Studieordning for bacheloruddannelsen i elektronik og systemdesign, 2022

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 104 af 24. januar 2021 (adgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Teknisk Fakultet for IT og Design, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Elektronik og IT.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Ingeniørernes Landsdækkende Censorkorps/Elektronik, IT og energi (elektro).

7: Adgangskrav

Optagelse på bacheloruddannelsen i elektronik og systemdesign forudsætter en gymnasial uddannelse.

I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A (karakterkrav på mindst 4,0)
  • Fysik B eller geovidenskab A

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen: Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (elektronik og systemdesign). Den engelsk betegnelse: Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Electronic Systems Engineering).

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk, og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Bacheloren

Viden

  • Har viden om centrale teorier, metoder og praksis inden for elektronik og it fagområdet
  • Kan forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis inden for elektronik og it området
  • Har viden om og indsigt i analog og digital elektronik
  • Har forståelse af og viden om udvikling af software herunder samspil med hardware
  • Har indsigt i fagområdets matematiske grundlag
  • Har viden om og forståelse af udviklingsmodeller
  • Har viden om metoder til planlægning og styring af teamorganiseret projektarbejde

Færdigheder

  • Kan anvende tidssvarende metoder og redskaber til at beskrive, analysere, modellere, implementere, teste og dokumentere elektroniske systemer på et videnskabeligt grundlag
  • Kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsninger med udgangspunkt i litteraturstudier, modeller, analyser, simuleringer og/eller test
  • Kan på videnskabeligt grundlag gennemføre forsøg og drage valide konklusioner.
  • Kan formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere

Kompetencer

  • Har en systematisk og metodisk arbejdsform
  • Kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge.
  • Kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang
  • Kan omsætte akademiske kundskaber og færdigheder til praktisk problemløsning
  • Kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

  • forelæsninger
  • klasseundervisning
  • projektarbejde
  • workshops
  • opgaveløsning (individuelt og i grupper)
  • lærerfeedback
  • faglig refleksion
  • porteføljearbejde
  • studenteroplæg

Regler om forløb af bacheloruddannelsen

Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.

Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispensere fra ovenstående.

18: Uddannelsesoversigt

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinsskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censor eller inden censur)

Udbydes som: 1-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
Grundlæggende elektroniske systemer
(ESNESDB1P1)
Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Kredsløbsteori
(ESNESDB1K1)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
Digitale systemer og programmering
(ESNESDB1K2)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Problembaseret læring
(TECHENGPBL20)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
Calculus
(MAT1CALC1458)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
2. Semester
2. SEMESTER PROJEKT
VÆLG 1 PROJEKT
Projekt 15
Instrumentering, interfaceelektronik og dynamiske systemer
(ESNESDB2K1)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
Realtidssystemer og dataopsamling
(ESNESDB2K2)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Anvendt statistik
(22BMATASTA1)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig Dansk
3. Semester
Rekonfigurbare systemer
(ESNESDB3P1)
Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk og Engelsk
High-Speed elektronik i praksis
(ESNESDB3K1)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk og Engelsk
Algoritmer
(ESNCEB3K3)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
Digital hardwaredesign
(ESNESDB3K2)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
4. Semester
Elektromekaniske systemer
(ESNESDB4P1)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk og Engelsk
Analog elektronik
(ESNESDB4K1)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk og Engelsk
Lineær algebra og dynamiske systemer
(ESNESDB4K2)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
Modellering af elektrodynamiske systemer
(ESNESDB4K3)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
5. Semester
Digitale og analoge systemer i samspil med omverdenen
(ESNESDB5P1)
Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk og Engelsk
Digital signalbehandling
(ESNESDB5K1)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
Kommunikationssystemer
(ESNESDB5K2)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
Regulering
(ESNESDB5K3)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
6. Semester
6. SEMESTER BACHELORPROJEKT
VÆLG 1 PROJEKT
Projekt 20
Optimering og introduktion til maskinlæring
(ESNESDB6K1)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
High performance programmering
(ESNCEB6K2)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk

 
2. SEMESTER PROJEKT
VÆLG 1 PROJEKT
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
Dynamiske elektroniske systemer
(ESNESDB2P1)
Projekt 15 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Dynamiske elektroniske systerm i samspil med omverden
(ESNESDB2P2)
Projekt 15 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk

 
6. SEMESTER BACHELORPROJEKT
VÆLG 1 PROJEKT
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
Bachelorprojekt: Reguleringsteknik
(ESNESDB6P1)
Projekt 20 7-trins-skala Ekstern prøve Speciale/afgangsprojekt Dansk og Engelsk
Bachelorprojekt: Kommunikationssystemer
(ESNESDB6P2)
Projekt 20 7-trins-skala Ekstern prøve Speciale/afgangsprojekt Dansk og Engelsk
Bachelorprojekt: Signalbehandling
(ESNESDB6P3)
Projekt 20 7-trins-skala Ekstern prøve Speciale/afgangsprojekt Dansk og Engelsk
Bachelorprojek: Informationsbehandlende systemer
(ESNESDB6P4)
Projekt 20 7-trins-skala Ekstern prøve Speciale/afgangsprojekt Dansk og Engelsk

De studerende vil i løbet af uddannelsen blive introduceret til relevante teorier og videnskabelige metoder på et stigende abstraktionsniveau. Videnskabsteori og videnskabelige metoder generelt indgår i kurset problembaseret læring. Desuden udvikler de studerende deres færdigheder på dette område i deres projektarbejde, hvor de vil anvende videnskabelige metoder i praksis og reflektere over anvendelsen heraf.

Studiestartsprøve

Studiestartsprøven er ikke ECTS-givende og vil ikke fremgå af eksamensbeviset.

Mål:                         
Studiestartsprøvens formål er at fastslå, om de studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. De studerende skal derfor deltage i og bestå studiestartsprøven for at kunne fortsætte på uddannelsen. Hvis de studerende ikke deltager i og består den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen, bliver de udmeldt af studiet umiddelbart efter afholdelsen af reeksamen.

Studiestartsprøven vil blive afholdt i løbet af de første uger af semesteret.

Indhold:                   
Studiestartsprøven er baseret på introduktionsforløbet og indeholder eksempelvis en række generelle spørgsmål om den studerendes forventninger til studiet og grundlaget for studievalget.

Reeksamen:            
Der afholdes én reeksamen i studiestartsprøven. Hvis ikke den studerende deltager i og består enten den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen, vil den studerende blive udskrevet fra uddannelsen inden 1. oktober. Studienævnet kan dispensere fra reglerne vedrørende studiestartsprøven, såfremt der foreligger usædvanlige forhold.

Prøveform:             
Skriftlig prøve

Bedømmelse:           
Intern censur. De studerende modtager bedømmelsen ”Godkendt” eller ”Ikke godkendt” baseret på deres svar på den skriftlige prøve. Bedømmelsen ”Godkendt” gives, når den skriftlige prøve er besvaret og afleveret.

Klageadgang:           
De studerende kan over studiestartsprøven til Universitetet. Klagen skal indgives til Universitetet på sl-klager@adm.aau.dk senest to uger efter, at resultatet fra studiestartsprøven er meddelt. Hvis Universitetet ikke giver medhold i klagen, kan Universitetets afgørelse påklages til Styrelsen for Forskning og Uddannelse, såfremt klagen vedrører retlige spørgsmål.

19: Henvisninger til uddybende information

Yderligere information om uddannelsen kan findes på hjemmesiden for Institut for Elektroniske Systemer.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2022. 

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2020 efter sommereksamen 2024.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen