Bacheloruddannelsen i matematik, 2018

1: Forord

I medfør af lov nr. 172 af 27. februar 2018 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Tekniske Fakultet for IT og Design.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 107 af 12. februar 2018 (bacheloradgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

For to-faglige uddannelsesforløb er uddannelsen endvidere tilrettelagt i henhold til vejledning nr. 9292 af 26. april 2018 (Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb)

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævnet for Matematik, Fysik og Nanoteknologi ved School of Engineering and Science.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for matematik.

7: Adgangskrav

Optagelse forudsætter en gymnasial uddannelse. I medfør af Adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:

• Dansk A
• Engelsk B og
• Matematik A

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen bachelor (BSc) i matematik. Den engelske betegnelse: Bachelor of Science (BSc) in Mathematics.
Bacheloruddannelsen giver også ret til betegnelsen bachelor (BSc) i matematik, når matematik læses som centralt fag i en to-fags-kombination.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

En person, der dimitterer med en bachelorgrad i matematik, skal have følgende viden,
færdigheder og kompetencer:

Viden
Dimittenden skal
• have viden om teori, metode og praksis inden for matematik, især matematisk analyse og algebra
• kunne forstå og reflektere over teorier og metode inden for matematik

Færdigheder
Dimittenden skal
• kunne anvende flere matematiske metoder og redskaber samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse med problemstillinger inden for matematik
• kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller
• kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere

Kompetencer
Dimittenden skal
• kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge
• selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang
• kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.
Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

• forelæsninger
• projektarbejde
• workshops
• opgaveløsning (individuelt og i grupper)
• lærerfeedback
• faglig refleksion
• porteføljearbejde

Regler om forløb af bacheloruddannelsen

Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.
Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående.

Valgfag

Studienævnet fastlægger, hvilke valgfag der udbydes forud for hvert semester.

18: Uddannelsesoversigt

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

Videnskabsteori og videnskabelig metode
Videnskabsteori og videnskabelig metode indlæres gennem kursusaktiviteterne Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund (1. sem.), Sandsynlighedsregning (4. sem.) og Statistisk inferens for lineære modeller (5. sem.) og bringes i anvendelse i projektmodulerne Symmetri (4. sem.) og Statistisk modellering og analyse (5. sem.).

To-fagsuddannelser

Der kan for de to-faglige studieforløb komme mindre ændringer af studieforløbet, når den konkrete studieplan laves. Studieplanen vil altid være i overensstemmelse med vejledningen om de faglige mindstekrav for universitetsuddannelser rettet mod undervisning.

Valgfag på 2. semester: Biologi/kemi følger Almen biologi (ALBIO), fysik følger Grundlæggende mekanik og termodynamik (GMT) og idræt følger Computerstøttede beregninger.

Bachelorprojekt på 6. semester bliver skrivet inden for centralt fag eller/og sidefaget.

Bachelorprojekt for centralt fag matematik og sidefag fysik er 10 ECTS, men kan for nogle kombinationer være 15 ECTS (og kursusmoduler på sidefaget vil i så fald være 15 ECTS).

Oversige over forskellige kombinationer

Studieforløbene for uddannelsens mest anvendte gymnasielærerkombinationer er beskrevet i studieordningen, men der udbydes også andre kombinationer, end de beskrevne.
Hvis du er interesseret i en gymnasielærerkombination, der ikke allerede er beskrevet i studieordningen, så udarbejder studienævnet et konkret studieforløb efter henvendelse.
På denne hjemmeside kan du læse mere om Aalborg Universitets udbud af gymnasielæreruddannelser https://www.aau.dk/uddannelser/bliv-gymnasielaerer/

Diskret matematik er efter sidste bekendtgørelsen en del af fagligt mindstekrav. Det betyder, at for nogle kombinationer (såsom fysik) er der 35 ECTS på 5. semester og 25 ECTS på 2. semester.
Bachelorprojekt på 6. semester bliver skrevet inden for centralt fag eller/og sidefaget.
Bachelorprojekt for sidefag matematik og centralt fysik er 10 ECTS, men kan for nogle kombinationer være 15 ECTS.

Studiestartsprøve

Studiestartsprøve (Commencement of Studies Exam)
Studiestartsprøven er ikke ECTS-givende og vil ikke fremgå af eksamensbeviset.

Mål: Studiestartsprøvens formål er at fastslå, om de studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. De studerende skal derfor deltage i og bestå studiestartsprøven for at kunne fortsætte på uddannelsen. Hvis de studerende ikke deltager i og består den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen, bliver de udmeldt af studiet umiddelbart efter afholdelsen af reeksamen.

Studiestartsprøven vil blive afholdt i løbet af de første uger af semesteret.

Indhold: Studiestartsprøven er baseret på introduktionsforløbet og indeholder eksempelvis en række generelle spørgsmål om den studerendes forventninger til studiet og grundlaget for studievalget.

Reeksamen: Der afholdes én reeksamen i studiestartsprøven. Hvis ikke den studerende deltager i og består enten den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen, vil den studerende blive udskrevet fra uddannelsen inden 1. oktober. Studienævnet kan dispensere fra reglerne vedrørende studiestartsprøven, såfremt der foreligger usædvanlige forhold.

Prøveform: Skriftlig prøve.

Bedømmelse: Intern censur. De studerende modtager bedømmelsen ”Godkendt” eller ”Ikke godkendt” baseret på deres svar på den skriftlige prøve. Bedømmelsen ”Godkendt” gives, når den skriftlige prøve er besvaret og afleveret.

Klageadgang: De studerende kan klage over studiestartsprøven til Universitetet. Klagen skal indgives til Universitetet senest to uger efter, at resultatet fra studiestartsprøven er meddelt. Hvis Universitetet ikke giver medhold i klagen, kan Universitetets afgørelse påklages til Styrelsen for Forskning og Uddannelse, såfremt klagen vedrører retlige spørgsmål.

19: Henvisninger til uddybende information

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2018.
Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2017, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2020, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.

21: Ændringer til studieordningen

23. januar 2019: Der er indført karakterkrav på mindst 4,0 i Matematik A gældende fra 1. september 2019.

Prodekanen for uddannelse har den 26. april 2019 godkendt følgende ændringer gældende fra efteråret 2019:

• At modulet "Diskret matematik" på 1. semester skiftes ud med modulet "Matematisk modellering og simulering af teknologiske systemer I"
• At modulbeskrivelsen for modulet "Introduktion til matematiske metoder" på 2. semester justeres
• At valgmodulet "Grafterori" på 6. semester ikke længere udbydes

Prodekanen for uddannelse har den 4. marts 2020 godkendt ændring af prøveformen i følgende moduler gældende fra foråret 2020:

• Modulet "Matematikkens fagdidaktik" ændrer prøveform til "Løbende evaluering"
• Modulet "Komplekse funktioner" ændrer prøvefor til "Løbende evaluering"
• Modulet "Bayesiansk inferens og modeller med tilfældige effekter" ændrer prøvefor til "Løbende evaluering"

Prodekanen for uddannelse har den 12. november 2020 godkendt, at modulet "Matematikkens fagdidaktik" tilføjes som en valgmulighed på 6. semester. Dispensationen er gældende fra foråret 2021.