Studieordning for bacheloruddannelsen i cyber- og computerteknologi, 2021

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i København.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Teknisk Fakultet for IT og Design.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Elektronik og IT.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Ingeniørernes Landsdækkende Censorkorps/Elektronik, IT og energi (elektro).

7: Adgangskrav

Optagelse på bacheloruddannelsen i cyber- og computerteknologi forudsætter en gymnasial uddannelse.

I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangs- og karakterkrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A (karakterkrav på mindst 4,0)
  • Fysik B eller Geovidenskab A

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (cyber- og computerteknologi). Den engelske betegnelse: Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Cyber and Computer Engineering).

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Viden:

  • Har viden om centrale teorier, metoder og praksis inden for fagområdet cyber- og computerteknologier og computersystemer
  • Har viden om agile principper og metoder, som kan anvendes til systemudvikling
  • Kan forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis inden for fagområdet cyber- og computerteknologier og computersystemer
  • Kan redegøre for indlejrede systemers arkitekturer og opbygning af disse
  • Har viden om kommunikationsnetværk og distribuerede systemer
  • Har forståelse for og viden om udvikling af software, herunder samspil med hardware
  • Har viden om operationssystemer og multiprogrammering
  • Har viden om grundlæggende begreber og løsninger i forhold til netværks- og systemsikkerhed
  • Har viden om begreber og løsninger i forhold til IoT og cloud-baserede systemer
  • Har indsigt i fagområdets matematiske grundlag
  • Har viden om og forståelse af praksiskrav inden for sikkerhed, bæredygtig og trådløse kommunikationssystemer
  • Har viden om krav og udfordringer til computerteknologier og computersystemer, såsom sikkerhed og bæredygtighed
  • Har viden om metoder til planlægning og styring af teamorganiseret projektarbejde

Færdigheder:

  • Kan anvende tidssvarende metoder og redskaber til at beskrive, analysere, modellere, implementere, verificere og dokumentere cyber- og computerteknologier og computersystemer
  • Kan anvende principper og metoder inden for agil systemudvikling til udvikling af systemer inden for cyber- og computerteknologi
  • Kan anvende koncepter inden for cyber- og computerteknologier, computersystemer, IoT og cloud-baserede systemer i en teoretisk og praktisk kontekst
  • Kan anvende praksiskrav inden for sikkerhed, bæredygtighed eller trådløs kommunikation til udvikling (teoretisk/praktisk) af computernetværk, kommunikationsnetværk, IoT- og cloud-baserede systemer
  • Kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsninger med udgangspunkt i litteraturstudier, modeller, analyser, simuleringer og/eller test
  • Kan på videnskabeligt grundlag gennemføre forsøg og drage valide konklusioner.
  • Kan formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere eller brugere.

Kompetencer:

  • Har en metodisk arbejdsform
  • Har færdigheder i agil systemudvikling og forstår principper, fordele og ulemper
  • Kan diskutere fagbegreber i forbindelse med cyber- og computerteknologier og computernetværk
  • Kan diskutere fagbegreber i forbindelse med kommunikationsnetværk
  • Kan diskutere fagbegreber i forbindelse med indlejrede systemer, IoT og cloud computing
  • Er i stand til at designe løsninger til ønsket funktionalitet ved analyse, simulering og implementering
  • Kan forstå og diskutere løsninger relateret specielt til sikkerhed, teknisk bæredygtighed og/eller trådløse kommunikationssystemer
  • Kan kombinere hardware og software til opfyldelse af specificeret funktionalitet
  • Kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge.
  • Kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang
  • Kan omsætte akademiske kundskaber og færdigheder til praktisk problemløsning
  • Kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

  • forelæsninger
  • klasseundervisning
  • projektarbejde
  • workshops
  • opgaveløsning (individuelt og i grupper)
  • lærerfeedback
  • selvstudie
  • faglig refleksion
  • porteføljearbejde
  • studenteroplæg

Regler om forløb af bacheloruddannelsen

Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.

Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispensere fra ovenstående.

18: Uddannelsesoversigt

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

Udbydes som: 1-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
Teknologisk projektarbejde Projekt 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Udvikling af en applikation Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Introduktion til computer engineering Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Imperativ programmering Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Problembaseret læring Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
2. Semester
Netværksbaseret data management Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Agil systemudvikling Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Computernetværk Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Diskrete strukturer Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
3. Semester
Udvikling af indlejrede systemer Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Computerarkitektur og indlejrede systemer Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Algoritmer Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Lineær algebra Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
4. Semester
Sikkerhed i applikationsudvikling Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Objektorienteret analyse, design og implementering Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Sikkerhed i computersystemer Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Sandsynlighedsregning og statistik Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
5. Semester
5. semester valgfag: Projekt
Vælg 1 projekt
Projekt 15
Distribuerede systemer og cloud computing Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Internet of Things Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
5. semester valgfag: Kursus
Vælg 1 kursus
Kursus 5
6. Semester
6. semester valg: Bachelorprojekt
Vælg 1 projekt
Projekt 20
Forretningsudvikling og ledelse Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
6. semester valg: Kursus
Vælg 1 kursus
Kursus 5

 
5. semester valgfag: Projekt
Vælg 1 projekt
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
IoT-baserede systemer og arkitekturer Projekt 15 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Bæredygtig systemudvikling Projekt 15 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk

 
5. semester valgfag: Kursus
Vælg 1 kursus
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
Signalbehandling for computeringeniører Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Dansk
Machine learning og AI Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Dansk

 
6. semester valg: Bachelorprojekt
Vælg 1 projekt
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
Bachelorprojekt: Kommunikationssystemer Projekt 20 7-trins-skala Ekstern prøve Speciale/afgangsprojekt Dansk
Bachelorprojekt: Computerteknologi og sikkerhed Projekt 20 7-trins-skala Ekstern prøve Speciale/afgangsprojekt Dansk
Bachelorprojekt: Computerteknologi og bæredygtighed Projekt 20 7-trins-skala Ekstern prøve Speciale/afgangsprojekt Dansk

 
6. semester valg: Kursus
Vælg 1 kursus
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
Mobile kommunikationssystemer Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Dansk
Privacy og etik i computersystemer Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Dansk
Bæredygtige systemer Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Dansk

De studerende vil i løbet af uddannelsen blive introduceret til relevante teorier og videnskabelige metoder på et stigende abstraktionsniveau. Videnskabsteori og videnskabelige metoder generelt indgår i kurset Problembaseret læring. Desuden udvikler de studerende deres færdigheder på dette område i deres projektarbejde, hvor de vil anvende videnskabelige metoder i praksis og reflektere over anvendelsen heraf.

Studiestartsprøve

Studiestartsprøven er ikke ECTS-givende og vil ikke fremgå af eksamensbeviset.

Mål:                          
Studiestartsprøvens formål er at fastslå, om de studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. De studerende skal derfor deltage i og bestå studiestartsprøven for at kunne fortsætte på uddannelsen. Hvis de studerende ikke deltager i og består den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen, bliver de udmeldt af studiet umiddelbart efter afholdelsen af reeksamen.

Studiestartsprøven vil blive afholdt i løbet af de første uger af semesteret.

Indhold:                    
Studiestartsprøven er baseret på introduktionsforløbet og indeholder eksempelvis en række generelle spørgsmål om den studerendes forventninger til studiet og grundlaget for studievalget.

Reeksamen:            
Der afholdes én reeksamen i studiestartsprøven. Hvis ikke den studerende deltager i og består enten den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen, vil den studerende blive udskrevet fra uddannelsen inden 1. oktober. Studienævnet kan dispensere fra reglerne vedrørende studiestartsprøven, såfremt der foreligger usædvanlige forhold.

Prøveform:             
Skriftlig prøve

Bedømmelse:            
Intern censur. De studerende modtager bedømmelsen ”Godkendt” eller ”Ikke godkendt” baseret på deres svar på den skriftlige prøve. Bedømmelsen ”Godkendt” gives, når den skriftlige prøve er besvaret og afleveret.

Klageadgang:            
De studerende kan klage over studiestartsprøven til Universitetet. Klagen skal indgives til Universitetet på sl-klager@adm.aau.dk senest to uger efter, at resultatet fra studiestartsprøven er meddelt. Hvis Universitetet ikke giver medhold i klagen, kan Universitetets afgørelse påklages til Styrelsen for Forskning og Uddannelse, såfremt klagen vedrører retlige spørgsmål.

19: Henvisninger til uddybende information

Yderligere information om uddannelsen kan findes på hjemmesiden for Institut for Elektroniske Systemer.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 01.09.2021.

21: Ændringer til studieordningen