master of Science (MSc) in Technology (Construction Management and Building Informatics with specialisation in Building Informatics).
Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).
Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).
Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.
Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.
Studerende, som følger uddannelsen kan vælge mellem to specialiseringer i hhv. Byggeledelse og Bygningsinformatik. Kompetenceprofilen består af:
Fælles kompetencer
Viden
Færdigheder
Kompetencer
Kompetencer specifikt for Byggeledelse
Viden
Færdigheder
Kan gøre brug af videnskabelige metoder, værktøjer og generelle færdigheder relateret til beskæftigelse inden for ledelse og styring i byggebranchen.
Kompetencer
Kompetencer specifikt for Bygningsinformatik
Viden
Færdigheder
Kompetencer
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer.
Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende undervisnings- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:
Hvor der for moduler gælder særlige forhold vedrørende undervisningsformen, vil dette være anført ved pågældende modulbeskrivelse, jf. nedenfor.
Modulerne evalueres enten ved individuelle mundtlige eller skriftlige prøver som angivet i modulbeskrivelserne i appendiks.
For individuelle skriftlige prøver opererer studienævnet med følgende muligheder:
For individuelle mundtlige prøver opererer studienævnet med følgende muligheder:
Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinsskalaen (7-skala) eller bestået / ikke bestået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).
Af de samlede 120 ECTS, tildeles de 115 ECTS ved 7- trins skala og 45 ECTS er tildeles ved ekstern eksamination.
Studerende gives mulighed for at vælge imellem forskellige projekter inden for det generelle emne på projektmodulet. Derforuden kan kandidatspecialet på 4. semester frit vælges inden for emnerne:
Studienævnet for Byggeri og Anlæg kan beslutte, at et kursusmoduls faglige indhold på et semester undervises på pågældende semesters projektmodul, idet projektmodulets ECTS-omfang øges tilsvarende.
Udbydes som:
1-faglig | ||||||
Specialisering:
BygningsinformatikByggeledelse | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Projektering og udførelse af bygningskonstruktioner
(B-BLD-K1) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Projektledelse og økonomi
(B-BK-B6-7) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Introduktion til Building Information Management (BIM)
(B-BLD-K2) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Introduktion til problembaseret læring og modeller i det bebyggede miljø
(B-BLD-K3) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
2. Semester
Byggeledelse
| ||||||
Projektledelse og produktion i byggeriet
(B-BLD-K4) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Byggeprocessens styringsområder
(B-BLD-K5) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Byggeriets rammebetingelser
(B-BLD-K6) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Grundlæggende geoteknik og fundering
(B-BLD-K7) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
2. Semester
Bygningsinformatik
| ||||||
Virtuelle bygninger og datamodeller
(B-BLD-K8) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Byggeprocessens styringsområder
(B-BLD-K5) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
IT-systemudvikling
(B-BLD-K9) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Videnshåndtering i byggeriets processer
(B-BLD-K10) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
3. Semester
| ||||||
3. semester valgfag: Projekter | 15 | |||||
Implementering af IT-baserede systemer i byggeriets organisationer
(B-BLD-K13) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Udvikling af kvalitets-, risiko- og projektstyringssystemer i byggeri
(B-BLD-K14) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Strategi og performance measurements
(B-BLD-K15) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
4. Semester
| ||||||
Kandidatspeciale
(B-BLD-K16) | Projekt | 30 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt | Dansk |
3. semester valgfag: Projekter | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
Ledelse af byggeriets virksomheder
(B-BLD-K11) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
IKT-støttet samarbejde og brugerinvolvering i byggeprocessen
(B-BLD-K12) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Alle studerende som ikke har deltaget i Aalborg Universitets PBL-introduktionsforløb i løbet af deres bacheloruddannelse, skal følge og have godkendt introduktionsforløbet ”Problembaseret læring og projektledelse” inden de kan deltage i projekteksamen. For nærmere information omkring introduktionsforløbet, se Skolen for Ingeniør- og Naturvidenskabs hjemmeside.
Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. februar 2020.
Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2018 efter vintereksamen 2020/21.