Studieordning for Socialrådgiveruddannelsen 2014 med ændringer i 2017 og 2018

1: Forord

Denne studieordning er opdelt i en fællesdel og en institutionsdel. Fællesdelen er gældende for alle udbydere af socialrådgiveruddannelsen i Danmark.

Som uddybning til studieordningens bestemmelser har de enkelte udbydere af socialrådgiveruddannelsen udarbejdet detaljerede lokale bestemmelser om uddannelsen, herunder om indhold og organisering, samt prøvebestemmelser, der beskriver den enkelte prøves grundlag, forløb og besvarelsesform (Kapitel 1, 1.1. Forord)

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Uddannelsen tilrettelægges pr. 1. februar i henhold til bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver, bekendtgørelse nr. 766 af 24/06/2011, med seneste ændringer af foreskiften, BEK nr. 76 af 29/01/2018 samt de aktuelle bestemmelser, der som relevant regelgrundlag knytter sig hertil (Kapitel 1, 1.2. Uddannelsens retsgrundlag)

Forsøgs- og udviklingsarbejde:

Såfremt forsøgs- og udviklingsarbejde indebærer fravigelse af bekendtgørelsen, skal dette godkendes af Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.

Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold.  (Uddannelses og Forskningsministeriets bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver, BEK. nr. 766 af 24/06/2011, § 5 stk.1. og 2.) (Kapitel 4, 4.4. Forsøgs og udviklingsarbejde).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævnet for Socialrådgiveruddannelsen.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet Professionshøjskolernes Censorsekretariat for Socialrådgiveruddannelsen.

7: Adgangskrav

Adgang til Socialrådgiveruddannelsen forudsætter opfyldelse af følgende krav eller dokumentation af tilsvarende kvalifikationer:

• Bestået adgangsgivende eksamen

Udover ovenstående er der følgende muligheder for at søge om en studieplads på Socialrådgiveruddannelsen via kvote 2: 

• Social- og sundhedsassistentuddannelse fra 2004 eller senere med Dansk C, Engelsk D samt Samfundsfag C eller Naturfag C.
• Den pædagogiske assistentuddannelse med Dansk C, Engelsk D samt Samfundsfag C eller Naturfag C.
• Følgende 4 gymnasiale enkeltfag: Dansk A, Engelsk B, Samfundsfag B og Psykologi C.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor som socialrådgiver. Den engelske titel er Bachelor of Social Work. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor's Degree Programme in Social Work (Kapitel 1,  1.1. Forord)

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Socialrådgiveruddannelsen er en fuldtidsuddannelse og er normeret til 210 ECTS-point. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point) og svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Socialrådgiveruddannelsen er normeret til 3½ studenterårsværk.

Alle uddannelsens moduler og uddannelseselementer er tilrettelagt inden for uddannelsens kerneområder og består af en række obligatoriske moduler samt praktik, valgmoduler og bachelorprojekt.

I uddannelsens obligatoriske moduler på samlet set 130 ECTS-point fordeles kerneområderne således:

Uddannelsens obligatoriske moduler er tilrettelagt således, at:

• 5 ECTS-point er tilrettelagt inden for det socialfaglige arbejde med udsatte børn og unge
• 5 ECTS-point er tilrettelagt inden for det socialfaglige arbejde på beskæftigelsesområdet
• 15 ECTS-point er tilrettelagt med tværprofessionelt indhold

Øvrige uddannelseselementer udgør 80 ECTS-point fordelt som følgende:

Uddannelsens samlede ECTS-point er 210 ECTS

(Kapitel 2, 2.3. Uddannelsens samlede ECTS-fordeling)

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Den studerende har ret til merit for dele af uddannelsen på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer og kompetencer i henhold til gældende lovgivning. Der henvises til den institutionelle del af studieordningen omkring procedure for meritansøgning m.v. (Kapitel 4, 4.3. Merit).

11: Dispensationer

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

12: Eksamensregler

Fællesprøver/eksterne prøver:

Mindst 1/3 af uddannelsen opgjort i ECTS-point skal for den enkelte studerende dokumenteres ved eksterne prøver. Prøvebestemmelser fremgår af institutionsdelen af studieordningen (Kapitel 4, 4.1. Eksterne prøver og krav til bachelorprojekt).

Deltagelsespligt:

Den studerende har pligt til at deltage og være aktiv på studiet. Deltagelsespligt omfatter pligt til at deltage i enhver form for aktivitet, der indgår som en del af uddannelsen - eksempelvis pligt til at deltage i gruppearbejder og fællesprojekter. Deltagelsespligt omfatter også pligt til eventuel at deltage i fjernundervisning og pligt til at aflevere opgaver og rapporter. Der henvises til den institutionelle del af studieordningen omkring deltagelsespligt i moduler, studiegruppeaktivitet og tilknyttede studieopgavebesvarelser på de enkelte uddannelsesinstitutioner (Kapitel 4, 4.2. Deltagelsespligt).

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

Ved bedømmelsen af professionsbachelorprojektet skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på de studerendes formulerings- og staveevne, dog skal det faglige indhold vægtes tungest. (Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser BEK nr. 1500 af 02/12/2016 med senere ændringer).

Se i øvrigt modulbeskrivelse for bachelorprojektet vedrørende læringsmål (Kapitel 4, 4.1. Eksterne prøver og krav til bachelorprojekt).

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Uddannelsens sprog er dansk. Der vil kunne indgå tekster på engelsk, svensk og norsk i pensum.

15: Uddannelsens kompetenceprofil

Formålet med uddannelsen til professionsbachelor som socialrådgiver er at kvalificere den uddannede til at varetage opgaver inden for socialrådgivning og socialt arbejde. Den uddannede skal selvstændigt og på tværs af professioner og sektorer kunne bidrage til forebyggelse og løsning af sociale problemer samt planlægge, koordinere, gennemføre, evaluere og udvikle socialfaglige indsatser på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau inden for den offentlige forvaltning, herunder på beskæftigelsesområdet, foranstaltningsområdet og i privat regi.” (Uddannelses- og Forskningsministeriet: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver, BEK. nr. 766 af 24/06/2011 § 1, stk. 1).

Formålet med uddannelsen er endvidere at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse at læse videre på master og kandidatniveau (Kapitel 2, 2.1. Uddannelsens overordnede formål)

16: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Socialrådgiveruddannelsen er professionsrettet og praksisnær. Uddannelsens vidensgrundlag er baseret på erfarings-, udviklings- og forskningsbaseret viden jf. Kapitel 2 afsnit 2.2. De enkelte moduler tager afsæt i konkrete problemstillinger fra praksis og har socialt arbejde som omdrejningspunkt.

I uddannelsen inddrages internationale forhold og perspektiver, hvor det er relevant for professionens genstandsfelt i praksis, for dens vidensgrundlag og for selve professionsudøvelsen.

Indholdsbeskrivelsen af modulerne tager udgangspunkt i en fælles terminologi knyttet til den nationale kvalifikationsramme. Progressionen i uddannelsen er tilrettelagt under hensyntagen til opbygningen i tematiserede og selvstændigt afprøvede læringsmål. Der er en vertikal progression med stigende sværhedsgrad fra første til afsluttende modul, hvor hovedvægten lægges på vidensog færdighedsmål i begyndelsen af uddannelsen, mens kompetencemålene gradvist bygges op og afprøves senere i uddannelsen. Horisontalt er der progression i form af øget kompleksitet og fordybelseskrav i de målgrupperettede obligatoriske moduler til tilhørende valgmoduler.

Derudover er der indbygget en progression på tværs af moduler med stigende krav til de studerendes studie- og læringsmæssige og akademiske kompetencer, som forberedelse til bachelorprojektet og som grundlag for mulig videreuddannelse (Kapitel 3, 3.2. Studieordning - generelle forhold angående modulerne)

Uddannelsen er jf. bekendtgørelsens §3 baseret på viden om centrale tendenser inden for professionen, viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde samt viden fra forskningsfelter, der er relevante for uddannelsens kerneområder. Forskningsfelterne befinder sig primært inden for samfundsvidenskaberne og i mindre grad inden for human- og sundhedsvidenskaberne. Det tværfaglige vidensgrundlag er forudsætningen for at kunne reflektere og handle professionelt i krydsfeltet mellem menneskers sociale problemer og rettigheder og de samfundskrav og forventninger, der stilles til borgerne.

Mål for læringsudbyttet jf. bilag 1 i bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor som socialrådgiver skal opnå i uddannelsen. Den studerende opnår disse mål ved at gennemføre og bestå uddannelsens moduler.

Kerneområdernes indhold og omfang er følgende:

1. Teorier, metoder og etik inden for socialt arbejde. 35 ECTS-point

Kerneområdets indhold er teorier, begreber og metoder inden for socialt arbejde og socialrådgivning, der leverer et fagligt og metodisk handlegrundlag i professionsudøvelsen. Socialt arbejde er vidensbaseret og funderet på en professionel etik. Socialt arbejde har et bredt virkefelt og udøves i forskellige konkrete faglige kontekster og organiseringer. Kerneområdet dækker en række professionelle færdigheder og kompetencer i socialt arbejde.

2. Individet i samfundet, menneskers udvikling og sociale relationer. 20 ECTS-point

Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om menneskets udvikling, dets sociale relationer og samspillet mellem individ og samfund. Det sociale arbejde baserer sig på forståelse af samfundsmæssige, kulturelle og individuelle processer som nødvendige forudsætninger for hensigtsmæssige handlinger, færdigheder og kompetencer i praksis, herunder en opmærksomhed på generelle betingelser og borgerperspektiver.

3. Sociale problemer, ledighed og livsbetingelser. 20 ECTS-point

Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om sociale problemer, ledighed og livsbetingelser - de årsagsmæssige sammenhænge, og handlemuligheder. Sociale problemer forstås i en kontekst, hvor såvel biologiske, psykologiske, sociale som samfundsmæssige forhold spiller sammen. Sociale problemer er det sociale arbejdes primære genstandsfelt, og forståelsen af og perspektivet på sociale problemer er afgørende for strategier og muligheder i professionsudøvelsen. Kerneområdet leverer færdigheder og kompetencer i at beskrive, analysere, vurdere og handle i forhold til sociale problemer på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau.

4. Velfærdspolitik og den retlige regulering af socialfaglige indsatser. 20 ECTS-point

Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om den statslige og den politiske bestemmelse af det sociale arbejdes mål, opgave og funktion, som kommer til udtryk på forskellige områder, og som angiver den retlige regulering af sociale indsatser. Regler om rådgivning og vejledning, hjælp og støtte er i velfærdsstaten fastlagt juridisk og angiver de materielle retlige muligheder og betingelser for at håndtere sociale problemer i praksis. Det indgår som færdigheder og kompetencer at kunne handle som retsanvender i socialt arbejde og rådgive om den enkeltes retsstilling.

5. Organisation ogøkonomiske rammer for indsatser pådet sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område. 20 ECTS-point

Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om organisation og økonomiske betingelser som kontekst for udførelsen af alt professionelt socialt arbejde. Særligt for socialt arbejde i offentlige forvaltninger gælder, at det er underlagt forvaltningsretlige rammer og bemyndigelser og håndterer sociale problemer under hensyn til økonomiske muligheder. Socialt arbejde udføres ofte i samarbejde med andre og er tværprofessionelt anlagt med socialrådgiveren i en koordinerende rolle. Kerneområdet giver færdigheder og kompetencer inden for organisation og økonomi.

6. Evaluering, udvikling og kvalitetssikring af socialt arbejde. 15 ECTS-point

Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om produktion og anvendelse af viden i socialt arbejdes praksis. Viden om socialt arbejde udvikles på mange aktørniveauer, herunder brugerniveauet. Der anvendes relevante metoder og tilgange til at skabe viden om, udvikling af og innovation i socialt arbejde. I kerneområdet sættes fokus på evidens- og forskningsbaseret, samt praksis- og erfaringsbaseret viden. Kerneområdet leverer færdigheder i dokumentation, evaluering og kvalitetssikring samt et fokus på egen læring og udvikling af praksis.

Kerneområdernes læringsmål indgår i beskrivelserne af de enkelte moduler (Kapitel 2, 2.2. Vidensgrundlag for socialrådgiveruddannelsen)

17: Uddannelsesoversigt

Modulernes tidsmæssige placering fastlægges i den institutionelle del af studieordningen.
Modulernes læringsmål afprøves med intern eller ekstern bedømt prøve.

I valgmodulerne skal den studerende som minimum vælge enten:

Valgmodul a - Socialt arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier
eller
Valgmodul b - Socialt arbejde på beskæftigelsesområdet

Den studerende skal som minimum afprøves eksternt i enten valgmodul a eller b. Den studerende vælger samlet set valgmoduler af et omfang på 30 ECTS-point.

Uddannelsesinstitutionen skal foruden valgmodul a og b udbyde:

Valgmodul c - Socialt arbejde med voksne udsatte og voksne med handicap

Herudover kan uddannelsesinstitutionen vælge at udbyde andre valgmoduler (Kapitel 3, 3.1. Uddannelsens tilrettelæggelse)

18: Henvisninger til uddybende information

For udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen jf. semesterbeskrivelserne samt løbende information på Moodle. Desuden for praktikken jf. praktikhåndbogen. 

19: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen har virkning i henhold til § 6 i Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver:

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2011 og har virkning fra den 1. februar 2012, jf. dog stk. 3 og 4.

(…)

Stk. 3. Studerende, der har påbegyndt uddannelsen før den 1. august 2011, fuldfører uddannelsen efter de tidligere gældende regler, jf. stk. 2. Institutionen kan dog tilrettelægge overgangsordninger, således at de studerende kan gennemføre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 4. Institutionen kan tillade, at studerende, der påbegynder uddannelsen i perioden fra den 1. august 2011 til bekendtgørelsens virkningstidspunkt, jf. stk. 1, gennemfører uddannelsen efter de tidligere gældende regler, jf. stk. 2, hvis særlige forhold gør sig gældende, og forholdene på institutionen tillader det (Kapitel 4, 4.5. Ikrafttræden)

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2019.

For alle studerende på årgange før 2019 kan der dispenseres for ændringer siden studieordningen 2014.

20: Ændringer til studieordningen

Pr. 15. december 2017 er følgende ændringer godkendt:

• Der blev konstateret uoverensstemmelser mellem indholdet af oversigterne over prøvebestemmelser og den lyriske tekst og hvad der gennemføres på studiet, hvilket nu er rettet. Modulerne på 6. semester består  af valgmodul A og C og/eller valgmodul A og B. Bedømmelsen ændres til henholdsvis intern og ekstern bedømmelse.

Pr. 7. februar 2018 er følgende ændringer godkendt:

• Studieordningen er blevet revideret, så den er i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 76 af 29. januar 2018 om ændring af bekendtgørelse om uddannelse til professionsbacheloruddannelse.
• Overgangsreglerne er blevet revideret.
• Ydermere er begrænsningen for så vidt angår antallet af praktikforløb slettet.

Pr. 1. september 2019 er følgende ændringer godkendt:

• Ændring af tilrettelæggelse af herunder prøver på 1. semester (Modul 1 og 2) 
• Ændringer af tilrettelæggelse af 6. semester herunder tilføjelse af to nye valgmoduler (D og E) til de eksisterende (A, B og C)
• Tilføjelse af tekstafsnit vedr. Socialrådgiveruddannelsen på AAU
• Overgangsreglerne er blevet revideret