Studieordning for professionsbacheloruddannelsen som socialrådgiver, 2020

1: Forord

Denne studieordning er opdelt i en fællesdel og en institutionsdel. Fællesdelen er gældende for alle udbydere af socialrådgiveruddannelsen i Danmark.

Som uddybning til studieordningens bestemmelser har de enkelte udbydere af socialrådgiveruddannelsen udarbejdet detaljerede lokale bestemmelser om uddannelsen, herunder om indhold og organisering, samt prøvebestemmelser, der beskriver den enkelte prøves grundlag, forløb og besvarelsesform.

Studieordningens institutionsdel fremgår af tekst markeret med fed svarende til denne linje.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Uddannelsen tilrettelægges pr. 1. februar 2012 i henhold til bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver, bekendtgørelse nr. 766 af 24/06/2011, med seneste ændringer af foreskiften, BEK nr. 76 af 29/01/2018 samt de aktuelle bestemmelser, der som relevant regelgrundlag knytter sig hertil.

Den institutionelle studieordning er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser nr. 1343 af 10. december 2019 samt bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser nr. 15 af 9. januar 2020

Bortset fra Afsnit II om censur finder bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) anvendelse. I stedet for Afsnit II finder Kapitel 6 i bekendtgørelse nr. 18 af 9. januar 2020 med senere ændringer om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser derimod anvendelse.

Forsøgs- og udviklingsarbejde:

Såfremt forsøgs- og udviklingsarbejde indebærer fravigelse af bekendtgørelsen, skal dette godkendes af Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.

Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold.  (Uddannelses og Forskningsministeriets bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver, BEK. nr. 766 af 24/06/2011, § 5 stk.1. og 2.).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorpset Socialrådgiver(Professionshøjskolernes Censorsekretariat for Socialrådgiveruddannelsen).

7: Adgangskrav

Adgang via gymnasiel eksamen:

  • Adgang til Socialrådgiveruddannelsen forudsætter en gymnasial uddannelse. 

Udover ovenstående er der følgende muligheder for at søge om en studieplads på Socialrådgiveruddannelsen via kvote 2.

Adgang via relevant erhvervsuddannelse:

  • Social- og sundhedsuddannelsen fra 2004 eller senere (trin 2)
  • Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU)

Samt opfyldelse af følgende specifikke adgangskrav:

  • Dansk C
  • Engelsk D
  • Samfundsfag C eller   Naturfag C

Anden adgang:

Følgende 4 gymnasiale enkeltfag:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Samfundsfag B
  • Psykologi C

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen Professionsbachelor som socialrådgiver. Den engelske titel er Bachelor of Social Work.

Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor's Degree Programme in Social Work.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Socialrådgiveruddannelsen er en fuldtidsuddannelse og er normeret til 210 ECTS-point. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point) og svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Socialrådgiveruddannelsen er normeret til 3½ studenterårsværk.

Alle uddannelsens moduler og uddannelseselementer er tilrettelagt inden for uddannelsens kerneområder og består af en række obligatoriske moduler samt praktik, valgmoduler og bachelorprojekt.

I uddannelsens obligatoriske moduler på samlet set 130 ECTS-point fordeles kerneområderne således:

Teorier, metoder og etik inden for socialt arbejde 35 ECTS
Individet i samfundet, menneskers udvikling og sociale relationer 20 ECTS
Sociale problemer, ledighed og livsbetingelser      20 ECTS
Velfærdspolitik og den retlige regulering af socialfaglige indsatser    20 ECTS

Organisation og økonomiske rammer for indsatser på det

sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område

20 ECTS
Evaluering, udvikling og kvalitetssikring af socialt arbejde      15 ECTS
I alt 130 ECTS

Uddannelsens obligatoriske moduler er tilrettelagt således, at:

  • 5 ECTS-point er tilrettelagt inden for det socialfaglige arbejde med udsatte børn og unge
  • 5 ECTS-point er tilrettelagt inden for det socialfaglige arbejde på beskæftigelsesområdet
  • 15 ECTS-point er tilrettelagt med tværprofessionelt indhold

Øvrige uddannelseselementer udgør 80 ECTS-point fordelt som følgende:

Praktik                                                                                                 30 ECTS
Valgmodul A og B                                                                              15 ECTS  
Øvrige valgmoduler    15 ECTS
Bachelorprojekt   20 ECTS
I alt 80 ECTS

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

Mindst 1/3 af uddannelsen opgjort i ECTS-point skal for den enkelte studerende dokumenteres ved eksterne prøver.

Alle prøver aflægges på dansk. Studienævnet kan dispensere herfra.

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. En usædvanlig god eller en usædvanlig dårlig sproglig præstation kan tillægges en direkte, selvstændig betydning for bedømmelsen.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Uddannelsens sprog er dansk. Der vil kunne indgå tekster på engelsk, svensk og norsk i pensum.

15: Uddannelsens kompetenceprofil

Formålet med uddannelsen til professionsbachelor som socialrådgiver er at kvalificere den uddannede til at varetage opgaver inden for socialrådgivning og socialt arbejde. Den uddannede skal selvstændigt og på tværs af professioner og sektorer kunne bidrage til forebyggelse og løsning af sociale problemer samt planlægge, koordinere, gennemføre, evaluere og udvikle socialfaglige indsatser på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau inden for den offentlige forvaltning, herunder på beskæftigelsesområdet, foranstaltningsområdet og i privat regi.

Formålet med uddannelsen er endvidere at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse at læse videre på master og kandidatniveau.

Kompetenceprofil

Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor som socialrådgiver skal opnå i uddannelsen.

Viden
Den uddannede har viden om:

  • anvendt teori og metode inden for socialt arbejde, historisk og nutidigt,
  • professionens videngrundlag, værdier og etik, og samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge,
  • anvendte teorier og begreber om individ og samfund, samt menneskelig adfærd og udvikling,
  • sociale problemer og deres årsager,
  • velfærdsstatens udvikling og opbygning, herunder centrale velfærdspolitiske principper og områder for socialfaglige indsatser,
  • det danske arbejdsmarked, regler og rammer for beskæftigelsesområdet, reformintentioner og centrale redskaber i den beskæftigelsesrettede indsats,
  • den sociale lovgivning, centrale retlige principper og begreber, og det administrative ankesystems organisering og praksis, samt har forståelse af retssikkerhed og juridisk metode,
  • juridiske, organisatoriske og økonomiske rammer for udøvelse og styring af indsatser på det sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område og
  • forskning inden for det sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område og kan reflektere over professionens anvendelse af forskningsresultater og udviklingsbaseret viden.

Færdigheder
Den uddannede kan:

  • beskrive, analysere og vurdere livsbetingelser og sociale problemer på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau,
  • rådgive og vejlede borgere om sociale og beskæftigelsesrelaterede problemer, samt anvende og udvikle helhedsorienterede metoder og redskaber til behandling, forebyggelse og løsning heraf,
  • mestre funktioner som myndighedsudøver, tværprofessionel koordinator, projektleder og forhandler samt tilrettelægge socialfaglige indsatser på foranstaltningsområdet,
  • systematisk planlægge og gennemføre undersøgelses- og sagsbehandlingsforløb,
  • anvende juridisk metode og træffe afgørelser, der tilgodeser lovgivningens krav, borgerens situation og forvaltningens praksis,
  • foretage begrundede valg af analyse- og løsningsmodeller på baggrund af aktuel relevant viden og dokumenterede erfaringer,
  • anvende forsknings- og udviklingsbaseret viden, samt relevante teorier og metoder til dokumentation, evaluering, kvalitetssikring og -udvikling inden for fagområdet og
  • formidle praksisnære og faglige problemstillinger, løsninger og afgørelser målrettet og forståeligt i skriftlig og mundtlig form til relevante målgrupper.

Kompetencer
Den uddannede kan:

  • etablere, vedligeholde og afslutte den professionelle relation med borgeren, herunder kommunikere og samarbejde med forskellige målgrupper,
  • foretage faglige prioriteringer, herunder prioritere rækkefølgen af indsatser på det sociale og arbejdsmarkedspolitiske område i forhold til borgerens ressourcer og den forventede effekt med henblik på at løse borgerens sociale eller beskæftigelsesmæssige problemer,
  • håndtere modsætningsfyldte krav og forventninger fra borgere, forskellige faggrupper og samarbejdsparter i forbindelse med rådgivning og udvikling af indsatser på det sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område,
  • indstille og udmønte afgørelser om tildeling og udmåling af sociale ydelser og foranstaltninger på baggrund af en vurdering af løsningsforslagenes forventede effekt, kvalitet og pris, herunder sikre inddragelse af borgerens egne ressourcer,
  • selvstændigt indgå i, koordinere og lede tværprofessionelt eller projektorganiseret samarbejde og
  • identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i tilknytning til professionen.

Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet

I forlængelse af uddannelsens overordnede formål og kompetenceprofil er der på Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet særligt fokus på:

  • Stærkt samspil mellem forskningsbaseret viden, praksisviden og udvikling af professionsviden i relation til socialrådgivning og professionsfeltet
  • Analytisk, kritisk-etisk refleksion og tværfaglig forståelse af og løsninger på menneskelige og sociale problemer, således at der handles hensigtsmæssigt
  • Selvstændighed og evne til at udvikle egen viden, professionelle og personlige dannelse i samarbejde med andre.

Dette fokus hænger sammen med, at socialrådgivere skal have kompetence til at beskrive, analysere, vurdere, finde løsninger på, træffe beslutninger om og handle i forhold til komplekse menneskelige og sociale problemer  - beslutninger og handlinger, der ofte får afgørende menneskelige og sociale konsekvenser. For at understøtte denne kompetence, skal uddannelsen være tilrettelagt didaktisk og pædagogisk på en måde, hvor de studerende gradvist bliver i stand til at udvikle en kritisk refleksiv problem‐ og løsningsorienteret tværfaglig professionsviden. En sådan professionsviden opnås ved, at studerende kombinerer praktisk og erfaringsbaseret viden om socialrådgivning og professionsfeltet med tværfaglig og forskningsbaseret viden, samt omsætter dette til en opbygning af professionsviden og kompetencer til at samarbejde med andre. Evnen til at kombinere, omsætte og opbygge denne viden selvstændigt og i samarbejde med andre opøves gennem problembaseret læring (PBL).

Den problembaserede lærings styrker er, at den giver de studerende:

  • Problemorienterede kompetencer til at kunne identificere, analysere og løse autentiske problemstillinger
  • Interpersonelle kompetencer til at kunne arbejde med komplekse problemer og arbejde professionelt i forskellige samarbejdsrelationer
  • Strukturelle kompetencer til at kunne organisere og facilitere samarbejder og kommunikation rettet mod at identificere, analysere og løse problemstillinger
  • Meta-kognitive kompetencer til at kunne arbejde problemorienteret med udvikling af egne kompetencer i samspil med udførelsen af opgaver

Den problembaserede læring kommer til udtryk i, at studerende gennem uddannelsen lærer og progressivt udvikler deres evne til at samarbejde med andre om selvstændigt at kunne identificere, udforske, analysere, kritisk-etisk reflektere over problemstillinger, og at kunne opstille og udvikle hensigtsmæssige handlemuligheder knyttet til professionen socialrådgivning og professionsfeltet med brug og kombination af forskellige former for tværfaglig forsknings- og praksisviden. Dette sker gennem det/n problembaserede projektarbejde/opgave fortrinsvist organiseret i studenterdrevne grupper, hvor studerende selvstændigt samarbejder om at undersøge virkelighedsnære og professionsrelevante problemstillinger med henblik på at øge deres færdigheder, viden og kompetencer som professionelle.

Den problembaserede læring og det/den problembaserede projekt/opgave ligger som en gennemgående tilgang på alle modulerne til og med Bachelorprojektet. (Jf. PBL beskrivelse af de enkelte moduler på uddannelsen) 

16: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Socialrådgiveruddannelsen er professionsrettet og praksisnær. Uddannelsens vidensgrundlag er baseret på erfarings-, udviklings- og forskningsbaseret viden. De enkelte moduler tager afsæt i konkrete problemstillinger fra praksis og har socialt arbejde som omdrejningspunkt.

I uddannelsen inddrages internationale forhold og perspektiver, hvor det er relevant for professionens genstandsfelt i praksis, for dens vidensgrundlag og for selve professionsudøvelsen.

Indholdsbeskrivelsen af modulerne tager udgangspunkt i en fælles terminologi knyttet til den nationale kvalifikationsramme. Progressionen i uddannelsen er tilrettelagt under hensyntagen til opbygningen i tematiserede og selvstændigt afprøvede læringsmål. Der er en vertikal progression med stigende sværhedsgrad fra første til afsluttende modul, hvor hovedvægten lægges på vidensog færdighedsmål i begyndelsen af uddannelsen, mens kompetencemålene gradvist bygges op og afprøves senere i uddannelsen. Horisontalt er der progression i form af øget kompleksitet og fordybelseskrav i de målgrupperettede obligatoriske moduler til tilhørende valgmoduler.

Derudover er der indbygget en progression på tværs af moduler med stigende krav til de studerendes studie- og læringsmæssige og akademiske kompetencer, som forberedelse til bachelorprojektet og som grundlag for mulig videreuddannelse.

Uddannelsen er baseret på viden om centrale tendenser inden for professionen, viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde samt viden fra forskningsfelter, der er relevante for uddannelsens kerneområder. Forskningsfelterne befinder sig primært inden for samfundsvidenskaberne og i mindre grad inden for human- og sundhedsvidenskaberne. Det tværfaglige vidensgrundlag er forudsætningen for at kunne reflektere og handle professionelt i krydsfeltet mellem menneskers sociale problemer og rettigheder og de samfundskrav og forventninger, der stilles til borgerne.

Mål for læringsudbyttet jf. bilag 1 i bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor som socialrådgiver skal opnå i uddannelsen. Den studerende opnår disse mål ved at gennemføre og bestå uddannelsens moduler.

Kerneområdernes indhold og omfang er følgende:

1. Teorier, metoder og etik inden for socialt arbejde. 35 ECTS-point

Kerneområdets indhold er teorier, begreber og metoder inden for socialt arbejde og socialrådgivning, der leverer et fagligt og metodisk handlegrundlag i professionsudøvelsen. Socialt arbejde er vidensbaseret og funderet på en professionel etik. Socialt arbejde har et bredt virkefelt og udøves i forskellige konkrete faglige kontekster og organiseringer. Kerneområdet dækker en række professionelle færdigheder og kompetencer i socialt arbejde.

2. Individet i samfundet, menneskers udvikling og sociale relationer. 20 ECTS-point

Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om menneskets udvikling, dets sociale relationer og samspillet mellem individ og samfund. Det sociale arbejde baserer sig på forståelse af samfundsmæssige, kulturelle og individuelle processer som nødvendige forudsætninger for hensigtsmæssige handlinger, færdigheder og kompetencer i praksis, herunder en opmærksomhed på generelle betingelser og borgerperspektiver.

3. Sociale problemer, ledighed og livsbetingelser. 20 ECTS-point

Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om sociale problemer, ledighed og livsbetingelser - de årsagsmæssige sammenhænge, og handlemuligheder. Sociale problemer forstås i en kontekst, hvor såvel biologiske, psykologiske, sociale som samfundsmæssige forhold spiller sammen. Sociale problemer er det sociale arbejdes primære genstandsfelt, og forståelsen af og perspektivet på sociale problemer er afgørende for strategier og muligheder i professionsudøvelsen. Kerneområdet leverer færdigheder og kompetencer i at beskrive, analysere, vurdere og handle i forhold til sociale problemer på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau.

4. Velfærdspolitik og den retlige regulering af socialfaglige indsatser. 20 ECTS-point

Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om den statslige og den politiske bestemmelse af det sociale arbejdes mål, opgave og funktion, som kommer til udtryk på forskellige områder, og som angiver den retlige regulering af sociale indsatser. Regler om rådgivning og vejledning, hjælp og støtte er i velfærdsstaten fastlagt juridisk og angiver de materielle retlige muligheder og betingelser for at håndtere sociale problemer i praksis. Det indgår som færdigheder og kompetencer at kunne handle som retsanvender i socialt arbejde og rådgive om den enkeltes retsstilling.

5. Organisation ogøkonomiske rammer for indsatser pådet sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område. 20 ECTS-point

Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om organisation og økonomiske betingelser som kontekst for udførelsen af alt professionelt socialt arbejde. Særligt for socialt arbejde i offentlige forvaltninger gælder, at det er underlagt forvaltningsretlige rammer og bemyndigelser og håndterer sociale problemer under hensyn til økonomiske muligheder. Socialt arbejde udføres ofte i samarbejde med andre og er tværprofessionelt anlagt med socialrådgiveren i en koordinerende rolle. Kerneområdet giver færdigheder og kompetencer inden for organisation og økonomi.

6. Evaluering, udvikling og kvalitetssikring af socialt arbejde. 15 ECTS-point

Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om produktion og anvendelse af viden i socialt arbejdes praksis. Viden om socialt arbejde udvikles på mange aktørniveauer, herunder brugerniveauet. Der anvendes relevante metoder og tilgange til at skabe viden om, udvikling af og innovation i socialt arbejde. I kerneområdet sættes fokus på evidens- og forskningsbaseret, samt praksis- og erfaringsbaseret viden. Kerneområdet leverer færdigheder i dokumentation, evaluering og kvalitetssikring samt et fokus på egen læring og udvikling af praksis.

Kerneområdernes læringsmål indgår i beskrivelserne af de enkelte moduler.

Vidensgrundlag på Socialrådgiveruddannelsen, Aalborg Universitet

Underviserne på Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet kommer fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, men også fra Institut for Statskundskab og Juridisk Institut.

Undervisningen baserer sig på forsknings- og praksisviden inden for socialt arbejde, jura, politologi, sociologi, psykologi, psykiatri, organisationsteori, økonomi, kriminologi, antropologi, videnskabsteori og filosofi, social-, arbejdsmarkeds- og sundhedsforskning herunder forskning i særligt udsatte mennesker og grupper i samfundet, evaluering og kvalitetssikring osv.

Undervisningen såvel som de enkelte undervisere er forankret og forskningsaktive i stærke forskningsmiljøer, som er orienteret mod at udvikle forskningsviden af høj international kvalitet i tæt samspil med praksis og det omgivende samfund. Sådanne praksisrelevante og praksisnære forskningsprojekter inddrages løbende og målrettet i undervisningen med henblik på at studerende animeres til udforskningen, omsætningen og opbygningen af professionsviden og –kompetencer i samarbejde med andre. Der sker en kontinuerlig udvikling af tilgange og metoder til at fremme forskningsbaseret, problembaseret og praksisnær undervisning med afsæt i PBL.

17: Uddannelsesoversigt

Modulernes tidsmæssige placering fastlægges i den institutionelle del af studieordningen.
Modulernes læringsmål afprøves med intern eller ekstern bedømt prøve.

Udbydes som: 1-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
Socialt arbejde (Socialrådgivning, udvikling, rammer og praksis/Sociale problemer og socialt arbejdes praksis)
(BASRG202021)
Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
Jura (Socialrådgivning, udvikling, rammer og praksis/Sociale problemer og socialt arbejdes praksis)
(BASRG202022)
Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig Dansk
Tværfagligt praksis- og problemorienteret kursus og projektforløb: Socialrådgivning, udvikling, rammer og praksis/Sociale problemer og socialt arbejdes praksis
(BASRG202023)
Kursus 20 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
2. Semester
Socialt arbejde på beskæftigelsesområdet
(BASRG202025)
Kursus 15 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
Socialt arbejde med udsatte voksne og voksne med handicap
(BASRG20204)
Kursus 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
3. Semester
Socialt arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier
(BASRG202024)
Kursus 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Socialt arbejdes organisering og praksis
(BASRG20206)
Kursus 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
4-5. Semester
Praktik
(BASRG20207)
Kursus 30 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Socialt arbejde i tværprofessionel og tværsektoriel sammenhæng
(BASRG20208)
Kursus 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Socialt arbejde – kvalitetssikring, evaluering og praksisudvikling
(BASRG202015)
Kursus 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
6. Semester
Valgmodul A eller B (ekstern censur)
Vælg 15 ECTS
Kursus 15
Valgmodul C, D eller E (intern censur)
Vælg 15 ECTS
Kursus 15
7. Semester
Socialt arbejde - Vidensbasering og udvikling
(BASRG202013)
Kursus 10 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Bachelorprojekt
(BASRG202014)
Projekt 20 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt Dansk

 
Valgmodul A eller B (ekstern censur)
Vælg 15 ECTS
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
Socialt arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier - Valgmodul A
(BASRG202016)
Kursus 15 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Socialt arbejde på beskæftigelsesområdet - Valgmodul B
(BASRG202017)
Kursus 15 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk

 
Valgmodul C, D eller E (intern censur)
Vælg 15 ECTS
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
Socialt arbejde med udsatte voksne og voksne med handicap - Valgmodul C
(BASRG202018)
Kursus 15 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Globale forandringer, lokale udfordringer og nye horisonter i socialt arbejde - Valgmodul D
(BASRG202019)
Kursus 15 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Socialretligt laboratorium - Valgmodul E
(BASRG202020)
Kursus 15 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk

Den studerende vælget samlet set valgmoduler af et omfang på i alt 30 ECTS. De valgfrie uddannelseselementer har til formål at give den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencer gennem toning og perspektivering inden for specifikke arbejdsområder.

Alle valgmoduler er placeret på 6. semester og forløber parallelt over hele semesteret.

Den studerende skal enten vælge:

  • Valgmodul A - Socialt arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier eller
  • Valgmodul B - Socialt arbejde på beskæftigelsesområdet

Både "Valgmodul A" og "Valgmodul B" afprøves med ekstern censur. Den studerende kan ikke vælge både "Valgmodul A" og "Valgmodul B".

Derudover skal den studerende enten vælge:

  • Valgmodul C - Socialt arbejde med voksne udsatte og voksne med handicap (som uddannelsesinstitutionen skal udbyde) eller
  • Valgmodul D - Globale forandringer, lokale udfordringer og nye horisonter i socialt arbejde eller
  • Valgmodul E - Socialretligt laboratorium

Både "Valgmodul C", "Valgmodul D" og "Valgmodul E" afprøves med intern censur. Studienævnet forbeholder sig retten til kun at udbyde "Valgmodul D" og "Valgmodul E", såfremt der er tilstrækkelig tilslutning til modulerne i den ordinære tilmeldingsperiode.

(Ovenstående er i overensstemmelse med den nationale studieordning)

18: Henvisninger til uddybende information

For udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen, se semesterbeskrivelserne samt løbende information på Moodle. For praktikken, se desuden praktikhåndbogen. 

19: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2020.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2019 efter vintereksamen 2023.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

For alle studerende på årgange før 2020 kan der dispenseres for ændringer siden studieordningen 2014.

Studieordningen har virkning i henhold til § 6 i Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver:

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2011 og har virkning fra den 1. februar 2012, jf. dog stk. 3 og 4. (…)

Stk. 3. Studerende, der har påbegyndt uddannelsen før den 1. august 2011, fuldfører uddannelsen efter de tidligere gældende regler, jf. stk. 2. Institutionen kan dog tilrettelægge overgangsordninger, således at de studerende kan gennemføre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 4. Institutionen kan tillade, at studerende, der påbegynder uddannelsen i perioden fra den 1. august 2011 til bekendtgørelsens virkningstidspunkt, jf. stk. 1, gennemfører uddannelsen efter de tidligere gældende regler, jf. stk. 2, hvis særlige forhold gør sig gældende, og forholdene på institutionen tillader det (Kapitel 4, 4.5. Ikrafttræden)

20: Ændringer til studieordningen