Studieordning for masteruddannelsen i inkluderende arkitektur, 2020

1: Forord

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Masteruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministerietbekendtgørelse nr. 19 af 9. januar 2020 (masterbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 24 af 9. januar 2020(deltidsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i København.

4: Fakultetstilhørsforhold

Masteruddannelsen hører under Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Masteruddannelsen hører under Studienævn for Byggeri, By og Miljø.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Masteruddannelsen er tilknyttet Ingeniørernes Landsdækkende Censorkorps/Design.

7: Adgangskrav

Optagelse på masteruddannelsen forudsætter en relevant bacheloruddannelse eller/og kandidatuddannelse indenfor bygge- og anlægsbranchen, herunder mere specifikt:

• bygningsingeniør- og bygningskonstruktøruddannelsen
• Arkitekt
• Landskabsarkitekt
• Ergoterapeut
• Planlægger
• Antropolog
• Sociolog
• Civilingeniør
• Designer

Optagelse forudsætter desuden, at ansøgere har 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemførelse af den adgangsgivende uddannelse.

Med ’relevant erhvervserfaring’ menes erfaring med byggeri, designprocesser, inklusion, brugerinddragelse, handicap og tilgængelighed/Universelt design.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Masteruddannelsen giver ret til betegnelsen Master i inkluderende arkitektur. Den engelske betegnelse er Master of Inclusive Architecture.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Masteruddannelsen er en 2‐årig forskningsbaseret deltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 60 ECTS­‐point, der svarer til 1 års heltidsstudier.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. 

Det afsluttende masterprojekt skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

• En master har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er baseret på integration af forskningsresultater og praksiserfaring.
• Masteren kan gennem videnskabeligt grundlagte personlige og faglige kompetencer varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Formålet med masteruddannelsen er at give studerende med praktisk erhvervserfaring relateret til byggeri, herunder både planlægning, design, udførelse og brug af byggeri, en videregående uddannelse i universelt design og tilgængelighed. Uddannelsen skal på et højt kvalificeret niveau give de studerende teoretisk, analytisk, metodisk og praktisk specialiseret viden i forskellige fagområder inden for universelt design og tilgængelighed. Herunder skal de studerende foretage vurderinger af centrale teoretiske og praktiske problemstillinger på feltet, der sætter dem i stand til at implementere og sikre flerfaglig udvikling i private og offentlige virksomheder.

Masterens kompetenceprofil

Viden

• Skal have viden om universelt design og tilgængelighed på forskningsbaseret og teoretisk niveau.
• Skal have teoretisk og praktisk viden og forståelse om handicapbegrebet, brugerdefinitioner, etik og ligeværdighed, strategisk implementering og kvalitetssikring i relation til universelt design og tilgængelighed.
• Skal have viden om universelt design og tilgængelighed i et investeringsmæssigt perspektiv.
• Skal have detaljeret viden om forskellige brugerforståelser og brugerbehov, og er i stand til at overføre viden til praksis.
• Skal have opnået viden om sammenhængen mellem universelt design og beslægtede fagområder
• Skal have viden om byggelovgivning, anvisninger, danske - og internationale standarder samt FN-­konventioner og EU-­direktiver.
• Skal have viden om begrebsdefinitioner samt operationaliseringsværktøjer af begreberne i praksis
• Skal have viden om kvalitetssikringsmetoder af både processer og byggerier/designløsninger i praksis
• Skal have viden om konkrete eksempler på hhv universelt design og tilgængelighed i eksisterende cases.

Færdigheder

• Kan omsætte begrebsdefinitioner og brugerforståelse til konkrete løsninger og processer i praksis
• Kan diskutere universelt design og tilgængelighed i et større samfundsudviklings-­‐ og planlægningsperspektiv.
• Kan analysere bygge-­‐ og designprojekters praktiske problemstillinger i forhold til konkret operationalisering og kvalitetssikring af hhv universelt design og tilgængelighed i byggeriet
• Kan formidle fagområdets problemstillinger i forhold til lovgivning, standarder, konventioner og direktiver
• Kan medvirke til faglig udvikling, innovation og værdiskabelse på fagområdet
• Kan forholde sig kritisk til fagområdets viden og problemstillinger.
• Kan formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-­‐specialister.
• Kan konkretisere etiske og ligeværdsproblematikker i byggeriets konkrete løsninger i relation til forskellige brugergrupper  

Kompetencer

• Kan vurdere og analysere relevante problemstillinger inden for Universelt design og tilgængelighed i en faglig sammenhæng.  
• Er i stand til at diskutere og formidle universelt design og tilgængelighed på et fagligt og samfundsfagligt niveau.  
• Kan selvstændigt indgå i faglige og tværfaglig samarbejde inden for universelt design og tilgængelighed.
• Kan styrke implementeringen af Universelt design og tilgængelighed i bygge-­‐ og anlægssektoren samt i andre faglige sektorer relateret til udvikling og brug af byggeriet.
• Kan omsætte detaljeret viden om brugerforståelser og brugerbehov til både processer og løsninger
• Kan indgå i tværfaglige samarbejder inden for både private og offentlige virksomheder inden for universelt design og tilgængelighed.
• Kan indgå i udvikling af virksomheders kompetencer, specialisering og værdiskabelse relateret til universelt design og tilgængelighed i byggeriet.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds-­ og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

• forelæsninger
• klasseundervisning
• projektarbejde
• workshops
• case-analyser
• ekskursion
• international studietur
• opgaveløsning (individuelt og i grupper)
• lærerfeedback
• faglig refleksion
• tværfagligt gruppearbejde

18: Uddannelsesoversigt

Nedenstående skema viser de fire semestres indhold, ECTS-fordeling, bedømmelse og prøveform.

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

Alle moduler er obligatoriske dvs. konstituerende for uddannelsens identitet og kompetenceprofil.

19: Henvisninger til uddybende information

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2020. Studieordningen træder i kraft for studerende, der pr. 1. september 2020 påbegynder deres 1. og 3. semester.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2019 efter sommereksamen 2021.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen

Prodekanen har den 7. februar 2020 godkendt en overgangsstudieordning. Pr. 1. september 2020 træder studieordningen derfor i kraft for studerende, der starter på 1. og 3. semester.