Studieordning for bacheloruddannelsen (BSc) i ingeniørvidenskab, 2021

1: Forord

I medfør af lov nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (Universitetsloven) fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i ingeniørvidenskab. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Energi.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Uddannelsen hører under Ingeniørernes Landsdækkende Censorkorps/Matematik, fysik og samfundsfag (grundfag).

7: Adgangskrav

Optagelse på bacheloruddannelsen i ingeniørvidenskab forudsætter en gymnasial uddannelse.

I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A med et gennemsnit på minimum 7,0

Samt ét af følgende sæt krav:

  1. Fysik B med et gennemsnit på minimum 7,0 og Kemi B
  2. Fysik B med et gennemsnit på minimum 7,0 og Bioteknologi A
  3. Geovidenskab A med et gennemsnit på minimum 7,0 og Kemi B

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen med specialisering i elektroteknik og reguleringsteknik giver ret til betegnelsen:

  • Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (ingeniørvidenskab med specialisering i elektroteknik og reguleringsteknik). Den engelske betegnelse: Bachelor of Science (BSc) in Engineering (General Engineering with specialisation in Electrotechnics and Control Theory)

Bacheloruddannelsen med specialisering i informations- og signalbehandling giver ret til betegnelsen:

  • Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (ingeniørvidenskab med specialisering i informations- og signalbehandling). Den engelske betegnelse: Bachelor of Science (BSc) in Engineering (General Engineering with specialisation in Informatics and Signal Processing)

Bacheloruddannelsen med specialisering i kemiteknologi giver ret til betegnelsen:

  • Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (ingeniørvidenskab med specialisering i kemiteknologi). Den engelske betegnelse: Bachelor of Science (BSc) in Engineering (General Engineering with specialisation in Chemical Engineering)

Bacheloruddannelsen med specialisering i maskinteknik giver ret til betegnelsen:

  • Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (ingeniørvidenskab med specialisering i maskinteknik). Den engelske betegnelse: Bachelor of Science (BSc) in Engineering (General Engineering with specialisation in Mechanical Engineering)

Bacheloruddannelsen med specialisering i miljøteknologi giver ret til betegnelsen:

  • Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (ingeniørvidenskab med specialisering i miljøteknologi). Den engelske betegnelse: Bachelor of Science (BSc) in Engineering (General Engineering with specialisation in Environment Technology)

Bacheloruddannelsen med specialisering i teknologi og design giver ret til betegnelsen:

  • Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (ingeniørvidenskab med specialisering i teknologi og design). Den engelske betegnelse: Bachelor of Science (BSc) in Engineering (General Engineering with specialisation in Technology and Design)

Bacheloruddannelsen med specialisering i termomekanik giver ret til betegnelsen:

  • Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (ingeniørvidenskab med specialisering i termomekanik). Den engelske betegnelse: Bachelor of Science (BSc) in Engineering (General Engineering with specialisation in Thermomechanics)

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger/

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Personer der har opnået bachelorgraden i ingeniørvidenskab har følgende kompetenceprofil

Viden

  • Har viden om teori, metode og praksis inden for de grundlæggende tekniske ingeniørdiscipliner, såsom elektronik, mekanik, termodynamik, kemi samt styring og regulering.
  • Har viden om FN’s bæredygtighedsmål, inkluderende samfundsmæssige forhold og brugerperspektivering, etik samt tekniske problemstillinger og løsninger i forhold til disse.
  • Har grundlæggende viden om projektorganisation og projektstyring, herunder mødeplanlægning, problemløsning og processtyring.
  • Har grundlæggende viden om business cases, forretningsforståelse, bæredygtighed, ingeniørmetoder og værktøjer.
  • Har viden om entreprenørskab, herunder forståelse for værdiskabelse og innovationsmetoder.
  • Har kendskab til digitalisering inden for det ingeniørvidenskabelige område, herunder programmering og databehandling.
  • Har kendskab til digitale læringsprocesser.
  • Har viden om og indsigt i ingeniørmæssigt matematisk grundlag.
  • Har viden om modeller og simuleringsværktøjer, herunder analogier mellem forskellige tekniske områder.
  • Har viden om og indsigt i grundlæggende reguleringsteknik, samt laboratorieteknik, dataopsamling inkluderende deres lagring og behandling.

Derudover gælder for dimittender, der har specialiseret sig i

  • Elektroteknik og reguleringsteknik
    • Har viden om og indsigt i tilstands- og diskret regulering, elektriske maskiner, signalbehandling, matrixberegning og konvekse systemer, effektelektronik, samt design og regulering af hydrauliske systemer.
  • Informations- og signalbehandling
    • Har viden om og indsigt i signalbehandling, billedbehandling, menneskelige sanser og perception, matrixberegning og konveks optimering, introduktion til sandsynlighedsregning og statistik, samt programmering af kunstig intelligens.
  • Kemiteknologi
    • Har viden om og indsigt i fysisk og organisk kemi, kemiske enhedsoperationer, kolloid kemi, integreret procesmodellering samt instrumentering og regulering af processer.
  • Maskinteknik
    • Har viden om og indsigt i metallurgi, fremstillingsteknologi, elasticitets- og elementmetodeteori, faststofmekanik og anvendt finite element metoder, samt dimensionering.
  • Miljøteknologi
    • Har viden om og indsigt i mikrobiologi, grundlæggende organisk og fysisk kemi, afløbsteknik og hydraulik, grundlæggende spildevandsrensning, afstrømning af regn og spildevand, samt kort og planer for det åbne land.
  • Teknologi og design
    • Har viden om og indsigt i integreret produktudvikling, etik og teknologiske interventionsprocesser, regulering og anvendelsespraksis, samt teknologisk forandring og innovation.
  • Termomekanik
    • Har viden om og indsigt i modellering af termiske systemer, varmetransmission, strømningsmaskiner, kemisk termodynamik og procesoptimering, samt energiproducerende og –omformende systemer.

Færdigheder

  • Kan forstå og reflektere over teorier, metode og praksis inden for det ingeniørvidenskabelige område.
  • Kan anvende problembaseret læring i en ingeniørmæssig kontekst.
  • Kan anvende metoder og redskaber inden for grundlæggende elektronik, mekanik, termodynamik, kemi samt styring og regulering, og anvende disse færdigheder ved beskæftigelse inden for det ingeniørvidenskabelige område.
  • Kan vurdere komplekse teoretiske og praktiske tværfaglige problemstillinger med afsæt i FN’s verdensmål, samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller med udgangspunkt i tekniske, matematiske, simulerings- og/eller proces- og analysemodeller.
  • Kan styre et projektforløb frem mod målsætningen, baseret på tværfagligt samarbejde samt et iterativt og reflekterende procesforløb frem mod projektløsningen.
  • Kan formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller gennem diskussion, såvel skriftligt som mundtligt, til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere.

Derudover gælder for dimittender, der har specialiseret sig i

  • Elektroteknik og reguleringsteknik
    • Kan forstå og reflektere over modellering og regulering af hydrauliske og elektriske systemer, herunder elektriske maskiner, effektelektronik, samt behandle signaler og data herfra.
  • Informations- og signalbehandling
    • Kan forstå og reflektere over signal- og billedbehandling og kan anvende sensorer, Internet of things og netværk, samt designe og analysere resultater fra forskellige forsøgsopstillinger.
  • Kemiteknologi
    • Kan forstå og reflektere over organisk og uorganisk kemi, fysisk kemi og kolloid kemi, kemiske enhedsoperationer, samt kunne anvende procesmodellering og regulering.
  • Maskinteknik
    • Kan forstå og reflektere over modellering, dimensionering, samt foretage analyse og styring af maskintekniske konstruktioner, og har forståelse for faststofmekanik, samt elasticitets- og elementmetodeteori.
  • Miljøteknologi
    • Kan forstå og reflektere over økologi og mikrobiologi, grundlæggende organisk og fysisk kemi, samt anvende metoder for hydraulik, samt spildevandsrensning.
  • Teknologi og design
    • Kan forstå og reflektere over designprocesser og metoder, etiske perspektiver inden for teknologidrevet design, samt kunne foretage projektstyring i teknologikontekst.
  • Termomekanik
    • Kan forstå og reflektere over køle- og varmeteknikker for energisystemer og bygninger, kan anvende kemisk termodynamik, termisk procesdesign, samt forstå og reflektere over energiproducerende og -omformende systemer.

Kompetencer

  • Kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge.
  • Kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang inden for det ingeniørvidenskabelige område.
  • Kan indgå i et effektivt teamsamarbejde på baggrund af opnåede personlige samarbejdskompetencer, herunder evne til aktiv lytning og at kunne give konstruktiv feedback og motivere i samarbejdet.
  • Kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer, inkluderende også e-learning.
  • Kan arbejde med forskellige projekttyper, herunder disciplinorienterede, multi- (med flere grupper i et større samlet projekt, hvor hver gruppe tager sig af sit delemne) og tværfaglige projekter.
  • Kan omsætte akademiske kundskaber og færdigheder til praktisk problembearbejdning og løsning.
  • Har opnået evne til at kunne foretage helhedsvurdering og lave kritisk refleksion omkring problemstillinger.
  • Har opnået evne til samarbejde med interne og eksterne personer med forskellige fagligheder.

Derudover gælder for dimittender, der har specialiseret sig i

  • Elektroteknik og reguleringsteknik
    • Er i stand til at tage del i et disciplin-specifikt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang for systemer, apparater og processer inden for det elektriske og reguleringstekniske område.
  • Informations- og signalbehandling
    • Er i stand til at tage del i et disciplin-specifikt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang for systemer, apparater og processer inden for informations- og databehandlingsområdet.
  • Kemiteknologi
    • Er i stand til at tage del i et disciplin-specifikt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang for systemer, apparater og processer inden for det kemiske område.
  • Maskinteknik
    • Er i stand til at tage del i et disciplin-specifikt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang for systemer, apparater og processer inden for det maskintekniske område.
  • Miljøteknologi
    • Er i stand til at tage del i et disciplin-specifikt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang for systemer, apparater og processer inden for miljøteknologi.
  • Teknologi og design
    • Er i stand til at tage del i et disciplin-specifikt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang for systemer, apparater og processer inden for det design og teknologiske område.
  • Termomekanik
    • Er i stand til at tage del i et disciplin-specifikt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang for systemer, apparater og processer inden for det termomekaniske område.

De opnåede kompetencer sætter den studerende i stand til at udføre funktioner inden for de klassiske ingeniørområder, og den studerende opnår stærke, specialiserede kompetencer til at arbejde med og udvikle komplekse tekniske systemer, bl.a. inden for rammerne af FN’s verdensmål.

Der er et stort samarbejde med industrien på uddannelsen, hvor den studerende, via projektarbejdet med udgangspunkt i verdensmålene, har arbejdet med større komplekse problemstillinger i samarbejde med forskellige virksomheder, forsyningsselskaber, rådgivende virksomheder, kommuner og regioner m.m.

Eksempler på typer af virksomheder og erhverv, der ansætter bachelorer i ingeniørvidenskab, er forsyningsvirksomheder, procesindustri, automatiseringsvirksomheder og rådgivende firmaer, hvor ansættelse kan ske som forsknings-, udviklings- eller driftsmedarbejdere eller som projektledere.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

  • Forelæsninger
  • Klasseundervisning
  • Projektarbejde
  • Workshops
  • Opgaveløsning (individuelt og i grupper)
  • Digital læring på forskellig vis fx flipped class-room, blended learning, game eller quiz
  • Lærerfeedback
  • Faglig refleksion
  • Porteføljearbejde
  • Laboratoriearbejde

Bacheloruddannelsen i ingeniørvidenskab indeholder faglige elementer inden for de tekniske, organisatoriske og innovative/entreprenante områder og er fælles for alle studerende på 1.-4. semester, mens studiet deler sig ud i syv specialiseringer, der fungerer som i alt 30 ECTS valgfag på 5.-6.semester:

  • Elektroteknik og reguleringsteknik
  • Informations- og signalbehandling
  • Kemiteknologi
  • Maskinteknik
  • Miljøteknologi
  • Teknologi og design
  • Termomekanik

Regler om forløb af bacheloruddannelsen

Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.

Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående.

18: Uddannelsesoversigt

Alle moduler bedømmes gennem individuel, gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

Uddannelsens moduler på de fire første semestre

Et fælles forløb for alle studerende på 1. - 4. semester giver en bred teknisk grundfaglighed, dog med et valgfag på 4. semester. Fra 5. semester vælger den studerende imellem syv forskellige specialiseringer:

  • Elektroteknik og reguleringsteknik
  • Informations- og signalbehandling
  • Kemiteknologi
  • Maskinteknik
  • Miljøteknologi
  • Teknologi og design
  • Termomekanik
Udbydes som: 1-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
Verdensmål 7 bæredygtig energi Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Calculus Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
Indledende fysik og kemi Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Problembaseret læring Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
Verdensmål og perspektivering Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
2. Semester
Verdensmål 11 bæredygtige byer og lokalsamfund Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Elektriske grundfag Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk og Engelsk
Grundlæggende statik, styrke- og svingningslære Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Lineær algebra Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
3. Semester
Verdensmål 3 sundhed og trivsel Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Anvendt ingeniørmatematik Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
Programmering og databehandling Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Termodynamik, varmetransmission og strømningslære Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
4. Semester
Verdensmål 9 industri, innovation og infrastruktur Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Grundlæggende regulering Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Modellering og simulering Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Valgfag 4. semester
Der skal vælges et modul
Kursus 5

 
Valgfag 4. semester
Der skal vælges et modul
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
Dynamiske systemer og svingningslære Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Dansk
Realtidssystemer og programmeringssprog Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Dansk
Teknologi og etik Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig Dansk
Uorganisk og eksperimentel kemi Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig Dansk og Engelsk
Økologi og økotoksikologi Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Dansk

Bachelor i ingeniørvidenskab med specialisering i elektroteknik og reguleringsteknik

Udbydes som: 1-faglig
Specialisering: Elektroteknik og reguleringsteknik
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
5. Semester
Verdensmål 6 rent vand og sanitet Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Elektriske maskiner Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Engelsk
Signalbehandling Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Tilstandsregulering og diskret regulering Kursus 5 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig eller mundtlig Engelsk
6. Semester
Design og regulering af hydrauliske systemer Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Engelsk
Effektelektronik Kursus 5 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig eller mundtlig Engelsk
Matriksberegning og konveks optimering Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
Bachelorprojekt Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt Dansk

Bachelor i ingeniørvidenskab med specialisering i informations- og signalbehandling

Udbydes som: 1-faglig
Specialisering: Informations- og signalbehandling
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
5. Semester
Verdensmål 6 rent vand og sanitet Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Billedbehandling Kursus 5 Bestået/ikke beståetEkstern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Menneskelige sanser og perception Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
Signalbehandling Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
6. Semester
Introduktion til sandsynlighedsregning og statistik Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Engelsk
Matriksberegning og konveks optimering Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
Programmering af kunstig intelligens Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
Bachelorprojekt Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt Dansk

Bachelor i ingeniørvidenskab med specialisering i kemiteknologi

Udbydes som: 1-faglig
Specialisering: Kemiteknologi
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
5. Semester
Verdensmål 6 rent vand og sanitet Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Fysisk kemi Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
Kemiske enhedsoperationer Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Organisk kemi Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk
6. Semester
Instrumentering og regulering af processer Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig Dansk og Engelsk
Integreret procesmodellering Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
Kolloid-kemi Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Bachelorprojekt Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt Dansk

Bachelor i ingeniørvidenskab med specialisering i maskinteknik

Udbydes som: 1-faglig
Specialisering: Maskinteknik
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
5. Semester
Verdensmål 6 rent vand og sanitet Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Fremstillingsteknologi Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Metallurgi Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Numeriske metoder Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Engelsk
6. Semester
Elasticitets- og elementmetodeteori Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Faststofmekanik og anvendt FEM Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Maskinteknisk dimensionering Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Bachelorprojekt Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt Dansk

Bachelor i ingeniørvidenskab med specialisering i miljøteknologi

Udbydes som: 1-faglig
Specialisering: Miljøteknologi
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
5. Semester
Verdensmål 6 rent vand og sanitet Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Afløbsteknik og hydraulik Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Grundlæggende organisk og fysisk kemi Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
Mikrobiologi Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
6. Semester
Afstrømning af regn- og spildevand Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Grundlæggende spildevandsrensning Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Kort og planer for det åbne land Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Bachelorprojekt Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt Dansk

Bachelor i ingeniørvidenskab med specialisering i teknologi og design

Udbydes som: 1-faglig
Specialisering: Teknologi og design
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
5. Semester
Verdensmål 6 rent vand og sanitet Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Domænekursus om institutioner, regulering og anvendelsespraksis Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig Dansk
Etik og teknologiske interventionsprocesser Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig Dansk
Integreret produktudvikling I: Konceptudvikling Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
6. Semester
Domæneviden om teknologisk forandring Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig Dansk
Facilitering af teknologisk innovation Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering Dansk
Bachelorprojekt Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt Dansk

Bachelor i ingeniørvidenskab med specialisering i termomekanik

Udbydes som: 1-faglig
Specialisering: Termomekanik
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
5. Semester
Verdensmål 6 rent vand og sanitet Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Modellering af termiske systemer Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig Engelsk
Numeriske metoder Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Engelsk
Varmetransmission Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Engelsk
6. Semester
Energiproducerende og –omformende systemer Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Kemisk termodynamik og procesoptimering Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig Engelsk
Strømningsmaskiner Kursus 5 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig Engelsk
Bachelorprojekt Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt Dansk

I ovenstående moduler indgår videnskabsteori og videnskabelige metoder igennem alle projektarbejder (15 ECTS moduler), idet disse bygger på problembaseret læring som videnskabelig metode. Der undervises desuden i dette samt andre videnskabelige værktøjer i kurset Problembaseret læring.

Studiestartsprøve

Omfang
0 ECTS-point

Formål
Formålet med studiestartsprøven er at fastslå, om de nye studerende har påbegyndt uddannelsen. Nye studerende på uddannelsen skal derfor deltage i og bestå studiestartsprøven for at fortsætte på uddannelsen. Hvis ikke den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen bestås, bliver de studerende udmeldt af studiet den 1. oktober.

Indhold
Studiestartsprøven er en skriftlig prøve baseret på introduktionsforløbet og de studerendes forventninger til og motivation for studiet.

På baggrund af de studerendes svar er det muligt at bedømme, hvorvidt de studerende reelt har påbegyndt uddannelsen.

De studerende modtager bedømmelsen ”Godkendt” eller ”Ikke-godkendt” baseret på deres svar på den skriftlige prøve. Bedømmelsen ”Godkendt” gives, når den skriftlige prøve er besvaret og afleveret. 

Reeksamen
Hvis de studerende ikke deltager i eller består studiestartsprøven, skal de studerende deltage i og bestå reeksamen, som også er en skriftlig prøve. De studerende skal deltage i og bestå reeksamen for at kunne fortsætte studiet.

Hvis de studerende ikke deltager i eller består reeksamen, og de studerende ikke har særlige omstændigheder, der kan medføre dispensation, vil de studerende blive udmeldt fra deres studie uden yderligere varsel den 1. oktober.

Tidspunkt for studiestartsprøven
Studiestartsprøven vil blive afholdt i de første uger af semesteret. Reeksamen vil blive afholdt umiddelbart herefter.

Klageadgang
De studerende kan påklage resultatet af studiestartsprøven til universitetet. Klagen fremsendes til sl-klager@adm.aau.dk senest to uger efter, at resultatet fra studiestartsprøven er meddelt. Hvis universitetet ikke giver medhold i klagen, kan universitetets afgørelse påklages til Styrelsen for Forskning og Uddannelse, såfremt klagen vedrører retlige spørgsmål.

19: Henvisninger til uddybende information

Gældende version af studieordningen er offentliggjort på Aalborg Universitets hjemmeside for studieordninger samt Studienævnet for Energis hjemmeside.

Herudover henvises til studiets semesterbeskrivelser i Moodle. I Moodle findes en lang række studierelevante oplysninger, fx kursusbeskrivelser, kursuslitteratur, skemaoversigter og information om aktiviteter og arrangementer.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2021.

21: Ændringer til studieordningen