I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og eksamensordningen for Aalborg Universitet.
Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
Bacheloruddannelsen hører under Det Teknisk Fakultet for IT og Design, Aalborg Universitet.
Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Planlægning og Landinspektøruddannelsen
Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Landinspektøruddannelsen
Optagelse forudsætter en gymnasial uddannelse.
I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:
Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (landinspektørvidenskab). Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Surveying, Planning and Land Management).
Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).
Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).
Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.
Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.
Personer, der opnår en bachelorgrad i landinspektørvidenskab:
Viden
Færdigheder
Kompetencer
Med ovenstående kompetenceprofil har den landinspektørvidenskabelige bachelor også opnået det basale faglige fundament for – efter gennemførelse af kandidatuddannelsen i landinspektørvidenskab – at få tildelt den beskyttede titel Landinspektør; herunder senere opnå beskikkelse efter Landinspektørloven.
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.
Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrette-lægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:
Regler om forløb af bacheloruddannelsen
Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.
Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispensere fra ovenstående.
Nedenstående tabel viser projektmoduler og kursusmoduler på bacheloruddannelsen for de enkelte semestre samt ECTS-fordelingen på de enkelte semestre efter moduler. Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).
Udbydes som:
1-faglig | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Landinspektørens faglighed og erhvervsfunktioner
(PLLANB20101) | Projekt | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Kortfremstilling og geografisk information
(PLLANB20102) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Lineær algebra
(MAT2LIAL1247) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Problembaseret læring
(TECHENGPBL20) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Introduktion til kortlægning, planlægning og arealforvaltning
(PLLANB20103) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
2. Semester
| ||||||
Kortlægning med GNSS og nivellement
(PLLANB22201F) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Calculus
(MAT1CALC1236) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Landmålingens fejlteori og kortprojektioner
(PLLANB20202) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
GNSS, nivellement og korttegning
(PLLANB20203) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Geografisk informationsvidenskab & teknologi
(PGLLBGB18203) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
3. Semester
| ||||||
Byernes planlægning og forvaltning
(PLLANB20301) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Bypolitik og planlægning
(PGLLBGB16305) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Planjura og regulering
(PLLANB20303) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Bygeografiske metoder
(PGLLBGB16304) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
4. Semester
| ||||||
Valg af projektmodul 4. semester
Vælg 1 projekt
| Projekt | 20 | ||||
Landskabs- og ejendomsanalyse samt det åbne lands planlægning
(PLLANB20403) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Planjura og regulering II
(PLLANB20404) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
5. Semester
| ||||||
Terrestrisk kortlægning og afsætning
(PLLANB20501) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Opmåling og afsætning med totalstation
(PLLANB20502) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Telemåling, landmålingens fejlteori og kortprojektioner
(PLLANB20503) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Landinspektørloven og ejendomsregistrene
(PLLANB20504) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
6. Semester
| ||||||
Bachelorprojekt
(PLLANB20601) | Projekt | 20 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt | Dansk |
Matrikulær sagsudarbejdelse
(PLLANB20602) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Ejendomsdannelse
(PLLANB20603) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Valg af projektmodul 4. semester Vælg 1 projekt | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
GIS og geodata som grundlag for det åbne lands planlægning og arealforvaltning
(PLLANB20401) | Projekt | 20 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Det åbne lands planlægning og forvaltning
(PLLANB20402) | Projekt | 20 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Uddannelsen rummer en udstrakt valgfrihed i kraft af nogle meget rummelige projektmoduler på 1.-4. semester. Projektmodulet på 4. semester indebærer en reel valgfrihed mellem projekttemaer med hver sin faglige betoning.
Flere moduler omhandler videnskabsteori og videnskabsteoretiske emner. Foruden Problembaseret læring gælder det fx modulerne Geografisk informationsvidenskab og -teknologi samt Planjura og regulering.
Uddannelsen rummer en udstrakt valgfrihed i kraft af nogle meget rummelige projektmoduler på 1.-4. semester. Projektmodulet på 4. semester indebærer en reel valgfrihed mellem projekttemaer med hver sin faglige betoning.
Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2020.
Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2019 efter sommereksamen 2022.
Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.
Prodekanen for uddannelse har den 18. august 2021 godkendt, at modulet "Landinspektørens rådgivning og ansvar" på 5. semester ændrer titel til "Landinspektørloven og ejendomsregistrene" gældende fra efteråret 2022.
Prodekanen for uddannelse har den 30. november 2021 godkendt, at projektmodulet "Kortlægning i det åbne land" udskiftes med det nyoprettede projektmodul "Kortlægning med GNSS og nivellement" på 2. semester gældende fra foråret 2022.
Prodekanen for uddannelse har den 13. juli 2022 godkendt, at læringsmålene i modulet ”Telemåling, landmålingens fejlteori og kortprojektioner” på 5. semester revideres. Dispensationen er gældende fra efteråret 2022.
Prodekanen for uddannelse har den 21. december 2022 godkendt, at læringsmålene i bachelorprojektet på 6. semester revideres og, at modulets ECTS tilrettes til 20 ECTS, så det stemmer overens med prøvens ECTS. Dispensationen er gældende fra foråret 2023.
Prodekanen for uddannelse har den 26. januar 2023 godkendt, at prøveformen i modulet "Matrikulær sagsudarbejdelse" på 6. semester ændres fra "skriftlig eller mundtlig" til "aktiv deltagelse/løbende evaluering", med reeksamensformen "skriftlig eller mundtlig". Dispensationen er gældende fra foråret 2023.