Studieordning for bacheloruddannelsen i geografi, 2022

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.
Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 104 af 24. januar 2021 (adgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

For to-faglige uddannelsesforløb er uddannelsen endvidere tilrettelagt i henhold til vejledning nr. 9698 af 28. august 2018 (Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb)

3: Campus

Bacheloruddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Byggeri, By og Miljø.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Geografi.

7: Adgangskrav

Optagelse på bacheloruddannelsen i geografi forudsætter en gymnasial uddannelse.

I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:

• Dansk A
• Engelsk B
• Matematik A

Adgangskrav til sidefag: Adgangsbetingelserne til bachelorsidefaget i geografi er som anført herover.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i geografi. Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Geography.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Personer, der opnår bachelorgraden i geografi, tilegner sig følgende:

Viden

• Viden om demografi og befolkningsgeografiske processer.
• Viden om hydrologi, klimatologi og jordbundsgeografi og jordbundsdannende processer.
• Viden om landskabsudvikling (geomorfologi), geologi og geologiske ressourcer.
• Viden om udvikling af rum og steder
• Viden om byudvikling og bygeografi.
• Viden om miljø, natur- og energiressourcer.
• Viden om mobilitet og transportplanlægning.
• Viden om økologi og samspillet med mennesker og samfund.
• Viden om miljø og bæredygtighed i teoretisk og historisk perspektiv.
• Viden om globale udviklingstendenser, herunder betydningen af det lokale og regionale.
• Viden om natur- og kulturgeografiske metoder
• Viden om Geografiske Informationssystemers (GIS) anvendes i geografiske problemstillinger.

Færdigheder

• Kan identificere komplekse geografiske problemstillinger.
• Kan indsamle og behandle geografisk information.
• Kan anvende GIS-software til bearbejdning af geografiske data med henblik på analyser af data og fremstilling af kort.
• Kan identificere processer og strukturer, der operer på forskellig skala og integrere disse i en geografisk analyse af naturgeografisk relevans
• Kan formidle faglige resultater både skriftligt, mundtligt og visuelt.

Kompetencer

• Kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og eller arbejdssammenhænge.
• Udføre rumlige analyser og modellering i et GIS miljø samt vurdere og evaluere forskellige GIS baserede analysemetoders anvendelighed.
• Kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer.
• Skal kunne vurdere og forholde projektets indhold til de af FN's Verdensmål, som er relevante.
• Kan udnytte digitale løsninger til opsamling og lagring af data, statistisk dataanalyse, datavisualisering, og i forbindelse med geografiske informationssystemer (GIS) og kortlægning, til præsentation af teorier, hypoteser og resultater skriftligt såvel som mundtlig, samt til organisering og udmøntning af samarbejdet internt i projektgrupper samt med eksterne partnere. 

Desuden gælder for personer, der opnår bachelorgraden i geografi, og som har centralt fag i geografi, at de:

• Kan arbejde kreativt med geografisk problembehandling, samt reflektere kritisk over geografiske problemstillinger, metoder og resultater.
• Kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen i geografi består af bachelor- og kandidatuddannelsen i geografi. Uddannelsen kan følges som et-fags-uddannelse eller to-fags-uddannelse med geografi som centralt fag. Desuden kan geografi læses som sidefag i kombination med et andet centralt fag. Kandidatuddannelsen i geografi er beskrevet i en selvstændig studieordning.

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastlagt tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

• Forelæsninger
• Klasseundervisning
• Projektarbejde
• Workshops
• Opgaveløsning (individuelt og i grupper)
• Lærerfeedback
• Faglig refleksion
• Felt- og laboratoriearbejde
• Porteføljearbejde m.v.

Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår. Der kan dog i særlige tilfælde gives dispensation fra ovenstående.

18: Uddannelsesoversigt

Alle moduler bedømmes gennem individuelt gradueret karakter efter 7-trinsskalaen eller bestået/ikke-bestået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

Videnskabsteori og videnskabelig metode indlæres primært gennem ikke-grundfaglige (ekskl. matematik) kurser og projekter. Alle projekter og ikke-grundfaglige kurser indeholder i større eller mindre grad indhold af videnskabelige metoder. Således bringes videnskabsteori og videnskabelig metoder i spil i samtlige projektmoduler fra 1 semester projektet (P1) og frem til bachelorprojektet (6. semester).

To-fags-uddannelsen med geografi som centralt fag

For den tofaglige bacheloruddannelse i Geografi er forløbet afhængigt af valg af sidefag. Studerende som ønsker sidefag skal vælge dette i løbet af 3. semester. Sidefagene er beskrevet i de respektive studieordninger for de fag, hvor de hører til. Bachelorprojekt for centralt fag i Geografi skrives på 5. semester og er 15 ECTS-point (kursusmoduler på sidefaget vil i så fald være 15 ECTS).

To-faglige studieforløb

På denne hjemmeside kan du læse mere om Aalborg Universitets udbud af gymnasielæreruddannelser: https://www.aau.dk/uddannelser/bliv-gymnasielaerer/

Studiestartsprøven
På 1. semester indgår en intern studiestartsprøve.

Omfang
0 ECTS-point

Formål
Formålet med studiestartsprøven er at fastslå, om de nye studerende har påbegyndt uddannelsen. Nye studerende på uddannelsen skal derfor deltage i og bestå studiestartsprøven for at fortsætte på uddannelsen. Hvis ikke den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen bestås, bliver de studerende udmeldt af studiet den 1. oktober.

Indhold
Studiestartsprøven er en skriftlig prøve baseret på introduktionsforløbet og de studerendes forventninger til og motivation for studiet.

På baggrund af de studerendes svar er det muligt at bedømme, hvorvidt de studerende reelt har påbegyndt uddannelsen.

De studerende modtager bedømmelsen ”Godkendt” eller ”Ikke-godkendt” baseret på deres svar på den skriftlige prøve. Bedømmelsen ”Godkendt” gives, når den skriftlige prøve er besvaret og afleveret. 

Reeksamen
Hvis de studerende ikke deltager i eller består studiestartsprøven, skal de studerende deltage i og bestå reeksamen, som også er en skriftlig prøve. De studerende skal deltage i og bestå reeksamen for at kunne fortsætte studiet.

Hvis de studerende ikke deltager i eller består reeksamen, og de studerende ikke har særlige omstændigheder, der kan medføre dispensation, vil de studerende blive udmeldt fra deres studie uden yderligere varsel d. 1. oktober.

Tidspunkt for studiestartsprøven
Studiestartsprøven vil blive afholdt i de første uger af semesteret. Reeksamen vil blive afholdt umiddelbart herefter.

Klageadgang
De studerende kan påklage resultatet af studiestartsprøven til Universitetet. Klagen fremsendes til sl-klager@adm.aau.dk senest to uger efter, at resultatet fra studiestartsprøven er meddelt. Hvis Universitetet ikke giver medhold i klagen, kan Universitetets afgørelse påklages til Styrelsen for Forskning og Uddannelse, såfremt klagen vedrører retlige spørgsmål.

19: Henvisninger til uddybende information

På denne hjemmeside kan du læse mere om Aalborg Universitets udbud af gymnasielæreruddannelser:
https://www.aau.dk/uddannelser/bliv-gymnasielaerer/

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2022.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2020 efter sommereksamen 2024.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen