I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.
Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og eksamensordningen for Aalborg Universitet.
Masteruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministerietbekendtgørelse nr. 19 af 9. januar 2020 (masterbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 24 af 9. januar 2020(deltidsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).
Uddannelsen udbydes i København.
Masteruddannelsen hører under Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet.
Masteruddannelsen hører under Studienævn for Byggeri, By og Miljø.
Masteruddannelsen er tilknyttet Ingeniørernes Landsdækkende Censorkorps/Design.
Optagelse på masteruddannelsen forudsætter en relevant bacheloruddannelse eller/og kandidatuddannelse indenfor bygge- og anlægsbranchen, herunder mere specifikt:
Optagelse forudsætter desuden, at ansøgere har 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemførelse af den adgangsgivende uddannelse.
Med ’relevant erhvervserfaring’ menes erfaring med byggeri, designprocesser, inklusion, brugerinddragelse, handicap og tilgængelighed/Universelt design.
Masteruddannelsen giver ret til betegnelsen Master i inkluderende arkitektur. Den engelske betegnelse er Master of Inclusive Architecture.
Masteruddannelsen er en 2‐årig forskningsbaseret deltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 60 ECTS‐point, der svarer til 1 års heltidsstudier.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).
Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).
Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.
Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Det afsluttende masterprojekt skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
Formålet med masteruddannelsen er at give studerende med praktisk erhvervserfaring relateret til byggeri, herunder både planlægning, design, udførelse og brug af byggeri, en videregående uddannelse i universelt design og tilgængelighed. Uddannelsen skal på et højt kvalificeret niveau give de studerende teoretisk, analytisk, metodisk og praktisk specialiseret viden i forskellige fagområder inden for universelt design og tilgængelighed. Herunder skal de studerende foretage vurderinger af centrale teoretiske og praktiske problemstillinger på feltet, der sætter dem i stand til at implementere og sikre flerfaglig udvikling i private og offentlige virksomheder.
Masterens kompetenceprofil
Viden
Færdigheder
Kompetencer
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.
Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:
Master i inkluderende arkitektur | Speciale | 4. semester |
Investering, værdi og kvalitetssikring | 3. semester | |
Universelt design og tilgængelighed i et analytisk perspektiv | 2. semester | |
Introduktion til universelt design og tilgængelighed | 1. semester |
Nedenstående skema viser de fire semestres indhold, ECTS-fordeling, bedømmelse og prøveform.
Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).
Udbydes som:
1-faglig | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Brugerbehov og metode
(B-UDT-M1-2) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Begreber i teori og praksis
(B-UDT-M1-1) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
2. Semester
| ||||||
Strategi og implementering af universelt design og tilgængelighed
(B-UDT-M2-2) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Universelt design og tilgængelighed i praksis
(B-UDT-M2-1) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
3. Semester
| ||||||
Universelt design: Investering og værdi
(B-UDT-M3-2) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Kvalitetssikring i praksis
(B-UDT-M3-1) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
4. Semester
| ||||||
Masterprojekt
(B-UDT-M4-1) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt | Dansk |
Alle moduler er obligatoriske dvs. konstituerende for uddannelsens identitet og kompetenceprofil.
Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2020. Studieordningen træder i kraft for studerende, der pr. 1. september 2020 påbegynder deres 1. og 3. semester.
Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2019 efter sommereksamen 2021.
Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.
Prodekanen har den 7. februar 2020 godkendt en overgangsstudieordning. Pr. 1. september 2020 træder studieordningen derfor i kraft for studerende, der starter på 1. og 3. semester.