Studieordning for socialrådgiveruddannelsen 2014 med ændringer i 2017, 2018 og 2019

1: Forord

Denne studieordning er opdelt i en fællesdel og en institutionsdel. Fællesdelen er gældende for alle udbydere af socialrådgiveruddannelsen i Danmark.

Som uddybning til studieordningens bestemmelser har de enkelte udbydere af socialrådgiveruddannelsen udarbejdet detaljerede lokale bestemmelser om uddannelsen, herunder om indhold og organisering, samt prøvebestemmelser, der beskriver den enkelte prøves grundlag, forløb og besvarelsesform.

Studieordningens institutionsdel fremgår af tekst med små bogstaver og markeret med fed svarende til denne linje.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Uddannelsen tilrettelægges pr. 1. februar 2012 i henhold til Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver, bekendtgørelse nr. 766 af 24/06/2011, med seneste ændringer af foreskiften, BEK nr. 76 af 29/01/2018 samt de aktuelle bestemmelser, der som relevant regelgrundlag knytter sig hertil.

Den institutionelle studieordning er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser nr. 986 af 18/08/2017 samt Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr. 841 af 24/06/2018.

Bortset fra Afsnit II om censur finder bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer anvendelse. I stedet for Afsnit II finder Kapitel 6 i bekendtgørelse nr. 1500 af 2. februar 2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser med senere ændringer derimod anvendelse.

Forsøgs- og udviklingsarbejde:

Såfremt forsøgs- og udviklingsarbejde indebærer fravigelse af bekendtgørelsen, skal dette godkendes af Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.

Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold.  (Uddannelses og Forskningsministeriets bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver, BEK. nr. 766 af 24/06/2011, § 5 stk.1. og 2.).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorpset Socialrådgiver (Professionshøjskolernes Censorsekretariat for Socialrådgiveruddannelsen).

7: Adgangskrav

Adgang via gymnasiel eksamen:

• Adgang til Socialrådgiveruddannelsen forudsætter en gymnasial uddannelse. 

Udover ovenstående er der følgende muligheder for at søge om en studieplads på Socialrådgiveruddannelsen via kvote 2: 

Adgang via relevant erhvervsuddannelse:

• Social- og sundhedsuddannelsen fra 2004 eller senere (trin 2)
• Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU)

Samt opfyldelse af følgende specifikke adgangskrav:

• Dansk C
• Engelsk D
• Samfundsfag C eller  Naturfag C

Anden adgang:

Følgende 4 gymnasiale enkeltfag:

• Dansk A
• Engelsk B
• Samfundsfag B
• Psykologi C

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen Professionsbachelor som socialrådgiver. Den engelske titel er Bachelor of Social Work.

Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor's Degree Programme in Social Work.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Socialrådgiveruddannelsen er en fuldtidsuddannelse og er normeret til 210 ECTS-point. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point) og svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Socialrådgiveruddannelsen er normeret til 3½ studenterårsværk.

Alle uddannelsens moduler og uddannelseselementer er tilrettelagt inden for uddannelsens kerneområder og består af en række obligatoriske moduler samt praktik, valgmoduler og bachelorprojekt.

I uddannelsens obligatoriske moduler på samlet set 130 ECTS-point fordeles kerneområderne således:

Uddannelsens obligatoriske moduler er tilrettelagt således, at:

• 5 ECTS-point er tilrettelagt inden for det socialfaglige arbejde med udsatte børn og unge
• 5 ECTS-point er tilrettelagt inden for det socialfaglige arbejde på beskæftigelsesområdet
• 15 ECTS-point er tilrettelagt med tværprofessionelt indhold

Øvrige uddannelseselementer udgør 80 ECTS-point fordelt som følgende:

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Den studerende har ret til merit for dele af uddannelsen på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer og kompetencer i henhold til gældende lovgivning. Der henvises til den institutionelle del af studieordningen omkring procedure for meritansøgning m.v.

Uddannelsesinstitutionen kan godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelse kan træde i stedet for uddannelseselementer, der indgår i studieordningens institutionsdel. Afgørelsen træffes ud fra en faglig vurdering på baggrund af en konkret ansøgning, hvor dokumentation for gennemført undervisning og beskæftigelse, der står mål med de uddannelsesdele, der søges merit om, skal vedlægges.

Uddannelseselementer i udlandet

Studerende har mulighed for at gennemføre en eller flere af følgende dele af uddannelsen i udlandet:

• Praktik på 4./5. semester. Praktikken gennemføres efter samme ovenstående retningslinjer. Dog gælder: Statusmøde gennemføres telefonisk eller som video-/SKYPE-konference. Den afsluttende prøve finder sted på Socialrådgiveruddannelsen, når den studerende er vendt tilbage. Praktikanter i udlandet følger praktikinstitutionens regler vedr. det pågældende lands helligdage.
• Feltarbejde i forbindelse med Bachelorprojektet. Feltarbejdet bedømmes som en integreret del af projektarbejdet ved Bacheloreksamen.
• Studerende kan søge om andre undervisningsophold i udlandet, som skal dokumentere deltagelse i undervisningen og gennemførsel af prøver ved værtsinstitutionen.

Gennemførsel af dele af Socialrådgiveruddannelsen ved udenlandske uddannelsesinstitutioner skal forhåndsgodkendes af studienævnet.

11: Dispensationer

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

12: Eksamensregler

Fællesprøver/eksterne prøver:

Mindst 1/3 af uddannelsen opgjort i ECTS-point skal for den enkelte studerende dokumenteres ved eksterne prøver. Prøvebestemmelser fremgår af institutionsdelen af studieordningen.

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. En usædvanlig god eller en usædvanlig dårlig sproglig præstation kan tillægges en direkte, selvstændig betydning for bedømmelsen. Formkrav til skriftlige opgaver, herunder bachelorprojekt findes i semesterbeskrivelserne.

Alle prøver aflægges på dansk. Ønske om dispensation skal fremsendes til studienævnet.

Deltagelsespligt:

Den studerende har pligt til at deltage og være aktiv på studiet. Deltagelsespligt omfatter pligt til at deltage i enhver form for aktivitet, der indgår som en del af uddannelsen - eksempelvis pligt til at deltage i gruppearbejder og fællesprojekter. Deltagelsespligt omfatter også pligt til eventuel at deltage i fjernundervisning og pligt til at aflevere opgaver og rapporter. Der henvises til den institutionelle del af studieordningen omkring deltagelsespligt i moduler, studiegruppeaktivitet og tilknyttede studieopgavebesvarelser på de enkelte uddannelsesinstitutioner.

Uddannelsen forudsætter, at den studerende gennemfører 13 moduler. Alle studerende har pligt til aktivt at deltage i uddannelsesforløbet. Deltagelse i praktikken involverer mødepligt jf. praktikhåndbogen. Særlige krav til mødepligt vil i øvrigt fremgå af semesterbeskrivelserne.

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

Ved bedømmelsen af professionsbachelorprojektet skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på de studerendes formulerings- og staveevne, dog skal det faglige indhold vægtes tungest.

Se i øvrigt modulbeskrivelse for bachelorprojektet vedrørende læringsmål.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Der vil kunne indgå tekster på engelsk, svensk og norsk i pensum.

15: Uddannelsens kompetenceprofil

Formålet med uddannelsen til professionsbachelor som socialrådgiver er at kvalificere den uddannede til at varetage opgaver inden for socialrådgivning og socialt arbejde. Den uddannede skal selvstændigt og på tværs af professioner og sektorer kunne bidrage til forebyggelse og løsning af sociale problemer samt planlægge, koordinere, gennemføre, evaluere og udvikle socialfaglige indsatser på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau inden for den offentlige forvaltning, herunder på beskæftigelsesområdet, foranstaltningsområdet og i privat regi.

Formålet med uddannelsen er endvidere at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse at læse videre på master og kandidatniveau.

Kompetenceprofil

Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor som socialrådgiver skal opnå i uddannelsen.

Viden
Den uddannede har viden om:

• anvendt teori og metode inden for socialt arbejde, historisk og nutidigt,
• professionens videngrundlag, værdier og etik, og samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge,
• anvendte teorier og begreber om individ og samfund, samt menneskelig adfærd og udvikling,
• sociale problemer og deres årsager,
• velfærdsstatens udvikling og opbygning, herunder centrale velfærdspolitiske principper og områder for socialfaglige indsatser,
• det danske arbejdsmarked, regler og rammer for beskæftigelsesområdet, reformintentioner og centrale redskaber i den beskæftigelsesrettede indsats,
• den sociale lovgivning, centrale retlige principper og begreber, og det administrative ankesystems organisering og praksis, samt har forståelse af retssikkerhed og juridisk metode,
• juridiske, organisatoriske og økonomiske rammer for udøvelse og styring af indsatser på det sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område og
• forskning inden for det sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område og kan reflektere over professionens anvendelse af forskningsresultater og udviklingsbaseret viden.

Færdigheder
Den uddannede kan:

• beskrive, analysere og vurdere livsbetingelser og sociale problemer på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau,
• rådgive og vejlede borgere om sociale og beskæftigelsesrelaterede problemer, samt anvende og udvikle helhedsorienterede metoder og redskaber til behandling, forebyggelse og løsning heraf,
• mestre funktioner som myndighedsudøver, tværprofessionel koordinator, projektleder og forhandler samt tilrettelægge socialfaglige indsatser på foranstaltningsområdet,
• systematisk planlægge og gennemføre undersøgelses- og sagsbehandlingsforløb,
• anvende juridisk metode og træffe afgørelser, der tilgodeser lovgivningens krav, borgerens situation og forvaltningens praksis,
• foretage begrundede valg af analyse- og løsningsmodeller på baggrund af aktuel relevant viden og dokumenterede erfaringer,
• anvende forsknings- og udviklingsbaseret viden, samt relevante teorier og metoder til dokumentation, evaluering, kvalitetssikring og -udvikling inden for fagområdet og
• formidle praksisnære og faglige problemstillinger, løsninger og afgørelser målrettet og forståeligt i skriftlig og mundtlig form til relevante målgrupper.

Kompetencer
Den uddannede kan:

• etablere, vedligeholde og afslutte den professionelle relation med borgeren, herunder kommunikere og samarbejde med forskellige målgrupper,
• foretage faglige prioriteringer, herunder prioritere rækkefølgen af indsatser på det sociale og arbejdsmarkedspolitiske område i forhold til borgerens ressourcer og den forventede effekt med henblik på at løse borgerens sociale eller beskæftigelsesmæssige problemer,
• håndtere modsætningsfyldte krav og forventninger fra borgere, forskellige faggrupper og samarbejdsparter i forbindelse med rådgivning og udvikling af indsatser på det sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område,
• indstille og udmønte afgørelser om tildeling og udmåling af sociale ydelser og foranstaltninger på baggrund af en vurdering af løsningsforslagenes forventede effekt, kvalitet og pris, herunder sikre inddragelse af borgerens egne ressourcer,
• selvstændigt indgå i, koordinere og lede tværprofessionelt eller projektorganiseret samarbejde og
• identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i tilknytning til professionen.

16: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Socialrådgiveruddannelsen er professionsrettet og praksisnær. Uddannelsens vidensgrundlag er baseret på erfarings-, udviklings- og forskningsbaseret viden. De enkelte moduler tager afsæt i konkrete problemstillinger fra praksis og har socialt arbejde som omdrejningspunkt.

I uddannelsen inddrages internationale forhold og perspektiver, hvor det er relevant for professionens genstandsfelt i praksis, for dens vidensgrundlag og for selve professionsudøvelsen.

Indholdsbeskrivelsen af modulerne tager udgangspunkt i en fælles terminologi knyttet til den nationale kvalifikationsramme. Progressionen i uddannelsen er tilrettelagt under hensyntagen til opbygningen i tematiserede og selvstændigt afprøvede læringsmål. Der er en vertikal progression med stigende sværhedsgrad fra første til afsluttende modul, hvor hovedvægten lægges på videns og færdighedsmål i begyndelsen af uddannelsen, mens kompetencemålene gradvist bygges op og afprøves senere i uddannelsen. Horisontalt er der progression i form af øget kompleksitet og fordybelseskrav i de målgrupperettede obligatoriske moduler til tilhørende valgmoduler.

Derudover er der indbygget en progression på tværs af moduler med stigende krav til de studerendes studie- og læringsmæssige og akademiske kompetencer, som forberedelse til bachelorprojektet og som grundlag for mulig videreuddannelse.

Uddannelsen er baseret på viden om centrale tendenser inden for professionen, viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde samt viden fra forskningsfelter, der er relevante for uddannelsens kerneområder. Forskningsfelterne befinder sig primært inden for samfundsvidenskaberne og i mindre grad inden for human- og sundhedsvidenskaberne. Det tværfaglige vidensgrundlag er forudsætningen for at kunne reflektere og handle professionelt i krydsfeltet mellem menneskers sociale problemer og rettigheder og de samfundskrav og forventninger, der stilles til borgerne.

Mål for læringsudbyttet jf. bilag 1 i bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor som socialrådgiver skal opnå i uddannelsen. Den studerende opnår disse mål ved at gennemføre og bestå uddannelsens moduler.

Kerneområdernes indhold og omfang er følgende:

1. Teorier, metoder og etik inden for socialt arbejde. 35 ECTS-point

Kerneområdets indhold er teorier, begreber og metoder inden for socialt arbejde og socialrådgivning, der leverer et fagligt og metodisk handlegrundlag i professionsudøvelsen. Socialt arbejde er vidensbaseret og funderet på en professionel etik. Socialt arbejde har et bredt virkefelt og udøves i forskellige konkrete faglige kontekster og organiseringer. Kerneområdet dækker en række professionelle færdigheder og kompetencer i socialt arbejde.

2. Individet i samfundet, menneskers udvikling og sociale relationer. 20 ECTS-point

Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om menneskets udvikling, dets sociale relationer og samspillet mellem individ og samfund. Det sociale arbejde baserer sig på forståelse af samfundsmæssige, kulturelle og individuelle processer som nødvendige forudsætninger for hensigtsmæssige handlinger, færdigheder og kompetencer i praksis, herunder en opmærksomhed på generelle betingelser og borgerperspektiver.

3. Sociale problemer, ledighed og livsbetingelser. 20 ECTS-point

Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om sociale problemer, ledighed og livsbetingelser - de årsagsmæssige sammenhænge, og handlemuligheder. Sociale problemer forstås i en kontekst, hvor såvel biologiske, psykologiske, sociale som samfundsmæssige forhold spiller sammen. Sociale problemer er det sociale arbejdes primære genstandsfelt, og forståelsen af og perspektivet på sociale problemer er afgørende for strategier og muligheder i professionsudøvelsen. Kerneområdet leverer færdigheder og kompetencer i at beskrive, analysere, vurdere og handle i forhold til sociale problemer på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau.

4. Velfærdspolitik og den retlige regulering af socialfaglige indsatser. 20 ECTS-point

Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om den statslige og den politiske bestemmelse af det sociale arbejdes mål, opgave og funktion, som kommer til udtryk på forskellige områder, og som angiver den retlige regulering af sociale indsatser. Regler om rådgivning og vejledning, hjælp og støtte er i velfærdsstaten fastlagt juridisk og angiver de materielle retlige muligheder og betingelser for at håndtere sociale problemer i praksis. Det indgår som færdigheder og kompetencer at kunne handle som retsanvender i socialt arbejde og rådgive om den enkeltes retsstilling.

5. Organisation og økonomiske rammer for indsatser pådet sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område. 20 ECTS-point

Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om organisation og økonomiske betingelser som kontekst for udførelsen af alt professionelt socialt arbejde. Særligt for socialt arbejde i offentlige forvaltninger gælder, at det er underlagt forvaltningsretlige rammer og bemyndigelser og håndterer sociale problemer under hensyn til økonomiske muligheder. Socialt arbejde udføres ofte i samarbejde med andre og er tværprofessionelt anlagt med socialrådgiveren i en koordinerende rolle. Kerneområdet giver færdigheder og kompetencer inden for organisation og økonomi.

6. Evaluering, udvikling og kvalitetssikring af socialt arbejde. 15 ECTS-point

Kerneområdets indhold er teorier, begreber og viden om produktion og anvendelse af viden i socialt arbejdes praksis. Viden om socialt arbejde udvikles på mange aktørniveauer, herunder brugerniveauet. Der anvendes relevante metoder og tilgange til at skabe viden om, udvikling af og innovation i socialt arbejde. I kerneområdet sættes fokus på evidens- og forskningsbaseret, samt praksis- og erfaringsbaseret viden. Kerneområdet leverer færdigheder i dokumentation, evaluering og kvalitetssikring samt et fokus på egen læring og udvikling af praksis.

Kerneområdernes læringsmål indgår i beskrivelserne af de enkelte moduler.

17: Uddannelsesoversigt

Modulernes tidsmæssige placering fastlægges i den institutionelle del af studieordningen.
Modulernes læringsmål afprøves med intern eller ekstern bedømt prøve.

Den studerende vælget samlet set valgmoduler af et omfang på i alt 30 ECTS. De valgfrie uddannelseselementer har til formål at give den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencer gennem toning og perspektivering inden for specifikke arbejdsområder.

Alle valgmoduler er placeret på 6. semester og forløber parallelt over hele semesteret.

Den studerende skal enten vælge:

• Valgmodul A - Socialt arbejde med udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap og deres familier eller
• Valgmodul B - Socialt arbejde på beskæftigelsesområdet

Både "Valgmodul A" og "Valgmodul B" afprøves med ekstern censur. Den studerende kan ikke vælge både "Valgmodul A" og "Valgmodul B".

Derudover skal den studerende enten vælge:

• Valgmodul C - Socialt arbejde med voksne udsatte og voksne med handicap (som uddannelsesinstitutionen skal udbyde) eller
• Valgmodul D - Globale forandringer, lokale udfordringer og nye horisonter i socialt arbejde eller
• Valgmodul E - Socialretligt laboratorium

Både "Valgmodul C", "Valgmodul D" og "Valgmodul E" afprøves med intern censur. Udbud af "Valgmodul D" og "Valgmodul E" bestemmes inden endelig tilmelding og forudsætter minimum 25 forhåndstilmeldte.

(Ovenstående er i overensstemmelse med den nationale studieordning)

18: Henvisninger til uddybende information

For udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen, se semesterbeskrivelserne samt løbende information på Moodle. For praktikken, se desuden praktikhåndbogen. 

19: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2019. Dog gælder det for studerende fra årgang 2012, at praktikken (modul 7) bedømmes internt med bestået/ikke-bestået og modulet "Socialt arbejde – vidensbasering og udvikling" bedømmes med ekstern censur efter 7-trinsskalaen.

For studerende på studieordninger før denne studieordning gælder det at:

• Studerende indskrevet på studieordninger før "Studieordning for socialrådgiveruddannelsen 2014 med ændringer 2017, 2018 og 2019", herunder "Studieordning for socialrådgiveruddannelsen 2014 med ændringer 2017 og 2018", og som endnu ikke har bestået eksamen modul 5 overflyttes til "Studieordning for socialrådgiveruddannelsen 2014 med ændringer 2017, 2018 og 2019".
• Studerende indskrevet på studieordninger før "Studieordning for socialrådgiveruddannelsen 2014 med ændringer 2017 og 2018", og som ikke pr. 1. september 2019 har været tilmeldt undervisning og eksamen på valgmoduler (6. semester), overflyttes til "Studieordning for socialrådgiveruddannelsen 2014 med ændringer 2017, 2018 og 2019".

For alle studerende på årgange før 2019 kan der dispenseres for ændringer siden studieordningen 2014.

Studieordningen har virkning i henhold til § 6 i Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver:

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2011 og har virkning fra den 1. februar 2012, jf. dog stk. 3 og 4. (…)

Stk. 3. Studerende, der har påbegyndt uddannelsen før den 1. august 2011, fuldfører uddannelsen efter de tidligere gældende regler, jf. stk. 2. Institutionen kan dog tilrettelægge overgangsordninger, således at de studerende kan gennemføre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 4. Institutionen kan tillade, at studerende, der påbegynder uddannelsen i perioden fra den 1. august 2011 til bekendtgørelsens virkningstidspunkt, jf. stk. 1, gennemfører uddannelsen efter de tidligere gældende regler, jf. stk. 2, hvis særlige forhold gør sig gældende, og forholdene på institutionen tillader det (Kapitel 4, 4.5. Ikrafttræden)

20: Ændringer til studieordningen

Pr. 15. december 2017 er følgende ændringer godkendt:

• Der blev konstateret uoverensstemmelser mellem indholdet af oversigterne over prøvebestemmelser og den lyriske tekst og hvad der gennemføres på studiet, hvilket nu er rettet. Modulerne på 6. semester består  af valgmodul A og C og/eller valgmodul A og B. Bedømmelsen ændres til henholdsvis intern og ekstern bedømmelse.

Pr. 7. februar 2018 er følgende ændringer godkendt:

• Studieordningen er blevet revideret, så den er i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 76 af 29. januar 2018 om ændring af bekendtgørelse om uddannelse til professionsbacheloruddannelse.
• Overgangsreglerne er blevet revideret.
• Ydermere er begrænsningen for så vidt angår antallet af praktikforløb slettet

Pr. 18. december 2019 er følgende ændringer godkendt:

• Ændringer af tilrettelæggelse af 6. semester herunder tilføjelse af to nye valgmoduler (D og E) til de eksisterende (A, B og C)
• Forenklinger af tekst i den institutionelle del, hvor der i øvrigt kan henvises til gældende regler AAU.
• Overgangsreglerne er blevet revideret