I medfør af lov nr. 960 af 14. august 2014 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i energi. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelser for uddannelser og tilhørende eksamensordning ved Det Ingeniør- og Naturvidenskabelig Fakultet.
Bacheloruddannelsen i energi er en treårig uddannelse, som giver adgang til civilingeniøruddannelsen i energiteknik under Studienævn for Energi med én af følgende specialiseringer:
samt til civilingeniøruddannelsen i bæredygtig energiteknik under Studienævn for Energi med én af følgende specialiseringer:
Derudover kan bacheloruddannelsen være adgangsgivende til andre civilingeniøruddannelser på AAU. Se http://www.aau.dk/uddannelser/kandidat/
Uddannelserne giver et bredt teoretisk fundament og gode praktiske værktøjer til løsning af problemstillinger inden for et bredt anvendelsesområde. Der gås i dybden med forskellige områder, fx inden for nye energiproduktionssystemer samt anvendelse og effektivisering af energi.
Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni 2014 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 257 af 18. marts 2015 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
Bacheloruddannelsen hører under Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Energi.
Uddannelsen hører under Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps.
Optagelse på bacheloruddannelsen i energi forudsætter en gymnasial uddannelse.
Uddannelsens specifikke adgangskrav er Dansk A, Engelsk B, Matematik A, samt ét af følgende sæt krav:
Jf. Adgangsbekendtgørelsen.
Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (energi). Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Energy).
Betegnelsen anvendes sammen med uddannelsens specialiseringer således:
Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).
Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).
Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.
Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.
Personer der har opnået bachelorgraden i energi har følgende kompetenceprofil:
Viden
Derudover gælder for dimittender, der har specialiseret sig i:
Færdigheder
Kompetencer
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.
Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:
Bacheloruddannelsen i energi indeholder faglige elementer inden for såvel det termiske, det elektriske, det reguleringsmæssige som det mekatroniske område og er fælles for alle studerende på 1.-4. semester, mens studiet deler sig ud i tre specialiseringer, der fungerer som i alt 50 ECTS valgfag: Elektrisk energiteknik, mekatronik og termisk energiteknik på 5.-6. semester. Undervisningen på 5.-6. semester foregår på engelsk, da der optages internationale gæstestuderende.
Det er tilladt at skrive projektrapporten på engelsk på 1.-4. semester, såfremt vejleder er af anden baggrund end dansk, eller hvis de studerende vil øve sig i det engelske sprog. Dette er under forudsætning af, at samtlige gruppemedlemmer giver deres samtykke hertil.
Afslutning af bacheloruddannelsen
Bacheloruddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter, den er påbegyndt.
Regler om forløb af bacheloruddannelsen
Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.
Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående, hvis den studerende har haft orlov. Orlov gives på første studieår kun i tilfælde af barsel, adoption, værnepligtstjeneste, FN-tjeneste eller hvor der foreligger usædvanlige forhold.
Alle moduler bedømmes gennem individuel, gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).
Uddannelsens moduler på de fire første semestre
Fælles forløb for alle energistuderende på 1. - 4. semester. Fra 5. semester vælger den studerende imellem 3 forskellige specialiseringer: Termisk energiteknik, mekatronik eller elektrisk energiteknik.
Udbydes som:
1-faglig | ||||||
Specialisering:
Termisk energiteknikMekatronikElektrisk energiteknik | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Introduktion til teknisk rapportskrivning (P0)
(N-EN-B1-1) | Projekt | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk og Engelsk |
Fremtidens energisystemer (P1)
(N-EN-B1-2) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk og Engelsk |
Calculus
(F-MAT-B1-3) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Energisystemers grundlæggende fysik og opbygning
(N-EN-B1-4) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig | Dansk og Engelsk |
Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund
(N-EN-B1-5) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig | Dansk og Engelsk |
2. Semester
| ||||||
Energiteknologier
(N-EN-B2-1) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk og Engelsk |
Lineær algebra
(F-MAT-B2-2) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Elektriske grundfag
(N-EN-B2-2) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk og Engelsk |
Grundlæggende mekanik og termodynamik
(F-FYS-B2-3) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
3. Semester
| ||||||
Modellering og analyse af enkle energikonverterende systemer
(N-EN-B3-1) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk og Engelsk |
AC-kredsløbsteori
(N-EN-B3-2) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk og Engelsk |
Anvendt ingeniørmatematik
(N-EN-B3-3) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk og Engelsk |
Termodynamik, varmetransmission og strømningslære
(N-EN-B3-4) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk og Engelsk |
4. Semester
| ||||||
Regulering af energiomsættende systemer
(N-EN-B4-1) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk og Engelsk |
Grundlæggende regulering
(N-EN-B4-2) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Mekanik
(N-EN-B4-3) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk og Engelsk |
Realtidssystemer og programmeringssprog
(N-EN-B4-4) | Kursus | 10 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk og Engelsk |
Bachelor i energi med specialisering i termisk energiteknik, hvor de 2 sidste semestre fungerer som valgfag.
Udbydes som:
1-faglig | ||||||
Specialisering:
Termisk energiteknik | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
5. Semester
| ||||||
Design af termiske systemer
(N-EN-B5-3) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk og Engelsk |
Numeriske metoder
(M-MP-B5-3B) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Engelsk |
Modellering af termiske systemer
(N-EN-B5-6) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | Dansk og Engelsk |
Varmetransmission
(N-EN-B5-8) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
6. Semester
| ||||||
Bachelorprojekt: Termomekaniske energisystemer
(N-EN-B6-3A) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt | Dansk og Engelsk |
Bæredygtige energisystemer: Økonomi, miljø og offentlig regulering
(N-EN-B6-4) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig | Dansk og Engelsk |
Kemisk termodynamik og procesoptimering
(N-EN-B6-7) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | Dansk og Engelsk |
Strømningsmaskiner
(N-EN-B6-8) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | Dansk og Engelsk |
Bachelor i energi med specialisering i mekatronik, hvor de 2 sidste semestre fungerer som valgfag.
Udbydes som:
1-faglig | ||||||
Specialisering:
Mekatronik | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
5. Semester
| ||||||
Analyse af et mekatronisk system
(N-EN-B5-2) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk og Engelsk |
Numeriske metoder
(M-MP-B5-3B) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Engelsk |
Effektelektronik
(N-EN-B5-4) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk og Engelsk |
Elektriske maskiner
(N-EN-B5-5) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk og Engelsk |
6. Semester
| ||||||
Bachelorprojekt: Design af et mekatronisk system
(N-EN-B6-2) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk og Engelsk |
Bæredygtige energisystemer: Økonomi, miljø og offentlig regulering
(N-EN-B6-4) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig | Dansk og Engelsk |
Design og regulering af hydrauliske systemer
(N-EN-B6-5) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk og Engelsk |
Tilstandsregulering og diskret regulering
(N-EN-B6-9) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk og Engelsk |
Bachelor i energi med specialisering i elektrisk energiteknik, hvor de 2 sidste semestre fungerer som valgfag.
Udbydes som:
1-faglig | ||||||
Specialisering:
Elektrisk energiteknik | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
5. Semester
| ||||||
Design af effektelektroniske apparater
(N-EN-B5-1) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk og Engelsk |
Numeriske metoder
(M-MP-B5-3B) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Engelsk |
Effektelektronik
(N-EN-B5-4) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk og Engelsk |
Elektriske maskiner
(N-EN-B5-5) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk og Engelsk |
6. Semester
| ||||||
Bachelorprojekt: Overføring og konvertering af energi i elektriske maskiner og anlæg
(N-EN-B6-1) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk og Engelsk |
Bæredygtige energisystemer: Økonomi, miljø og offentlig regulering
(N-EN-B6-4) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig | Dansk og Engelsk |
Elektriske anlæg
(N-EN-B6-6) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk og Engelsk |
Tilstandsregulering og diskret regulering
(N-EN-B6-9) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk og Engelsk |
I ovenstående moduler indgår videnskabsteori og videnskabelige metoder igennem alle projektarbejder (15 ECTS moduler), idet disse bygger på problembaseret læring som videnskabelig metode. Der undervises desuden i dette samt andre videnskabelige værktøjer i kurset Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund.
Alle studerende, som ikke har deltaget i Aalborg Universitets PBL-introduktionsforløb i løbet af deres bacheloruddannelse, skal følge og have godkendt introduktionsforløbet ”Problembaseret læring og projektledelse”, inden de kan deltage i projekteksamen. For nærmere information omkring introduktionsforløbet, se hjemmesiden om Problembaseret læring og projektledelse ved School of Engineering and Science.
Gældende version af studieordningen er offentliggjort på Aalborg Universitets hjemmeside for studieordninger samt Studienævn for Energis hjemmeside.
Herudover henvises til studiets semesterbeskrivelser i Moodle under skolerummet for School of Engineering and Science (SES). I Moodle findes en lang række studierelevante oplysninger, fx kursusbeskrivelser, kursuslitteratur, skemaoversigter og information om aktiviteter og arrangementer.
Studieordningen er godkendt af dekanen for det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2015.
Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2010, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2017, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.
I henhold til Fællesbestemmelserne for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Tekniske Fakultet for IT og Design ved Aalborg Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden.
Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.
23. januar 2019: Der er indført karakterkrav på mindst 4,0 i Matematik A gældende fra 1. september 2019.
Prodekanen for uddannelse har den 26. april 2019 godkendt følgende ændringer gældende fra foråret 2020:
Prodekanen for uddannelse har den 14. september 2020 godkendt, at modulet "Varmetransmission" ændrer prøveform fra "Skriftlig og mundtlig" til "Skriftlig eller mundtlig" gældende fra september 2021.
Prodekanen for uddannelse har den 19. november 2020 godkendt, at modulet "Numeriske metoder" erstattes af en revideret version af modulet. Dispensationen er gældende fra efteråret 2021.
Prodekanen for uddannelsen har den 20. november 2020 godkendt, at læringsmålene for modulet "Bachelorprojekt: Termomekaniske energisystemer" revideres. Dispensationen er gældende fra foråret 2021.