Studieordning for bacheloruddannelsen i samfundsfag, 2022
1: Forord
I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.
Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.
2: Bekendtgørelsesgrundlag
Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 104 af 24. januar 2021 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).
For to-faglige uddannelsesforløb er uddannelsen endvidere tilrettelagt i henhold til vejledning nr. 9698 af 28. august 2018 (Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb)
3: Campus
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
4: Fakultetstilhørsforhold
Bacheloruddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
5: Studienævnstilhørsforhold
Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Politik og Samfund
6: Censorkorpstilhørsforhold
Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Politik, Samfund og Globale Forhold.
7: Adgangskrav
Optagelse på bacheloruddannelsen forudsætter en gymnasial uddannelse.
I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:
- Dansk A
- Engelsk B
- Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B
- Matematik B
Adgangskrav for optagelse på uddannelsen som sidefag:
- Adgangskravene til bachelorsidefaget i samfundsfag er, at den studerende har bestået de første 2 år af et centralt fag (120 ECTS-point) inden for de gymnasiale uddannelsers fagrække.
8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk
Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BA) i samfundsfag. Den engelske betegnelse er Bachelor of Arts (BA) in Social Science.
9: Uddannelsens normering angivet i ECTS
Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.
10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).
Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).
Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.
11: Dispensationer
Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
12: Eksamensregler
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog
Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, ligesom flere af uddannelsens kurser kan udbydes på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen.
Derudover forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og anvende opslagsværker m.v. på andre europæiske sprog
15: Eksamensbevisets kompetenceprofil
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.
16: Uddannelsens kompetenceprofil
Bacheloruddannelsen med samfundsfag som centralt fag har til formål at give studerende en grundlæggende samfundsvidenskabelig kompetence, der sætter de studerende i stand til at forbinde den aktuelle samfundsmæssige udvikling med sociale, politiske og økonomiske mønstre og sammenhænge og selvstændigt at kunne identificere, formulere og analysere videnskabelige problemstillinger. Der lægges endvidere vægt på det problembaserede projektarbejdes betydning for at fremme evner til selvstændighed samt dyberegående og kreativ problemløsning og på projektarbejdets betydning på at fremme samarbejdsevner og evne til at indgå i projektorganiserede læringsmiljøer. Der lægges også gennem uddannelsen vægt på opøvelsen og udviklingen af digitale kompetencer, både de mere generelle akademiske (fx kompetencer til digital informationssøgning og informationsbehandling samt digital formidling og kommunikation) såvel som de mere fagspecifikke (fx kompetencer til at mestre bestemte digitale værktøjer til strukturering og analyse af kvalitative og kvantitative data i samfundsmæssig kontekst).
Bacheloruddannelsen kvalificerer de studerende til videreuddannelse på kandidatuddannelserne i samfundsfag som centralt fag og kandidatuddannelsen i samfundsfag som sidefag og til at arbejde med udrednings- og analyseopgaver i offentlige og private virksomheder og organisationer.
Uddannelsens fag
- Bacheloruddannelsen med samfundsfag som centralt fag udgør 135 ECTS inklusive valgfag på 10 ECTS.
- Bacheloruddannelsen med samfundsfag som sidefag udgør 45 ECTS.
Det centrale fag i samfundsfag indeholder følgende fag, der er fordelt på forskellige moduler:
- PBL og projektmetode
- Sociologi
- Politologisk grundkursus
- Videnskabsteori og undersøgelsesdesign
- Politiske institutioner
- Samfundsøkonomi og økonomisk politik
- Implementering og evaluering
- Offentlig forvaltning, organisationer og ledelse
- Kvalitativ metode
- Kvantitativ metode 1
- EU og International Politik
- Valgfag
- Bachelorprojekt
Samfundsfag som sidefag indeholder følgende fag, der er fordelt på forskellige moduler.
- Politologisk grundkursus
- Politiske institutioner
- Videnskabsteori og undersøgelsesdesign
- Samfundsøkonomi og økonomisk politik
Kompetenceprofil for bacheloruddannelsen i samfundsfag som centralt fag
| Bacheloruddannelsens kompetenceprofil |
Viden | Har en bred faglig og flerfaglig viden om politologiske, samfundsøkonomiske, sociologiske og EU-og internationalt relaterede fag- og teoriområder. Har viden om videnskabsteori og samfundsvidenskabelige metoder, herunder forståelse af kvantitative og kvalitative metoder samt viden om digitale værktøjer til at strukturere og analysere kvalitative og kvantitative data. Har viden om og forståelse for de dynamiske og komplekse kræfter (på globalt, nationalt og regionalt niveau), der påvirker samfundsudviklingen og politisk-institutionelle sammenhænge. |
Færdigheder | Kan anvende centrale begreber, teorier og metoder ved analyser af konkrete samfundsmæssige problemer inden for uddannelsens faglige områder. Kan selvstændigt tilrettelægge og gennemføre en samfundsvidenskabelig undersøgelse, herunder anvende relevante digitale værktøjer hertil, og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag. Kan vurdere større informationsmængder (data og litteratur) og foretage mindre, selvstændige datasamlinger. Kan formidle en samfundsvidenskabelig viden på en velstruktureret måde i skriftlig og form. |
| Kompetencer | Til at tilegne sig videnskabelig produceret viden og tage stilling til videnskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde. Til at arbejde selvstændigt, problemorienteret og tværfagligt. Til at samarbejde, at arbejde i teams og at indgå i projektorganiserede læringsmiljøer |
Kompetenceprofil for samfundsfag som sidefag
| Bacheloruddannelsens kompetenceprofil |
Viden | Har viden om politologiske og samfundsøkonomiske fag- og teoriområder, herunder viden om centrale hovedtemaer, grundbegreber, teoridannelser og positioner samt deres ligheder og forskelligheder Har viden om politisk-institutionelle udviklinger på nationalt, regionalt og international t niveau. Har forståelse for forskellige teoretiske tilgange og perspektivers betydning for konkrete politikanalyser, herunder forståelse for hvordan forskellige perspektiver kan supplere hinanden i analyser af komplekse politiske problem- og genstandsfelter. Har viden om videnskabsteori og samfundsvidenskabelige metoder, herunder indledende forståelse af kvantitative og kvalitative metoder samt indledende forståelse for digitale værktøjer til brug i samfundsvidenskabelige undersøgelser. |
Færdigheder | Kan inddrage politologiske, politisk-filosofiske og videnskabsteoretiske perspektiver på aktuelle politiske problemstillinger. Kan anvende centrale begreber og metoder inden for politologien ved analyser af konkrete samfundsmæssige problemer. Kan inden for det samfundsvidenskabelige og politologiske område selvstændigt skitsere en undersøgelse og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag. Kan vurdere og behandle større informationsmængder (data og litteratur) og foretage mindre selvstændige dataindsamlinger. Kan formidle en samfundsvidenskabelig viden på en velstruktureret måde i skriftlig og form. |
| Kompetencer | Til at arbejde selvstændigt, problemorienteret og tværfagligt. Til at samarbejde, at arbejde i teams og indgå i projektorganiserede læringsmiljøer |
17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse
Regler om moduler og fagelementer
Bacheloruddannelsen med samfundsfag som centralt fag er et afrundet forløb, der bygger videre på de færdigheder, som den studerende har erhvervet i den adgangsgivende uddannelse.
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng.
Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:
- forelæsninger
- forelæsninger med tilknyttede øvelser
- workshops
- projektarbejde
- seminarer
Udbud af valgfag
Studienævnet forbeholder sig retten til ikke at udbyde valgfag, hvor der er for få studerende tilmeldt. Såfremt valgfag ikke udbydes, vil de studerende blive tilbudt andre valgmuligheder.
Udlandsophold
Der er mulighed for at blive tilknyttet et udenlandsk universitet i et semester. Udgangspunktet er, at det kan ske på 4. semester.
Regler om forløb af bacheloruddannelsen
Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.
Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispensere fra ovenstående.
Supplerende prøvebestemmelser
Det normerede omfang af projekter og opgaver fremgår af ”formalia vedr. eksamen” på studiets intranet, Moodle og "Eksamensordning for prøver ved Aalborg Universitet".
En opgaves eller et projekts maksimale omfang er fastsat som normalsider. En normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum mv. udgør alle et anslag).
Ved beregning af omfang af skriftlige opgaver og projekter indgår noter, mens titelblad, indholdsfortegnelse og resumé ikke indgår i beregningen. Et projekt kan forsynes med bilag. Bilag vil typisk ikke være eksaminandens egen tekst, men præsentation/reproduktion af kildemateriale, og indregnes ikke i sidetallet, men skal stå i rimeligt forhold til projektets omfang.
Ved aflevering af en skriftlig opgave eller et projekt skal antal anslag altid angives. Overskrides det normerede omfang, kan opgaven/projektet afvises.
Projektgrupper defineres som min. 3 og max. 6 studerende. Projektprøven afholdes samtidig for de studerende, som i fællesskab har udarbejdet projektet. Til grund ligger et fælles skriftligt projekt, hvor den enkelte deltagers bidrag ikke skal markeres. Under prøven skal det sikres, at der gives en individuel bedømmelse af den enkelte studerende.
18: Uddannelsesoversigt
Modul- og ECTS- oversigt for bacheloruddannelsen i samfundsfag som centraltfag.
Udbydes som:
2-faglig | ||||||
| Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
|
PBL og projektmetode
(BAPAS202201) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
|
Politologisk grundkursus
(BAPAS202202) | Kursus | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
|
Sociologi
(BAPAS202203) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
2. Semester
| ||||||
|
Videnskabsteori og undersøgelsesdesign
(BAPAS202204) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
|
Politiske institutioner
(BAPAS202205) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk og Engelsk |
|
Samfundsøkonomi og økonomisk politik
(BAPAS202206) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
3. Semester
| ||||||
|
Kvalitativ metode
(BAPAS202207) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
|
Implementering og evaluering
(BAPAS202208) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
|
Offentlig forvaltning, organisationer og ledelse
(BAPAS202209) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk og Engelsk |
4. Semester
| ||||||
|
Kvantitativ metode 1
(BAPAS202210) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
|
EU og international politik
(BAPAS202211) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
|
Valgfag
Vælg 10 ECTS
| 10 | |||||
5. Semester
| ||||||
|
Bachelorprojekt
(BAPAS202218) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt | Dansk |
| Sidefag | 15 | |||||
6. Semester
| ||||||
| Sidefag | 30 | |||||
Modul- og ECTS- oversigt for bacheloruddannelsen i samfundsfag som sidefag
Udbydes som:
Sidefag | ||||||
| Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
| Centralt fag | 30 | |||||
2. Semester
| ||||||
| Centralt fag | 30 | |||||
3. Semester
| ||||||
| Centralt fag | 30 | |||||
4. Semester
| ||||||
| Centralt fag | 30 | |||||
5. Semester
| ||||||
| Centralt fag | 15 | |||||
|
Politologisk grundkursus
(BAPAS202202) | Kursus | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
6. Semester
| ||||||
|
Videnskabsteori og undersøgelsesdesign
(BAPAS202204) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
|
Politiske institutioner
(BAPAS202205) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk og Engelsk |
|
Samfundsøkonomi og økonomisk politik
(BASAMF202201) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig | Dansk |
Valgfag Vælg 10 ECTS | ||||||
| Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
|
Professionelle og ledelse i velfærdsstaten
(BAPAS22VF01) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
|
Udvikling, økologi og klimaforandringer
(BAPAS22VF02) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Engelsk |
|
Immigration og den nordiske velfærdsstat
(BAPAS22VF04) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Engelsk |
|
Projekt indenfor EU og International Politik (A)
(BAPAS22VF05) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
|
Projekt indenfor EU og International Politik (B)
(BAPAS22VF06) | Projekt | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
|
Hvordan demokratier dør: Nutidige udfordringer for det liberale demokrati
(BAPAS22VF07) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Engelsk |
|
Borgere, den tredje sektor og staten
(BAPAS22VF08) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Engelsk |
|
Politiske filosofier om det retfærdige samfund
(BAPAS22VF09) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
|
Organisatoriske problemstillinger og organisationsteori
(BAPAS22VF10) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Følgende moduler indeholder videnskabsteori og videnskabelig metode:
Samfundsfag centralfag:
- PBL og Projektmetode
- Videnskabsteori og Undersøgelsesdesign
- Kvalitativ Metode
- Kvantitativ Metode 1
- Bachelorprojekt
Samfundsfag sidefag:
- Videnskabsteori og Undersøgelsesdesign
19: Henvisninger til uddybende information
Information om tilrettelæggelsen af de enkelte moduler, eksamensformer, etc. fremgår af Moodle. På studienævnets hjemmeside vil du kunne finde oplysninger om kvalitetssikring af uddannelserne, studienævnets sammensætning, møder, etc.
20: Ikrafttrædelse og overgangsregler
Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2022.
Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2017 efter sommereksamen 2024.
Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.